Baggrund
Læsetid: 4 min.

Mediedebat præget af ’synsning’

Med den amerikanske valgkamps mistillid til både medier og politikere som skræmmebillede fremlagde Public service-udvalget mandag fem scenarier for fremtiden
Kultur
8. november 2016

Dagen før det amerikanske valg er der mødt så mange sortklædte journalister op i det lille rum i Kulturministeriet, at det er svært at klemme sig ned på en ledig plads uden at halvsnuble over kameraledninger med logoer fra TV2 og DR. Deres folk fylder sammen med Radio24syv en del i rummet, men det er også deres fremtidige arbejde, det hele handler om.

Da Public service-udvalgets forkvinde, tidligere klimakommissær og DR-vært Connie Hedegaard, retter ærmener og gør sig klar foran den danske mediestand, er der helt stille.

»Som om vi er i kirke,« siger hun smilende om offentliggørelsen af rapporten ’Public service de næste 10 år’.

I et af dens fem såkaldte grundscenarier overlades public service helt til de private markeder, mens DR i et andet scenarie styrkes på bekostning af både Radio24syv, TV2 Danmark og de regionale TV 2-virksomheder.

Der er lagt op til kamp mellem medieaktørerne, og offentliggørelsen af rappporten er fremskyndet fra januar til nu, blandt andet fordi Dansk Folkeparti i august foreslog at skære 25 procent af DR’s årlige budget på 3,7 mia. kr. ved blandt andet at skrotte P7 mix, sende P3 og DR3 i udbud og lægge børnekanalerne Ramasjang og Ultra sammen.

Også dengang var kulturminister Bertel Haarder (V) åben over for at mindske DR, og i den kommende debat mellem partiernes medieordførere skal rapporten danne grobund for diskussionen.

Connie Hedegaard håber at mindske polariseringen i diskussionen om public service, hvor hun ønsker sig lidt mindre forhåndsbestemt ideologi.

»Den her debat er meget præget af det, man på norsk kalder ’synsning’,« siger hun med en let syngende norsk accent, der får journalistforbundets formand, Lars Werge, til at grine indforstået med sidemanden.

For at forklare problemet med 'synsning' – en slags ikkeunderbygget antagelse – henviser hun efterfølgende til udvalgets første høring sidste år:

»Det var nærmest, som om dagbladsfolk på den ene side sagde, at public service har overlevet sig selv i den nye medievirkelighed, og vi laver det allesammen alligevel, mens fløjen på den anden side forsvarede det, bare fordi det er public service. Der kommer let dårlige vibes

De unge vs. resten

Der er en fornemmelse af hastværk i Connie Hedegaards præsentation. Ikke fordi hun skynder sig, men fordi udvalgets arbejde bygger på, at danske medier generelt står over for store problemer.

Pengene i mediernes økosystem siver til udlandet, og særligt ’det danske’ i de danske medier er truet af international konkurrence om annoncer og platforme som Google, Youtube, Facebook og Netflix.

Derudover er der ifølge rapportens 10-årige fremskrivning risiko for generel svækkelse af den offentlige samtale: De unge mellem 15-25 år, der ifølge rapporten får 30 procent af deres primære nyheder fra de sociale medier, sidder på hver deres digitale platform, mens den meget større befolkningsandel på 40+ holder sig til klassisk flow-tv og traditionelle medier.

Generationskløften har været de ellers mediekyndige medlemmer af udvalgets »største overraskelse«, og kløften er et problem, siger Connie Hedegaard efter fremlæggelsen.

Hvorfor? De unge finder masser af indhold andre steder.

»Fordi det i stigende grad er udenlandsk indhold. Så kan du sige, vi lever i en global tidsalder, what’s the problem. Men vi har jo stadig et dansk demokrati og folkestyre, som også kræver, at vi fører en fælles samtale om fælles anliggender.«

Underfremlæggelsen af de fem scenarier smyger Connie Hedegaard sig uden om en DR-journalists forsøg på at fremhæve ét scenarie frem for et andet.

»Det får du mig ikke til.«

Udvalget kommer ikke med anbefalinger, husker hun gentagne gange de fremmødte på. Derimod vil hun gerne fremhæve, at de fælles kommunikationskanaler er grundlaget for et folkestyre og demokrati. Hun bruger den amerikanske valgkamp som et skrækscenarie for øget individualisering af medieforbruget.

»Der står én kandidat og siger noget, der er objektivt løgn. Men dem, han siger det til, vil ikke forholde sig til det og konsulterer sig i stedet med medier, der kalder det sandt. Det handler om, hvordan vi undgår, at vi hver især sidder med vores egen sandheder.«

Nu håber Connie Hedegaard bare, at journalisterne vil tage en slapper efter det amerikanske valg og tage sig tid til at læse rapporten, inden politikerne kaster sig over debatten i næste uge.

Public service-udvalget blev nedsat af den daværende kulturminister Marianne Jelved i 2014, og har snart i to år afholdt høringer, møder og arbejdsgrupper både nationalt og internationalt for at identificere de ufordringer, danske public service-medier står over for, og hvordan DR, TV2 , TV2’s otte regionalkanaler og Radio24syv skal se ud i fremtiden.

De andre medlemmer af udvalget er:

  • Christian Nissen - cand.phil. i samfundsfag og cand.scient.pol, tidligere generaldirektør for DR.
  • Henrik Søndergaard - ph.d. og lektor i medievidenskab
  • Mette Davidsen-Nielsen - journalist, administrerende direktør for Dagbladet Information.
  • Carsten Andreasen - cand.scient.soc., Nordic Research Manager hos Google.
  • Christiane Vejlø - direktør for medie- og konsulentvirksomheden Elektronista.
  • Rune Bech - journalist og iværksætter, medstifter af Netdoktor.dk
  • Lasse Jensen - journalist
  • Ole Mølgaard - selvstændig medierådgiver og bestyrelsesmedlem, Sveriges Radio.
  • Keld Reinicke - selvstændig rådgiver inden for udvikling af tv-programmer og digitalt indhold.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Årets sproglige nyskabelse hinsides konkurrence, og for en gangs skyld en rigtig god én.