Læsetid: 6 min.

’Hvis vi er heldige, bliver hun en ny Brian Mikkelsen. På godt og ondt’

I denne uge blev Mette Bock udpeget til posten som kulturminister. Nogle kalder det katastrofalt, andre mener, at hendes udmeldinger er befriende. Men selvom der ikke er enighed om, hvordan hun kommer til at forandre kulturen, er der enighed om, at hun kommer til at forandre den
Mette Bock ved minister-udnævnelsen i mandags.

Mette Bock ved minister-udnævnelsen i mandags.

Sigrid Nygaard

1. december 2016

Mandag eftermiddag blev kulturministeriet overdraget til den nye kulturminister, Mette Bock (LA).

Hun stod i en rød jakke foran de fremmødte fra pressen og medarbejdere i Kulturministeriet med et broderet kort over Slesvig i hånden. Ved siden af hende stod afgående kulturminister Bertel Haarder (V).

»Jeg har en gave til dig,« sagde hun og begyndte at rulle kortet ud.

»Du er selv vokset op i grænselandet på Rønshoved højskole, og her har vi simpelthen Slesvig.«

Hun holdt broderiet op foran Bertel Haarder og begyndte at udpege de historiske steder.

»Dybbøl Mølle. Kongeåen. Hele molevitten er i det broderi. Hvad siger du så? Her har vi en fælles kærlighed og en inspiration til nogle af de mange ting, vi står og bokser med i øjeblikket.«

Med broderiet af Dybbøl Mølle og Kongeåen og et citat af Thomas Kingo i hendes tiltrædelsestale (Sorrig og glæde de vandre til hobe) viste den nye kulturminister, at hun kender danmarkshistorien og salmebogen.

Men også at hun, som flere kilder siger, er et klassisk dannet menneske og ser det som en af sine opgaver som politiker at udbrede den klassiske dannelse i befolkningen.

»En stærk minister på kulturens vegne,« siger direktør på Kunsthal Charlottenborg og tidligere kanalchef på DR2, Michael Thouber.

»Posten som kulturminister har jo været lidt en retrætepost. Jeg er godt klar over, at de tidligere ministre har arbejdet hårdt, men set udefra har det været en post for politikere, som har gjort det godt på nogle andre felter. Her har vi efter min opfattelse en minister, som kan bringe kulturen tilbage på dagsordenen. Hvis vi er heldige, bliver hun en ny Brian Mikkelsen, på godt og ondt, men han satte nogle spor i den danske kultur, blandt andet ved at indføre gratis entre på en række museer.«

Befriende elitær

Mette Bock er født i 1957.

Hun er opvokset i Horsens og uddannet i statskundskab fra Århus Universitet (1986), i filosofi fra Syddansk universitet (1989) og har haft en række poster inden for universitets- og medieverdenen, først som ekstern lektor på Handelshøjskolen i Aarhus (1984 til 2002) og senere som chefredaktør og administrerende direktør på Syddanske Medier (2002 til ’07). Herefter skiftede hun til en stilling som programdirektør i Danmarks Radio (2008 til 2010).

Tidligere kommunikationsdirektør i Danmarks Radio Henriette Rald var tilknyttet direktionen og kender Mette Bock som en person, der er optaget af klassisk public service og formet af klassisk dannelse. Hun kan blandt andet huske et seminar i DR, hvor Mette Bock rejste sig og fortalte om Kierkegaards barndom og opvækst i en halv time uden manuskript.

»Hun er vel et oplysningsmenneske,« siger Henriette Rald. »Og det, man kunne tænke med en person som Mette Bock, er, at hun måske kan bruge sin egen stærke dannelse til at præge det brede kulturbillede og på den måde være med til at forme Danmark og danskerne i en tid, hvor meget har en tendens til at blive forfladiget og ligegyldigt.«

Læs også: ’Der er brug for et slankere DR’

Mette Bock har som kulturordfører for Liberal Alliance stået for en kulturpolitik, hvor ønsket netop har været at gøre op med mainstreamen. Som partiet skriver i afsnittet om kulturpolitik på deres hjemmeside: »Den statslige kulturstøtte skal prioritere elite og vækstlag.«

Michael Thouber kalder det »befriende«.

»Det at turde sige, at man vil satse på elite og nye talenter, har jo været kontroversielt i mange år. Men en kunstnerisk elite og talentmasse er det, der udgør fundamentet for at have en mangfoldig bred kultur«

– Men er det ikke en meget elitær måde at tænke kulturpolitik?

»Jo, men for mig er elite ikke kun adgang for de få. Det handler om at få den højeste kvalitet ud til de fleste, og når hun satser på en elite og nævner det Kongelige Teater eller Statens Museum for Kunst, så er det jo steder, der bliver besøgt.«

Minister for de oplyste

Michael Thouber er mere kritisk over for Mette Bocks politik på medieområdet.

Hun har tidligere foreslået – i forlængelse af prioriteringen af eliten inden for kunsten – at Danmarks Radio skal begrænse antallet af kanaler og satse på kerneydelserne inden for public service.

Det er en del af regeringsgrundlaget: Danmarks Radio skal »reducere« antallet af kanaler og »fokusere« på indhold, som ikke udbydes af kommercielle producenter.

»Man skal huske, at Danmarks Radio ikke er en international kunstinstitution,« siger Michael Thouber, som selv er tidligere kanalchef på DR2.

»Danmarks Radio skal favne bredt. For hvis man gør DR smalt og elitært alene med kanaler som DR2 og P1, så ender vi med, at det er de 15 procent allerede oplyste danskere, som sidder og ser med. Det vi har brug for med public service op til et folketingsvalg eller en regeringsdannelse som i denne uge, det er jo at nå ud til hele befolkningen.«

Liberal Alliances udmeldinger om Danmarks Radio har vakt opsigt på Christiansborg og i Danmarks Radio, ikke mindst at partiet har foreslået at afskaffe den mere end 80 år gamle licensbetaling og erstatte den af en abonnementsordning.

Læs også: ’Vi kommer til at sluge nogle store kameler’

»Men det er ikke første gang, at partier op til et medieforlig har foreslået meget dramatiske forandringer,« siger tidligere generaldirektør i Danmarks Radio Christian S. Nissen.

»Det gjorde Venstre også for nogle år siden. Der er en tradition for alligevel at lave brede forlig hen over midten,« siger han.

Christian S. Nissen understreger, at der er forskel på at være ordfører og tale på vegne af et enkelt parti og minister i en regering med tre partier.

»Enhver minister er nødt til at være pragmatiker. Hun går fra at være ordfører for et enkelt parti til at være minister for en hel regering, og alene af den grund, at hun sidder i en regering, hvor et af partierne for nyligt tilkendegav, at de ønsker at opretholde et stærkt, samlet DR, er hun nødt til at være pragmatisk.«

Liberal eller liberalist

Mette Bock har nået en del i sin karriere som politiker. Blandt andet at skifte parti.

Først (1994) var hun medlem af og stillede op til Folketinget for SF. Senere (1999) skiftede hun til Radikale Venstre og stillede op til valget efter årtusindeskiftet. Endelig (2010) valgte hun at stille op for Liberal Alliance.

Ifølge Søren Hviid Pedersen, som er lektor i statskundskab med speciale i politisk teori, er hun i dag ikke bare liberal.

»Hun er liberalist,« siger han.

»Og det er bekymrende.«

Som kulturordfører for Liberal Alliance står Mette Bock for en klar liberal – eller måske liberalistisk – kulturpolitik. Ifølge partiet skal der indføres en vis brugerbetaling på alle kulturelle institutioner, privatpersoner og private fonde skal løfte mere og staten mindre, Danske Spil skal privatiseres, medaljevindere ved sportsbegivenheder skal skattefritages, kulturfonde skal sikres lempelige skatteforhold, og en del af Danmarks Radios nuværende indhold kan produceres af det kommercielle marked.

»Ikke et ondt ord om hende som person,« siger Søren Hviid Pedersen.

»Men det kan blive katastrofalt. Det er særligt bekymrende i en tid med globalisering og internationalisering, hvor det danske er under forandring. Jeg vil næsten kalde det et kulturelt Tjernobyl. Nu citerer jeg den franske kulturminister, da han fik at hvide, at Disney skulle lave en Disneypark i udkanten af Paris. Det ville være et kulturelt Tjernobyl for den franske nation. Jeg har på fornemmelsen, at vi laver ubodelig skade ved at lave de her omprioriteringer.«

Knud Erik Therkelsen frygter ikke et Tjernobyl. Han er generalsekretær i Grænseforeningen og kender Mette Bock gennem arbejdet i foreningen, hvor hun er formand.

»Hun er klassisk liberal. Men ikke ultraliberal,« siger han.

»Hun er godt klar over, at liberalismen ikke løser alle samfundsproblemer, og at den har en bagside, hvis den får lov til at tordne af sted.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Når jeg lytter til hende og læser hvad hun siger får jeg fornemmelsen af at hendes største kvalifikation er hendes bror... Vi er efter min mening et sted mellem Mai Mercado og Thyra Frank.

Det vil være nyttigt og påkrævet, hvis Bock kan sætte ind med at udbrede kulturel og almen dannelse - især hjertets - i en befolkning, der i årtier er blevet tvangsfodret med banal amerikanske metervarer uden indhold, men uden at det ender i Fregatten Jylland, Guldhornene og kanon'er. Der er virkelig meget der skal rettes op på.
Men da hun jo samtidig har solgt sin sjæl til markedskræfterne, så kan det gå i alle retninger, fordi markedet kun sjældent beskæftiger sig med dannelse, men mere med cool cash.
Hendes vendatta mod DR fortæller måske hvad der er i vente. Forleden gejlede hun sig op i Deadline til at fortælle, om alt det, der skulle fjernes og lægges ud til "de private", hvem pokker det så end er. Egmont? Murdoch? Bonniers? Berlusconis Fininvest?
Hendes mangel på proportioner gik bl.a. på, at hun var forarget over, at hver husstand årligt betalte 2.400 kr i licens. Hurtig hovedregning give en dagspris på 6,67 kr. - og for det beløb får man 10-12 kanaler af varierende kvalitet, der i blandt også noget der er fremragende, og som "de private" næppe vil være interesserede i - eller har ressourcer til - at levere.
Og selv om licensen så nedsættes til...? hvem siger så at der på bundlinien bliver billigere.

Karsten Aaen, Carsten Wienholtz, Elisabeth Andersen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Efter min mening overvurderer Mette Bocks tilhængere hendes evner.
Efter min mening kan hun som bedst betegnes som en person, der leverer meget skrig og lidt uld.

Det er blevet et sygt mantra at udlicitere, hvor dum kan man være? Jo andre private skal tjene penge, men det gør det jo under ingen omstændigheder billigere og ingen skal bilde mig ind det bliver bedre, hvis der bare skal være en smule lødighed. Jo der er mange genudsendelser, men det er der altså også på de kommercielle kanaler. Det siger jo sig selv, når næsten hele døgnet skal være dækket med TV. Men i min optik må man gerne indskrænke sendetiden og så er de kanaler vi har lige nu vel lige tilpas brede.

Karsten Aaen, Elisabeth Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Brian? Var det ikke ham der fik indført den retfærdige og højt elskede multimedielicens der pålægger samtlige enlige en afgift på 2500 kr. årligt? Mette kan så passende sende licensen til tælling!

Jeg har lige hørt Mette Bock udtale på TV2 News (rødmer) at vi har en elite af sportsudøvere og kunstnere, som er så dygtige at de har brug for massiv støtte. Så dygtige at ... de har brug for ... massiv støtte.

Brian Mikkelsen kunne givet formulere noget lignende, men han er jo heller ikke den skarpeste kniv i skabet (eller hvordan det nu var - hér en lille tur ned ad hukommelsens avenue: https://www.youtube.com/watch?v=y2n4SkWQiNc)

Og det er naturligvis ikke specielt lødigt eller særligt relevant at hæfte sig ved diverse personager, men det kan til tider være rimeligt illustrativt. Desuden skal der vel være blot en smule på den lyse side.