Læsetid: 7 min.

Hvad ville Luther med sin aktion i Wittenberg?

I et halvt årtusinde har teologer og historikere diskuteret, hvordan man skal forstå og fortolke reformationens frontkæmper, Martin Luther. Mens nogle ser ham som ophavet til ytringsfrihed, demokrati og oplysning i Vesten, taler andre om ham som en jødehadende fundamentalist. Nye udgivelser vil sætte fokus på både den teologiske og historiske udlægning
Som dette træsnit fra det 16. århundrede viser, var det ikke alle, der var lige begejstrede for de 95 teser, Martin Luther (1483-1546) formulerede, og som blev startskuddet til Reformationen. Nogle mente sågar, at den tyske munk dansede efter djævlens pibe.

Som dette træsnit fra det 16. århundrede viser, var det ikke alle, der var lige begejstrede for de 95 teser, Martin Luther (1483-1546) formulerede, og som blev startskuddet til Reformationen. Nogle mente sågar, at den tyske munk dansede efter djævlens pibe.

Polfoto

7. oktober 2016

Året er 1506. Set oppefra ligner Martin Luther et kors. Med armene i hver sin retning ligger han udstrakt på maven på gulvet i klosterkirken i Erfurt. Han er 23 år gammel og i færd med at afgive munkeløftet.

Året forinden var han godt i gang med, efter sin faders ønske at studere jura på universitetet i Erfurt, men under et gevaldigt uvejr, som Luther sammen med en gruppe studiekammerater blev fanget i, lovede han sig selv, at han ville vie sit liv til Gud, hvis han overlevede.

Principfast og gudsfrygtig som han er, holder han sit ord, sælger sine dyrebare jura-bøger, melder fra på studierne og går til familiens store fortrydelse i kloster.

Her ligger han så på maven og afgiver et løfte, der indebærer evig afholdenhed og cølibat, evig fattigdom og et liv som ukendt og isoleret munk. Intet ved hans tilværelse i 1506 angiver, at han godt ti år senere vil ryste den katolske kirke i sin grundvold, definere en helt ny teologisk retning og affyre startskuddet til religionskamp på tværs af det europæiske kontinent.

Evigt aktuel

Generation efter generation af teologer har gennem de sidste 500 år endevendt Luthers forfatterskab, optegnet hans livsforløb, diskuteret hans udlægning af Bibelen og ligget i strid om, hvordan man bedst kunne forstå og videreføre hans tanker i den moderne kirke. Den teologiske debat om Luther bliver formentlig aldrig færdig.

En af dem, der har kastet sin akademiske kærlighed på arbejdet med Martin Luther, er Martin Ravn fra Københavns Universitet. For tiden arbejder han på sin ph.d. om Luthers forståelse af treenigheden, og han har svært ved at forestille sig, at det sidste ord om Luther nogensinde kan blive sagt.

»Nogle gange kan det virke, som om vi ikke er optaget af andet. Diskussionerne har været i gang i 500 år, og det er næsten håbløst at identificere og overskue alle de diskussioner, der er,« siger han.

I grunden, forklarer Martin Ravn, er debatten om Luther ikke nær så vigtig som den teologiske diskussion og fortolkning af kristendommens skrifter, som Luther gennem hele sit teologiske liv forsøgte at sætte i centrum.

»Det, Luther ønskede, var, at enhver kristen selv skulle kunne læse Bibelen og tage stilling. Hans største bedrift var ifølge ham selv hans bibeloversættelse til tysk. Det gælder ikke om udlægningen af Luther, men om udlægningen og fortolkningen af Bibelen,« siger Martin Ravn.

Uden for den teologiske verden er Martin Luther imidlertid i høj grad blevet genstand for en selvstændig diskussion, der henholdsvis forsøger at give ham æren for demokrati, ytringsfrihed og oplysning i den vestlige verden eller gøre ham medansvarlig for nazismens jødehad, for kvindeundertrykkelse og totalitært teokrati.

»I ren begejstring for Martin Luther har man med tiden fået skabt et billede af ham, der har fjernet sig mere og mere fra den historiske sandhed,« som historikeren Kåre Johannessen formulerede det i en kronik i Politiken i august 2016.

Et teologisk jordskælv

Den 31. oktober 1517 starter Martin Luther et teologisk jordskælv, som ryster den katolske kirke. Epicentret er slotskirken i Wittenberg. Døren til kirken, for at være præcis. Det er her, Martin Luther ophænger det ark, der kommer til at danne grundlag for flere års teologiske diskussioner og stridigheder, som kulminerer med dannelsen af en lutheransk trosretning.

Som munk er Luther hastigt steget i graderne og har fået stor anerkendelse for sin forstand og sine organisatoriske evner. Først får han ansvaret for at holde tilsyn med 20 klostre, herefter sendes han til pavens Rom som den ene af to udvalgte delegerede.

Væsentligst er dog doktorgraden i teologi, som han færdiggør dels på klosteret og dels på universitetet. Med den titel på cv’et får han ansættelse som professor i teologi ved et nystartet universitet i Wittenberg. Det er her hans teologiske overvejelser for alvor sættes fri.

På et tidspunkt, som historikerne næppe nogensinde vil kunne sætte en præcis dato på, begynder Martin Luthers tro at slå revner.

I den katolske kirke har hvert enkelt menneske indflydelse på sin egen frelse, og man kan nærme sig Gud ved at gøre gode gerninger eller gennem en ydmyg og nøjsom livsførelse, men ligegyldig hvad Luther foretager sig, oplever han, at Gud står med ryggen til ham.

Ikke mindst ansporet af afladshandlen når han til det synspunkt, at den katolske kirke har bevæget sig længere og længere væk fra det grundlag, han læser ud af Bibelen.

Med mantraer som ‘tilbage til Bibelen’ og ‘Bibelen alene’ begynder han i sine forelæsninger i Wittenberg at pille katolicismen fra hinanden ved at undersøge, om dens skikke, regler og indretning overhovedet er understøttet af den hellige skrift.

Det er tankerne fra disse forelæsninger, der senere bliver opsummeret i de 95 teser, Luther slår op på døren til slotskirken i Wittenberg.

»Af kærlighed til og iver efter sandheden vil følgende teser blive drøftet i Wittenberg,« står der øverst på det ark, som anfægter den katolske grundidé om, at man gennem sin livsførelse kan påvirke Guds syn på en.

Misbrugt og misforstået

I 2017 er det 500 siden, at Martin Luther som et oplæg til teologisk diskussion hang sine 95 teser op. Selv var han ikke interesseret i at blive frontfigur i en ny trosretning eller at omstyrte den katolske kirke.

Det fortæller Martin Schwarz Lausten, der er professor emeritus ved det teologiske fakultet på Københavns Universitet.

»Luther havde ikke noget ønske om at grundlægge en ny kirkelig retning. Allerede i hans samtid begynder man at tale om en Luthersk kirke, og det var han meget imod. Han ville ikke være en kirkefader eller lægge navn til en ny kirkelig retning,« siger Martin Schwarz Lausten.

Til foråret udgiver han bogen Luther og Danmark, der beskriver danske fortolkninger af Luther og hans tanker siden Reformationen. Både kirke og statsmagt har gennem de sidste 500 år fortolket Luthers ideer og ført ham i marken for egne synspunkter.

»Hvert århundrede har haft sin Luther. Og op gennem historien har man brugt og misbrugt Luther,« siger Martin Schwarz Lausten.

Først brugte pietistiske strømninger udvalgte områder af Luthers forfatterskab som argument for fromhed, godhed og personlig omvendelse.

Under oplysningstiden lagde Lutherfortolkningen derimod vægt på, at Luther kæmpede for frihed, for den personlige tilegnelse af tro og fornuft og for at gøre Biblen tilgængelig gennem undervisning.

Da KFUM-bevægelsen blev grundlagt i 1878 var det også med Luther som forbillede og teologisk bagtæppe. I 1920’erne opstår bevægelsen Tidehverv med et klart mål om at komme tilbage til det, som Luther i virkeligheden havde fokus på, nemlig at vise, hvor syndigt mennesket er, og hvor meget det derfor må bøje sig for Gud og leve i det åndelige.

»Det blev til et meget stort og meget personligt indre opgør i den danske kirke. Man har faktisk ikke set noget lignende,« siger Martin Schwarz Lausten.

I Tyskland genudgav nazisterne teksten Von den Juden und Ihren Lügen – Om Jøderne og deres Løgne – hvori Luther omtaler jøderne som »det forbandede folk« og opfordrer til, at man brænder synagogerne ned eller jævner dem med jorden.

En tekst, som præsten Søren Krarup, der har været medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, udgav på dansk for første gang.

Men selv om Luthers holdninger til jøder og muslimer var markante selv i hans samtid, mener Martin Ravn ikke, at det er blandt de mest centrale træk i Luthers tænkning.

»Jeg kunne godt ønske mig, at man, i stedet for at fokusere så meget på de ting, som Luther siger om jødedommen og islam, havde større forståelse for, hvad Luthers ærinde egentlig var,« siger Martin Ravn, der omvendt heller ikke mener, man kan finde belæg for, at Luther gjorde sig store tanker om demokrati, ytringsfrihed og oplysning i en moderne forståelse af de begreber.

»Man kan ikke finde noget svar på, hvad Luther mente om demokrati eller om oplysning. Ikke bare, fordi det var begreber, som man lagde noget helt andet i dengang, end vi gør i dag, men det er også umuligt, fordi Luthers ærinde var et andet end at tale om demokrati, frihedsrettigheder eller menneskerettigheder. Hans kamp handlede om forholdet mellem Gud og mennesket,« siger Martin Ravn.

‘Gud hjælpe mig’

18. april 1521 står Martin Luther ansigt til ansigt med den tysk-romerske kejser Karl 5. Luther er anklaget for kætteri og indkaldt til rigsdagen i Worms. Baggrunden er de teologiske overvejelser og ideer, som Luther har tænkt, udviklet og udbredt siden de 95 teser.

»Jeg hverken kan eller vil tilbagekalde noget, med mindre man kan overbevise mig ud fra Bibelen, for det er hverken sikkert eller bringer frelse at gøre noget mod sin samvittighed, som er bundet af Guds Ord. Gud hjælpe mig, Amen,« siger Luther i sin forsvarstale.

Da ærkebiskop Richard von Greiffenklau mislykkes i forsøget på at overtale Luther til at trække sine udtalelser tilbage, bliver Luther dømt som kætter og er dermed fredløs. Derfor sørger hans støtter for, at han bliver bragt i sikkerhed på det isolerede slot Wartburg. Eksklusionen fra den katolske kirke understreger samtidig for Luther, at der er behov for en ny trosretning.

På Wartburg får han tid og arbejdsro til at oversætte Det Nye Testamente fra oldgræsk til tysk. Da han knapt et år senere i hemmelighed vender tilbage til Wittenberg, går han for alvor i gang med at organisere en ny kirke med en helt ny forståelse af de hellige skrifter.

Den kirke er nu næsten 500 år gammel, men vi er langt fra færdige med at diskutere dens grundlægger.

»Det, der er værd at diskutere i Luthers skrifter, er det grundlæggende forhold om, hvad det vil sige, at mennesket står som en synder over for Gud, og at det er Gud selv, der virker i menneskets tro. Den kristne kirke er hele tiden nødt til at spørge sig selv, hvad det betyder i dag, i morgen og om hundrede år,« siger Martin Ravn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu