Kommentar
Læsetid: 2 min.

Er det brede tekstbegreb bare noget, vi leger?

Så var det igen en roman, der vandt Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Men hvornår vinder en billedbog? En grafisk roman? Eller sågar en tegneserie? Altså værker, hvor billederne bærer fortællingen. Måske er filosofiens mistænksomhed over for billeder stadig en del af det litterære dna
Islandske Arnar Mar Arngrimsson modtog 1. november 2016 Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris.

Islandske Arnar Mar Arngrimsson modtog 1. november 2016 Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris.

Tariq Mikkel Khan

Kultur
5. november 2016

I tirsdags blev Nordisk Råds priser uddelt og endnu en gang vandt en roman rådets børne- og ungdomslitteraturpris. Romanen er en dejlig genkendelig genre, som signalerer seriøsitet og læsbarhed. Den er ikke så ufolkelig som lyrik, men heller ikke så kulørt og barnlig som billedbøger og tegneserier.   

Litteraturprisen har eksisteret siden 1962, men det er kun fjerde gang, at børne- og ungdomslitteraturen blev fejret.

At prisen ikke er nogen selvfølge, kan man læse om i den nyudgivne Den nordiske børnebog, som bl.a. avisens Anita Brask Rasmussen har bidraget til.

Her skriver seniorrådgiver i Nordisk Ministerråd Anna Enemark, at mange frygtede, at en ’børnepris’ ville forringe prestigen af den eksisterende litteraturpris. Fremfor samme prissum og egen komité, hvorfor ikke lade et børnepanel eller en facebook-afstemning afgøre, hvem der skulle vinde prisen? Dertil kom det heldigvis aldrig!

Nu, hvor vi endelig kan tage for givet, at vi overhovedet har en børne- og ungdomslitteraturpris, må det være tid til lidt selvransagelse.

Det trygge valg

I år fik islandske Arnar Már Arngrímsson Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris for romanen Sölvasaga unglings. Det var også en roman, som vandt sidste år. Og før det en illustreret højtlæsningsbog. Og længere tilbage, som den første vinder, en roman med illustrationer.

Men hvornår vinder en billedbog? En grafisk roman? Eller sågar en tegneserie? Altså værker, hvor billederne bærer fortællingen.

Er man bange for ikke at blive taget alvorligt, hvis en tegneserie eller en billedbog vinder? Måske er filosofiens mistænksomhed over for billeder stadig en del af det litterære dna, og måske er det brede tekstbegreb bare noget, vi leger.  

Der var mange fine billedbøger med blandt årets nominerede. Drøm om drager, En hund ved navn kat, Krokodille i træet og Da Gud var dreng. Der var også en fremragende grafisk roman, Muledrengen og en ditto tegneserie Iggy 4-ever. Der var nok at tage af.

Sölvasaga unglings er i den henseende et trygt valg. Bevares, det er en fin roman med en god fornemmelse for ungdomskultur- og sprog, men noget epokegørende værk er det næppe.  

Mere mod og udsyn

Det er ellers blandt billedfortællingerne, at meget nybrud sker for øjeblikket, og det i en grad så  bibliotekarer og andre formidlere rapporterer om forvirring, når værkerne skal katalogiseres.

For formater og genrer mødes på nye måder i hybride udgivelser, som eksempelvis I love you Denmark, Dyr med pels og Pssst!, og hvornår er det lige bi for billedbog og te for tegneserie? I det hele taget synes mængden af bøger med billeder kun at tage til.

En bekendt fortalte mig, at da Bob Dylan fik tildelt Nobelprisen i litteratur, havde en ven hovedrystende og forarget sagt: ’Hvad bliver det næste, at en grafisk roman vinder?’ Næppe. Men jeg kan også godt nøjes med Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris.

Det er på tide med mere mod og udsyn, hvis ikke prisen skal blive en diplomatisk, men også lettere ligegyldig skåltale for det nordiske samarbejde fremfor at markere et højt kunstnerisk niveau. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her