Læsetid: 8 min.

Fra tabutarm til tarmhjerne

Den er cirka otte meter lang og har længe været stærkt tabuiseret. Nu har tarmen kæmpet sig frem i lyset og er i efteråret 2016 hovedperson i en lang række bøger om tarmvenlig kost. For den skal kæles for, tarmen. Det undervurderede organ er nemlig ligeså vigtig som hjernen, mener forfatterne bag bøgerne
Den er cirka otte meter lang og har længe været stærkt tabuiseret. Nu har tarmen kæmpet sig frem i lyset og er i efteråret 2016 hovedperson i en lang række bøger om tarmvenlig kost. For den skal kæles for, tarmen. Det undervurderede organ er nemlig ligeså vigtig som hjernen, mener forfatterne bag bøgerne

Mia Mottelson

7. oktober 2016

Hvor de sexglade romere viklede gedetarme om penis for at undgå kønssygdomme, hiver og slider håndværkere i dag i de elastiske tarmtrevler for at fremstille særlige violinstrenge.

Samtidig har man længe presset al indhold ud af tarmene, kasseret indersiden og stoppet dem med kødfyldt grødmasse, når der skal fremstilles pølser i alle længder og farver.

Historisk set er der imidlertid ikke mange, der har interesseret sig for tarmenes indre. Og dog. Allerede i antikkens Grækenland skrev Hippokrates, at al sygdom har rod i tarmsystemet. Alligevel er det først de senere år, at viden om indersiden af tarmen for alvor er slået igennem og har skabt en trend.

I dansk sammenhæng steg interessen efter udgivelsen af bestselleren Tarme med charme af Giulia Enders i 2014, og dette efterår udkommer en stor håndfuld bøger om tarmvenlig kost.

Bøger, som er spækket med videnskabelige referencer og den seneste forskning, der beskriver vigtigheden i at nære det virvar af bakterier, som styrer, hvem du er, og hvordan du går rundt og har det – lidt ligesom en hjerne nummer to.

Tarmen er en hjerne

Forskere har fundet, at tarmen ikke alene er afgørende for, hvor tit du kommer på toilettet. Opfattelsen af, at tarmen blot er et transportorgan, er blevet erstattet af den overbevisning, at tarmens to kilo tunge bakterietumult styrer dit immunforsvar, og den bestemmer, om du får diabetes, får kræft, bliver fed og sågar også, om du er nysgerrig, vred eller depressiv.

En af Danmarks førende forskere i DNA-baseret grundforskning i tarmens bakterier hedder Oluf Borbye Pedersen og er professor på Københavns Universitet.

Han er medforfatter til Tarme i topform, som har ligget på Arnold Buscks bestsellerliste over livsstilsbøger, siden den udkom 1. september 2016. Han forklarer, at den seneste forskning med museforsøg peger på, at tarmen styrer dine tanker, dine følelser, dine madpræferencer, seksuelle orientering og meget andet.

»Vi kender alle udtrykket ’min mavefornemmelse siger mig’. Det udtryk er begyndt at give en hel del mere mening de senere år. Ny forskning har vist, at musens tarmbakterier som en del af deres kemifabrik er i stand til at danne kemiske stoffer som eksempelvis serotonin, hvilket er det stof, man har underskud af i nerveceller, hvis man lider af depression,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Forsøg med mus har vist, at hvis man tager afføring fra en mus, som er karakteriseret ved at være ængstelig, nervøs, depressiv eller autist, og giver det til en mus, som er glad og tilfreds, så får den samme psykiske problemer.

Og hvis du giver tarmbakterier fra en mus, som er nysgerrig eller har en rigtig god hukommelse og er lærenem, til en almindelig mus, så bliver den mus også rigtig dygtig til hurtigt at lære.

»Vi ved ikke endnu, om noget lignende gør sig gældende hos mennesker. Der er kun lavet ganske få undersøgelser, der tyder på, at bestemte bakterietyper som mælkesyrebakterier og bifidobakterier er i stand til at mindske eksamensnervøsitet hos studerende,« siger Oluf Borbye Pedersen, som sammen med danske psykiatere forsker i tarmbakterier hos mennesker med psykiske lidelser som skizofreni.

Oluf Borbye Pedersen forklarer, at man kan regulere musenes tarmbakterier ved hjælp af det foder, de får. Hvis forskerne giver mus en fedtholdig kost, som minder lidt om den, mange mennesker spiser, så ændres sammensætningen af musens tarmbakterier sig radikalt, og de ændrer samtidig adfærd.

Et helt kapitel i Tarme i topform handler om, hvordan bakterierne »fucker med din hjerne«. Forfatterne bag bogen Mad til glade tarme Søren Lange og Mette Bender peger ligeledes på tarmen som et af kroppens største og vigtigste organer og kalder den ligefrem en ‘tarmhjerne’ – en slags hjerne nummer to, »der stort set styrer lige så meget som hjerne nummer 1«, skriver de.

Flere interesserer sig for lort

Der er næsten ikke det, en tarmvenlig kost ikke kan fikse, hvis man skal tro de mange kogebøger om tarmvenlig kost.

Dr.med, Ph.d. og mave-tarmspecialist Dennis Raahave er ikke overrasket over de forskningsresultater, som begejstringen beror på.

Han har længe arbejdet for at sætte tarmen på dagsordenen, men det har været svært, fordi tarmen rangerer langt under hjernen blandt hans lægekolleger. Men nu hvor tarmen bliver betragtet som ligeså vigtig som hjernen, er det hierarki måske under forandring, og det kan komme de mennesker til gavn, som lider under tabuer om tarmen.

Hver femte dansker har problemer med afføring, viste en international undersøgelse fra 2012, som blandt andet Politiken skrev om, og det tal er ikke blevet bedre, mener Dennis Raahave.

Af hans ph.d.-afhandling i 2014 fremgik det, at en million danskere døjer med maven og tarmfunktionen. Derfor burde tarmproblemer være noget, man kunne tale åbent om.

»Det er ret udbredt i den almindelige del af befolkningen, at det, der har at gøre med lort, stadig er tabuiseret. Tarmene er nu omsider på vej frem. Interessen for, hvordan de fungerer, og hvordan de ikke fungerer, og hvad der er inde i dem, er pludselig øget. Og der er kommet fokus på, at mange lider af skjult forstoppelse,« siger han.

Klinisk diætist Mia Schomacker er aktuel med bogen Behandling af irritabel tarmsyndrom – i et diætetisk perspektiv, og hun forklarer, at det er blevet mere alment accepteret at tale om private ting som afføring.

»Men selvom der er kommet mere åbenhed, er der stadig lang vej igen. Der er stadig noget helt grundlæggende tabubelagt over at tale om afføring, og hvor meget luft man har i maven. Det er selvfølgelig okay, at man holder noget information for sig selv, men jeg synes stadig, at vi kunne blive bedre til at tale om det, for så vil det blive lettere for dem, der har de her problemer,« siger hun og uddyber, at problemerne bliver forstærket af måden, samfundet er indrettet på.

»Vi har mange arbejdsformer, f.eks. buschauffører, hvor man sidder stille en hel dag og ikke har mulighed for at komme på toilettet,« siger hun.

Også hos Colitis-Crohn Foreningen har man oplevet en aftabuisering de seneste par år. Da foreningen lancerede kampagnen ‘30.000 danskere er konstant på skideren’ i 2008, blev folk stødt og forarget.

»Dem, der kontaktede os i kølvandet på kampagnen, ville ikke sættes i bås med at være på skideren,« forklarer Michael Køhler, kommunikationschef i Colitis-Crohn Foreningen.

Da kampagnen ‘Mandag er en lortedag’ derimod blev søsat i 2012, blev folk langt mindre forarget, fordi tarmproblemer allerede her var mindre tabubelagte, siger Michael Køhler.

Kampagnen ‘30.000 danskere er konstant på skideren’ vakte forargelse i 2008.

Spekulationer om de enkelte grøntsager

De nye bøger om tarme tager fat på forskellige typer ernæring. Det drejer sig for eksempel om såkaldte præbiotiske grøntsager som jordskokker, porrer og asparges, som ifølge bogen Mad til glade tarme er det rene guld for tarmene.

Tarme i topform nævner spinat og salat, som har nogle gavnlige svovlforbindelser til din tarm, og bogen Rigtig god fordøjelse hælder til fermenterede madvarer som eksempelvis tysk sauerkraut, der indeholder mælkesyrebakterier.

Dennis Raahave er imidlertid en anelse skeptisk over den såkaldte tarmvenlige kost.

»De officielle anbefalinger går på, at man skal spise en fiberrig og fedtfattig kost, og man skal sørge for at få væske og motion. Går man mere ned i de enkelte dele inden for grøntsager og frugt, og hvor venlige eller ikkevenlige de er over for at få tarmen til at fungere, så er der meget, der foreløbigt er på det spekulative plan.«

Også Mia Schomacker er kritisk over for beskrivelserne af de enkelte grøntsagers virkning.

»De ting, jeg anbefaler folk, har rod i den forskning, der er på området. Og her må man bare sige, at der er rigtig mange tendenser og rigtig mange modediæter, som ikke har forskningsmæssigt belæg. Man skal være kritisk over for, hvad man tager for gode varer. Og det er ikke ensbetydende med, at der ikke er noget af det, som kan hjælpe nogen,« siger Mia Schomacker. Hun anbefaler selv FODMAP-diæten i sin bog.

Den diæt kan også virke som endnu en modediæt, anerkender hun, for hvorfor skal man pludselig undgå blomkål, champignon og broccoli?

»Forskellen er, at her ligger forskning til grund for diæten. Man har været inde og analysere hver enkelt fødevare og prøvet diæten af på de kvalitetskrav, der skal være til forskning,« siger hun.

Oluf Borbye Pedersen er kendt for sin grønne energigrød, som er den første opskrift i Tarme i topform. Den har han og familien spist hver dag til morgenmad i 29 år. Han peger på forskning, der viser, at præbiotiske kostkomponenter er gode for de sundhedsfremmende tarmbakterier og helbredet generelt.

»Men vi er ikke dogmatiske på nogen måde. Dén rigtige kost og dén sunde kost findes ikke. Det, der er optimalt for ét menneske, er ikke nødvendigvis det bedste for et andet menneske. Så inden for de generelle kostanbefalinger, som sundhedsmyndighederne afstikker med jævne mellemrum, må man prøve sig frem ud fra forskellige kriterier,« siger han og understreger, at de også omtaler FODMAP-diæten i deres bog, og at han ikke ser nogen konflikt imellem deres råd og netop den kostform.

Bare endnu en trend?

Saft, juice- og suppediæt, 5:2-kur og palæo. Det er bestemt ikke første gang, at en bestemt type kost har trukket overskrifter i medierne og fået boghandlernes bestsellerlister til at kredse om nye sundhedsråd, som skal revolutionere hele dit liv.

Etnolog og trendforsker Julia Lahme tror, at tarmtrenden vil holde et godt stykke tid endnu.

»Jeg tror, at tarmen vil peake om halvandet til to år, og så vil den kunne leve tre-fire år endnu. Så der er langt vej endnu til, at vi holder op med at interessere os for tarmen. Og så tror jeg, at næste trend bliver tungen. Belægninger på tungen, og hvordan forskellige smagsoplevelser påvirker vores helbred,« siger hun.

Tarmens popularitet skyldes, at vi har brug for umiddelbare beviser på, at det, vi bruger krudt på sundhedsmæssigt, virker og har en effekt. Når der er videnskabeligt belæg for råd, der med små midler kan gøre os til sundere og bedre mennesker, rykker det ifølge Julia Lahme.

»For at sige det rent ud: Lorten ligger der. Det er et meget konkret bevis på, om vi gør ting rigtigt eller forkert. Og det har vi rigtig meget brug for,« siger hun.

Hun mener, at tabuer om tarmen stadig står i vejen, før der kan blive tale om en megatrend. Dem, der beskæftiger sig med tarmen, er stadig dem, der er interesseret i sig selv, deres eget helbred og i kost og motion.

»De mange bøger om tarmvenlig kost er ikke nødvendigvis det, der starter trenden. Bøgerne er udtryk for en trend. Det er de samme mennesker, der køber den slags bøger, som læser Information og Politiken. Så på den måde lægger bøgerne sig kun som krusninger i overfladen,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu