Læsetid: 7 min.

Arbejderne og maskinerne

Robotter og algoritmer er svære at organisere og få til at strejke. Hvad stiller fagbevægelsen op med et arbejdsmarked, hvor en del af kollegerne udgøres af kunstig intelligens?
Robotter og algoritmer er svære at organisere og få til at strejke. Hvad stiller fagbevægelsen op med et arbejdsmarked, hvor en del af kollegerne udgøres af kunstig intelligens?

Nilas Røpke Driessen

18. november 2016

Arbejderbevægelsens forhold til teknologisk udvikling er kompliceret. På den ene side er teknologi et af de magtinstrumenter, der kan øge arbejdsgivernes kontrol over arbejdsprocessen, føre til afskedigelse af kollegaer og presse lønningerne ned. Men samtidig kan den teknologiske udvikling også rumme kimen til arbejdernes frigørelse.

Det kan gøre nedslidende job lettere og potentielt føre til, at arbejderne ikke behøver at arbejde lige så meget og lige så hårdt som tidligere. Indførelsen af ny teknologi kan altså være en trussel på kort sigt – og en gevinst på lang sigt afhængig af de forhandlinger og sociale kampe, der foregår omkring udviklingen:

»Under kapitalismens sociale relationer står arbejderne altid over for truslen om arbejdsløshed,« siger Peter Frase, som er redaktør på Jakobin Mag og forfatter til bogen Four Futures, der blandt andet beskæftiger sig med automatisering.

»Arbejderne er derfor i konkurrence med maskinerne, men teknologien har også potentialet til at give os alle sammen mulighed for at arbejde mindre og have en højere levestandard, hvis den politiske kamp kan etablere forudsætningerne for det«.

Der findes talrige bud på prognoser for, hvad automatisering og øget brug af kunstig intelligens vil betyde for arbejdsmarkedet både globalt og i Danmark. Ifølge tænketanken Kraka er det 800.000 job, der sandsynligvis vil være automatiserede inden for 20 år, mens Cevea peger på, at det er 876.000 stillinger, som vil forsvinde.

Læs også: Verdens fabrik er ved at blive fuldautomatisk

»Det her er i fuld gang med at blive implementeret på mange af vores arbejdspladser. Deloitte rådgiver deres virksomheder i, hvordan de kan installere administrative robotter, og advokatkontorerne og kommunerne er også i gang,« siger Kim Simonsen, der er forbundsformand i HK Danmark.

»Den største udfordring lige nu er at få folk til at forstå, hvad der er ved at ske. At det her kommer lige nu, og at det sandsynligvis kommer til at overflødiggøre rigtigt mange menneskers jobfunktioner,« siger han.

Også i FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte, kan man mærke udviklingen på tværs af sektorer, fortæller formand Bente Sorgenfrey.

»Vi kan se, at mange arbejdspladser vil forsvinde også på vores område, jo mere kunstig intelligens og robotter vinder frem. Derfor skal vi have nogle strategier for, hvordan vi skal sikre levebrød til vores medlemmer på den lange bane. Det kan være vi skal arbejde mindre eller på nye måder,« siger hun.

Ikke bange for udviklingen

Grundlæggende kan man ikke vide, hvor hurtigt udviklingen går, men den danske fagbevægelse er begyndt at kunne mærke, hvor udviklingen bærer hen og har sat gang i kortlægning og politikudvikling i et forsøg på at håndtere den. For når det kommer til relationen mellem arbejdsgiver, robot og menneske, kommer fagbevægelsen til at spille en stor rolle.

Selvom truslen om, at der er brug for langt færre medarbejdere, er åbenlys for fagbevægelsen, er der også flere fagforeninger, der ikke vil betegne automatisering som et problem.

Dansk Metals formand, Claus Jensen, udtalte i et stort interview i Ugebrevet A4, at man bestemt ikke skulle frygte udviklingen, da den kunne betyde, at produktion blev flyttet hjem.

Heller ikke Jan Villadsen, der er formand for 3F Transportgruppen, mener, at det vil føre til færre ansatte i hans sektor. På grund af den eksplosive udvikling inden for selvkørende biler er det ellers særligt her, mange har peget på, at der vil blive brug for færre medarbejdere.

»Jeg tror ikke, at det betyder, at vi mister arbejdspladser inden for transportsektoren, men vi kommer nok til at lave noget andet. Det kan være, at de chauffører, der kører langt, bliver erstattet af førerløse biler, men der kan komme flere kortere ture, og nogle af de lange kan vi også få tilbage igen,« siger Jan Villadsen.

Han peger på, at der for nylig kørte tre lastbiler gennem Danmark, hvor chaufføren i den forreste styrede både den, han selv kørte i, og de to bag ham. En type kørsel, der kan føre til flere job til danske chauffører i stedet for til udlændinge:

»Mange arbejdsgivere har set innovation som noget, der handlede om at kunne komme hurtigst til Makedonien og finde en billig chauffør. Men hvis en chauffør kan køre med tre læs, er der knap så meget besparelse i at sætte en chauffør fra Makedonien til at køre til halv pris. Det vil være bedre at finde en, der har uddannelse til denne anden type job, og det har vi tradition for i Danmark. Så jeg er slet ikke bange for udviklingen,« siger Jan Villadsen.

Kompetenceløft

I DJØF, hvis medlemmer også i høj grad er berørt af automatisering på tværs af de forskellige sektorer, kan man heller ikke se, at indførelsen af kunstig intelligens og stigende automatisering vil føre til færre ansatte.

»Vi ser det ikke som en trussel. Det kræver nok nogle andre kompetencer, og at man nytænker det, man gør i dag. På samfundsniveau er vi også nødt til at diskutere, hvad vi vil med det, hvis vi skal kunne noget andet om få år. Hvem tager ansvaret for kompetenceløftet af hundredtusindvis af danskere?« siger Allan Andreasen, der er public affairs-chef i DJØF.

»Det er svært at forestille sig, at man vil forbyde IBM ved grænsen for at beskytte advokatbranchen, så for os handler det om at støtte det enkelte medlem i den karriere, vedkommende nu har valgt.«

Fokus på efteruddannelse er det svar, man får overalt i fagbevægelsen, men det er bestemt ikke noget, der kommer af sig selv. Da den første industrielle revolution flyttede folk fra landbruget til industrien, skabte man folkeskolen som svar, og da man automatiserede i industrien blev arbejdskraften opkvalificeret fra ufaglært til faglært.

Læs også: En rådgiver og hendes robot

Ved den tredje industrielle revolution efteruddannede man også folk, så de var rustet til at tage de udfordringer op, som computernes indtog betød, men ifølge Kim Simonsen er der slet ikke et lignende politisk fokus på den nuværende fjerde industrielle revolution.

»Udfordringen er, at forandringerne sker hurtigere end nogensinde før, og derfor vil der være et rum imellem, at stillingerne bliver nedlagt, og de nye bliver skabt. Det er tydeligt, at regeringen ikke gør nok for at flytte folk. Der er ikke fokus på dem, hvis kompetencer bliver overflødiggjort,« siger han.

Selv om alle er enige om, at efteruddannelse er et muligt svar på udfordringen, er det dog mere kompliceret end som så.

For det første fordi det er svært at forudsige, præcis hvad man skal uddanne folk til, når udviklingen går så hurtigt, og for det andet fordi det i forbindelse med den teknologiske udvikling måske ikke er nok med efteruddannelse, men er nødvendigt med en total omskoling, og for det tredje fordi mange arbejdere ikke er interesserede i konstant at omstille og videreuddanne sig.

»Vi har en udfordring med at overbevise de medlemmer, der ikke ønsker at videreuddanne sig, og som ikke har fået nogen nævneværdig opkvalificering i mange år. Det er sandsynligvis også dem, der er i størst fare for, at deres job bliver nedlagt, fordi de ikke reagerer, før det er for sent, og de står med fyresedlen i hånden,« siger Kim Simonsen

En robot kan ikke strejke

Ifølge Jakob Ruggaard, der er rådgiver i PROSA, som organiserer omkring 16.000 it-ansatte, bør fagbevægelsen også angribe problemet som andet og mere end et spørgsmål om videreuddannelse.

»Vi ser, at arbejdskraften bliver overflødiggjort i et højere tempo og på alle uddannelsesniveauer. Derfor deler jeg ikke den holdning, der er i dele af fagbevægelsen, om at det hele kan løses med efteruddannelse, selvom det selvfølgelig er vigtigt,« siger han.

»Tit bliver det en diskussion om, hvorvidt teknologien er ond eller ej, men det tror jeg ikke, teknologi kan være. Det handler om at se på, hvilket samfund vi har, og hvad der er den mest sandsynlige måde, hvorpå robotter og kunstig intelligens vil blive implementeret i samfundet. Her er der nogle klare advarselslamper, der tænder, fordi vi i forvejen er på vej mod et samfund med mindre medarbejderindflydelse, stigende ulighed og mennesker, der er overflødiggjort og ikke har adgang til arbejdsmarkedet. Jeg er selv relativt pessimistisk indstillet,« siger Jakob Ruggaard.

Læs også: Venstrefløjen skal generobre fremtiden og fejre robotternes indtog

Automatiseringen kan også betyde en svækkelse af fagbevægelsens gennemslagskraft i forhandlinger på de enkelte arbejdspladser, når maskiner kommer til at udgøre en større del af produktionen.

»Hvordan etablerer man et demokrati på en arbejdsplads, hvor mange medarbejdere er robotter, som ikke strejker eller kommer til klubmøderne. Det er en udfordring og en udvikling, hvor man fra starten bliver nødt til at have fællesskabsorienterede svar,« siger Jakob Ruggaard.

I flere lande har automatiseringsbølgen vakt diskussionen om borgerløn til live igen, men der bliver også peget på nedsættelse af arbejdstiden som et offensivt krav, fagbevægelsen kunne stille. Et krav, som Bente Sorgenfrey bestemt mener, kan blive relevant.

»Vi har en del uden for arbejdsmarkedet, som vi godt kunne trænge til at få ind. Fordeling af arbejdet er noget, vi bliver nødt til at forholde os aktivt til,« siger hun.

»Der er også spørgsmål om, hvordan vi deler gevinsterne ved den nye teknologi. Hvordan sikrer vi, at folk ikke behøver at have to lusede job, men kan have en forsørgelse, der giver mulighed for en fornuftig levestandard. Her spiller skattespørgsmålet ind,« siger Bente Sorgenfrey. Også Jakob Ruggaard mener, at man bliver nødt til at se ud over den traditionelle fagforeningsopgave med at organisere medarbejdere og forhandle overenskomster. Det kræver, at man er villig til at kæmpe på flere fronter.

»Det kræver nogle grundlæggende arbejdskampe fremadrettet at bestemme, hvem der kontrollerer teknologien og bestemmer, hvilke værdier den skal udvikle sig på baggrund af. Det bliver et af de helt store spørgsmål – også for fagbevægelsen.«

Kammerat AI

Kunstig intelligens kan effektivisere den menneskelige formåen, hæve vores levestandard, udrydde fattigdom og føre til kuren mod kræft. Sådan lyder bare nogle få af de forhåbninger, som knyttes til den revolution, der for øjeblikket foregår indenfor kunstig intelligens.

Modsat frygter kritikere, at udviklingen kan komme ud af kontrol – at vi mister arbejdspladser, autonomi og nærvær. Vi har stadig en mulighed og et ansvar for, hvordan vi udvikler den, hvad vi bruger den til og i hvor høj grad vi inddrager menneskelige vurderinger inden der tages vigtige beslutninger. Det kræver, at vi forstår teknologien og forstår at bruge den.

Læs med i Informations særtillæg om kunstig intelligens.

Andre artikler i dette tillæg

  • Guide: Seks robotter du skal kende

    18. november 2016
    Fremtiden er her! Mød blandt andet pizzarobotten Zume, Jeopardy-mesteren Watson og den yndefylde, livagtige Sophia der alle sætter nye standarder for udviklingen af kunstig intelligens
  • ’Vi er jo stadig nybegyndere’

    18. november 2016
    Kunstig intelligens kan styrke socialrådgiverne, hvis fokus er kvalitet snarere end effektivisering, mener formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbritt Berlau
  • ’Jeg fucking hader feminister, og de burde alle dø og brænde i helvede’

    18. november 2016
    Microsofts racistiske, homofobiske, misogyne, Trump-elskende, holocaustbenægtende, Hitlerglade chatbot Tay blev udskreget som en fiasko, men det kommer an på, hvordan man spørger. Måske er det nærmere en tragikomisk lektie i kunstig intelligens og en påmindelse om, at vi skal lære at leve med robotter, der kan fejle
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Petersen

"Kan en robot strejke" er det forkerte spørgsmål. Det førte ikke til noget godt dengang det handlede om dampmaskiner og det vil ikke føre til noget godt i dag.

"Hvordan fordeler vi gevinsterne mere retfærdigt, når vi indfører ny teknologi" synes at være et mere produktivt spørgsmål.

Vi er ikke blevet fattigere af, at langt de fleste jobs i landbruget er nedlagt og er erstattet af maskiner. Det har dog krævet hårde kampe at vriste noget af gevinsten ud af lommerne på kapitalen at nå dertil, at almindelige mennesker også fik gavn af gevinsterne.

Næste gang kan vi ikke nøjes med at tage til Hellerup for at hente pengene. Vi må regne med at skulle besøge diverse skattely :-) Men der skulle også være dejligt de steder.