Læsetid: 4 min.

Hvordan bedriver man konstruktiv teknologikritik?

Teknologiens hastige udvikling og store indflydelse i alle dele af det moderne liv stiller store krav til teknologikritikken. Men hvilke principper bør gælde for den konstruktive teknologikritik?
Den amerikanske fysiklegende Stephen Hawking på besøg i København. Her i Videnskabernes Selskab.

Den amerikanske fysiklegende Stephen Hawking på besøg i København. Her i Videnskabernes Selskab.

Peter Hove Olesen

18. november 2016

Ifølge et nyt studie fra Tow Center for Digital Journalism har der været to væsentlige stadier og brud i de sidste tyve års teknologidækning og kritik.

Det var Wired, der var først med at slå igennem med den forbrugerorienterede teknologijournalistik, der fokuserede på potentialer og nye gadgets, som i en lind strøm kom ud af Silicon Valley både før og efter dot.com-boblen sprang.

Ifølge rapporten var den teknologibegejstrede dækning dominerende frem til lanceringen af iPhonen, hvor de fleste læsere selv fik en så intim omgang med kraftfuld teknologi, at de begyndte at forholde sig mere kritisk til teknologidækningen.

Overgangen til en mere teknologikritisk linje slog dog først igennem efter Snowden-afsløringerne i 2013, der medførte »en bredere kulturel bevidsthed omkring hvor meget disse enorme mekanismer, der er blevet bygget rundt om os nu påvirker os på det samfundsmæssige niveau,« som Elmo Keep journalist på Fusions Real Future formulerer det i rapporten.

Siden da har teknologikritikken fyldt markant mere i medierne med kritisk fokus på tech-giganter som Google, Amazon og Uber samt et generelt øget fokus på kulturelle, politiske og sociale aspekter ved teknologierne i stedet for en centrering på selve teknologien.

Ifølge studiet ender teknologikritikken dog ofte med at blive afvist som reaktionær og debatten yderligere polariseret imellem tilhængere af fremskridt overfor dem, der vil bekæmpe det.

Eksempelvis uddeler den amerikanske organisation Information Technology & Innovation Foundation en pris for årets maskinstormer – den såkaldte Luddite Award – navngivet efter de britiske arbejdere, der smadrede fabriksmaskiner i protest mod industrialiseringens arbejdsformer.

Sidste år gik prisen til ’alarmister’ som videnskabsmanden Stephen Hawking og Tesla-ejeren Elon Musk, efter at de temmelig højstemt havde advaret mod konsekvenserne ved den accellerende udvikling indenfor kunstig intelligens kunne føre til den menneskelige civilisations endeligt. Advarsler som ifølge pris-komiteen gjorde offentligheden en »bjørnetjeneste« ved at dæmonisere kunstig intelligens.

Men det er muligt at bedrive teknologikritik uden at være reaktionær. Rapportens forfatter Sara Watson opstiller en række principper for en konstruktiv teknologikritik med et »optimitisk udgangspunkt«.

En sådan kritik skal blandt andet fokusere på at afdække de normer og værdier, der er indlejret i de nye teknologier med en anerkendelse af, »at teknologisk forandring er en proces og ikke uafvendelig, og derfor kan den blive imødegået med nysgerrighed og dialog i stedet for dekonstruktion eller afvisning«.

Et andet princip handler om øget præcision i kritikken, som ifølge sociologen Karen Levy gælder i selve den måde kritikerne skal se på tech-firmaerne:

»I stedet for at acceptere at et firma som Facebook, som ved mere om vores private liv end nogen anden enhed, der nogensinde har eksisteret, bare er ’tech’, så skal vi snarere tale om den som en infomationshandler, som en aktør i regeringens overvågning, som en publicist, som en producent af droner eller enhver anden specifik beskrivelse, der sætter deres handlinger i den rette kontekst,« argumenterer hun.

Den konstruktive kritik sigter ikke kun mod at rive ned eller øge konflikter, men i stedet at skabe mulighed for en samlende bevægelse. Som teoretikeren Bruno Latour har formuleret det:

»Kritikeren er ikke den, der piller fra hinanden, men den, der samler. Kritikeren er ikke den, der trækker tæppet væk under fødderne på de naive troende, men den, som tilbyder deltagerne en arena, hvor de kan samles«.

Guide: Fire former for konstruktiv kritik

  • Stil åbne spørgsmål

Konstruktiv kritik fremsættes bedre som åbne spørgsmål fremfor lukkede, der allerede indeholder en konklusion. For eksempel kan et spørgsmål som »Gør Facebook os ensomme?« med fordel erstattes med »Hvordan bruger vi Facebook?«.

Som Tow Center for Digital Journalism formulerer det i deres rapport: »En mere moden teknologikritik spørger ikke, om Google gør os dumme, men hellere hvorfor redaktører og læsere overhovedet er tilbøjelige til at stille de spørgsmål.«

  • Realisme

Den konstruktive kritik tilbyder konkrete redskaber til at håndtere teknologiske problematikker. En teknologikritik, som kun handler om at afvise er ikke meget bevendt i virkeligheden, fordi samfundet i de fleste tilfælde har accepteret teknologier som nødvendigheder, og de ofte hurtigt indgår som en fast del af hverdagslivet.

Kritikken skal derfor indrettes efter de realiteter, brugerne af teknologien står i, og tilbyde dem en vej til at håndtere problematikkerne bedre selv. Grundlæggende skal man bevare troen på, at både design og politik kan ændre sig, mens forbrugerne også kan tage mere reflekterede valg på baggrund af kritik.

  • Tro på det bedste i industrien

Det følger med til at være konstruktiv, at man ikke dæmoniserer personerne bag de gigantiske teknologiselskaber som hjernedøde udviklere. I stedet skal man se dem som nogen med gode intentioner, som det er muligt at give konstruktiv feedback.

Et af de mål, man gerne vil nå, er, at folkene bag teknologien anerkender kritikkens berettigelse og måske endda er villige til at gå i dialog og foretage ændringer i de dele af teknologien, der er blevet kritiseret.

  • Et bedre liv igennem kritik

Konstruktiv teknologikritik er mere end bare en intellektuel øvelse, men handler om at guide læseren til et bedre liv med teknologien. Det er ikke en gadget-anmeldelse, brugeren har brug for, men redskaber til at forholde sig til det økosystem, der omslutter det moderne menneske.

Formålet er at give folk muligheder for at engagere sig og stille offensive krav til den teknologi, der får større og større indflydelse på hele den menneskelige tilværelse.

Kilde: Sara Watson: Toward a Constructive Technology Criticism

Kammerat AI

Kunstig intelligens kan effektivisere den menneskelige formåen, hæve vores levestandard, udrydde fattigdom og føre til kuren mod kræft. Sådan lyder bare nogle få af de forhåbninger, som knyttes til den revolution, der for øjeblikket foregår indenfor kunstig intelligens.

Modsat frygter kritikere, at udviklingen kan komme ud af kontrol – at vi mister arbejdspladser, autonomi og nærvær. Vi har stadig en mulighed og et ansvar for, hvordan vi udvikler den, hvad vi bruger den til og i hvor høj grad vi inddrager menneskelige vurderinger inden der tages vigtige beslutninger. Det kræver, at vi forstår teknologien og forstår at bruge den.

Læs med i Informations særtillæg om kunstig intelligens.

Andre artikler i dette tillæg

  • Guide: Seks robotter du skal kende

    18. november 2016
    Fremtiden er her! Mød blandt andet pizzarobotten Zume, Jeopardy-mesteren Watson og den yndefylde, livagtige Sophia der alle sætter nye standarder for udviklingen af kunstig intelligens
  • ’Vi er jo stadig nybegyndere’

    18. november 2016
    Kunstig intelligens kan styrke socialrådgiverne, hvis fokus er kvalitet snarere end effektivisering, mener formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbritt Berlau
  • Arbejderne og maskinerne

    18. november 2016
    Robotter og algoritmer er svære at organisere og få til at strejke. Hvad stiller fagbevægelsen op med et arbejdsmarked, hvor en del af kollegerne udgøres af kunstig intelligens?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Teknologikritik? I en verden hvor de velhavende drømmer om, udødelighed, evig ungdom, mere rigdom, flere lettelser i tilværelsen, smukkere hjem, flere sofistikerede oplevelser, en stærk mand til at styre det hele...

...jeg må le.