Læsetid: 7 min.

Kunstig intelligens kan regne ud hvad du fejler

I et start-up på Nørrebro gør de det, alle taler om: bruger kunstig intelligens til at skabe smartere løsninger. Deres teknologi kan – potentielt – redde flere liv på 112
I en baggård på Nørrebro udvikles teknologi, der via samtaleanalyse kan genkende tegn på alvorlige hjerteproblemer.

I en baggård på Nørrebro udvikles teknologi, der via samtaleanalyse kan genkende tegn på alvorlige hjerteproblemer.

Sille Veilmark

18. november 2016

Det er en stående joke i HBO-serien Silicon Valley: Ethvert start-up har »and thereby making the world a better place« som en del af firmaets værdigrundlag.

»Vi udvikler en platform for salg og distribution af citrusfrugter for derved at gøre verden til et bedre sted.«

»Vi tilbyder nem og billig bogføring for derved at gøre verden til et bedre sted.«

Det er sjovt, fordi det sandt. Fremtidens virksomheder er drevet af teknologi, en massiv sult efter at ændre verden og så en masse hype.

Intet er mere hypet lige nu end kunstig intelligens og machine learning, konstaterer Pia Ella Elmegård fra Corti nærmest undskyldende:

»Der er ekstremt meget hype om kunstig intelligens og machine learning. For et par år siden var det big data. Alle siger, at de laver det. Derfor har vi indtil nu prøvet at flyve lidt under radaren.«

Men Information er taget til en baggård på Nørrebro, som regnen har forvandlet til et pløret søle – fordi det faktisk kan være her, fremtiden bor.

Pia Ella Elmegård er den sidste tilbage på kontoret på nær en enkelt medarbejder, som roder med at få en server op at køre.

Mørket er ved at falde på, og der er intet lys i det store lokale, hvilket hun undskylder for.

Imens hun laver en kande stempelkaffe, fortæller hun kort sin egen historie:

Hun er uddannet for et par år siden fra CBS, hvor hun kombinerede filosofi med innovation, derpå iværksætter med egen nyhedsportal om iværksættere og konference. Da Pia Ella Elmegård forlod virksomheden i februar 2016 for at slutte sig til Corti, var den vokset til tolv medarbejdere fra blot to i 2010.

Nu er hun »Head of Engagement« på Nørrebro. Information beder hende forklare, hvad Corti laver, så journalistens mor vil kunne forstå det. Det er faktisk ikke så indviklet.

Først navnet: »Corti er det engelske udtryk for den biologiske receptor, vi har i øret, der omdanner lyd til mening. Der er mange danskere, der siger ’hvad’, men englændere og amerikanere, de er med,« siger Pia Ella Elmegård.

Dernæst teknologien: »Drengene har basalt set udviklet en teknologi, der ikke findes i forvejen. Den kan analysere meget store mængder af tekst- og lyddata, som er samtalebaseret.«

»Drengene« er de tre stiftere – CEO og serieiværksætter Andreas Cleve med base i San Francisco, produktdirektør Anders Friis og den tekniske direktør Michael Reibel Boesen.

De to første har arbejdet sammen før og solgt en virksomhed, som også arbejdede med samtale-interfaces. Den tredje, den tekniske direktør, kommer fra DTU, har skrevet en ph.d. i maskinlæring og har bl.a. samarbejdet med NASA.

Det neurale netværk

Pia Ella Elmegård serverer kaffen. Det er muligt, at Corti kan lave talegenkendelse og kunstig intelligens. Men stempelkaffen er så tynd, at hun må begynde forfra.

Faktisk er talegenkendelse ikke spor mystisk: Du kan tage din smartphone op af lommen og tale til den. Hvis du benytter en iPhone, vil Siri tage imod og besvare dine kommandoer ved, at tale-til-computer-kode-software oversætter dine ord til binær kode, som forståes af en computer.

Corti gør det samme, men med et tvist – deres teknologi oversætter kritiske samtaler mellem mennesker til data. Disse data sætter Corti en kunstig hjerne – et neuralt netværk - til at analysere ved at finde mønstre og afvigelser.

Hver gang computeren har lavet en udregning, bliver den sendt videre til næste lag i computeren, som regner videre på resultatet. På den måde lærer det neurale netværk, ikke ulig et menneske, af sine tidligere resultater.

Undervejs træner Cortis såkaldte AI-trainers maskinen ved at give den lidt ekstra oplysninger eller feedback, så den bliver bedre og bedre til at lagre og genkende mønstre, se afvigelser og akkumulere mere og mere viden.

Lars Maaløe er tilknyttet Corti og ph.d.-forsker i Machine Learning på Cognitive Systems, DTU, med særligt fokus på metoder, der kan forbedre deep learning.

»Ligesom big data var det nye sort for nogle år siden, vil alle nu gerne bruge machine learning og kunstig intelligens, som var det en eller anden magisk faktor, der kunne forbedre deres virksomhed. Det er dog ikke magi. Disse metodikker har været kendt i mange år, men det er først indenfor de seneste ti år, at små teoretiske tiltag og i særdeleshed computerens udvikling i ydeevne har gjort det muligt for et nyt felt – nemlig deep learning – at bevæge sig fremad. Dette felt gør det muligt at finde komplekse relationer i store datamængder, som før ikke var muligt. Men det er stadig ingen on/off switch, det kræver meget kompetent og højtuddannet arbejdskraft, samt mange timers analyse at implementere disse metoder.«

Til gengæld kan teknologien anvendes mange steder.

»Vi har valgt at fokusere på kritiske samtaler,« siger Pia Ella Elmegård: »Samtaler, hvor der er noget på spil, og der kan være store, måske endda fatale konsekvenser. Samtaler, hvor der er meget lidt tid at gøre godt med og et lavt informationsniveau. Det er dér, kunstig intelligens kan assistere allermest. Det projekt, vi er nået længst med, er et hjertestopprojekt på alarmcentralen, hvor vi er i den sidste fase med vores tests. Vi har en teambias mod at redde liv. Hvad vil du helst stå op til hver morgen? Det har vi bare måttet indse som team.«

Corti vil ikke løfte sløret for resultatet af disse tests. Ikke endnu. Men målet er at redde liv.

Teknologien analyserer signaler i samtalen mellem borgeren og alarmcentralen – blandt andet ordene, længden på pauser, tonelejet – og kan overvåge adskillige komponenter samtidig, ligesom den kan huske alle de andre gange, den har registreret noget lignende, og ved, hvordan det endte i alle tilfældene. Det er simpelt hen ikke muligt for et menneske at gøre det samme.

Da IT-brancheforeningen holdt deres såkaldte Lederdøgn, stemte lederne Corti ind som det meste lovende af tre spændende start-ups, fordi de har »fundet mønstre i samtaler fra en alarmcentral med det formål at opdage tidlige symptomer på hjertestop. Det vil gøre det muligt for personalet at reagere endnu hurtigere i krisesituationen og øge sandsynlighed for at redde liv«.

Et andet pilotprojekt er »fraud detection«, hvor Corti forsøger at hjælpe den finansielle sektor med at opdage misbrug.

I et tredje projekt forsøger de at hjælpe telefonsupporterne hos borger.dk med f.eks. at nedbringe antallet af genkald, hvilket vil kunne nedbringe frustrationerne både hos supportere og helt almindelige danskere.

Men det er ikke kun selve applikationerne af teknologien, der er interessant. Talegenkendelsen, der både skal kunne håndtere bornholmsk og vendelbomål, udgør i sig selv en infrastruktur, som kan blive vigtig for Danmark.

»Det har mange bare ikke opdaget endnu,« siger Pia Ella Elmegård.

Ikke et produkt

Corti er en opstartsvirksomhed og alt det, Information og andre dinosaur-lignende virksomheder, grundlagt i industriens tidsalder, gerne vil være: Et start-up som Corti ansætter kun få fast – seks medarbejdere lige nu – men ansætter og hyrer i stedet freelancere ind efter behov.

Corti ejer ikke bygninger eller maskiner – de lejer sig ind, fordi de vokser så hurtigt, at de hele tiden har brug for mere plads og flere maskiner. Corti er små, men har udnyttet informationsteknologien på en måde, som kun store virksomheder kunne førhen.

På den måde passer de perfekt på billedet af fremtidens agile teknologivirksomhed som beskrevet i den nye bog Den globale puls af journalist og vært på DR’s Harddisken, Henrik Føhns.

Corti har ikke et produkt, men prototyper, der konstant er under forbedring, og finansieres af ’kloge penge’, hvor man får adgang til mentorer og netværk. Corti begår ikke fejl, men lærer. Corti har en vision, men ændrer hele tiden sin strategi.

Vigtigst: Corti skaber slet ikke produkter, de forandrer verden.

Alt sammen udført af et par håndfulde mennesker, som kan håndtere store mængder data og levere potentielt livreddende løsninger med næsten ingen ansatte fra et upåfaldende kontorlokale på Nørrebro.

Hvis du på dette tidspunkt stadig hænger på i historien, er der to muligheder: Enten er du i fare for at kaste op i din egen mund, eller også er du parat til at sige dit job op for omsider at holde op med at arbejde og begynde at skabe.

En nordisk kapitalfond og fem private investorer har skudt penge ind. Det betyder, at Corti skal vinde hele markedet, skynde sig ud i verden og vise, at de kan gøre det dér også, og så venter der måske en dag en børsnotering.

»Go big – or go home!« kort sagt.

Information spørger ind til chancen for succes.

»Jeg ved ikke, hvad succesraten er …« siger Pia Ella Elmegård: »Hvis man tænker for meget over det, skal man ikke arbejde her. Spørg hvem som helst i teamet. De er hundrede procent sikre på, at vi lykkes. Vi laver noget, der er så vigtigt og så rigtigt i et godt team og med dygtige investorer, at vi selvfølgelig lykkes. Ingen her er i tvivl om, at det vil lykkes.«

Da den anden kande stempelkaffe er færdig, ser også den noget tynd ud.

»Der er mange opstartsvirksomheder, som har været dygtige til at udvikle en teknologi, men de har ikke været dygtige til at kommercialisere den og skabe et produkt.«

Der er meget på spil ifølge Pia Ella Elmegård:

»Der er er brug for at få optimeret den offentlige betjening på borger.dk. Det er for os et demokratisk projekt. I alarmcentralen drejer det sig om at redde liv. Vi har også været i dialog med Livslinjen og Psykiatrifonden. Mange af dem er frivillige, som sidder og håndterer samtaler, der er sværere, end du og jeg overhovedet kan forestille os. Vores drøm er, at vi alle sammen kan få et mere gnidningsfrit liv med kunstig intelligens. Det er også en demokratisering gennem teknologi.«

Kammerat AI

Kunstig intelligens kan effektivisere den menneskelige formåen, hæve vores levestandard, udrydde fattigdom og føre til kuren mod kræft. Sådan lyder bare nogle få af de forhåbninger, som knyttes til den revolution, der for øjeblikket foregår indenfor kunstig intelligens.

Modsat frygter kritikere, at udviklingen kan komme ud af kontrol – at vi mister arbejdspladser, autonomi og nærvær. Vi har stadig en mulighed og et ansvar for, hvordan vi udvikler den, hvad vi bruger den til og i hvor høj grad vi inddrager menneskelige vurderinger inden der tages vigtige beslutninger. Det kræver, at vi forstår teknologien og forstår at bruge den.

Læs med i Informations særtillæg om kunstig intelligens.

Andre artikler i dette tillæg

  • Guide: Seks robotter du skal kende

    18. november 2016
    Fremtiden er her! Mød blandt andet pizzarobotten Zume, Jeopardy-mesteren Watson og den yndefylde, livagtige Sophia der alle sætter nye standarder for udviklingen af kunstig intelligens
  • ’Vi er jo stadig nybegyndere’

    18. november 2016
    Kunstig intelligens kan styrke socialrådgiverne, hvis fokus er kvalitet snarere end effektivisering, mener formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbritt Berlau
  • ’Jeg fucking hader feminister, og de burde alle dø og brænde i helvede’

    18. november 2016
    Microsofts racistiske, homofobiske, misogyne, Trump-elskende, holocaustbenægtende, Hitlerglade chatbot Tay blev udskreget som en fiasko, men det kommer an på, hvordan man spørger. Måske er det nærmere en tragikomisk lektie i kunstig intelligens og en påmindelse om, at vi skal lære at leve med robotter, der kan fejle
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Mortensen

"Men Information er taget til en baggård på Nørrebro, som regnen har forvandlet til et pløret søle – fordi det faktisk kan være her, fremtiden bor."
....det er også sådan jeg frygter den kommer til at se ud.

Nuvel, de er ganske sikkert dygtige og det kan meget vel blive udviklet og blive big business - men som almindelig dødelig tredierangsborger tillader jeg mig at tvivle stærkt på det vil blive brugt til andet end at spare og sørge for flere penge i andres lommer og dårligere service til de fleste.

En pensioneret brolægger kan redde flere liv på alarmcentralen, end et arrogant "hiposvin"!
Jeg garanterer at hvis jeg ringede til 112 i stedet for lægevagten ville jeg være død idag!
En blodprop i hjertet er ikke til at spøge med, lægen gav mig 3 valg:
Dør #1: Jeg trykker på den røde knap NU, gå ambulancen i møde!
Dør #2: Jeg giver dig 15 minutter til at pakke en "weekend kuffert" og gå ned og vent på ambulancen!
Dør #3: Google "bedemænd i Odense" du vil få brug for en!!
Jeg valgte Dør #2, Falckredderne trykkede, pirkede, fumlede og stak!
"Så du er vores! Håber ikke du har aftaler i dag, dit hjerte siger Flip i stedet for Flop!"
Og inden chaufføren havde fundet 1. gear ringede telefonen, redderen i "bagagerummet" på "funkbussen" skreg OMDISPONERING! KØRSEL 1! Det var dér jeg konstaterede at jeg ikke var til gene, men alvorligt syg!
30 minutter senere var jeg 1 blodprop fattigere, 2 stints rigere, OUH ved hvad de laver!
Sundhedspersonale skal passe 112, ikke de dumme hippoer! Og GLEM AI!!!!