Læsetid: 4 min.

Sovjetisk mistillid nager stadig

Den russiske revolution i 1917 og den efterfølgende borgerkrig kostede millioner af menneskeliv og har resulteret i en mistillid mellem mennesker, stat og samfund i Rusland
Den russiske revolution i 1917 og den efterfølgende borgerkrig kostede millioner af menneskeliv og har resulteret i en mistillid mellem mennesker, stat og samfund i Rusland

Jørgen Hansen

Kultur
7. oktober 2016

Dyb samfundskrise og hungersnød, der krævede op til fire millioner menneskeliv. Den russiske revolution i 1917 og borgerkrigen, der fulgte i årene efter, havde store konsekvenser for tilværelsen i Rusland. Alt drejede sig om overlevelse, og det gjaldt både bønder, arbejdere, soldater og regeringen, og det resulterede i nagende mistillid i samfundet.

Det skriver historiker Erik Kulavig om i sin nye bog Vi river himlen ned på jorden. Drøm og hverdag i revolutionens Rusland 1917-1922. Bogen handler om den russiske revolution, der i 2017 fylder 100 år, og er baseret på kildemateriale, som Kulavig har fundet i et arkiv på Harvard University.

Materialet består blandt andet af personlige erindringer, indberetninger fra bolsjevikiske kommissærer og fra det hemmelige politi. Erik Kulavig bruger disse kilder til at beskrive, hvad han kalder sovjetisme eller den sovjetiske kultur. Han mener, at denne kultur kom til at bestå af 10 grundsten, hvoraf den mest afgørende er en dyb mistillid mennesker imellem og mellem stat og samfund i Rusland.

»Den mistillid udsprang af den revolutionære situation og af borgerkrigen, og den blev siden genoplivet og cementeret under Stalin. Skal man opbygge demokrati og markedsøkonomi, så er tillid mellem stat og samfund og tillid borgerne imellem kodeordet. Men den dag i dag hersker mistilliden stadig i Rusland,« siger Erik Kulavig.

Revolutionen blev ført an af bl.a. Vladimir Lenin og Lev Trotskij, efter Lenin vendte tilbage til Rusland efter 17 år i eksil i Europa i april 1917, hvor tsaren var trådt tilbage.

Socialisterne startede med at beslaglægge privat ejendom og dele af befolkningen blev mistænkeliggjort for deres økonomiske aktiviteter. Var man uheldig, kunne man blive skudt for at være spekulant eller sortbørsforhandler i den turbulente periode fra oktoberrevolutionen i 1917 og frem til midten af 20’erne.

Hovedlinjen i borgerkrigen gik mellem de røde og de hvide styrker, altså bolsjevikkerne og tsaristerne.

»Hvem skulle have den politiske magt i Rusland – skulle bolsjevikkerne beholde den, skulle tsaren tilbage, eller skulle man have et helt tredje styre? Det var en kompliceret krig, og der var masser af grupperinger på begge sider af fronten,« siger Erik Kulavig.

Han forklarer, at borgerkrigen gik hårdt ud over lokalbefolkningen. Ved mistanker om, at de lokale stod i ledtog med fjenden, kunne det føre til henrettelser. Flertallet af de mange hundredetusinder, der mistede livet under borgerkrigen, mistede det bag fronten og i de to hæres eller de to politiske systemers forsøg på at holde ro i egne rækker.

De begivenheder var medvirkende årsager til den mistillid, der stadig dominerer Rusland i dag.

»For at forstå hvad der sker i dag, skulle man for et øjeblik glemme den aktuelle storpolitiske situation i Kreml, og se på, hvad det er for kulturer og tankesæt, der hersker i samfundet, og som er rundet af borgerkrigen og det efterfølgende sovjetiske regime,« siger Erik Kulavig.

’Vi river himlen ned på jorden’ af Erik Kulavig. Lindhardt og Ringhof, er udkommet (2016)

Andre udgivelser

’Putin afskaffede min fødselsdag’

Den russiske aktivist Nadya Tolokonnikova fra det feministiske punkkollektiv Pussy Riot er født den 7. november - revolutionsdagen for Oktoberrevolutionen i 1917. Det plejede at være en festdag, indtil Nadya fyldte 12 år i 2004, og Putin afskaffede den 7. november.

Det blev den 26-årige aktivists første modstand mod Putin. Siden har hun været en fremtrædende kritiker af Putin. Bogen handler om oprør, om »Rusland uden Putin« og om at kæmpe for tolerance, lighed og frihed.

‘Sådan laver man en revolution’ af Nadya Tolokonnikova. Rosinante, 25. oktober 2016.

Nye stemmer om russisk krig

I 2015 gik Nobelprisen i litteratur til den ukrainsk-hviderussiske forfatter Svetlana Aleksijevitj, hvilket satte gang i oversættelsen af hendes værker. ‘Zinkdrengene’ er en dokumentarisk beretning om den russiske krig i Afghanistan fra 1979 til 1989 og gør op med den officielle fortælling om krigsindsatsen.

I stedet lader Aleksijevitj sygeplejersker, soldater og mødre til soldater komme til orde om den altødelæggende krig – en fortælling, som mødte stor kritik i Sovjetunionen, da bogen første gang blev udgivet i 1989.

‘Zinkdrengene’ af Svetlana Aleksijevitj. Lindhardt og Ringhof, 28. oktober 2016.

Gennem danske kameralinser

Politikens fotografer knipsede løs herhjemme under Den Kolde Krig, og det er der kommet en billedbog ud af. Billedbureauet Polfoto har i samarbejde med historiker Bo Lidegaard udvalgt billeder, der giver indblik i koldkrigsperioden 1945-1989.

Fra fodsoldaterne i Hornbæk til frontlinjerne på Vesterbrogade og landingsbanerne i Narsarsuaq ses fotografier, som skildrer Danmark under Den Kolde Krig, og som sammen med Bo Lidegaards tekster viser hverdagen i en usikker og angstpræget periode i verdenshistorien.

‘Øjeblikke. Danske billeder 1945-89’ af Bo Lidegaard. Politikens forlag, 2. november 2016.

Et kig under Den Kolde Krigs røgslør

Journalist og Danmarks Radios første Moskvakorrespondent Samuel Rachlin blev født i Sibirien i 1947 og blev tvangsdeporteret sammen med sin familie under Anden Verdenskrig. I sin nye bog stiller han spørgsmålet, om Den Kolde Krig sluttede, da muren faldt i 1989, eller om den er genopstået med Ruslands overfald på nabolande og simulerede angreb på NATO-lande.

Bogen er båret af personlige betragtninger om Den Kolde Krig og er skrevet i essayistisk form. Den tager fat på historiske højdepunkter, som havde afgørende betydning for tiden, og som Samuel Rachlin selv finder mest væsentlige.

‘Bag den kolde krigs tåger’ af Samuel Rachlin. Lindhardt og Ringhof, 28. oktober 2016.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sådan opleves det nu ikke, når man er i Rusland! Den sunde skepsis over for revolutionens herrer forsvandt med 2. verdenskrig. Der er en grund til, at flertallet af russerne i dag stemmer på Forenet Rusland, omend ikke andet så ud fra signalværdien. Jo mere Vesten presser på med sine demokratiske teorier (for nu at pakke imperialismen lidt ind), jo mere samles landet tilsyneladende. Det er sagt før om mennesker: Jeg kan ikke være fri, hvis bare ét andet menneske ikke er fri. Det samme gælder nationer. Og i sin selvovervurdering indser Vesten ikke sin aldrig opnåede frihed. Friheden til at tjene penge (ved at udnytte andre) tæller ikke som frihed i etisk forstand. PS: jeg har aldrig læst/haft lyst til at læse Marx: Økonomi dræber frihed. Og det prøvede Rusland under Jeltsins berusede omgang med "liberalismen".