Interview
Læsetid: 6 min.

Digte i samtaleterapi

Sophia Handler debuterer med en digtsamling om at blive voksen med angsten som blind passager
Uddrag fra ’Feberfrihed’: "Min balance er sikker som pigtråd. Eller som at træerne er en vej op. Som at havet er en vej ned. At en brandtrappe er midtimellem. Det er ikke så høfligt at prale af. Stille sig tæt op ad et andet menneske i S-toget. Det kan være en, jeg har mødt før. Mange morgeners omlægning af signalsystemet."

Uddrag fra ’Feberfrihed’: "Min balance er sikker som pigtråd. Eller som at træerne er en vej op. Som at havet er en vej ned. At en brandtrappe er midtimellem. Det er ikke så høfligt at prale af. Stille sig tæt op ad et andet menneske i S-toget. Det kan være en, jeg har mødt før. Mange morgeners omlægning af signalsystemet."

Ditte Valente

Kultur
2. december 2016

Jeg møder Sophia Handler på en halvtom café en grå efterårsdag. Hun får en kande med sojamælk ved siden af sin kaffe, så hun selv kan dosere den korrekt.

I højttalerne synger Anne Linnet om øjne, der skinner, og det gør Sophia Handlers faktisk; en reminiscens af den lungebetændelse, der ramte hende i forrige uge.

Pudsigt nok befinder hun sig i den tilstand, som har givet navn til hendes debutdigtsamling, der udkommer på Gyldendal i begyndelsen af det nye år. Feberfrihed hedder den.

»Det er en meget særlig tilstand, denne postfebrilitet,« siger Sophia Handler »for man er lettet, men samtidig også tynget.«

Hun betegner først feberfriheden som en form for kropslig efterkrigstilstand, men retter det så til ’mellemkrigstilstand’, for feberen kan i Handlers debutværk læses som angsten, og angsten, den vender på et eller andet tidspunkt tilbage.

»Jeg har altid levet med angst,« fortæller hun. »Jeg kan huske angstanfald helt tilbage fra børnehaven. Det var svært at tale om, for jeg vidste ikke, hvad det var for noget.«

Først som ni-tiårig begyndte hun at indvie omgivelserne i, hvad der foregik inde i hende. »Der kammede det over. Der kunne jeg ikke længere skjule, hvordan det greb ind i min hverdag.«

Angsten har mange ansigter, men for Sophia Handler har den blandt andet vist sig som en frygt for at lave scener, og derfor har hun altid sørget for at have flugtveje.

»Hver gang jeg er gået ind i et lokale, har jeg planlagt, hvordan jeg kunne komme uset ud. Det er ren Olsen-Banden inde i hovedet med flugtveje, planer og ritualer. Da jeg var barn, var det mere abstrakte ting, der skulle til, for at jeg følte mig tryg – sådan noget med: ’Nu er jeg kørt forbi fire lygtepæle, så får jeg nok ikke noget angstanfald i dag.’ Som voksen er det mere konkrete ting, som kan hjælpe mig: ’Okay, jeg skal have de og de ting i min taske, og jeg skal vide, hvornår jeg kan komme til at tale i telefon med den og den.’ Men det er det samme ritual, der foregår.«

Hør uddrag fra  Sophia Handlers 'Feberfrihed':

Kontrol og frihed

I sine tekster fremmaner Sophia Handler angstens stemning, for det er den, man ifølge hende må mærke for at komme i nærheden af at forstå, hvad angst er. I Feberfrihed har hun formuleret en række spørgsmål, f.eks.:

»Hvorfor må man ikke bare lade sin bagage stå?« eller »Hvor længe kan man vente med at gå ud og tisse?«.

De fungerer som titler for de rastløse prosadigte, som med en sær poetisk logik forsøger at sætte verden i system. ’Man’ og ’kan’ optræder ofte i digtene (»Gåsehud kan være et alfabet«, »Hvis man stiller sig op ad ydervæggene, kan man høre det næste år«), både som hjælpende instrukser til det angste lyriske jeg og som eksempler på jegets tvangstanker.

»Man kan sige, at digtene udøver samtaleterapi på sig selv,« siger Sophia Handler med et smil, tilfreds med den analogi – eller diagnose, om man vil – som hun ikke har tænkt på før.

»Digtene præsenterer nogle af de negative spiraler, man kan køre rundt i, og så prøver de ligesom at deale med dem.«

Skriften er det eneste sted, hvor Sophia Handler ikke føler sig styret af behovet for kontrol. Og det er i skriften, angsten viser ’sit sande ansigt’.

»Jeg føler på en eller anden måde, at alt det, jeg sidder og fortæller dig om, hvordan det er at have angst, bliver falsk. Angsten er så konkret og subjektiv en følelse, at den næsten kun kan forklares gennem eksempler, og i virkeligheden er de her tekster måske en hel masse eksempler på angste tanker.«

Der er et element af coming of age i Feberfrihed, påpeger Sophia Handler, men det er ikke en rosenrød historie, det er en historie om at blive voksen med angsten som blind passager.

»Jeg er et eksempel på, hvordan et meget angst barn bliver en – vil jeg vove at påstå – meget velfungerende, men stadig angst voksen. Hvis ikke jeg havde været heldig og haft det forløb, jeg havde som barn, så havde jeg nok været et helt andet tilfælde.«

Tekstuddrag fra 'Feberfrihed':

”Dagslys er et sødemiddel. Nogen gange kan der opstå en overdosis. Kvalmt. Jeg vil skynde mig ud mellem kartoflerne og have dem under mig. Hvad jeg siger der kan lyde som en bestemt opskrift.

Men bølgerne kan ikke skylle ind over marken. Derfor høster man i stedet.

Jeg skal vise mine slægtninge rundt. Passere et hvidt hegn. Have styr på alle udgangene. Det kan være meget at have bare til sig selv sådan.

Men der er en tryghed i at sidde på cykelstyret. Læne sig modsat i svingene. At andre træder i pedalerne for mig.

Anonymiteten i de rejsendes ansigter. Intet har godt af at blive efterladt i solen.”

’Feberfrihed’, s. 9.

Siden barndommen har bøgerne været Sofia Handlers foretrukne tilflugtssted. Hun har altid skrevet og altid vidst, at hun ville skrive.

De sidste to år har hun parallelt med sine franskstudier arbejdet på både debutdigtsamlingen og en roman på vers, der efter planen skal udkomme i 2018. Og Sophia Handler ved også godt, hvad bog nummer tre skal handle om.

Hun er selvdisciplineret – hun bruger selv ordet ’militaristisk’ – i sin skriveproces.

»Det er en konstant kilde, der flyder hos mig, fordi jeg giver det så meget tid som muligt,« siger hun.

Det var et ’skelsættende ophold’ på Testrup Højskoles skrivelinje, der satte form og fart på hendes forfatterdrømme.

»Efter det har det sagt tjum, og jeg har næsten ikke kunnet følge med.«

Umiddelbart efter opholdet på Testrup blev hun optaget på Skrivekunstakademiet i Hordaland (Bergen), og i vinter kom hun så i stald hos Gyldendal, hvor redaktørerne Mette Mogensen og Simon Pasternak har hjulpet hende med færdiggørelsen af Feberfrihed.

»Med denne debut har jeg oplevet, hvor langt der er fra at skrive gode tekster til at skrive en god bog, som har sin berettigelse i verden,« fortæller hun.

Det krævede en smule tilløb for Sophia Handler at forstå – og vedstå – at angsten er hovedtematikken i debuten. Det var egentlig åbenlyst, siger hun, men hun havde »svært ved at se skoven for bare træer«. Og da hun først kom til den erkendelse, faldt digtsamlingen endelig i hak.

At debutere er i sig selv sårbart, men at debutere med digte om angst giver sårbarheden flere facetter. Ét er at stille angsten til skue, hvilket Sophia Handler for så vidt længe har været afklaret med, selvom hun nu, hvor hun sidder og skal fortælle om den i interviews, godt kan få lyst til at virke, som om hun bare har »styr på sit shit«.

Men hun ved godt, at det løb er kørt. »Nu må jeg bare gå planken ud.«

Noget andet er, at hendes tekster risikerer at blive kritiseret for at være for navlebeskuende.

»Jeg håber, at det subjektive bliver almengjort i de her tekster, og at andre kan se sig selv i dem. Ellers ville det være en katastrofe,« siger hun.

»For jeg håber, at min bog kan bidrage med noget og ikke bare lægger sig hen i et hjørne og er endnu en historie.«

Hvor anstrengende det end kan være at leve i alarmberedskab i de perioder, der domineres af angst, mener Sophia Handler også, at angsten har sin berettigelse.

»Det er jo sjovt, for angsten er på en eller anden måde blevet min ven. Jeg ville ikke være de her reaktioner foruden. Jeg er sikker på, at de også prøver på at fortælle noget om visse strukturer i samfundet i dag og om, hvordan folk bliver pressede. Det er derfor, jeg føler, at den her historie er relevant.«

Artiklen bliver bragt i særtillægget Vinterbøger.

Vinterbøger 2016

Den nordiske samtidslitteratur spænder vidt, og vi har været en tur rundt i hele Norden for at tale med seks debuterende forfattere om deres værker og deres drivkraft. Samtalerne med den kommende forfattergeneration udmønter sig blandt andet i historier fra DSB-toget, et turismeboomende Island og et sneklædt landskab i Norge.

Vi går også litteraturkritikken efter i sømmene. Den har siden sin fødsel været omdrejningspunkt for den dannede, offentlige samtale, men bliver i dag udfordret på sin autoritet af digitale alternativer for anmelderi. Samtidig har et prominent tidsskrift som Kritik drejet nøglen om – men er det et problem? Vi tegner kritikkens historie og horisonter op.

Læs med i Informations særtillæg om Vinterbøger, der udkommer fredag den 2. december 2016.

Andre artikler i dette tillæg

  • Opbrud i litteraturkritikken

    2. december 2016
    Siden kritikkens opkomst i det 18. århundrede har den været en vigtig ordstyrer i samtalen om litteratur. I dag kæmper den for ørenlyd i en digital offentlighed, der summer af stemmer
  • På opdagelse i teksternes tilblivelse

    2. december 2016
    Som editionsfilolog tilbringer Johnny Kondrup en del tid på biblioteker, hvor han forsker i klassiske værkers tilblivelse og udgivelse. Han frygter en fremtid, hvor breve er udskiftet med e-mails, og hvor computeren sletter de spor fra skriveprocessen, som er afgørende for vores kulturarv
  • Fugle som eneste vidne

    2. december 2016
    Agnes Ravatns roman ’Fugletribunalet’ handler om en voksende kærlighed mellem to fremmede. Men også om sorg, skam og ønsket om at sone
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her