Feature
Læsetid: 10 min.

’Velkommen til miraklernes land’

Aleppo var tobak og krydderier. Frodige stengårde, mægtige bygninger og en af de mest betydningsfulde oldtidsbyer i verden. Nu ligger den gamle bydel i ruiner. Information har talt med en lokal guide fra Aleppo, der for seks år siden viste turister rundt for sidste gang
’Sammenlignet med Damaskus virkede Aleppo mindre og mere intim, samtidig med at den rent faktisk var meget stor,’ husker fotograf Krass Clement om besøget i byen for 15 år siden.

’Sammenlignet med Damaskus virkede Aleppo mindre og mere intim, samtidig med at den rent faktisk var meget stor,’ husker fotograf Krass Clement om besøget i byen for 15 år siden.

Krass Clement

Kultur
14. oktober 2016

Da den syriske revolution fik sine første ofre den 18. marts 2011, stod 57-årige Amer Jazzar og ventede med et skilt i Damaskus Lufthavn. Han havde skrevet sit navn på skiltet med sort tusch og viftede med et syrisk flag, så en gruppe franske turister kunne få øje på ham. Hvad han ikke vidste var, at han var i færd med at indlede sin sidste tur som turistguide i Syrien.

For omtrent samtidig lidt over 100 kilometer derfra skød og dræbte regeringsstyrker fire ubevæbnede demonstranter. Det blev begyndelsen på den syriske borgerkrig, der er blevet kaldt den værste humanitære katastrofe siden Anden Verdenskrig.

Amer Jazzars franske rejsegruppe bestod af 12 pensionister, der havde bestilt syv dages rundtur i Syrien med besøg til nogle af landet største kulturelle seværdigheder. Først til Palmyra. Så til Crac des Chevaliers, et citadel fra Middelalderen 65 kilometer vest fra Homs. Herefter til Apamea, den byzantinske ruinby fra 300 f.kr. Inden turen gik tilbage til Damaskus, besøgte de franske turister Amer Jazzars hjemby Aleppo. Den del af rejsen i Syrien var turistguidens yndlingsdel.

»Jeg elsker den by af hele mit hjerte,« siger han over en skypeforbindelse.

Den syriske turistguide blev født i 1959 i den ældgamle millionby og er uddannet i fransk litteratur på universitetet i Aleppo. Han voksede op lige ved siden af universitetsbygningen, der blev opført i 1958. Som ung studerende gik han på de lokale barer i området med sine venner. Drak vin, spiste tabbouleh og røg vandpibe.

»Det var en god tid,« husker han.

Amer Jazzar ville egentlig have undervist på universitetet, da han blev færdig som litterat i 1985. Men da han havde en stor interesse for sit lands historie og kulturarv, besluttede han sig for at benytte sit franske og engelske og blive turistguide. Der kom nemlig stadig flere udenlandske turister til Syrien. På grund af Aleppos historie, hundredvis af arkæologiske seværdigheder og gamle bygninger var byen et af de vigtigste centre for turisme i Syrien før krigen.

Dengang udgjorde turistindustrien ifølge tal fra Verdensbanken 12 procent af landets BNP og beskæftigede 11 procent af den syriske befolkning. I 2010 besøgte 8,5 millioner turister Syrien – det er det sidste år, man har pålidelige tal fra landets turistindustri.

En forældet jobprofil

Mere end fem år efter den syriske borgerkrigs begyndelse kan man stadig finde Amer Jazzars jobprofil på nettet ved at taste ’turistguides in Syria’ ind i søgefeltet på Google. Det er også sådan, jeg finder frem til hans navn.

»Mine damer og herrer,« indleder han sin introduktionstekst på guidebureauet Viators hjemmeside.

»Jeg er en frankofil turistguide fra Aleppo, som taler engelsk, fransk og arabisk. Det vil være en stor ære at guide dig i mit land, hvor mere end 33 civilisationer har levet, og mere end 3.000 arkæologiske udgravninger hører hjemme. Du vil få en idé om dem alle, når du kommer til Syrien, og du vil aldrig glemme besøget i kulturens, eventyrets og religionernes land,« står der, inden han slutter af med denne opfordring:

»Kom og nyd din tid i miraklernes land, hvor du vil møde ægte gæstfrihed.«

Amer Jazzars profil på Viators hjemmeside er ikke opdateret siden 2010, men jeg skriver en besked til ham på Facebook. Efter få timer svarer han fra en computer i Antalya i Tyrkiet:

»Jeg informerer dig venligt om, at jeg ikke længere er turistguide i Syrien. Men jeg vil meget gerne fortælle dig om min by.«

Aleppo var for fotograf Krass Clement en interessant blanding af det middelalderlige og det nye, det religiøst ortodokse og den moderne livsstil, storbyen over for det provinsielle: ’Jeg følte en nærhed til menneskene og byens væsen. Samtidig var der meget store modsætninger i byen,’ fortæller han.

Aleppo var for fotograf Krass Clement en interessant blanding af det middelalderlige og det nye, det religiøst ortodokse og den moderne livsstil, storbyen over for det provinsielle: ’Jeg følte en nærhed til menneskene og byens væsen. Samtidig var der meget store modsætninger i byen,’ fortæller han.

Krass Clement

En verdensby

For over 3.000 år siden blev Aleppo hovedstad i et kongerige ved navn Jamkhad, som bredte sig over Nordsyrien. Før det havde byen i hellenistisk, romersk og byzantinsk tid været en vigtig handelsby i regionen. 1.600 år senere blev den erobret af araberne, og i 900-tallet blev den hovedstad for Hamdanide-dynastiet.

I en lang periode herefter stoppede handelsmænd i byen på deres rejser mellem Asien og Europa for at sælge og købe varer. I 1517 blev Aleppo en del af Det Osmanniske Rige, og byen fik en større indflydelse på regionen. Da Aleppo blev forbundet med en jernbane fra Damaskus til Beirut i 1880, voksede dens økonomiske betydning.

»Aleppo er ikke kun min, mine venners og min families by. Den er verdens og historiens by,« siger Amer Jazzar med henvisning til byens lange og mangfoldige historie.

Det er Nibal Muhesen enig i – han er arkæolog og ekstern lektor på Institut for Tværkulturelle Studier på Københavns Universitet og arbejder på et projekt om bevarelse af Syriens kulturarv under borgerkrigen. Nibal Muhesen fortæller, at Aleppo er en af de mest betydningsfulde oldtidsbyer i verden, blandt andet fordi den har været beboet i 8.000 år.

»Uanset hvem der har haft kontrol over Syrien, er folk kommet til Aleppo,« siger han.

Det første, Amer Jazzar viste de 12 franske turister i Aleppo, var Nationalmuseet, der blev åbnet i 1969. På museet fortalte han om de mange civilisationer, der har boet i Syrien.

Herefter tog han dem til citadellet, der ligger på en højderyg  i midten af den gamle bydel. Citadellet fra 1200-tallet er en af de bygninger, der viser, at Aleppo har været en del af et mægtigt kongerige, og den store ruin er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.

Ikke langt fra citadellet ligger byens souq i fire etager med en længde på 13 kilometer. Amer Jazzar fortæller, at det overdækkede marked var højdepunktet på hans guidede ture i Aleppo. Også de franske turister elskede souqen, der stort set ikke havde ændret sig siden 1500-tallet. Franskmændene købte syriske specialiteter og souvenirs med hjem, husker Amer Jazzar.

»Man kunne finde det hele i souqen. Smukke stoffer, keramikker, uld, lokale råvarer, krydderier, tobak, olie, kaffe og te,« fortæller han.

Videre fra souqen tog Amer Jazzar turisterne med til Den store Moské og herefter Simon-katedralen uden for byen. Den følgende dag tog de på en dagstur til arkæologiske udgravninger og sufigrave i landområderne uden for Aleppo.

En eventyrlig rejse

En af de danskere, der rejste til Syrien, før borgerkrigen brød ud, er mesterfotografen Krass Clement. For 15 år siden ankom han til Aleppo på sin rejse gennem Syrien.

»Jeg havde tidligere været i Egypten og var optaget af Kairo, og derfor var jeg interesseret i at komme til Syrien. Jeg ville gerne se Orienten fra en anden side,« fortæller Krass Clement.

I dag er han taknemmelig for at have nået at opleve Syrien. Krass Clement har netop udgivet bogen Impasse hotel Syria med fotografier fra det nære Syrien før krigen. Bogen indeholder også billeder fra Aleppo.

»Sammenlignet med Damaskus virkede Aleppo mindre og mere intim, samtidig med at den rent faktisk var meget stor,« husker han.

I løbet af de tre dage, hvor den nu 70-årige fotograf var i Aleppo, boede han med sin kone på det legendariske Hotel Baron fra 1911, hvor utallige berømtheder har overnattet. Heriblandt forfatteren Agatha Christie og præsidentparret Roosevelt. Fotografen husker det som en helt særlig oplevelse at bo på hotellet.

»Det matchede meget fint den blanding af fortid og nutid, som Aleppo havde. Hotel Baron var jo helt uforandret fra 1920’erne og havde stadigvæk reklamer fra de gamle eksprestog hængende. Hele atmosfæren på hotellet var meget europæisk, og så gik du ud i byen og ned i souqen, der myldrede, som var du i en illustration til Tusind og en nats eventyr,« fortæller han.

Ejeren af Hotel Baron, Armen Mazloumian, hvis morfar åbnede hotellet for over 100 år siden, lukkede det i 2014. Hotellet ligger kun få meter fra frontlinjen mellem regeringens og rebellernes kampe, og i 2014 var de fine gæster holdt op med at komme.

Krass Clement kan huske, at mange af byens indbyggere var veltalende og kultiverede syrere, som viste sig at være dygtige handelsmænd. Han mødte tæppehandlere, som hurtigt spottede ham i byens livlige gader. De havde ikke forretninger nede i souqen, men hjemme hos sig selv.

»Jeg kom i snak med en mand og blev inviteret hjem til ham, fordi han ville sælge mig nogle tæpper. Og de havde faktisk nogle meget fine, gamle tæpper,« siger han.

Fotografen indfangede med sit kamera byens dualisme. Blandingen mellem det middelalderlige og det nye, det religiøst ortodokse og den moderne livsstil, storbyen over for det provinsielle samt de forskellige religiøse befolkningsgrupper.

»Jeg følte en nærhed til menneskene og byens væsen. Samtidig var der meget store modsætninger i byen,« fortæller han.

Krass Clement besøgte byzantinske kirkeruiner, moskeen og citadellet, men han nåede ikke rundt til alle byens kulturelle seværdigheder.

»Jeg var overbevist om, at jeg ville komme tilbage, og at mine fotografier bare var en skitse til det, jeg godt kunne tænke mig at lave på længere sigt,« siger Krass Clement.

En splittet by

For nogle uger siden udsendte Syriens turistminister en dronevideo af den vestlige del af Aleppo, der er kontrolleret af regeringen. Videoen viser en by fuld af liv og hverdag, med biler, der kører på velordnede veje, grønne parker, swimmingpools og hoteller. At dømme efter videoen er byen tilsyneladende uberørt af krigen.

Men i den østlige del af Aleppo ser det anderledes ud. Her er der nærmest daglige kampe og bombardementer. Bydelen er blevet brugt som skueplads for voldsomme opgør mellem regeringsstyrker og oppositionsgrupper, der har infiltreret den gamle bydel og søgt tilflugt der.

Krass Clement

»Det, vi kan sige med sikkerhed, er, at mere end halvdelen af den gamle by er væk,« siger Nibal Muhesen. 

Sidste år eksploderede området omkring citadellet i en tunneleksplosion. Tunnelbomber er en teknik, hvor man graver tunneller under jorden og lægger sprængstof ned i dem. Det er en meget skadelig teknik – ikke kun for selve konstruktionen, men fordi man svækker bygningens struktur, fortæller Nibal Muhesen.

»Citadellet står endnu, men de mange eksplosioner har ødelagt den ydre mur på citadellet. Billeder viser endda, at en af væggene er kollapset. En lille del af væggen vil ødelægge hele bygningens struktur. Nogle af portene ind til citadellet er også ødelagt. Der er billeder, der viser, at den øvre del af muren faldt ned efter en eksplosion på grund af mortérgranater,« siger han.

Også souqen har været udsat for voldsomme nedbrændinger og er gået fra at være byens historiske handelscentrum til en tom og støvet ruin fyldt med nedfaldne murbrokker fra bombardementer. Mange af de arkæologiske seværdigheder uden for byen er også rapporteret ødelagt, mens moskeen og katedralen ligeledes er beskadiget.

»Aleppo har oplevet de mest omfattende ødelæggelser af en storby siden Anden Verdenskrig. Der er ingen by, der har været ødelagt så meget i sin struktur, både i forhold til industrien og de historiske monumenter, siden dengang,« siger Nibal Muhesen.

Et sidste minde

Da Amer Jazzar satte de 12 franske turister af i Damaskus Lufthavn efter syv dages rundtur, stoppede ruteflyene med at transportere turister til Syrien, alle grupperejser til landet blev aflyst, og turistbureauerne lukkede. Amer Jazzar mistede sit job.

»I 2009 var der rigtig mange turister i Syrien. I 2010 var der stadig mange. Men i 2011 kom der selvfølgelig færre, og sommeren 2011 var der ingen tilbage,« fortæller han.

De 12 franske turister er således nogle af de sidste turister, der så Syriens kulturarv i velbevaret stand. Palmyra var i næsten et år kontrolleret af Islamisk Stat (IS) og har fungeret som kamplads mellem IS og Assads regeringsstyrker siden 2013, hvilket har medført store skader på konstruktionerne.

Crac des Chevaliers har også været brugt af rebeller, men blev overtaget af regeringen i 2014. Disse kampe har resulteret i store skader på citadellet. Også den byzantinske ruinby Apamea, som de franske turister besøgte i marts 2011, er i dag fyldt med granathuller fra plyndringer.

Mens Amer Jazzar var arbejdsløs og forsøgte at finde en måde at fortsætte hverdagen i Aleppo på, gik han rundt med sin ven Alaa og fotograferede deres hjemby.

De fotograferede de frodige stengårde og blomsterne i gårdanlæggende, de smukke vinduesdraperinger på husene i den gamle bydel, omanske udsmykninger, moskeens gulvlofter, minareterne, tårnspirerne og Saint Simon Katedralen. 

»Det gjorde ondt på os at vide, at vi kunne miste alt dette,« siger Amer Jazzar.

I 2013 blev flere af Amer Jazzars yndlingssteder i byen til en militærzone og dermed umulig at få adgang til. I sommeren 2014 flygtede han fra Aleppo.

»Jeg følte mig som en mand, der havde mistet en af sine sønner. Jeg havde mange minder fra den by,« siger Amer Jazzar, der har boet i Antalya i Tyrkiet i to år nu.

Den tidligere turistguide drømmer om en dag at komme tilbage til Aleppo. Men så sukker han, og der bliver stille i den anden ende af skypeforbindelsen.

»Måske i fremtiden,« siger han og holder en lang pause.

»Når den her fordømte krig stopper. Så kan vi tage tilbage og spise frokost med udsigt til citadellet og købe kaffe i basaren igen. Så kan du blive min gæst.«

Serie

Fokus på Syrien

Det, der sker i Aleppo i disse dage, sætter vores verden på spil. Det er grusomt for ofrene og ødelæggende for vores tro på, at vi lever i en verden, hvor verdenssamfundet beskytter borgere i alle lande mod diktatorers krigsforbrydelser og massemord.

Men Syrien er mere end et land hærget af krig: det er en kulturel stormagt, et land med en poetisk tradition og et sted, hvor borgerne bliver ved med at drømme.

Vi har i en dag sat resten af verden i parentes for at sætte krigen, landet og den store verdensorden i perspektiv – forfra.

Seneste artikler

  • Modstand er den eneste mulighed

    17. oktober 2016
    De intense bombardementer af civile og udsultningen af Aleppo har til formål at presse oprørerne og befolkningen til overgivelse, mener de kæmpende grupper i byen. Men hvad venter, hvis de overgiver sig, spørger de retorisk
  • De Hvide Hjelme og politiseringen af nødhjælpen

    15. oktober 2016
    Syriske nødhjælpsorganisationer, der opererer i de oprørskontrollerede områder, beskylder FN for at være i lommen på det syriske regime. Men også de syriske hjælpeorganisationers påståede neutralitet forekommer tvivlsom
  • Hvem stod bag angrebet på FN-konvojen?

    15. oktober 2016
    Der hersker fortsat uvished om, hvem der stod bag angrebet på en nødhjælpskonvoj den 19. september. Sagen illustrerer, hvor vanskeligt det er at skelne mellem sandhed og propaganda i Syrien
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her