Læsetid: 6 min.

Nordisk børnelitteratur kredser om modernitet, kønsroller, frygt og ensomhed

Nordisk Råds børnelitteraturpris bliver uddelt i aften. De indstillede bøger kredser om det moderne livs ubønhørlige krav om konstant tilstedeværelse, og vi får billeder på den frygt og ensomhed, som kan opstå i den moderne storby og i fællesskaber, hvor alting er til forhandling
De indstillede værker til Nordisk Råds litteraturpris spænder over billedbøger, tegneserier og romaner og kredser i større eller mindre grad om modernitet, kønsroller, frygt og ensomhed.

De indstillede værker til Nordisk Råds litteraturpris spænder over billedbøger, tegneserier og romaner og kredser i større eller mindre grad om modernitet, kønsroller, frygt og ensomhed.

1. november 2016

Kender du til tricket med at dyppe underbukser i kakaopulver og sælge dem dyrt på nettet til mænd med brugte-trusser-fetich?

Jeg gjorde ikke. Men efter at have læst den svenske tegneserie Iggy 4-ever af Hanna Gustavsson er jeg sikker på, at fænomenet findes, idet værket emmer af troværdighed i sin skildring af det moderne lettere forpinte ungdomsliv.

Iggy 4-ever er et af de 13 nominerede værker til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris, der uddeles for fjerde gang og således er en nyere priskategori blandt de nordiske medaljer. De indstillede værker spænder over billedbøger, tegneserier og romaner og kredser i større eller mindre grad om modernitet, kønsroller, frygt og ensomhed.

Det moderne livs ubønhørlige krav om konstant tilstedeværelse, det være sig arbejde eller sociale medier bliver italesat, og vi får billeder på den frygt og ensomhed, som kan opstå i den moderne storby og i fællesskaber, hvor alting er til forhandling.

Omvendt viser værkerne også, at modernitetens brud med traditionelle kønsroller giver individet mere handlefrihed. Og at humor og mod trods alt overvinder temmelig meget.

Socialt perspektiv

I den finske billedbog En hund ved navn kat er vi i den moderne storby, hvor den ensomme Kat bliver bedste ven med hjemløse Mård, der bliver en atypisk erstatning for hundens forsvundne mor. Ensomheden har her et socialt perspektiv, som fint understøttes af rørende illustrationer af Elina Warsta, der er fyldt med detaljer, der venter på at blive opdaget.

I finske Dröm om drakar af Sanna Tahvanainen og Jenny Lucander er Bellas mor godt nok ikke fysisk forsvundet, men mentalt er hun, idet hun ligger under for det moderne arbejdslivs krav om evigt nærvær.

Bellas mor fabler om Kina og tal og slukker aldrig sin computer. Moderens søvnbesvær får Bella til at påtage sig den ansvarlige omsorgsrolle og finde en løsning. Også her er illustrationerne smukke og med interessante symbolmættede detaljer, som eksempelvis skindet på den tørstige drage, der har aftryk af kinesiske bygninger.

Beslægtet med undersøgelsen af moderniteten og nogle af dens skyggesider er den islandske roman Sölvasaga unglings af Arnar Már Arngrímsson. Unge retningsløse Hannes fortæller i en sarkastisk tone om at masturbere til internetporno og spille GTA.

Romanen brydes løbende af korte raptekster, der bliver et parallelt kommentarspor og enkelte, men betydningsbærende, emojis. Hvad betyder smartphones for vores relationer, og hvor ufedt er det lige, når ingen liker ens FB-status andet end mor og far?

At smartphones er blevet noget nær uundværlige er udgangspunktet i Iggy 4-ever, der indleder med den ulykke, det må være at tabe sin mobiltelefon i toilettet (og uden held forsøge at tørre den i mikrobølgeovnen!) og ikke have råd til en ny.

Hovedpersonen Iggy er selve inkarnationen af moderne ennui, og som læser er man skiftevis irriteret på og har ondt af hende. Som i Sölvasaga unglings vinder bogen på høj troværdighed, idet skildringen af ungdomslivet er uden filter og formaninger fra sprogtone til følelsesregister.

Iggy mobbes af nogle ældre drenge, men det forklares ikke, ligesom her heller ikke, modsat eksempelvis Dröm om drakar, er moralske pegefingre eller løsninger. Den kompromisløse tilgang betyder derfor, at det ikke gøres til tema i sig selv, at den spirende seksualitet er piger og piger imellem. Det er blot sådan, det er. Tegneserien er så absolut en af mine personlige favoritter.

Typisk nordisk

Det lyder måske nok lidt tungt og typisk nordisk det hele, men der er også humor og håb – især hos de norske kandidater Mulegutten af Øyvind Torseter og Krokodille i treet af Ragnar Aalbu.

Den lille krokodille bliver overmandet af en indbildt frygt for ulven og klatrer derfor op i et stort træ, som han har overordentligt vanskeligt ved at komme ned fra igen. Det lykkes dog endelig til sidst, men hvad sker mon så? Ulven kommer! Og krokodillen ender tilbage i træet igen. Det mere end antydes, at krokodillen føler sig ensom i sin flok – de er dårlige til at lytte og snakker hele tiden – og har tydeligvis vanskeligheder med at tøjle frygten.

Det er dog overordentligt morsomt fortalt, idet Aalbu bevarer et konsekvent barneperspektiv i teksten og et dynamisk filmisk perspektiv i billederne og har fænomenalt styr på billedbogsfortælleteknikkerne. De smukke retroagtige tegninger har en særegen stoflighed grundet en paintbrushagtig teknik.

Frygten har også tag i Mulegutten og ikke mindst dennes hest, der overhovedet ikke har lyst til at drage ud på eventyr i Torseters nyfortolkning af folkeeventyret Troldens hjerte. Det er et moderne tegneserie-eventyr Torseter fabulerer, for prinsessen, som skal befris, er alt andet end hjælpeløs, og de formmæssige eksperimenter er utallige.

Billedsiden veksler ubesværet mellem helsides illustrationer og små billedrammer, mellem klare konturer og collageklip. Muledrengen er modig og måske netop det, da vi rent faktisk overværer ham overvinde sig selv: Midt i den nervepirrende søgning efter troldens hjerte skal han pludselig på toilettet, inden jagten kan fortsætte.

Trolden selv er også moderne, i den forstand at den er uden en klassisk nuttet halehårtot og tegnet med en næsten usynlig kontur, hvilket antyder, at det, vi mennesker allermest frygter, er det, som er svært at kategorisere. Mulegutten er en imponerende bedrift og mulig priskandidat.

Traditionelle kønsroller sat ud af kraft

En anden potentiel priskandidat er Ishavspirater af Frida Nilsson, der er en Astrid Lindgren-inspireret fortælling om pigen Siri, der på egen hånd begiver sig ud efter lillesøsteren Miki. Denne er blevet kidnappet af piraten Vithuvud, som tvinger børn til at slave for sig i en mine.

De traditionelle kønsroller er sat ud af kraft, i hvert fald på kvindesiden: Siri selv er handlekraftig og modig, og selv om man er pige, kan man godt herske over piraterne, som Duva erfarer.

Romanens etiske dilemmaer behandles nuanceret. Hvad ret har mennesker til at jage og spise dyr, når vi også selv er dyr? Hvordan bevarer man sin empati under umenneskelige vilkår? Siri erfarer, at de børn, som bliver holdt som slaver i mineskakterne opfører sig modbydeligt over for hendes søster, alene fordi hun er den mindste og svageste.

Alt handler om egen overlevelse. Og så alligevel ikke. For Siri selv og hendes ven Fredrik legemliggør romanens budskab om, at man nogle gange bliver nødt til at gøre farlige og nærmest selvmorderiske ting, fordi man ellers ikke kan leve videre med sig selv. Frygten må overvindes.

De sort/hvide tegninger af Alexander Jansson er usædvanlige, idet de hverken er fortællende eller som sådan illustrerende. De er nærmere portrætter, hvis personer alvorsfuldt kigger ud på læseren, som dermed indtager rollen som Siri.

Der er naturligvis undtagelser fra tematikken, da udgangspunktet for kandidaterne er meget forskellige. Afslutningsvis vil jeg fremhæve den danske billedbog Da Gud var dreng af Sankt Nielsen og Madam Karrebæk (ill.), der er en mesterlig filosoferende fortælling om intet og noget.

Tekstens rytme og humor, og henvisninger til Inger Christensens Alfabet modsvares i den grad af Karrebæks billedside, som ikke blot illustrerer, men fabulerer vildt afsted. Teksten er håndtegnet af Karrebæk udvalgte steder, hvilket gør bogen til en genuin helhedsoplevelse. »Da Gud var dreng var der heller ingen Abrikostræer og ingen Bregner og ingen Cikader og ingen Duer og intet Efterår.«

Men det er der nu.

Og hvem vinder så Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris? Som sagt er min personlige favorit Iggy 4-ever, men jeg tror ikke, at en så kompromisløst moderne og dog i sit formsprog klassisk tegneserie har nogen stor chance. Mit bud vil derfor være Mulegutten, Da Gud var dreng eller Ishavspirater.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der mangler uheldigvis en del nominerede her i faktaboksen: bøger på samisk, finsk og islandsk.

Et helt andet spørgsmål. Jeg vil gerne give børnebøger/ungdomsbøger. Men jeg savner angivelse af aldersgruppe, i bogen selv, når jeg holder den i hånden i boghandelen, alternativt i en database på nettet - findes noget sådant? alderskategoriserer bibliotekerne? spørger jeg hermed Inf. med venlig hilsen. Jeg opgiver ofte at købe bøger. Sådan en placering af en bog skal selvfølgelig bare være et skud, tjene til vejledning, kategoriseringen behøver bestemt ikke holde i virkeligheden. Husker lykken ved bare at finde en bog, snuse til den og læse i den.