Feature
Læsetid: 6 min.

Et kapret fly med 164 passagerer ombord eller et fodboldstadion med 70.000 mennesker. Hvem af dem skal dø?

Tysklands for tiden mest populære og kontroversielle teaterstykke om afværgelsen af et gigantisk terrorangreb er omskabt til film. I dag vises den som interaktiv national happening med en afstemning, der gør seerne til dommere over hovedpersonens skæbne – og over retsstatens grundprincipper, mener kritikere
Major Lars Koch skyder imod forsvarsministerens ordre et passagerflyet ned og dræber på stedet de 164 voksne og børn om bord. Samtidigt redder han – formentlig – de fleste af de 70.000 mennesker på det stadion, som flyet havde kurs mod. Sådan lyder dilemmaet i tysk drama. Foto fra filmen

Major Lars Koch skyder imod forsvarsministerens ordre et passagerflyet ned og dræber på stedet de 164 voksne og børn om bord. Samtidigt redder han – formentlig – de fleste af de 70.000 mennesker på det stadion, som flyet havde kurs mod. Sådan lyder dilemmaet i tysk drama. Foto fra filmen

Kultur
17. oktober 2016

Dilemmaet står så klart, at det næsten ligner et eksempel fra en amerikansk lærebog i etik: Et kapret Lufthansa-fly med 164 passagerer om bord styrer med kurs direkte mod det udsolgte Allianz-Arena i München, hvor 70.000 mennesker spændt venter på at se landskampen England-Tyskland.

Lars Koch, major i luftvåbnet, indhenter med sit jagerfly Lufthansa-maskinen og ledsager det i de få minutter, hvor beslutningen overhovedet kan tages. Trods advarselsskud reagerer terroristerne i cockpittet ikke.

Til sidst, imod forsvarsministerens ordre, skyder Lars Koch passagerflyet ned og dræber på stedet de 164 voksne og børn i flyet. Og redder – formentlig – de fleste af de 70.000 mennesker i stadionet.

Siden uropførelsen i Berlin og Frankfurt i oktober 2015 har dette scenario dannet grundlaget for Ferdinand von Schirachs justitsdrama Terror i over 50 teatre rundt i Tyskland – og på scener fra Venezuela over Ungarn til Japan.

Som rammefortælling oprulles flydramaet detaljeret i løbet af en retsproces, hvor publikum tiltales direkte af den ledende dommer ved den store nævningedomstol i Berlin.

Skal Lars Koch dømmes for mordet på 164 uskyldige mennesker, idet han har gjort sig til herre over liv og død og forbrudt sig mod den tyske grundlovs paragraf 1 om, at menneskets værdighed er uantastelig?

Eller skal han frifindes, idet han måske nok har forårsaget 164 menneskers død, men derigennem samtidig reddet titusinder af menneskeliv i en udvejsløs situation selv for flypassagererne?

Dilemmaet

Sikkerhed i terrortider eller frihed i en retsstat med ubøjelige principper – dilemmaet er hårdt skåret op i Terror.

Efter intense forhandlinger og refleksioner over de juridiske, etiske og psykologiske aspekter består det geniale greb fra advokat og forfatter Ferdinand von Schirach her i, at publikum med små buzz-devices som domsmænd skal fælde rettens dom.

Blandt de mere end 150.000 teatergængere, der hidtil har set Terror som teaterstykke, har knap 60 procent valgt at frifinde Lars Koch, hvormed ni ud af ti opførelser er endt med, at majoren renses.

Og det selv om den ledende dommer afsluttende appellerer til at dømme efter lovens princip og ikke efter den spontane trang til at lade Lars Koch gå ud som en fri mand.

Terror på alle platforme

I aften går Ferdinand von Schirachs Terror hele vejen. I en let komprimeret udgave er teaterstykket filmatiseret med fremragende tyske skuespillere som Burghart Klaußner i rollen som ledende dommer og Martina Gedeck som statsadvokat.

Under titlen Terror – din dom vises filmen samtidig på den tyske public service-kanal ARD samt i landsdækkende østrigsk, schweizisk, tjekkisk og slovakisk fjernsyn.

Hertil kommer alskens multimediale komponenter – bl.a. er flere tyske radiostationer inde over dækningen, og på ARD’s hjemmeside kan man live følge debatter og telefonafstemningen, hvor det tyske fjernsynsfolk vælger filmens afslutning, hvor Lars Koch kendes skyldig eller ikke skyldig.

Under afgørelsen diskuteres stykket, retsprocessen og dilemmaerne i udsendelsen Hart aber fair, hvor ekspertpanelet også efterfølgende debatterer seernes dom. Her kan man desuden online se den afslutning på filmen, som ikke vælges af publikum til tv-udsendelsen.

Kritikken

Til al held for projektet og debatten har to prominente ældre herrer fra det liberale parti FDP, tidligere indenrigsminister Gerhart Baum og forhenværende vicepræsident i Forbundsdagen Burkhard Hirsch, offentligt protesteret mod stykket i bl.a. Frankfurter Allgemeine Zeitung, hvor de også har opfordret ARD’s programchef til at »holde fingrene fra det«.

Baum og Hirsch er ikke bare gnavne gamle mænd med stålsatte liberale principper, der unægtelig løfter diskussionen et par intellektuelle niveauer.

Som indenrigsminister under Helmut Schmidt i 1978-1982 – altså i årene efter det terrorplagede ’tyske efterår’ i 1977 – har Gerhart Baum selv haft problematikken inde under huden.

Men især har de to herrer i 2005 modarbejdet en lov, som Gerhard Schröders rød-grønne regering vedtog i kølvandet på 9/11. Den tillod netop det tyske militær at nedskyde kaprede fly i udvejsløse situationer.

Baum og Hirsch indklagede loven for den tyske forfatningsdomstol – og fik den erklæret forfatningsstridig og annulleret, i bund og grund fordi staten ikke må myrde uskyldige mennesker, og menneskeliv ikke må regnes mod menneskeliv.

Nu anklager de liberale herrer ikke bare Ferdinand von Schirach for ordret at citere fra deres klage og retssagen i Terror.

Trods sin ekstreme tilspidsning foregøgler stykket ligeledes et stykke virkelighed, hvor tilskuerne ikke er i stand til at se om bag overfladen, mener de.

Vi vil så gerne lade Lars Koch gå fri og efterlade et billede af en stærk stat, men ser ikke, at vi nedbryder retsstaten ved netop denne benådning.

Hvis man kigger nærmere på teksten, understreger statsadvokaten i stykket imidlertid, at vi nok er i krig mod terroren, men desto mere bør vi forlade os på retsstatens principper og dømme Lars Koch skyldig – han har aktivt taget 164 menneskers liv. Omvendt hævder forsvareren, at den eneste rette handling i situationen, nemlig nedskydningen, hermed ville blive ofret for et abstrakt princip.

Hvis Lars Koch ikke frifindes, ville det gøre den frie verdens stater endnu mere sårbare over for terror.

Trods afvejningerne driver von Schirach ifølge Baum og Hirsch et ’beskidt spil’ med tilskuerne, idet han netop lader tvivlen og empatien over for Lars Koch råde.

Med et juridisk ’forsimplet blik’ sættes vi således til at vælge mellem heltepiloten og grundloven uden at fatte den dybere essens.

Krigens logik

Den tragisk aktuelle debat i Terror ligger i, at vi måske nok lever i terrortider, men ikke nødvendigvis er i krig.

Her ligger Baum og Hirsch på linje med den renommerede berlinske politologiprofessor Herfried Münkler, der plæderer for en »heroisk afslappethed« over for de ensomme ulves mere eller mindre vilkårlige terrorisme i Europa.

Hvis vi som den franske præsident Francois Hollande udråber os til at være i krig mod terror, mod denne diffuse fjende, så er vi allerede faldet i terroristernes fælde.

Baum og Hirsch trækker på samme tankegang og anklager derfor indædt Ferdinand von Schirachs stykke for at »suggerere krigens logik«, hvor »menneskeliv holdes oppe mod menneskeliv«.

»Vi er ikke i krig, vi bekæmper kriminelle,« lyder deres credo. Underforstået: indenfor reststatens gængse principper, hvor vi trods eller måske endda på grund af terroren må beholde begge ben solidt plantet i grundloven.

»Vi er i en situation, hvor vores måde at bekæmpe terrorismen på skader det fri samfund i alvorlig grad uden tvingende grund - en situation, der leverer yderligere motiverende argumenter for terroren,« udtalte den tidligere indenrigsminister Gerhart Baum i interviewet i Frankfurter Allgemeine Zeitung.

Havde von Schirach udpenslet, at en frifindelse af Lars Koch er forfatningsstridig, ville Baum og Hirsch måske have accepteret den dramatiske behandling af stoffet. Men det forførende format gør dem åbenlyst ængstelige for retsstatens fremtid.

»Skal vi så også på et tidspunkt til at stemme om dødsstraf?« spurgte Gerhart Baum for nylig sig selv overfor TV- og radiostationen SWR og svarede selv:

»Det drejer sig om et etisk-sædeligt grundprincip, som ikke står til afstemning.«

Juridisk folkeoplysning

For de liberale herrer Baum og Hirsch bliver sagen selvsagt kun værre af, at fjernsynsfolket på mandag lige hurtigt kan smide en reality-program-sms efter ’skyldig’ eller ’uskyldig’ og så zappe lidt rundt, til folkets dom er i hus.

Fra ARD's side tages deres indspark alligevel med kyshånd - programleder Volker Herres har ligefrem talt om deres »spændende og berigende bidrag til debatten«.

Selv ser forfatter Ferdinand von Schirach sig åbenlyst i en opdragende mission. Mest rammende er han måske blevet bakket op af en ellers middelmådig anmeldelse i ugeavisen Die ZEIT, der har spurgt sig selv, om Terror er stort teater.

»Nej,« lyder svaret.

»Men det fremmer ærefrygten for et stort stykke litteratur - for lovteksten, dette vidunderværk, der for hver udåd får skærpet sine klør og begreber på ny.«

Må udholde debatten

Schirach giver på meget pædagogisk vis faktisk publikum alle muligheder for refleksion, og er af den holdning, at man ikke skal undervurdere folk derude. I terrorens tidsalder må demokratiet udholde denne debat.

Alligevel er følelserne stadig i spil. På Deutsches Theater i Berlin har en medarbejder overfor Information beskrevet, hvordan skuespillerne - her især Lars Kochs figur - med deres optræden og mimik direkte kan påvirke resultatet af publikums domsafsigelse. Eksplicit fortvivlelse og anger over de 164 menneskeliv, han har skudt i sænk, giver kort og godt mere sympati og flere stemmer for frifindelse end en stålsat helt, der tvivler mindre på sin gerning.

Von Schirach har sidste år selv fældet sin personlige dom i magasinet Der Spiegel: I juridisk forstand er Lars Koch skyldig.

I aften vil det vise sig, hvordan folkets domstol ser på den sag.

’Terror’ spilles på det Det Kgl. Teater i København i 2017, billetsalget er åbent.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Til orientering: ARD (og ZDFs) programmer sendes ofte med danske undertekster.

Majbritt Nielsen, Karsten Aaen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Tak for oplysningen om udsendelsen! Vil glæde mig til at se den.

Tak for at sætte udsendelsen med højt aktuelt emne op øverst på siden! Jeg har set klip som trailere og kan sige, at det er top-skuespillere, som er med i stykket.

Det bliver meget spændende at følge med og være med i det interaktive skuespil.

Hans Jørn Storgaard Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Den beskrevne "problemstilling" er til " bevidstløshed" behandlet af Philippa Foot og Elizabeth Anscombe ( - læs for nemheds skyld David Edmonds bog "Would you kill the fat man") - og glem ikke Thomas Aquinas Princip om dobbelt Virkning ( - der ligger bag princippet om Collateral Damage).

Det lyder som om det beskrevne teaterstykke er et opkog af tanker, der allerede blev tænkt af teologiske filosoffer i 1200 tallet ??

Men bedre sent end aldrig - det er sundt at gennemtænke tingene i tide inden man evt selv står midt i en "situation".

"Det lyder som om det beskrevne teaterstykke er et opkog af tanker, der allerede blev tænkt af teologiske filosoffer i 1200 tallet ??"

Robert,
dengang i Middelalderen kunne de det der med at arbejde med tanker :-)
(PS. Det er ikke bare pjat - jeg mener det faktisk!)
Der er

Mikael Velschow-Rasmussen

For en række år siden fulgte jeg følgende MOOC-agtige kursus fra Harvard university:
http://www.justiceharvard.org/, Justice with Michael Sandel.
(MOOC=Massive Open Online Course)
Kurset er stadig tilgængeligt på nettet. I samme ombæring vil jeg også anbefale følgende hjmmeside med en række interssante kurser: http://oyc.yale.edu/courses

Jeg må tilstå, at jeg synes filmen og teaterstykket er taget direkte fra første afsnit i kurset, hvor man diskuterer sagen med en løssluppen trolley i flere varianter. Så her vil jeg blot - med ovenstående - linke tilbage til et kursus der omhandler samme problemstilling og andre moralske, etiske, filosofiske etc. problemstillinger.

Ligesom Toke der skriver:
- "Enhver der er bare perifert i tvivl om hvad der er det rigtige at gøre i situationen, skal effektivt udelukkes fra enhver kritisk eller ansvarskrævende funktion".
Ville jeg vel vælge at ofre de få for de mange, men at tale om at man ikke ville ha' tvivl, er vist kun noget der kan lade sig gøre teoretisk på papiret.

Jeg ville antage, at en hel flok neoliberale slyngler ligeså problemfrit som Toke ville kunne referere til den modsatte handling; at gøre ingenting. Idet det individuelle menneskes liv er ukrænkeligt.

Toke,
Aktionistens svar.

Især når det i stykket kommer frem at de har 60 minutter til at rydde målet. Som ville vare 15 minutter.

Majbritt Nielsen

Robert Kroll
17. oktober, 2016 - 14:03

Der kommer hele tiden nye mennesker til. Og de har sikkert ikke din baggrund og viden. Så når er det en god måde at fange opmærksomheden på os. Og sætte spørgsmål til moral og loven. For hvordan løser man sådan en knude.

Majbritt Nielsen

Robert Kroll
17. oktober, 2016 - 14:03

Der kommer hele tiden nye mennesker til. Og de har sikkert ikke din baggrund og viden. Så når er det en god måde at fange opmærksomheden på os. Og sætte spørgsmål til moral og loven. For hvordan løser man sådan en knude.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Jeg så stykket i aftes på ARD og var imponeret over teatret, skuespillerne og til sidst den spændende "folkeafstemning" (som jeg ikke vil afsløre).

Når man har et så alvorligt problem, eg. masseterrorisme, hvor 75.000 tilskuere trues på livet - og med baggrund i 9/11, hvor det amerikanske luftvåben vist tog sig en ordentlig skraber, så er det godt at få emnet belyst på denne måde.

Oplægget var desværre meget indviklet, altså om en forfatningsdomstol kan ændre på en lov, som vist kun ret få forstod noget af. Dramatiseringen gjorde det lidt lettere at forstå problematikken, så man spørger: Hvem bestemmer i Danmark, hvad man vil gøre, hvis et passagerfly har vej mod Idrætsparken?

Toke,

det giver dog stadigt den udfordring: hvor mange liv er et andet liv værd?

@HJSA
Den var let. Er flyet på vej mod parken skal det naturligvis skydes ned. Uanset hvor det så i øvrigt måtte styrte ned.

Havde det været BRØNDBY STADION derimod så........

John Christensen

Kan næppe forestille mig at et flystyrt vil kræve 70.000 ofre!

Et passagerfly fløj ind i et højhus i Sao Paolo for nogle år siden (ulykke), alle ombordværende blev dræbt, flyet anrettede så vidt vides kun ret begrænset tab - udover materiel skade. Hvorfor skulle 70000 dog dø? Hvis ikke de medbringer en Atombombe, altså.

Nogen der ved noget om emnet?

Jeg så tilfældigvis en film forleden der hed "Eye in the sky", som omhandler en USA/CIA mission i Nairobi imod Al Shabbab. Sad tilbage efter filmenb og tænkte, føj for en gang USA propaganda, pakket ind i etiske dilemmaer, javel.

Dilemmaer er der nok af - men vær ikke blind for den propagandamæssige værdiladning i disse dilemmaer.

"Vi" og "vores" allierede er jo åhhhhh..så optaget af at begrænse civile tab, i modsætning til "dem" vi ikke kan lide.

9/11 2001 er nok det bedste bevis på, at sandheden altid er konkret.
Den dag slog alt fejl...ifølge den officielle konspirationsteori.

Det gode ved filmen "Eye in the sky" er - at den indleder med citatet: Krigens første offer er sandheden.
Der manipuleres nemlig med risikovurderingen i afrapporteringen af begivenheden, idet beslutningstagerne ledes til at tro at risikoen er mindre end den faktisk er/var.

Jeg har ikke lyst til at se teaterstykket for at være ærlig.

Jeg vil gerne advare imod - at hoppe på magthavernes limpind.

Niels Duus Nielsen og Martin Kristensen anbefalede denne kommentar

Nej, John Christensen, det vil sikkert være for meget forlangt at se teaterstykket for at danne sig en mening eller holdning om emnet.

Det interessante var for mig at se dilemmaet og skelnen mellem den tyske grundlovs paragraf 1 (!!), hvorefter et menneskes værdighed er ukrænkelig og den individuelle bedømmelse af situationen. Det var også vigtigt for mig at se, at der ikke blev taget nogen som helst forholdsregler som fx at evakuere stadiet med de 70.000 tilskuere, hvilket efter sigende kunne være sket i løbet af 15 minutter! Og det blev også nævnt, at ingen vidste, om ikke passagererne var i færd med at trænge ind i cockpittet for at overvælde terroristen...

Hvem der fulgte talkshowet 'Hart aber fair' efter filmen så bl.a. tidligere forsvarsminister Jung, som i sin ministertid havde udtalt, at han ville have skudt en sådan flyver ned. Han blev ved med at bekræfte sin holdning.

Også tidligere justitsminister Baum holdt fast i sit synspunkt, nemlig at flyet under ingen omstændigheder måtte skydes ned. Til dels fordi ingen ved, om ikke passagererne kunne være lykkedes med at overvælde terroristen, men også fordi ingen ved, hvilken skade et nedskudt fly kunne have bevirket. Men først og fremmest, fordi han mente, at den tyske grundlov er større og mere indsigtsfuld end et enkelt menneske kan være det i en given situation.

Det var den fremtidige kvindelige biskop Petra Bahr i runden, som sagde: 'Han er skyldig og har derved reddet menneskeliv.'

http://www.spiegel.de/kultur/tv/ard-film-terror-und-hart-aber-fair-so-li...

...Hvis sådan en situation en dag skulle blive virkelig skal der træffes en beslutning. En beslutning, som uanset udfald vil ende med på en gang både at være rigtig og forkert. Der vil altid være noget som taler for og imod et givent udfald. Et sandt dilemma.

Men kan man ofre mulige 70.000 liv for at rede mulige 164 alene af princip?

Udfaldet af afstemningen på teaterforestillingen og TV udsendelsen ender med frifindelse af jager piloten. I teateret stemte 60% for frifindelse. På TV hele 87%. I sig selv bemærkelsesværdig. Som forventet er det to forskellige publikummer som helhed.

Det kidnappede fly havde entydigt kurs mod det fyldte stadium. Om det ville være lykkedes folk om bord at overmande kidnapperne eller ej er rent hypotetisk. Ingen ved det. Hvis ikke ville flyet være fortsætteligt styrtet ned og de ombordværende dræbt.

Jager piloten handlede imod ordre (han havde ikke fået tilladelse til nedskydningen). Men det var nu eller aldrig da det kidnappede fly befandt sig kun 50 km fra stadium med 70.000 mennesker. Kidnappernes mål - Ca. 3 minutters fly tid.

Jager piloten handlede såvel moralsk som juridisk korrekt, da der i tysk lovgivning er taget overordnet højde for usædvanlig nødvendig handling uanset den tyske grundlovs paragraf 1.

Underligt og uacceptabel er det dog, at der ikke blev givet ordre til at evakuerer stadium som ville tage 55 minutter. Denne ordre kunne være givet da det kidnappede fly befandt sig 63 minutter væk.

...Hele forløbet giver grund til selvransagelse.

Søren S. Andersen

I dansk strafferetlige teori er det almindeligt antaget, at materiel atypicitet kan være en straffrihedsgrund. Herved forstås tilfælde, hvor gerningsindholdet i en straffebestemmelse for så vidt er realiseret med den fornødne tilregnelse, men hvor handlingen er af en helt anden beskaffenhed end den, som lovgivningsmagten har villet kriminalisere.

I hvert fald efter dansk ret må piloten derfor formodes ville blive frikendt. Jeg ved desværre ikke, om noget tilsvarende gælder efter tysk ret, men det ved Ferdinand von Schirach, da han som bekendt er uddannet advokat. Måske hans trang til at beskæftige sig med etiske dilemmaer skyldes, at han er barnebarn af Baldur von Schirach, der fra 1931-1940 var leder af Hitlerjugend. Herefter blev han gauleiter i Wien, hvor han var medskyldig i deportationen af et betydeligt antal jøder. Dette til trods slap han med en straf på 20 års fængsel.

Jeg v

...I disse "robot" tider kunne det overvejes at installere en form for override i f.eks. fly så styringen kan overtages og låses til en kontrolstation hos myndighederne så flyet kunne bringes til sikker landing uanset kidnapningssituationen. Teknisk er det i dag ingen problem at gøre dette.

Søren,

Det er art. 1 i den tyske grundlov. 'Die Würde des Menschen ist unantastbar. Sie zu achten und zu schützen ist Verpflichtung aller staatlichen Gewalt."

Og den udløser det dilemma. De 164 liv i flyet har samme værdi som de 70'000 i stadiet. Staten har ingen ret til at dræbe dem.

Mht. til pilotens skyld: Ja, han er skyldig i at dræbe 164 mennesker. Men han skal gå straffri pga. omstændighederne.

@Toke
Du har ret i det med Newton. Men svaret er hverken 1 eller 2.

Så tilbage til dine gamle fysiknoter, eller forsøg dig frem med f.eks. legoklodser og modelfly ;)

Herrman Hansen:

'Jager piloten handlede såvel moralsk som juridisk korrekt, da der i tysk lovgivning er taget overordnet højde for usædvanlig nødvendig handling uanset den tyske grundlovs paragraf 1.'

Der er ingen ændring af grundloven, og den usædvanlige nødvendige handling, du omtaler er også blevet undermineret af Forfatningsdomstolen.

Se evt. disse artikler om emnet:
http://www.tagesspiegel.de/politik/gegen-terror-aus-der-luft-das-moralis...

http://www.morgenpost.de/kultur/tv/article208440559/Ex-Minister-Baum-kri...