Læsetid: 3 min.

Hvem styrer den kunstige intelligens?

Debatten om kunstig intelligens indeholder både de største forhåbninger for fremtiden og den ultimative frygt for fremtiden. Fælles for mange af de fremtidscenarier, der diskuteres, er dog, at de ligger mellem 20 og 200 år ude i fremtiden

Mia Mottelson

18. november 2016

Kunstig intelligens kan effektivisere den menneskelige formåen, hæve vores levestandard, udrydde fattigdom og føre til den endelige kur mod kræft. Sådan lyder bare nogle få af de forhåbninger, som knyttes til den forskningsmæssige revolution, der for øjeblikket foregår inden for kunstig intelligens.

Modsat frygter kritikere, at udviklingen kan komme ud af kontrol. At millioner af jobs vil forsvinde, vores samfundsmodel falde sammen, og at den kunstige intelligens til sidst vil vende sig mod menneskene.

»Vores største eksistentielle trussel«, har Tesla-stifter Elon Musk betegnet det, mens videnskabsmanden Stephen Hawking har kaldt det »enten det bedste eller det værste, der nogensinde er sket for menneskeheden«.

Debatten om kunstig intelligens indeholder både de største forhåbninger for fremtiden og den ultimative frygt for fremtiden. Fælles for mange af de fremtidscenarier, der diskuteres, er dog, at de ligger mellem 20 og 200 år ude i fremtiden.

Men kunstig intelligens er ikke kun science fiction, dystopier og dramatiske visioner. Det er også noget, der allerede nu griber ind i vores arbejdsliv, sundhedsvæsen, og på vores motorveje. I hele vores samfundsliv.

Nye problemer

Selv i den nære fremtid er der grund til at håbe på, at teknologien kan hjælpe os. Med at automatisere opslidende og ensartet arbejde i industrien, gøre det nemmere for offentligt ansatte at finde rundt i bureaukratiets tusindvis af regler og dokumentationskrav og finde frem til ny viden ud fra akkumulerede datamængder, som det vil tage mange menneskeliv overhovedet at tygge sig igennem.

Men når vi løser ét problem, kommer vi ofte med til at skabe nye. Virkeligheden er konkret og utilregnelig, og kunstig intelligens er ikke et ufejlbarligt instrument, der kan rense os for det beskidte i verden.

Vi dødelige har stadig ansvaret for, hvordan vi udvikler den kunstige intelligens, hvad vi bruger den til, og i hvor høj grad vi inddrager menneskelige vurderinger, inden der tages vigtige beslutninger.

En umiddelbart forestående udfordring bliver netop at finde ud af, hvordan samarbejdet mellem menneske og maskine skal foregå. Selvom det er fristende at lade en næsten altid ufejlbarlig maskine overtage arbejdet, er der stadig situationer, hvor mennesket skal have mulighed for at gribe ind i f.eks. et fly eller en bil.

Som forfatter Tim Harford påpeger i et interview i dette tillæg skal vi sikre, at mennesket bevarer evnerne til at kontrollere situationen lige meget, hvor sjældent den måtte forekomme.

Politisk kamp

Kunstig intelligens er også politik. For hvordan teknologien bliver implementeret har stor indflydelse på, hvem det reelt kommer til gavn.

Socialrådgivere, som vi besøger på Hørsholm Jobcenter håber på, at teknologien vil lette dem fra administration og gøre det muligt at bruge mere tid på møderne med udsatte borgere. At teknologien vil assistere dem og ikke erstatte dem.

Den konflikt kommer til at være helt central, når kunstig intelligens skal rulles ud i både det offentlige og private, og hvor særligt fagbevægelsen bør kæmpe for, at det ikke ender med at blive en konflikt mellem menneske og maskiner, men at maskinerne kommer den brede befolkning til gode.

Det er nemlig langt fra tilstrækkeligt at håndtere kunstig intelligens, som et muligt nyt vækstlokomotiv eller en måde Danmark kan skabe arbejdspladser på – men også som noget der kan bidrage til et bedre liv for mennesker.

Hvis kunstig intelligens vitterligt har potentiale til at ændre vores liv, arbejde og samfund, så er vi også forpligtet til at deltage i debatten om, hvordan vi former det potentiale positivt – for flere end bare erhvervslivet. Dette tillæg er et indlæg i den debat.

Kammerat AI

Kunstig intelligens kan effektivisere den menneskelige formåen, hæve vores levestandard, udrydde fattigdom og føre til kuren mod kræft. Sådan lyder bare nogle få af de forhåbninger, som knyttes til den revolution, der for øjeblikket foregår indenfor kunstig intelligens.

Modsat frygter kritikere, at udviklingen kan komme ud af kontrol – at vi mister arbejdspladser, autonomi og nærvær. Vi har stadig en mulighed og et ansvar for, hvordan vi udvikler den, hvad vi bruger den til og i hvor høj grad vi inddrager menneskelige vurderinger inden der tages vigtige beslutninger. Det kræver, at vi forstår teknologien og forstår at bruge den.

Læs med i Informations særtillæg om kunstig intelligens.

Andre artikler i dette tillæg

  • Guide: Seks robotter du skal kende

    18. november 2016
    Fremtiden er her! Mød blandt andet pizzarobotten Zume, Jeopardy-mesteren Watson og den yndefylde, livagtige Sophia der alle sætter nye standarder for udviklingen af kunstig intelligens
  • ’Vi er jo stadig nybegyndere’

    18. november 2016
    Kunstig intelligens kan styrke socialrådgiverne, hvis fokus er kvalitet snarere end effektivisering, mener formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbritt Berlau
  • Arbejderne og maskinerne

    18. november 2016
    Robotter og algoritmer er svære at organisere og få til at strejke. Hvad stiller fagbevægelsen op med et arbejdsmarked, hvor en del af kollegerne udgøres af kunstig intelligens?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu