Læsetid: 9 min.

Ufrivillig hovedperson i BZ-bog går i rette med Peter Øvig

Gyda Heding oplever at være blevet hovedskurk i Peter Øvig Knudsens bog om bz-bevægelsen. Hun kalder det et ’principielt problem’ for historieskrivningen, at forfatteren ikke har kontaktet hende. ’Jeg har ingen mulighed haft for at svare på kritikken i bogen,’ siger hun
Det er grænseoverskridende, at han beskriver mig, som om jeg var en eller anden Amdi Pedersen, ’den store leder’ i bz-bevægelsen, siger tidligere bz’er Gyda Heding, der ufrivilligt er en af hovedpersonerne i Øvigs bog ’BZ’

Det er grænseoverskridende, at han beskriver mig, som om jeg var en eller anden Amdi Pedersen, ’den store leder’ i bz-bevægelsen, siger tidligere bz’er Gyda Heding, der ufrivilligt er en af hovedpersonerne i Øvigs bog ’BZ’

Sigrid Nygaard

27. oktober 2016

Hvis Danmarks mest læste samtidshistoriker skriver kritisk om noget, du gjorde for 35 år siden, har du så ret til at få forelagt kritikken og svare på det?

Det er det principielle spørgsmål i den verserende debat om Peter Øvig Knudsens meget omtalte bz-bog. Her fremstilles flere personer som usynlige, diktatoriske ledere i den på overfladen anarkistiske 80’er-bevægelse.

51-årige Gyda Heding er en af dem, der ifølge forfatteren var del af ’matriarkatet’, som kontrollerede bz’erne. Af kilder omtales hun som ’politbureau’ og en person, folk var »direkte bange for«.

Det billede kan Gyda Heding imidlertid slet ikke genkende. Og eftersom hun er den tredjemest omtalte person i det 624 sider store værk, forstår hun ikke, hvorfor Peter Øvig Knudsen ikke har forelagt hende kritikken:

»Jeg føler mig så krænket. Det er grænseoverskridende, at han beskriver mig, som om jeg var en eller anden Amdi Pedersen, ’den store leder’ i bz-bevægelsen. Da Rutana-fabrikken blev besat, var jeg 16 år gammel. Jeg deltog, og selv om jeg tilbragte mange år i bz, var jeg ikke nogen leder,« siger Gyda Heding. Hun er i dag er institutionsleder i Københavns Kommune, hvor hun arbejder med socialt udsatte børn og unge.

»Det kan ikke være rigtigt, at han kan udnævne mig til hovedskurk, uden at han forelægger mig kritikken, så jeg kan svare på det.«

Peter Øvig Knudsens arbejdsmetode i forbindelse med bz-bogen blev i første omgang problematiseret af forfatter og journalist Erik Valeur i Politiken 23. oktober, hvor Gyda Heding optræder som eksempel. Dagen efter afviste Peter Øvig Knudsen i samme avis kritikken.

Og derfor går Gyda Heding nu ud og fortæller sin side af historien.

»Jeg har længe overvejet, om jeg bare skulle blande mig udenom. Når jeg alligevel udtaler mig, er det, fordi det er et principielt problem, som vedrører al journalistik og historieskrivning, at han ikke opsøger kritiserede parter og lader dem svare på kritikken,« forklarer Gyda Heding.

Peter Øvig Knudsen er uenig. Han afviser, at Gyda Heding fremstilles som en skurk i bogen, og han mener ikke, bogen indeholder nogle »konkrete angreb«, han »kunne forelægge hende«.

»Der er ikke noget æreskrænkende eller potentielt injurierende i at placere Gyda Heding som en central og toneangivende person i bz i bogen, som i presseetisk forstand kræver, at hun skal have genmæle. Jeg har lavet dokumentarisk research, og kildernes beskrivelser fremlægger jeg i min bog. Men når bogen er udkommet, er det klart, at hun så kan gå ud og kritisere det samlede billede, jeg giver af hende i bogen,« siger han.

Fakta: Peter Øvig Knudsen

  • Født 1961
  • Har skrevet en række dokumentariske bøger om markante begivenheder i nyere danmarkshistorie.
  • Blandt andet om besættelsestiden i bøgerne ’Efter drabet’ (2001) og ’Birkedal’ (2004), Blekingegadebanden i bøgerne (2007) af samme navn og 1970’ernes hippiebevægelse i ’Hippie 1’ og ’Hippie 2’ (2011 og 2012).
  • I starten af oktober udgav han bogen ’BZ’.
  • Peter Øvig Knudsen har blandt andet modtaget Rosenkjærprisen (2004) og Cavlingprisen (2007).
  • I sin begrundelse for uddelingen af Rosenkjærprisen kaldte daværende radiodirektør Leif Lønsmann Peter Øvig Knudsen for ’en af de største nulevende formidlere af den nyere danske historie’.
  • Bøgerne om Blekingegadebanden er solgt i flere end 200.000 eksemplarer i Danmark.

Nægtede at deltage

Peter Øvig Knudsen har i sit forfatterskab markeret sig som en af Danmarks mest læste samtidshistorikere. Hans to bøger om Blekingegadebanden solgte mere end 200.000 eksemplarer, og han har vundet flere priser for sine bøger om stikkerlikvideringer under Anden Verdenskrig og hippiebevægelsen.

Kun få betvivler forfatterens evne til at skildre historien medrivende – men ofte kan førstehåndskilder som Gyda Heding ikke genkende det billede, Peter Øvig Knudsen tegner af dem.

»Når jeg ikke har kontaktet Gyda Heding om at medvirke, så er det jo ene og alene, fordi hun på ’fællesmødet’ i Christianshavn Beboerhus i november 2014 højt og tydeligt sagde, at hun ikke ønskede at medvirke i min bog,« skrev Peter Øvig Knudsen om kritikken på Facebook den 14. oktober.

Læs også: Historien om en flok helt almindelige, etniske danskere som radikaliseres

Gyda Heding bekræfter over for Information, at hun deltog til mødet, og at hun her klart udtrykte, at hun ikke ønskede at medvirke i bogen.

»Jeg havde jo læst Hippie-bøgerne, som Peter Øvig Knudsen skrev, og på baggrund af dem sagde jeg til mødet, at jeg var utryg ved bz-projektet.«

»Jeg sagde, at det virkede, som om Peter Øvig Knudsen har et problem med stærke kvindelige karakterer i sin historieskildring. Kvinderne er underligt fraværende. I hans verden smider vi enten tøjet eller er stakler. Samtidig sagde jeg, at jeg synes, at han er ukærlig i sin beskrivelse af sine karakterer. Derfor havde jeg ikke lyst til at medvirke i bogen,« siger hun.

»Derfor regnede jeg heller ikke med, at jeg var nævnt i bogen. Men jeg står nævnt på 50 sider, det er jo helt vildt. I de næsten to år, der gik efter mødet og frem til udgivelsen, burde han have forelagt mig kritikken.«

Den udlægning er Peter Øvig Knudsen også uenig i:

»Jeg kan ikke sende et manuskript ud til alle, der ikke ønsker at medvirke i mine bøger. Da jeg skrev om Blekingegadebanden, var der fem medlemmer, som ikke ville snakke med mig. Dem sendte jeg heller ikke manuskriptet. Det ville jo umuliggøre ethvert arbejde som journalist eller historiker.«

'Måske er det forfængelighed'

Hvis Peter Øvig Knudsen alligevel havde forelagt beskrivelserne for Gyda Heding, ved hun godt, hvad hun ville svare:

»Så ville jeg have spurgt, om han havde forholdt sig kildekritisk til dem, som udtaler sig. Herunder min eksmand, som jeg har et kompliceret forhold til. Flere andre kilder nævner mig ved navn, men jeg kan vitterligt ikke huske dem. I princippet kan det være personer, der har deltaget i en enkelt demonstration.«

»Øvig har selv fortalt, at han havde utrolig svært ved at finde nogen, der ønskede at bidrage til hans bog. Derfor var det bekvemt for ham at definere bz’er som en, der har følt sig som bz’er. Dem er der jo tusindvis af, og heraf har han så med besvær fået 30 navngivne, plus nogle anonyme kilder, til at udtale sig. Jeg ville have spurgt ham: Mener du, at det en repræsentativ eller en særlig gruppe, du står med? Og hvad betyder det for dit materiale?«

– Hvorfor tror du, Peter Øvig Knudsen har interesseret sig så meget for din rolle i bz-bevægelsen?

»Jeg har selvfølgelig været en god karakter, fordi der i forvejen lå materiale på mig helt tilbage fra 1981. Hvis du googler bz, dukker jeg op en masse gange. Jeg var for eksempel med i en Helle Hansen-film, der blev lavet, og jeg deltog også i en artikel i Berlingske for år tilbage.«

Læs også: BZ var drevet af frihedskamp, ikke af vold

»Måske skyldes det også forfængelighed, fordi jeg kritiserede hans skildring af kvinder, men jeg ved det ikke. Jeg har også sagt klart nej til at medvirke og tænker, at jeg er blevet symbol for den afvisning, han har fået af så mange tidligere bz’ere. Til sammen har det gjort mig god til at udfylde hans skurkerolle.«

Peter Øvig Knudsen siger til Information, at han har været kildekritisk over for alle i bogen.

»Stort set alle de 100 bz’ere, jeg har talt med, er enige om, at Gyda Heding har indtaget en ledende rolle i bz-bevægelsen, lige som hun har optrådt som bevægelsens talsmand i aviser, tv og dokumentarfilm. Det kan godt være, hun ikke selv synes, hun har haft en ledende rolle, men det mener mine kilder altså, at hun har.«

– Burde hun ikke have haft mulighed for at svare på den påstand, hvis hun mener, det er faktuelt forkert?

»Hun er ifølge min research en hovedfigur i bz-bevægelsen, og derfor er hun også blevet en vigtig figur i min bog.«

– Så hvis ikke noget i bogen er injurierende eller æreskrænkende, så føler du ingen forpligtigelse til at forelægge hende kritikken?

»Der er, så vidt jeg kan se, ingen kritik af Gyda Heding i min bog. Hun er blot placeret i den vigtige rolle, hun havde.«

Revolverjournalistik

Gyda Heding fastholder imidlertid, at hun er blevet »ufrivillig deltager i den offentlige debat« med en mand, der ikke overgiver sig:

»Jeg har overvejet, om jeg overhovedet skulle sige noget. For bare jeg udtaler mig til jer, betyder det helt sikkert, at Peter Øvig Knudsen vil komme med et langt tilbagesvar i morgen, hvor han bruger anonyme og navngivne kilder, der siger alt muligt negativt om mig.«

»Omvendt kan det bare ikke passe, at han kan handle sådan over for mennesker. Jeg føler mig helt rettighedsløs i den her sag. Og det er fandme ikke i orden.«

– Set i bakspejlet, skulle du så have valgt at lade dig interviewe af Peter Øvig?

»Hvis man går ind for revolverjournalistik, så ja. Men det gør jeg ikke. Jeg havde ikke lyst til at deltage, fordi det er en 35 år gammel historie, og jeg er optaget af noget helt andet i dag. Jeg var også skeptisk over for Øvigs vinkling – og er kun blevet bekræftet. Min deltagelse kunne højst have fået Øvig til at vælge en anden skurk.«

Uddrag fra ’BZ’

En af de mest omtalte personer i Peter Øvig Knudsens bog ’BZ’ er Gyda Heding, som er tidligere aktiv i bz-bevægelsen.

Hun er omtalt 43 gange, af andre kilder i bogen blandt andet som »Dronningen af BZ« og en del af de øverste i »politbureauet«, men hun er selv kritisk overfor fremstillingen. Her er fire uddrag fra bogen.

Gengivelse af et fællesmøde i 2014 for tidligere bz’ere (s. 290)

En af de BZ’ere, som jeg kun i hemmelighed har haft samtaler med, hvisker til mig, om jeg lagde mærke til, hvad der skete, da Gyda kom ind:

»Indtil da var stemningen jo overvældende positiv. Men da hun trådte ind ad døren, faldt den drastisk. Folk turde ikke være så åbenhjertige mere. Nogle af dem har ladet hende have kontrollen lige til nu, og de tør ikke give slip.«

Interview med Morten Nielsen, tidligere bz (s. 516):

»Dengang kaldte jeg faktisk mig selv BZ’er,« forklarer Morten Nielsen, »for jeg havde i flere omgange boet besat, blandt andet i Safari i Meinungsgade, og jeg har også været med til at forsvare besatte huse. Men jeg abonnerede ikke på den hårde kernes ideologi. Jeg var direkte bange for Gyda. Kernen bestod måske af halvtreds mennesker, og så var der alle os andre.«

Interview med Mariella Harpelunde, tidligere aktiv i bz (s. 576):

Mariella Harpelunde beskriver de to linjer i bevægelsen, som tegnede sig efter Ryesgade-tiden: På den ene side antiimperialisterne med hovedkvarter i et ikkebesat kollektiv i Jægersborggade. Og på den anden side de mere lokalt orienterede kollektivister i Mekanisk Musik Museum med håndværkertyper som Martin Tjek og en stærk pigegruppe.

»Min tilknytning var til Mekanisk. Her var Gyda en slags mor for ‘drengene’, og vi nye piger blev scannet for, om vi var OK som kærester. Det var også Gyda, der kunne uddele ridderslag, som da jeg sammen med Niels Ibsen blev valgt til at optræde i tv som repræsentanter for BZ. Advokaten Knud Foldschack, som på vores vegne forhandlede om at få legaliseret huset i Baldersgade, havde nemlig krævet, at vi skulle optræde uden masker.«

Peter Øvig Knudsen beskriver et møde i 2014 med tidligere bz’er, Niels Ibsen (s. 589):

Klokken ti mødes jeg til formiddagskaffe med Niels Ibsen, efter hans forslag på Kaffesalonen, der ligger ved Søerne på Nørrebro. Vi er midt i BZ’ernes hjemkvarter, kun et stenkast fra Blågårdsgade, hvor blandt andre Gyda og Bibber bor, og hvor Balder, Martin Tjek og de andre fra Logik & Co ofte hænger ud på Café Arabica. (…)

Jeg tager lidt noter i begyndelsen af samtalen, men det kan ikke lade sig gøre at gennemføre et interview, for der kommer hele tiden mennesker forbi, som Niels kender. Nogle af dem skal lige sludre.

»Der gik kun tyve minutter, før Gyda vidste, at ‘Niels sidder med Øvig nede på Kaffesalonen’,« fortæller han dagen efter i telefonen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Ejvind Larsen
Dorte Sørensen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Ørsted-Jensen

man skriver og udgiver ikke noget om nulevende personer uden at man forinden konfrontere dem med en mulighed for at svare. Det andet er uetisk. Desuden bør man i nogle samenhæng ungå at afsløre deres rigtige navn

Palle Yndal-Olsen, Nille Torsen, Benjamin Bach, Flemming Berger, Karsten Aaen, Kristian Edelbo, Poul Sørensen, Bastian Barx, Arne Lund, Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen, Hanne Ribens, Ole Frank, Steffen Gliese og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Søren S. Andersen

Der er vist ikke ret mange dokumentarforfattere - hvis nogen overhovedet - der altid konfronterer nulevende personer med det, som forfatteren har skrevet om dem.

BZ var en kriminel bevægelse, der bestod af personer af meget tvivlsom politisk observans. I dag er det fleste af dem, der var med, etablerede bedsteborgere. Det siger sig selv, at det er socialt belastende for dem, at der bliver rippet op i alt det lort, som de lavede som unge. Mon ikke de fleste normalt begavede mennesker kan sige sig selv, hvad der ville komme ud af konfrontere dem med, hvad Peter Øvig Knudsen har skrevet om dem.

Hvis Peter Øvig Knudsen kun kunne skrive, hvad de gamle BZ'ere i dag er villige til at indrømme, at de har været med til, tror jeg, at bogen om BZ-bevægelsen ville blive en meget tynd bog.

Bent Jensen, Kim Houmøller, Rie Forchhammer og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Søren. Det anses på det nærmeste for en pligt blandt gode journalister. Det er derfor vi af og til hører at denne eller hin blev konfronteret og bedt om en kommentar til en historie, men i nogen tilfælde ikke vilkle medvirke.

Men at få lov at få indsigt er ikke det samme som at man så får en censurret - det er kun at man så for en ret til at udtale sig/forsvare sig - inden det går i æteren

Allan Stampe Kristiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Nå ja - hun har selv nægtet at deltage, ser jeg nu. Vel, så kan hun ikke beklage sig.

Tor Thrysøe, Hans Aagaard, Birgitte Gøtzsche, Rie Forchhammer, Jørn Andersen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Det er altid uklogt at sige nej til at deltage og hvis man har haft eller har næsen fremme - ja så må man også være klar til at tage øretæverne.

Pesonligt startede jeg med sympati for BZ-bevægelsen og endte i afsky - ikke mindt masker og støvletramp havde lidt for mange mindelser om vold og facisme til min smag

Vi har ytringsfrihed her til lands. Det betyder, at en forfatter kan skrive lige det han vil uden at være bundet af andres opfattelse af hvad der konstituerer den rigtige måde at ytre sig på. Censur strider direkte mod grundloven. Til gengæld må forfatteren efterfølgende stå til ansvar overfor domstolene såfremt han har begået injurier eller afsløret statshemmeligheder.

Intet forhindrer Gyda Heding i selv at skrive en bog om hvordan hun opfatter bz-bevægelsen, og den ville sikkert tiltrække en del læsere.

Bent Jensen, Henning Egholk, Hans Aagaard, Birgitte Gøtzsche, Kim Houmøller og Rie Forchhammer anbefalede denne kommentar

Min far (1900-1993) sagde om sin opvækst på Frederiksberg i begyndelsen af 1900-tallet, at der da bestemt ikke var tale om noget klassesamfund: Nej, forholdene på hans fars skole og udenfor var præget af ligeværd og demokrati.

Da jeg for nogle år siden fortalte en nærboende storbondefrue, hvor socialt skævt og diskriminerende, den etablerede landsbyelite opførte sig, da min kone og jeg og vores to børn flyttede de tyve km nord ud af Aarhus, var hun helt uforstående. Hun havde heller ikke nogen fornemmelse af, at der på nogen måde var - eller blev gjort - forskel.

Gyda Heding er ikke nødvendigvis en fortids-løgnhals. Hun er formentlig bare lige så ubevidst om sin egen placering i det gamle BZ-hierarki - lige så ubevidst som min far og storbondens kone og som de fleste andre, der 'er mere end andre'. De kan ikke se problemet. Det er usynligt, når man kigger oppe fra og ned.

Bent Jensen, Niels Duus Nielsen, Hans Aagaard, Birgitte Gøtzsche, Lars Peter Simonsen, Robert Ørsted-Jensen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Claus Nielsen, Herdis Weins og Bruger 196134 anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Mange historieskrivere fortæller i grunden meget mere om sig selv og samtiden, end de fortæller om andre og fortiden.

Flemming Berger, Jens Kofoed, Niels Duus Nielsen, Bastian Barx, Peter Jensen, Steffen Gliese og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Kasper Andreasen

Hvis Gyda og de andre påståede ledere i BZ ikke var så ledende endda, ville Peter Øvig stå med et dramaturgisk problem, for hvad skulle da drive fortællingen? For en som mig der ikke var med i BZ, men som har deltaget i mange møder i miljøet, virker Øvigs bog som en spændingsroman baseret på virkelige begivenheder, men med romanens frihed til at digte videre. Det er en anden og - beklager - langt mere triviel og kedelig hverdagsberetning jeg husker, uden styrende bagmænd og -kvinder.

Niels Duus Nielsen, Bruger 196134, Steffen Gliese og Bastian Barx anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Jeg synes da såmænd godt, at man kunne give en markant skikkelse, hvorom man skriver nogle (måske) kontroversielle ting lejlighed til at tage genmæle. Men når vedkommende selv tydeligt har erklæret, at hun ikke ønsker at medvirke...tja, så er der imo ikke noget voldsomt presse-etisk argument for at spille fornærmet sidenhen.

Poul Sørensen

Der er altid klikker og albuer i alting - selv flødeskumskager. Jeg ved ikke noget om BZ København, men det er nu engang sådan; at der kommer alle mulige forskellige mennesker i besatte huse og der skal være nogen der sætter en dags orden, sådan at man rent lav praktisk kan regne med, at ingen løber med ens ting, at alle de mest skøre ideer bliver skudt ned og huset ikke ender i junk.......... Der er nogen der skal tænke lidt længere....sådan er det bare.

Lennart Kampmann

Skriv om dem, og de bliver sure.
Skriv ikke om dem og de bliver sure.

Skriv! Alle spørgsmål kan efterfølgende klares i byretten, eller bremses af PET med efterfølgende udgivelse i Politiken.

Med venlig hilsen
Lennart

Dorte Sørensen

PS: DR bidrager også til berømmelsen og beundringen af Øvig. Hørte P1s -
"Shitstorm: Peter Øvig i modvind
Seneste udsendelse I dag kl. 10:03

Peter Øvigs seneste udgivelse er nærmest skrevet på Facebook. Her har Øvig både hentet citater fra kilderne og diskuteret med dem, når de har beklaget sig over hans dokumentariske metode. I denne udgave af Shitstorm på P1 kan du høre, hvordan det er at bruge Facebook som det primære arbejdsredskab til at researche til en bog. Desuden interview med en ny digital modstandsbevægelse, der vil bekæmpe deling af hævnpornobilleder. Vært: Mads Aagaard. "

Her lå Mads Aagaard næsten på maven af Øvig af beundring - Fx. sagde han, efter Øvig stolt fortalte om læderjakken som en tidligere BZ-er havde givet ham, at en sur gammel BZ var blevet omvendt. Osv.....

Henning Egholk

Søren S Andersen: BZ var en kriminel bevægelse! Hvor får du dog det fra? Og af "meget tvivlsom politisk observans" !! Så vidt jeg ved har vi politisk frihed her i landet. - De unge mennesker organiserede sig i autonome fællesskaber, de var antiautoritære og levede langt hen af vejen kollektivt. Om man så syntes at husbesættelser var den rigtige vej er noget helt andet, men i min optik er det bestemt IKKE kriminelt. Måske i din....

Knud Chr. Pedersen, Benjamin Bach, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Dorte Sørensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ikke alle lovbrud er kriminelle, det er en uskik, at man er gået over til at betegne dem således.

Kasper Andreasen, Nille Torsen og Marie Jensen anbefalede denne kommentar

Det er ulovligt i dag at bekæmpe IS som enkeltperson. Det var lovligt i 1942 at tilslutte sig SS.
Det er ulovligt at stjæle en pose slik i en forretning. Det er lovlig at Goldman sachs stjæler 15 mia fra de danske borgere.
Nogen gange er tingene lidt svære at forstå.

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Randi Christiansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Der er noget befriende over det lidt anarkistiske. frem for det konforme og topstyrede.
Nu har vi prøvet det konforme i mange år. Det virker ikke som om det har løsningen på de store problemer.
Måske skulle vi slippe bare et par af hesten løs.

Randi Christiansen

Jeg ville altså også føle det som et overgreb, hvis nogen uden mit samtykke fortalte min historie. Man kan dog sige, at hvis der gøres tydeligt opmærksom på, at det er andres helt subjektive version af et offentligt, politisk aktivt liv, der føres til torvs, så må man vel finde sig i, at det kan være en konsekvens af at være en offentlig person, selv når der er tale om, hvad der her ligner et usmageligt men måske berettiget karaktermord. Jeg kan dog ikke befri mig for følelsen af at peter øvig begår gravrøveri. Men sådan er det vel at være (samtids)historiker. Det værste, jeg har set mht at kapitalisere på andres historie, er dog den med ham nielsen, der stjal en andens identitet, skrev om det og blev retligt frifundet.

Søren S. Andersen

@Henning Egholk
Når jeg skriver, at BZ var en kriminel bevægelse, er det fordi, det er kriminelt at kaste brosten og molotov cocktails mod politiet, ligesom det er kriminelt at skyde stålkugler med slangebøsse mod politiet. Alt dette gjorde BZ'erne. Det er også kriminelt at begå hærværk og besætte andres ejendom mod ejerens protest, hvilket de også gjorde.

Når jeg skriver, at BZ'erne bestod af "personer af meget tvivlsom observans" tænker jeg bl.a., at de var med til at finansiere Rote Armee Fraktion, se dette link:
http://jyllands-posten.dk/indland/politiretsvaesen/ECE4162469/BZere-saml...