Læsetid: 4 min.

’Forskellen er, at der ikke er en manuskriptforfatter, som har fundet på karakteren Trump’

Skuespiller og Trump-imitator John di Domenico har set hundredvis af interviews og debatter med den republikanske præsidentkandidat – og han har stadig svært ved at gennemskue ham
Skuespiller og kendis-imitator John di Domenico er formentlig den i verden, der har brugt mest tid på at være Donald Trump – bortset fra Donald Trump selv.

Skuespiller og kendis-imitator John di Domenico er formentlig den i verden, der har brugt mest tid på at være Donald Trump – bortset fra Donald Trump selv.

John di Domenico

8. november 2016

Det tager en times tid. Nogle gange lidt mere.

John di Domenico begynder med at barbere sig skaldet. Så sætter han små stykker dobbeltklæbende tape på issen og trykker parykken på plads. Den koster mere end 25.000 kroner. Det næsten gennemsigtige hentehår på parykken er bundet med meget skrøbelige franske kniplinger, så han skal være forsigtig.

Så lægger han to lag foundation, tegner med en hvid eyeliner rundt om øjnene og laver rynker omkring øjene. Han slutter af med et lag orange coco-tan og et mørkt jakkesæt.

Det tager en times tid. Så er John di Domenico blevet til Donald Trump.

Domenico er oprindeligt uddannet i kommunikation fra universitetet, men arbejder som skuespiller og imiterer en række kendte personer. Siden 2004 har han imiteret Donald Trump og er ifølge CNN den bedst betalte Trump-impersonator i USA.

Han har læst Trumps bøger, lyttet til hans stemme og studeret hans mimik for at komme til at ligne den repuplikanske præsidentkandidat mest muligt. Han er formentlig den i verden, der har brugt mest tid på at være Donald Trump – bortset fra Donald Trump selv.

»De sidste 15 måneder har jeg været ham hver dag – og det har givet mig en forståelse for ham,« siger John di Domenico.

»Men jeg prøver stadig at finde ud af, hvad der driver ham. Hvad driver nogen til ikke bare at ville være borgmester i New York eller guvernør i staten New York eller medlem af Kongressen eller senator, men til at ville være USA’s præsident uden nogen som helst erfaring inden for regeringen. Det er ret utroligt, når man tænker over det.«

Det undrer dig?

»Ja, hvad er hans motivation?«

Har du et bud?

»For nogle år siden opfordrede flere ham offentligt til at gå efter præsidentembedet, og så gør han det. Han hørte bare ordet præsident – og så går han efter det. Det ligger til ham at gå efter det største.«

Banaaanas!

John di Domenico har lige taget parykken af og fjernet makeuppen.

Han sidder på et hotelværelse i Las Vegas og taler i telefon med Information. Tidligere på dagen optrådte han på en bilmesse for en virksomhed, som producerer lifte og kraner til lastbiler, og senere samme aften skal han tilbage til konferencecentret for at optræde igen. Dagen efter skal han til Washington, lørdag til New York, søndag tilbage til Las Vegas, mandag til Montreal i Canada, hvor han bliver på valgdagen, og dagen efter valget tager han til Philadelphia.

»Det er bananas,« siger han.

Han siger det som Donald Trump.

»Banaaanas!«

John di Domenico har brugt timer på at komme til at lyde som Trump. Det handler om at sige ordene meget nasalt og med stor variation.

»De fleste taler i nogenlunde samme toneleje hele tiden. Men Trump varierer hele tiden betoningen: »I am soooo happy!«

Domenico udtaler ordene med samme på en gang nasale og entusiastiske amerikansk som Trump:

»Soooo happy!«

Så nærmest mumler han: »I have to tell you. I have to tell you.«

Op i pitch igen: »Soooo happy!«

Så er der ansigtsudtrykket.

»Har du set forsiden af Time Magazine?« spørger John di Domenico.

I 2015 blev Donald Trump interviewet til det amerikanske magasin. På portrættet på forsiden kniber han øjnene sammen og kigger direkte ind i kameraet med et alvorligt blik. Imens laver han antræk til trutmund.

Domenico kalder det hans »falske jeg lytter-udtryk«

»Han laver det meget i løbet af debatterne. Som om han siger inden i sig selv: Mmm, jeg lytter. Mmm, jeg lytter. Mmm, jeg lytter. Du kan næsten høre ham tale til sig selv: Mmm. Men i virkeligheden tænker han: Wauv, den dame på første række har store bryster!«

En Shakespeare'sk karakter

At imitere Donald Trump handler også om at bruge de rigtige ord. Eller i hvert fald handler det om at bruge de samme ord hele tiden: Det er et komplet roderi! Det er en katastrofe! Det er en komplet fejltagelse! Alting er en katastrofe! Alt er noget roderi! Vores økonomi er et stort rod! Vores land er et stort rod!

»Jeg har lyttet til ham i mange år, og han har brugt de samme ord hele vejen: Katastrofe! Fejl! Samtidig starter han med at tale om en ting, men han når aldrig at gøre tanken færdig, fordi han har så mange kommentarer til den oprindelige tanke undervejs, at han farer vild.«

Hvad kommenterer han?

»Det kan være hvad som helst. Man så det i høj grad under debatterne, at Trumps argumentation i høj grad består af entusiasme og selvsikkerhed, men når det handler om håndværket at debattere, det kan han ikke nødvendigvis.«

Gør det ham til en god eller en dårlig taler?

»Det gør ham til en underholdende taler.«

Hvad synes du om ham?

»Trump er en rolle, jeg spiller, og jeg er nødt til at kunne lide ham eller prøve at forstå ham, for ellers kan det ikke lade sig gøre at spille den rolle. Men forskellen fra andre roller er, at der ikke er en manuskriptforatter eller en instruktør, som har fundet på karakteren Trump. Men i en vis udstrækning er han som en karakter. Han er en Shakespeare'sk karakter. En, du har læst om før. Det her genkendelige element. Men jeg kan godt lide ham, for han er fascinerende, og han kan være sjov, og han har den her fantastiske personlighed.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu