Forsvar for kragen

De heldigvis mange svorne fans af Danmarks dejlige, skånselsløst selvudslettende digter Eske K. Mathiesen må gøre sig lidt ekstra umage, hvis de vil have fat i hans nyeste udgivelser. Men mon ikke lige det går?
Man skal bare ringe til Pilegaards (prægtige) Antikvariat i Aalborg, maile til KunstCentret Silkeborg Bad og bede en boghandler skaffe en vare hjem, så får man for sammenlagt sølle 260 kroner tre vidt forskellige bøger og 52 digte i alt, ét til hver uge i et helt år, hvis man kan dy sig så længe.
Mest ’digtsamling’ er der over Mathiesens kanon fra mini- eller mikroforetagendet Café Annas Forlag med omslag af hustruen, Åse Rørdam, og med sammes smukt broderede signaturer af de 25 kunstnere inden for diverse genrer, som her får et digt med på vejen.
Nogle er døde for længst, andre er gudskelov stadig i live, men alle har de det til fælles at have begejstret Eske K. Mathiesen, gjort et uudsletteligt indtryk, som nu har krævet at komme til udtryk.
Digterblikkets søgen
Man forstår på hvert enkelt digt, at andres kunst for digteren ofte opleves som ren foræring, en gave, han sanser og taknemmelig tilegner sig.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »