Computere som kreative fødselshjælpere

De små farvede plastfigurer af dyr og planter på bordet ser ikke ud af meget. Men de er eksempler på, hvad computere, der bliver fodret med tusindvis af billeder fra naturen, kan generere af nye ideer.

Forskere i kunstig intelligens har via algoritmer, der efterligner hjernen og naturens evolution, gjort computere i stand til at tænke mere kreativt, og Sebastian Risi, lektor på IT-Universitetet (ITU), er en af dem, der arbejder med kreative algoritmer.

Umiddelbart er det svært at se den store kreativitet i de figurer, computeren på ITU har skabt, så hvad er det egentlig kunstig intelligens er i stand til?

»Mange mennesker tror, at computere ikke kan finde på noget nyt, men det, der har ændret sig i forhold til tidligere, er, at de lærer noget af sig selv ud fra de data, de får. Og nogle gange opdager de noget nyt. For mig er kreativitet at skabe noget nyt, som ingen havde tænkt på. Altså at bruge de eksisterende byggesten til at lave noget nyt og interessant, men der er sikkert 100 måder at definere kreativitet på,« siger Sebastian Risi.

Blandt eksemplerne på kreative computere er blandt andet en computer, der for nylig fandt et helt nyt træk i det flere tusind år gamle kinesiske spil go. Mens en anden computer har skabt en antenne til NASA, som er den hidtil bedst fungerende antenne.

Billede fra programmet Deep Dream, som får en kunstig hjerne til at hallucinere og skabe surrealistiske, psykedeliske motiver.

deepdreamgenerator.com

Dyb læring

Når det kan lade sig gøre for computere at bevæge sig ind på menneskelige domæner som kreativitet og selvstændighed, så skyldes det udviklingen af neurale netværk i computere, fungerer som en simpel version af vores hjerner.

Det kaldes deep learning, fordi netværkene er bygget op i en masse lag, og jo dybere et lag computeren når, jo højere abstraktionsniveau kan den arbejde på, forklarer Sebastian Risi.

I modsætning til tidligere er computeren ikke afhængig af en lang række forskellige algoritmer og håndkodning for at kunne arbejde med forskellige opgaver.

»Før havde du en algoritme, der kunne spille skak og slå verdensmesteren, en anden, der blev så dygtig til jeopardy, at den kunne slå de bedste menneskelige modstandere, men nu kan du bruge den samme algoritme til at lære computeren at køre bil, spille videospil og lave oversættelser,« forklarer Sebastian Risi.

Det eneste, computeren i princippet har brug for, er enorme mængder data at lære ud fra, og derfra kan den blive i stand til at læse en række forskellige opgaver, hvor computerens rolle tidligere var begrænset til at løse én bestemt opgave, som den var programmeret til.

»Jo mere kraftfulde computerne bliver, desto mere kan de bruges også til komplekse og kreative opgaver, som vi ellers opfatter som menneskelige domæner,« forklarer Sebastian Risi, men understreger, at det stadig er begrænset, hvor meget kreativitet der kan komme ud af computeren.

Nok kan computeren lære via de data, man fodrer den med, men den kan ikke pludselig bryde ud og lære noget helt nyt af sig selv.

»I det domæne, du giver maskinen, kan den lave noget nyt og kreativt, så det handler om kreativitet inden for det rum, vi mennesker definerer. I den forstand er det afgrænset, hvad computeren kan komme på af ideer,« siger Sebastian Risi.

Derfor ser han heller ikke på nuværende tidspunkt de store risici ved teknologien, selvom der også i forskerkredse hersker en angst for, at maskinerne kommer og overtager arbejdet. Kunstig intelligens kan derimod bruges som en hjælper i den kreative proces, som ligger til grund for rigtig mange menneskers arbejde – inklusive forskernes, mener Sebastian Risi.

»Det, jeg er mest interesseret i, er, hvordan man kombinerer computeres og menneskers kreativitet, så computerens løsninger kan bruges som inspiration til at få nye ideer, der kan få dig ud af dit normale tankemønster. Det tror jeg vil blive mere og mere vigtigt de kommende år: at computere hjælper og samarbejder med mennesker om at frembringe løsninger, som ingen af sig selv ville have fundet,« siger Sebastian Risi.

I musikkens verden kan det for eksempel være et samarbejde, hvor computere skaber billeder, som musikeren kan lade sig inspirere af, og på ITU arbejder de med, hvordan computere kan inspirere musikere med forskellige slags trommebeat.

Hjælp til verdens problemer

Mennesket er altså stadig den, der styrer processen, men vi kan med hjælp fra kunstig intelligens nå meget længere end tidligere, mener Sebastian Risi.

»Ultimativt vil samarbejdet mellem menneske og computere kunne bruges til at løse nogle af verdens problemer, f.eks. klimaforandringer. Måske kan computerne være med til at finde løsninger, vi ikke ville have tænkt på. Vi er der ikke endnu, men det er det, jeg håber, det kan bruges til,« siger Sebastian Risi.

Især inden for videnskab ser han store muligheder for, at computere f.eks. kan gennemføre videnskabelige forsøg, som forskerne ellers skulle have brugt år på.

Også inden for sundhedsvæsenet er der store perspektiver i anvendelsen af kunstig intelligens, fordi de store mængder af data kan gøre computere i stand til at scanne for diabetes, hvilket Google f.eks. arbejder på, eller lære at spotte tidlige tegn på modermærkekræft.

»Det vil revolutionere sundhedsvæsenet, hvis computere og læger i samarbejde kan komme frem til at stille hurtigere diagnoser,« siger Sebastian Risi.

Bagsiden af den nye og meget let tilgængelige teknologi er, at den som megen anden videnskab kan bruges til de forkerte formål. Et eksempel er, at kunstig intelligens via et SmartWatch kan aflæse folks pinkoder via håndens bevægelser.

For Sebastian Risi er der dog langt flere fordele i, at computere og mennesker i samarbejde finder nye løsninger på samfundets store udfordringer, end ulemper.

»Der er nogle ideer forbundet med kunstig intelligens, som kommer fra populærkulturen – film som Terminator, hvor maskinerne tager over – og de installerer en angst i folk. Men kunstig intelligens fungerer stadig kun i meget klart definerede områder: Hvis en maskine lærer at spille kinaskak, vil den ikke pludselig udvikle sin egen bevidsthed og overtage internettet. Den fungerer, fordi den får en masse data ind og bliver bedt om at komme med forskellige forslag, men det er stadig op til mennesker, hvordan de data bliver brugt. Men selvfølgelig ved vi ikke, hvad der sker om 100 år, derfor er det godt at tænke på, hvordan vi kan sikre, at maskinerne ikke lærer de forkerte ting,« siger Sebastian Risi.

Og det går stærkt med udviklingen af kunstig intelligens. Især i løbet af de sidste fem år har der været et boom, som i dag bliver godt hjulpet på vej af internetgiganter som Google og Facebook, der investerer store beløb i kunstig intelligens.

»Der sker en eksplosion i forhold til kunstig intelligens i øjeblikket, og det skyldes også, at det meste af den viden om, hvordan man designer de nye netværk, er offentligt tilgængelig. Det gør, at folk har meget nem adgang til at arbejde videre og skabe noget nyt. Selv om industrien er involveret, så holdes det ikke hemmeligt, hvordan den har gjort, og det har hjulpet feltet til at bevæge sig fremad meget hurtigt,« siger Sebastian Risi.