Læsetid: 8 min.

Gennem brevet kan vi forstå hinanden

Breve kan noget helt unikt. De kan fremme forståelsen af den anden og gennem den anden forståelsen af en selv. Litterat og brevforsker John Christian Jørgensen frygter ikke for brevets fremtid. Brevets kvaliteter er lige så langtidsholdbare, som myten om nye tiders overfladiskhed
Når Karen Blixen skrev sine dramatiske velskrevne breve hjem til moren eller broren om livet på den afrikanske farm, forventede hun næsten, at brevet blev delt og vendt med hele familien, medmindre hun angav et ’moder privat’ over de fortrolige afsnit. Med tiden har hun nok, som de fleste gode forfattere, vidst, at brevene ville få værdi for eftertiden.

Når Karen Blixen skrev sine dramatiske velskrevne breve hjem til moren eller broren om livet på den afrikanske farm, forventede hun næsten, at brevet blev delt og vendt med hele familien, medmindre hun angav et ’moder privat’ over de fortrolige afsnit. Med tiden har hun nok, som de fleste gode forfattere, vidst, at brevene ville få værdi for eftertiden.

Johnny Bonne

7. november 2016

»Brevet – en døende åndsform« er overskriften på en artikel i Information fra december 1989, der udråbte det teknologiske kommunikationssamfund til brevskrivningens bøddel og talte om historikernes angst for et »vakuum for viden om nutidsmenneskets private tanker«.

Og angsten for brevets død går endda endnu længere tilbage end 1989, fortæller litterat og brevforsker John Christian Jørgensen.

»Hundrede år før, da skrivemaskinen og telefonen blev opfundet, sagde man det samme: At nu var brevet en døende kunstform. Hver gang der kommer et nyt teknologisk fremskridt, er der nogen der ringer med dommedagsklokkerne,« siger John Christian Jørgensen.

Personligt tror han aldrig, at brevet vil dø. For de kvaliteter, der er forbundet med brevet, kan slet ikke undværes, mener han.

John Christian Jørgensen lægger ikke skjul på, at breve altid har stået centralt for ham. Ud over at være tidligere redaktør på Politiken og litterat, der har skrevet om og forsket i breve, har han også selv skrevet dem hele sit liv.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der var engang mennesket ikke kendte til skrifttegn og derfor ikke kunne skrive. Og derfor kendte menneskene ikke hinanden. Det så Gud og han gav menneskene skriften, så i det mindste de klogeste kunde kende hinanden.

Maj-Britt Kent Hansen

Men de håndskrevne breve - den dimension kan man savne. Og grafologer har ikke megen skrift at analysere nu om dage. De må nøjes med at hjælpe politi og domstole med at tyde (forfalskede) underskrifter.

Michael Kongstad Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Breve var engang fast bundne i stil og inderlighedsgrad. Som klassiske danse. En wienervals fx. Siden opløstes kravene, ligesom i dansen. Så kunne man bare stå og næsten danse med sig selv. Brevet kunne skrives på samme måde. Nu om stunder er brevstilen igen lagt i faste strukturer. Facebookopdatering hedder det. Mest eklatant ses det i julekortet, der er en facebookopdatering i anden potens. Håndskriften er så sirlig og pæn, som det nu engang er muligt, og indholdet bevæger sig aldrig ud over almindeligheder. Men det er også som det skal være.