Læsetid: 9 min.

Kære regering, tak for Danmarkskanonen - her får I seks ideer til, hvordan I kan understøtte de danske værdier

Brexit, Trump og højrepopulisme i Europa kan være gode årsager til at debattere danske værdier netop nu, mener forskere. Men det forudsætter, at Danmarkskanonen ikke bare forpligter samfundet, men også regeringen til at beskytte de værdier, som danskerne mener, er vigtige.
Brexit, Trump og højrepopulisme i Europa kan være gode årsager til at debattere danske værdier netop nu, mener forskere. Men det forudsætter, at Danmarkskanonen ikke bare forpligter samfundet, men også regeringen til at beskytte de værdier, som danskerne mener, er vigtige.
16. november 2016

Hvad er mest dansk: kønsligestilling, velfærdssamfundet eller medmenneskelighed?

Det er kulturminister Bertel Haarders spørgsmål til danskerne, efter at han i går offentliggjorde en liste med 20 værdier på Danmarkskanon.dk.

Over de næste fire uger skal befolkningen ved en digital afstemning skære listen ned til 10 danske kerneværdier, »som i særlig grad har formet samfundet og befolkningen i Danmark«.

Helt i højskolens ånd kalder Bertel Haarder det et ’dannelsesprojekt’. Og i en vestlig verden rystet af Brexit, højrepopulisme og Donald Trump er det måske ikke helt tosset at diskutere, hvilke værdier vi i Danmark synes, er vigtige at værne om. Det mener Uffe Østergaard, professor emeritus i europæisk identitetshistorie ved CBS.

»Vi ser mange tendenser til, at de gamle liberale og velfærdsstatslige samfund er ved at falde fra hinanden i parallelsamfund, der ikke taler sammen. Det ser vi, når vi kigger mod England, USA, Frankrig, sågar Polen og Tyskland, hvor skillelinjerne vokser og gør det svært at bibeholde en demokratisk samtale,« siger han.

»I Danmark pågår også en polarisering som følge af globaliseringen og idéen om konkurrencestaten, som tilsammen er et opgør med 150 års historie som dansk nationalstat. Derfor er jeg stor tilhænger af, at vi tager en samtale om, hvilke kerneværdier vi har til fælles på det her territorium, såsom ’velfærdsstat’ og ’lighed for loven’.«

Også ekstern lektor Rosanna Farbøl, der forsker i kulturhistorie på Aarhus Universitet, kan se potentialet i at debattere danske værdier.

»Demokratiet udvikler sig gennem dialog, og derfor er det altid givende at diskutere, hvad det er for værdier, vi mener, der er vigtige for vores samfund,« siger Farbøl. Hun anskuer værdidebatten som en »forsvarsreaktion i en utryg verden«, hvor fremtiden synes usikker, mens vi tror, vi kender fortiden.

»Alting går så stærkt – globalisering og it-revolution – og så forsøger vi at hægte os fast til noget, vi tror, er evigt og uforanderligt. I debatten er det dog vigtigt at huske, at Danmarkskanonen først og fremmest er en abstrakt skriveøvelse. Uanset om vi vil det eller ej, er værdier og kulturer i evig udvikling. Det er fornuftigt, at vi diskuterer vores værdier, men jeg tror ikke på, vi kan nagle ti løse begreber fast med syvtommersøm og så regne med, at de er uforanderlige.«

Hvad er Danmarkskanonen?

Kulturminister Bertel Haarder står bag den nye Danmarkskanon. Han kalder det et »dannelsesprojekt om den historie og kultur, der har formet vores samfund. Den skal skabe debat og bevidsthed om vore værdier, ikke fordi vi er bedre end andre, men fordi vi skal kende os selv og vore forudsætninger«.

I løbet af de seneste måneder har borgere indstillet over 2.000 danske værdier.

Seks kuratorer udpeget af Kulturministeriet har derefter udvalgt 20 værdier, som danskerne nu kan stemme på. De værdier, der får flest stemmer, kommer med i den endelige kanon. På listen er:

På listen er: 1) Lighed for loven, 2) Det danske sprog, 3) Frihed, 4) Deltagende folkestyre, 5) Frisind, 6) Medmenneskelighed, 7) Kønsligestilling, 8) Andelstanken, 9) Kort magtdistance, 10) Plads til forskellighed, 11) Folkeoplysning, 12) Foreningsliv og frivillighed, 13) Danmark i verden, 14) Landskaber og bygningskultur, 15) Håndværk, 16) Den kristne kulturarv, 17) Folkelige bevægelser, 18) Velfærdssamfundet, 19) Hygge og 20) Tillid.

Den 12. december 2016 offentliggøres de samfundsværdier, flest borgere har stemt på.

En ligegyldig selskabsleg?

I den modsatte ende af spektrummet står Ulrik Langen, professor i dansk og europæisk historie ved Københavns Universitet. Han ser kulturministerens kanon som et politisk kneb, der dækker over en igangværende nedsabling af dansk kulturarv.

»Alle Bertel Haarders idémøder på Ryslinge Højskole om Danmarkskanonen er en selskabsleg og intet andet. Der følger ingen særlig opbakning med til at styrke de områder, man identificerer. Tværtimod fjerner det fokus fra, at Kulturministeriet aktuelt skærer i støtten til de ting, der netop er værdibærende i samfundet; såsom museer og Det Kongelige Bibliotek,« siger han.

Det synspunkt deler Birgit Eriksson, der forsker i kulturel forandring på Aarhus Universitet.

»Jeg er skeptisk over for, hvor oprigtig værdidebatten er, når regeringen står som afsender. Man kan nemt frygte, at Danmarkskanonen skal bruges til at slå indvandrere oven i hovedet. Men hvis jeg skal være optimist, håber jeg på, at de her værdier vil forpligte regeringen lige så meget til at håndhæve dem i konkret lovgivning,« siger hun.

»I går så jeg eksempelvis en undersøgelse fra Rockwool Fonden om barsel, hvor Danmark halter langt efter de skandinaviske lande. ’Kønsligestilling’ er en af de 20 punkter i Danmarkskanonen, og derfor vil jeg afvente i spænding, om regeringen følger værdidebatten op med konkrete politiske tiltag, f.eks. på barselsområdet, som sikrer de værdier, danskerne har valgt som de vigtige.«

Den betragtning er ifølge Uffe Østergaard helt central. Bertel Haarders dannelsesprojekt skal ikke bare anskues som et integrationsprojekt eller et ønske om at forskyde forpligtigelser ned til borgerne. Det går begge veje, mener han.

»Kulturkanonen handler ikke kun om borgernes forpligtigelse over for samfundet, men i lige så høj grad om regeringens forpligtigelse over for borgerne. De her værdier er nogle, vi alle sammen skal leve op til. Det gælder i allerhøjeste grad også politikerne og administrationen.«

Kære regering, sådan styrker I samfundsværdierne

I går offentliggjorde Kulturministeriet bruttolisten over kandidater til en Danmarkskanon – en liste over de vigtigste danske samfundsværdier. Og det er skam nogle fine værdier, så vi takker og kvitterer med et idekatalog over seks områder, hvor regeringen så også konkret kan understøtte dem.

  • Velfærdssamfund

Om velfærdssamfundet hedder det, at det »bygger på værdier som solidaritet, lighed, tillid og fællesskab«.

Samt at velfærdssamfundet understøtter »en grundlæggende tryghed, der er væsentlig for at bevare Danmark som et konkurrencedygtigt og dynamisk samfund«.

Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, mener bestemt, at velfærdssamfundet bør være en af de samfundsværdier, der ender i Danmarkskanonen.

»Det handler jo om, at vi alle sammen skal færdes vel.«

Og det er en helt central opgave for velfærdssamfundet, som regeringen aktivt kan være med til at understøtte.

»Vi skal sikre, at de mennesker, der har det sværest og af forskellige grunde ikke kan arbejde, sikres et anstændigt forsørgelsesgrundlag. I dag er ydelserne til dem desværre blevet så pauvre, at disse mennesker ikke sikres et ordentligt livsgrundlag i et af verdens rigeste lande.«

Jann Sjursens råd til, hvordan regeringen kan styrke denne værdi, lyder derfor: »Afskaf 225-timersreglen, kontanthjælpsloftet og integrationsydelserne.«

  • Medmenneskelighed

»Det er en grundlæggende del af den danske selvforståelse, at samfundet engagerer sig for de svage og hjælper lande i nød,« lyder begrundelsen. »Medmenneskeligheden er idealet for FN’s menneskerettigheder.«

Amnesty International Danmarks generalsekretær Trine Christensen er enig i, at Danmark historisk set har været et »fyrtårn« for medmenneskelighed, og »engagementet kan spores alle vegne« i samfundet:

»Det glæder mig helt enormt, at regeringen nu sætter fokus på medmenneskelighed efter et år, hvor flere politikere har talt om et opgør med FN’s menneskerettigheder. Hvor familiesammenføring for krigsflygtninge først gennemføres efter tre år, og hvor Folketinget har sendt et udvalg til øen Nauru for at blive inspireret af Australien, der fastholder flygtninge i så kummerlige vilkår, at de forsøger at begå selvmord, og hvor børn ud- sættes for overgreb,« siger hun.

»Den slags handlinger er aldeles udanske – det har intet at gøre med medmenneskelighed. Derfor er det enormt positivt, at regeringen nu op- højer det som en værdi i Danmarkskanonen. Det vigtige er selvfølgelig, at det ikke bare er noget, regeringen siger, men også udøver. Der skal være handling bag de pæne ord.«

  • Landskaber

»Steder, landskaber og den natur, de rummer, er betydningsfulde for menneskers selvforståelse, fordi de kan give en følelse af forankring i et ellers foranderligt liv,« hedder det i begrundelsen, der fremhæver »ikke mindst fjord- og kystlandskaber«.

Ella Maria Bisschop-Larsen, formand for Danmarks Naturfredningsforening, glæder sig over, at det danske landskab er på bruttolisten.

»Det er jo rigtig vigtigt, at de fælles værdier, der altid har tilhørt os i fælleskab, også forbliver i fælleskabet for fremtidige generationer.«

Derfor er hendes råd til, hvordan regeringen kan understøtte netop denne værdi, ret simpel:

»Lad det ikke ende på private hænder.«Og metoden er lige til. Det står nemlig alt sammen i lovene om strandbeskyttelse, beskyttelse af kystlinjen og af skovene.

»Regeringen skal bare stoppe med at liberalisere den beskyttelse, dereksisterer og har eksisteret fint siden 1937.«

  • Ligestilling

»Det danske samfund bygger på ligeværdighed mellem kønnene,« hed- der det i begrundelsen. »At gå ind for ligestilling mellem kønnene betyder, at ingen person må nyde særlige privilegier, udsættes for diskrimination eller se sin frihed begrænset på grund af sit køn,« uddybes det.

Karen Sjørup, forsker i køn og arbejdsmarked ved RUC, mener bestemt, at ligestilling bør være i Danmarkskanonen, men hvis det ikke bare er »noget, vi hylder ved en flagdag«, må regeringen opstille konkrete mål for, hvordan vi udvikler den.

»Et af de områder, hvor vi scorer allerlavest ved World Economic Forum, er på politisk deltagelse. Så arbejd på at få flere kvinder i både regering, Folketinget, kommunalbestyrelser og regionalråd. Man kunne starte med at have retningslinjer for, at partierne opstiller lige mange kvinder og mænd.« Et andet område er barselsorloven. »Tre måneder med fuld løn til fædre,« lyder Karen Sjørups råd.

Sidst, men ikke mindst, kunne regeringen leve op til loven om, at politiske tiltag skal ligestillingsvurderes – det såkaldte kønsmainstreaming. »F.eks. kunne de i forhold til skattelovgivningen erkende, at hvis man tager fra de fattige og giver til de rige, tager man fra kvinderne og giver til mændene.«

  • Danmark i verden

»Danskere har en lang og stærk tradition for at rejse ud i verden. Hvad enten det har været som vikinger, som dannelsesrejsende, som handels- og søfartsnation, som hjælpearbejdere eller som turister,« lyder det i begrundelsen. For: »Selvom Danmark er et lille land, har befolkningen sat en ære i at tage sin del af det internationale ansvar.«

Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, synes, det er en »super« kerneværdi. »Vores indflydelse og renomme har jo været langt større end de fem millioner mennesker, vi er.«

Og den skal i kanonen, fordi vi skal til at passe på den, advarer han: »Værdi lyder lidt som noget, man kan putte i en bankboks og så tage frem igen, når man har brug for den. Men sådan er det ikke. Måske vi nærmere skulle tænke det som vores ’Danmark i verden’-muskel, som bliver slap, når den ikke bliver brugt.«

Han har et par forslag til styrketræning. »Regeringen kunne jo give nogle flere penge i udviklingsbistand. Det er ret nemt, for det har vi prøvet før og haft gode erfaringer med de seneste 30-40 år«.

Man kunne også genoverveje nedskæringen på de danske repræsenta- tioner i udlandet, mener han. »Der er jo blevet skåret så meget i antallet af ambassader og ambassadeansatte, at vi jo simpelthen er mindre til stede.«

  • Håndværk

»Det er synergien mellem håndværk og viden, der skaber fremdrift i et samfund - innovation vokser ud af produktion,« hedder det i indstillingen, der understreger vigtigheden af »ikke at glemme værdien af håndens arbejde, dansk industri og de erhvervsfaglige uddannelser«.

Det glæder Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, at kanonudvalget har anerkendt den danske håndsværktradition. Også hun står til rådighed med gode råd til, hvordan regeringen aktivt er med til at fastholde den.

»De kunne starte med, at den meget ambitiøse reform af erhvervsskolerne også blev fulgt af den nødvendige økonomi. Så kunne vi undgå, at den tekniske enhedsskole har måtte skære 1.400 kroner i undervisning pr. elev fra 2008 til 2014.«

Men det er jo alt sammen ligegyldigt, hvis de danske håndværkere ikke bagefter møder et arbejdsmarked, hvor de har mulighed for at bruge deres høje faglighed, understreger hun. Det gør man ved at modvirke social dumping.

»Udbud af offentlige anlægs- og vedligeholdelsesprojekter skal i udlicitering følges af krav om, at danske overenskomstforhold skal følges.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Marie Mollerup
  • Flemming Berger
Ervin Lazar, Marie Mollerup og Flemming Berger anbefalede denne artikel

Kommentarer

Som jeg ser denne artikel, sidder miljøministeren på min skærm og skælder ud på Danmarks Naturfredningsforening med angreb om, at de ikke vil give "danskerne" adgang til deres egen natur - fordi DNF ikke er så vild med at omdanne naturen til et tivoli.

Vibeke Hansen, Liliane Murray, John Christensen, Anna Sørensen, Marie Mollerup, Karsten Aaen, Egon Stich, curt jensen, Michael Kongstad Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Kasper Andreasen, Tue Romanow, Kim Houmøller, Arne Lund, Torben Skov og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jeg kan godt lide, at alle de adspurgte organisationer og enkeltpersoner insisterer på, at der skal handling bag de pæne ord og værdier.

Hatten af for Venstre, hvis de følger Jann Sjursens råd: "Afskaf 225-timersreglen, kontanthjælpsloftet og integrationsydelserne."

John Christensen

Hvorfor bruge kanoner i fredstid?

Projektet er SPIN - for at dække over realiteterne - nedskæringer mv.
FØGH!

Selvfedmens stank fra Lidenlund breder sig. Bertels kanon er løgnagtig fordi den kun medtager, det der kan stå om DK de turistbrochurer, der uddeles til pengestærke turister. Der mangler fx noget så kernedansk som Janteloven, den billige ironi (hån, spot og latterliggørelse), og danskernes højtudviklede gen for fedt flæsk og billig lort.

Søren Andersen, Hans Larsen, Tom Andreæ, Karsten Aaen, Bernd Åke Henriksen, curt jensen, Tino Rozzo, Anders Sørensen og Kasper Andreasen anbefalede denne kommentar

Kommentar til pkt 7: ligestilling mellem køn .

Ligestilling på TV bolden

Mens tv på alle kanaler sender herrefodbold snart døgnet rundt og præger sportsudsendelser med fyldige rapportager fra selv den mindste serie i herrefodbold må kvindefodbold- trods mange aktive , medielicens betalende fodbold kvinder – finde sig i at fx. topkampe i Champions League finale kampe med flere danske hold kun kan ses på DR hjemmeside.

Det er en så pinlig og flov nedprioritering og foragt for kvindesport at DR , DBU, medie licenskontoret, kulturministeriet og alle aktive sportskvinde må skamme sig over at dette overhovedet finder sted i 2016. Pinligt ud over alle grænser at vi ikke får et flot setup i en transmission på en af vore licens financierede kanaler med introduktion til de dygtige hold Brøndby og Hjørring som iaften spiller Champion League 8. del finaler mod en “lille” klub som hedder Manchester City.

Hvor er kvinderne der skal råbe op om denne pinlige historie i DR, DBU, sportsklubberne , medierne , politikere , ja kvindebevægelserne ?

Herre fodbold bruger licens og reklamekroner i milliard klassen og optager stort set alle sendefladerne og prime time tid på tv verden over.

Men vore dygtigste licensbetalernes fodbold kvinder kan få et link på DR.dk hjemmeside når de spiller Champions League finale kampe.

Se så lige at vågne op DR og TV2 og få lavet anstændig dækning , ikke bedre end herrernes men bare ligeså fyldigt og godt.

Alle foreslåede danskheders moder er anerkendelse af begrebet danskhed og vores ret til at forsvare den - hver på det felt, vi finder væsentligt.

Se det i øjnene, folkets værdier er under angreb og afskaffelse.

Et folk uden identitet og værdier er et folk bundet i lænker.

Søren Kristensen

»Udbud af offentlige anlægs- og vedligeholdelsesprojekter skal i udlicitering følges af krav om, at danske overenskomstforhold skal følges.«

Er det ikke allerede parksis ?! (hvis ikke kan jeg godt forstå det går ad h.til)

Ingen af disse 20 værdier har noget med at være dansk at gøre. Det er ganske almindelige humanistiske værdier som man har dyrket og respekteret overalt i Europa og det meste af verden. At kalde dem for "danske" værdier ligner mest af alt den samme slags tyveri der foregår overalt i de neoliberalistiske samfund: at en elite tager beslag på noget der altid har værel fælleseje for egen vindings skyld.
I dette tilfælde kan man dog undre sig hvoraf denne vinding skal bestå. Hvem vinder, og hvad?

Siden initiativet kommer fra denne famøse velfærdsstat-sabotage regering er jeg nok mest tilbøjelig at tro dem der siger det er for at dække over nedsæbling af kulturelle institutioner og ar Bertel Haarder ikke fatter at hen er den nyttige idiot her.

Poul Genefke-Thye, Arne Lund, Hannibal Knudsen, Karsten Aaen, Flemming Berger og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Kanonen er politisk, som alle Bertels andre kanoner har været det. Hver gang er der nogen, der hopper på. De vil også være med, af hensyn til honnette ambitioner, eller bare fordi det er sjovt at blande sig med toppen. Ligeså mange vil ikke være med, fordi selve det at deltage, anses for en blåstempling af hele projektet, hvilket mange helst undgår. Det sidste hold er jeg på.

Maj-Britt Kent Hansen

At skulle stemme på nogle af disse 20 forslag giver jo ikke den fjerneste mening. Noget findes allerede, andet slet ikke. Noget er abstrakt, andet konkret.

Og hvad skal det bruges til? Mangt en arbejdsplads var for 10-15 år igennem samme show. Der skulle udpeges værdier og visioner.

Kom der noget revolutionerende ud af det? Kom der noget positivt ud af det? Blev noget overhovedet forandret? Nej, vel!

Che Guevara skulle have sagt: Ord, som ikke følges af handling, er uvæsentlige. Jeg tror, at vi skal droppe den afstemning.

Henrik Brøndum

Gudskelov vi har Bertel Harder som Kulturminister der kan gennemføre denne besynderlige øvelse - som åbenbart forlanges - uden at nogen vil mistænke ham for at tage den alvorligt.

Og herligt søvndyssende med en stribe kuratorer der hopper med på vognen for at få deres besyv i avisen. Dem der skaber danske værdier - og her kigger vi så udover det store bidrag fra Gud og folket - gør det typisk fordi de blev tvunget til det. H. C. Andersen kunne ikke komme ind på balletskolen og blev tvunget til at skrive eventyr, Kim Larsen sang så ræerligt på engelsk at han måtte holde sig til det danske, de små lejligheder i København skabte et marked for møbler der var designet til mindste detalje.

Der er mest tale om overfladiske slagord, der ikke giver nogen særlig mening, da de jo alligevel vil blive tolket efter behag.

Lad os f.eks. tage punktet om kønsligestilling. Kravet om ikke at blive diskrimineret for sit køn er vel i vid udstrækning dækket af punktet om lighed for loven. Og allerede her i artiklen fortolkes kønsligestillingen helt anderledes, end den definition der gives under punktet. Karen Sjørup taler således - ganske forudsigeligt – om at dette forudsætter, at man bør arbejde for flere kvinder i alle funktioner hvor der udøves magt, og mere barsel til mænd. Altså ligestilling forstået som den generelle statistiske fordeling af kønnene.

Dette svarer ikke til definitionen, ja er faktisk i modstrid med denne. Punktet om kønsligestilling defineres nemlig klart som borgernes individuelle rettigheder, altså at ”ingen person må nyde særlige privilegier, udsættes for diskrimination eller se sin frihed begrænset på grund af sit køn”. Sjørups krav om en overordnet fordeling på baggrund af køn, vil i praksis krænke sådanne individuelle rettigheder.

Nærdemokrati. Ligeværd. Brug for alle. Alle ret til at blive brugt og være del af fællesskabet.
Velfærd for alle og et tæt socialt 'sikkerhedsnet'.
Hygge.
Medmenneskelighed.
Frisind.
Udsyn.

Det er vel ikke 'særlig danske' værdier, men alt afgørende at de findes, hvis jeg skal kunne genkende mit land. Specielt dansk er naturligvis vores natur og landskaber, samt sproget. Højskolerne, andelsbevægelsen, gymnastikforeningerne, ungdomsforeningerne, og lignende folkelige bevægelser/ strømninger er også opstået her i landet, så vidt jeg ved. ;o)

Jeg har kun ét forslag. Stop Bertel i en kanon. Fordi han er en mager satan så husk en forladning, han slutter ikke tæt i løbet. Sigt mod månen. Så kan han sidde der til evig advarsel.

jens peter hansen

Selvfedmens stank fra Lidenlund breder sig. Bertels kanon er løgnagtig fordi den kun medtager, det der kan stå om DK de turistbrochurer, der uddeles til pengestærke turister. Der mangler fx noget så kernedansk som Janteloven, den billige ironi (hån, spot og latterliggørelse), og danskernes højtudviklede gen for fedt flæsk og billig lort.

Skriver Arne Lund. Formentlig med udgangspunkt i sig selv.

Afledningsmanøvre

Først fik vi Brian Mikkelsens kanon og nu prøver Bertel Haarder endnu engang at aflede danskernes opmærksomhed fra mange andre væsentlige forhold en endnu en kanon, man kan skyde med. Måske rettes løbet især mod genstridige tilflyttere.

I ly af demokratiprincipper, som mindretalsregeringen tager let på i vigtige sammenhænge, får danskerne tilsyneladende nu lov til at stemme om, hvad der skal være vores fælles værdier.

Det er efter min opfattelse endnu et politisk spin, som ikke er værd at bruge sin tid på udover at afvise det i sin helhed. Det vil med sikkerhed blive misbrugt senere i politiske afvejninger og diskussioner.

Lad os nu få løst de mange alvorlige problemer som presser sig på. Kulturministeren kunne starte med kronprinsens enegang i den olympiske komité, som trods af regeringens holdninger.

Han kunne også sikre den tilbageværende danske natur mod de stadig mere magtfulde sportsinteresser, som bl.a. støttes af fonde under kulturministeriet og tipsmidler i stort omfang.

Han kunne fokusere på Friluftsrådets stadig stigende negative indflydelse på den danske natur til fordel for friluftslivet. Friluftsrådet er efter min opfattelse reelt en rammeorganisation med svagt eller intet demokratisk grundlag og deres magtfulde og nærmest usynlige ageren skyldes næsten udelukkende tildelinger af tipsmidler, som Friluftsrådet uddeler til sine proselytter blandt dem, som har meldt sig under Friluftsrådets faner.

Måtte kulturministeren for alvor trække i arbejdstøjet!

Tankerne går til en umiddelbar totalitær fortid – naturligvis kun i det konkrete: Sans Comparison.

I et sydligt udland ikke så langt herfra skete der det omkring 1933, at hele samfundet skulle ’om-programmeres’ til en ny politisk virkelighed, til en altomfattende ensretning i alle samfundets indretninger, og på, hvad man fremover var givet tilladelse til at mene, hvis nogen da stadig turde have sin egen mening – en omgang totalitær propaganda bevidst sat i værk med eget ministerium skulle skabe ’det nye menneske’ som ikke mere skulle være i tvivl om ’den sande lære’, ikke mere kunne stille ubehagelige spørgsmål til magthavernes dispositioner – mareridtet varede som bekendt lige indtil 1945, men fortsatte i visse egne endnu henved fyrre år – og blege afskygninger af samme folkeopdragende tankegang plejes i dag via noget man kalder ’kanoner’ – åndelige våben i hænderne på rastløse papirtigre, som ’kun’ skyder med løst krudt, og tak for det …