Læsetid: 7 min.

Tag den med ro

Når vi oplever, at alt omkring os accelererer, vokser behovet for langsomhed. Når præstationspresset stiger i uddannelse, på job og på sociale medier, har vi brug for at koble af. Flere aktuelle bogudgivelser tager kampen op med accelerationssamfundet. Tag et slowfix, og læs en bog
Når vi oplever, at alt omkring os accelererer, vokser behovet for langsomhed. Når præstationspresset stiger i uddannelse, på job og på sociale medier, har vi brug for at koble af. Flere aktuelle bogudgivelser tager kampen op med accelerationssamfundet. Tag et slowfix, og læs en bog

Nilas Røpke Driessen

7. oktober 2016

Har du tid til at læse disse ord? Eller skal du lige tjekke beskeden på telefonen? Eller tilføje et par varer til indkøbslisten? Har du nu husket at sige tillykke til Mads fra din gamle klasse, som har fødselsdag i dag (det har Facebook lige fortalt dig)?

I en tid, hvor travlhed og multitasking hersker, og statistikkerne bugner med stressramte, opstår der et hungrende behov for at få ro, refleksion, afslapning og fordybelse ind i livet.

Massage, meditation og mindfulness vinder frem i skolen og på arbejdsmarkedet. Interessen for yoga er eksploderet. Salget af ’beroligende’ malebøger til voksne er flerdoblet på få år.

Digital detox og mobilfrit frikvarter vinder frem. Bøger om mindfulness, yoga og nærvær dukker op hos boghandlerne. Vi ser kort sagt stadig flere eksempler på, at vi efterspørger åndehuller i en travl tid.

Travlhedens tyranni

Flere nye udgivelser tager kampen op med det forhastede samfund, hvor målet er at præstere mere på kortere tid. Bøgerne anviser i stedet en vej med mere plads til langsomhed, fordybelse og nærvær.

En af bøgerne er Langsom livsstil: Kunsten at få ro på af journalist og yogalærer Karen Pallisgaard, der også står bag den nye Gravidyogabogen.

Karen Pallisgaard vil gøre op med »travlhedens tyranni«, opfordre danskerne til »at sænke farten og skuldrene lidt« og starte en rolig hverdagsrevolution. For verden er blevet for hurtig, og vi kan ikke fortsætte livet i overhalingsbanen, mener hun.

»Du kender det sikkert selv: Vi går hurtigt. Taler hurtigt. Spiser hurtigt. Knalder hurtigt. Tager kurser i at læse hurtigt. Løber hurtigt. Arbejder hurtigt. Kommunikerer hurtigt. Vi trækker vejret hurtigt. Vi bombarderer vores sanser. Vi er bange for at gå glip af noget. Er online konstant,« skriver Karen Pallisgaard i sin personlige beretning, der handler om at tage kampen op med tidstyranniet.

Med afsæt i ekspertinterviews og egne erfaringer giver hun råd og øvelser, der kan hjælpe andre med at sætte farten ned og begynde det, hun kalder for #langsomhverdagsrevolution – i stedet for #detperfekteliv.

Opgør med farten

Langsom livsstil tager afsæt i den internationale Slow-bevægelse, der kort fortalt handler om at tage sig god tid.

Slow stammer fra The Slow Food Movement, der begyndte som et opgør mod spredningen af fastfood-kæder. I dag har tendensen bredt sig til for eksempel Slow Education, Slow Work, Slow Medicine, Slow Excercise, Slow Travel, Slow Technology, Slow Fashion, Slow Design, Slow Cities.

Nilas Røpke Driessen

Glyptoteket i København har eksempelvis taget tendensen til sig og inviterer til Slow-arrangementer med fokus på fordybelse og nærvær.

Slow er blevet et plusord. Også i markedsføring. Hvem vil ikke hellere drikke en slow beer end en fast beer?

Slowbevægelsen er et opgør mod acceleration. Den canadiske forfatter Carl Honoré, der er en vægtig talsperson for slowbevægelsen, udtaler i Langsom livsstil:

»Da vi bevægede os ind i den moderne æra efter industrialiseringen, blev acceleration ikke blot et middel, men et mål i sig selv. For at gøre noget bedre gjorde vi det hurtigere.«

Men nu er vi nået til et historisk vendepunkt, mener Carl Honoré. Vi kan ikke magte mere hurtighed.

Accelerationssamfundet

Karen Pallisgaard kalder sig selv for en »speedaholic«, der altid har haft travlt med at leve livet hurtigt. Men efter en periode med stress begyndte hun at udforske afslapning og undersøge, hvorfor mennesker har behov for afslapning.

»Jo mere jeg læste, desto mere gik det op for mig, hvordan vores moderne livsstil i accelerationssamfundet på mange måder har en nedbrydende effekt på den mentale og fysiske sundhed for mange mennesker,« skriver Karen Pallisgaard.

Accelerationssamfundet er betegnelsen for den verden, som bevæger sig i stadig hurtigere takter, og som drives frem af markedets vækst og teknologisk udvikling.

Betegnelsen kommer blandt andet fra den tyske sociologiprofessor Hartmut Rosa, der har formuleret en harsk kritik af accelerations- og konkurrencesamfundet i flere udgivelser, blandt andet i den lille perle Fremmedgørelse og acceleration fra 2014.

Ifølge Hartmut Rosa har vi udviklet et samfund, hvor vi altid mangler tid, og hvor accelerationen opleves som et pres.

I accelerationssamfundet havner mennesker nemt i et hamsterhjul, hvor vi løber stærkere og stærkere, men ikke oplever, at vi flytter os.

Generation Præstation

Farten rammer også yngre. Flere børn og unge oplever i dag stress og har svært ved at finde ro. En række nye udgivelser handler om at hjælpe børn og unge med at slappe af og fokusere, for eksempel ved hjælp af mindfulness.

En af dem er Generation Præstation: slip presset rettet mod unge, der føler sig presset til at præstere og har svært ved at finde ro. Bogen er skrevet af Lone Ross Nylandsted, læge og mindfulness-instruktør.

»Føler du, at du hele tiden er i løb – og har dårlig samvittighed, hvis du sætter dig ned uden at ordne noget? Føler du dig rastløs, hvis du ikke hele tiden er i gang? Eller kender du måske til følelsen af opgivenhed og har lyst til bare at lægge dig under dynen og ikke komme frem foreløbig? Ser det ud, som om de andre overkommer meget mere end dig og får det til at se så let ud? Og føler du skam over tilsyneladende ikke at kunne det samme? Du er ikke alene!« skriver hun i indledningen.

Ifølge Lone Ross Nylandsted kan mange unge karakteriseres som en »Generation Præstation«, der suser af sted gennem skole og uddannelse – og livet – med øjnene stillet skarpt på den gode præstation.

»Det kunne også hedde Generation Pres, for kravene er tårnhøje, og tolerancen over for fejl og dårlig kampform er nærmest lig nul,« skriver hun.

Lone Ross Nylandsted advarer imod at bruge mindfulness til at præstere mere, selv om vi med bogens øvelser muligvis vil kunne opleve, at vi kan præstere mere. Mindfulness handler netop om at slippe trangen for at evaluere og bedømme.

Det perfekte er det normale

Både Langsom livsstil og Generation Præstation beskriver den digitale udvikling som en del af forklaringen på, hvorfor vi oplever, at verden accelererer, og presset stiger. Sociale medier fylder stadig mere i mange danskeres liv, og det stiller nye krav om hastighed og præstation, særligt blandt unge.

»Hvis unge i dag kun oplevede krav om præstation i skolen eller på uddannelses-institutionen, kunne fritiden være et frirum med aktiviteter, der ikke havde et bestemt mål eller krav om præstation. Men med de sociale medier er hvert minut på dagen lagt ud til bedømmelse,« skriver Lone Ross Nylandsted.

Den samme problemstilling tages op i Teknologiens testpiloter – 10 ting der ruster børn og unge til en digital fremtid.

Bogen, forfattet af undertegnede, er en forskningsbaseret debatbog om, hvad der er vigtigt at lære i en tid, hvor omfanget af smart teknologi accelererer, og hvor digitale medier påvirker børn- og ungelivet og uddannelsessystemet.

Et af bogens forslag er modet til at fejle – som en grundlæggende livsforståelse, der gør op med at se på den enkeltes fejl og mangler. Det perfekte er blevet det normale for en del unge. Både når det gælder karakterer og på sociale medier.

Det handler ikke kun om at præstere, fordi konkurrencestaten sætter turbo på test i uddannelsessystemet, men også om at præstere for at vise det til verden på sociale medier. Bagsiden er, at mange føler, de ikke er gode nok, som de er.

Unitasking

Børn og unge er den første generation, der vokser op med smart teknologi i sandkassen, skolen og soveværelset. Men børn og unge bliver ikke automatisk smartere af smart teknologi. Teknologi virker ofte som et quickfix, men er det aldrig. Der hersker i dag en forestilling om, at den yngre generation nemt kan lære nyt stof ved at multitaske, men det er en myte. Det går ud over læring, hvis du har gang i flere ting på én gang.

I Teknologiens testpiloter handler et kapitel om, at vi kommer til at sukke efter unitasking, når vi indser, at vi lærer bedst (og hurtigst), når vi fokuserer på én ting ad gangen. Unitasking er den amerikanske psykologiprofessor Sherry Turkles begreb for evnen til at fokusere på én ting ad gangen.

I nutidens jobannoncer hylder vi evnen til at have mange bolde i luften på én gang. I fremtiden, når robotterne har vist sig at være bedre til at jonglere mange bolde, vil vi snarere hylde evnen til at fordybe sig, være nærværende og fokuseret.

Med opkomsten af smartphones og sociale medier har vi fået FOMO: Fear Of Missing Out – frygten for at gå glip af noget.

Men noget tyder på, at vi også har brug for JOMO: Joy Of Missing Out – glæden ved at gå glip af noget – hvis vi vil undgå hamsterhjulet. JOMO er psykologiprofessor Svend Brinkmanns begreb for at være ligeglad med, hvad der sker på sociale medier og andre steder end dér, hvor du er lige nu.

Det digitale liv byder på masser af daglige quickfixes. Tag et slowfix for en stund, og læs en bog.

Camilla Mehlsen er ekspert i medieudvikling og uddannelsesforskning og aktuel med bogen ’Teknologiens testpiloter. 10 ting der ruster børn og unge til en digital fremtid’, forlaget Mindspace, 2016.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kenneth Karl Nielsen

Jeg kan kun erklære mig enig i artiklen budskab. Dagligdagen er blevet alt for hektisk - og vi får aldrig rigtig slappet af. Min kone og jeg fandt ud af, at vi tog hverdagens tempo med på vores rejser - og det har vi nu ændret på.

Vi tager det mere roligt - rejser med slow travel som en mantra og på den måde forsøger vi at nyde vores rejser meget mere.