Læsetid: 8 min.

Et polariseret medieforbrug giver et polariseret samfund

Danmarks Radio og dansk public service står over for de måske største og vigtigste forandringer i årtier, hvor opgaven ikke mindst bliver at være hele Danmarks radio- og tv-udbyder. Hvor vigtigt det er, tydeliggjorde det amerikanske valg, siger to eksperter
Debatten om fremtidens Danmarks Radio har blandt andet handlet om, hvorvidt det er en opgave for statsradiofonien at producere underholdningsprogrammer som X Factor.

Debatten om fremtidens Danmarks Radio har blandt andet handlet om, hvorvidt det er en opgave for statsradiofonien at producere underholdningsprogrammer som X Factor.

Davali Philip

14. november 2016

Det står på første side i forordet til rapporten, allerførste linje:

»Public Service-udvalget udsender sin rapport, dagen før USA afslutter en valgkamp, der har vakt genlyd verden over.«

Ifølge rapporten Public service de næste ti år har det amerikanske valg vist, hvor vigtig debatten om public service er.

»Ikke mindst har valgkampens forløb sat fart på en debat om mediernes rolle i demokratiet. Hvordan er den demokratiske samtale på et oplyst grundlag mulig i et stadig mere fragmenteret mediebillede?« skriver forkvinde Connie Hedegaard på vegne af udvalget.

Spørgsmålet om, hvad fremtidens public service skal gå ud på, er et tilbagevendende emne i den danske debat.

I 2014 nedsatte en række partier i Folketinget et udvalg, som skulle kigge på fremtiden for hele Danmarks Radio og hele Danmarks finansierede medier. Mandag udkom rapporten.

Over 118 sider beskriver udvalget en lang række udfordringer for særligt Danmarks Radio over de kommende år: Udfordringer med at oplyse den danske befolkningen på tværs af alder, at understøtte den demokratiske samtale på tværs af geografi og social og økonomisk baggrund, og ikke mindst udfordringer med samle os i en fælles samtale for at undgå en opdeling i samfundet. Som man har set det i for eksempel i USA.

Polarisering

Flere eksperter mener, at netop det amerikanske valg tirsdag viser, hvor store og vigtige udfordringerne er.

»Der er en meget stærk parallel mellem diskussionen om public service herhjemme og de problemer, vi har set i dækningen af det amerikanske valg,« siger afdelingsleder ved Windesheim University i Holland og forfatter til flere bøger om konstruktiv journalistik Cathrine Gyldensted.

»De ekkokamre, vi sidder i, og hvor vi bliver enige med ’vores egne’ om, hvordan verden hænger sammen, det er jo simpelthen ... dødsstød er måske for meget at sige, men det er i hvert fald et utroligt svigt over for borgerne og demokratiet, som journalistikken har været med til.«

Gyldensted beskriver – ligesom rapporten og flere andre kilder – hvordan udbredelsen af internettet og sociale medier har medført en fragmentering af mediebilledet, hvor vi i stigende grad deler og læser, finder og debatterer nyheder med personer, der har de samme holdninger som os selv. På den måde fileteres den fælles offentlighed i mindre deloffentligheder, der ikke snakker med hinanden.

»Medierne er således inddirekte med til at skabe polarisering,« siger Cathrine Gyldensted.

»Vi er med til at føde polarisering, og når befolkninger står over for hinanden på den måde og ikke har en fælles samtale, så har det i nogle lande ført til borgerkrig.«

Hun ser de offentligt finansierede og offentligt tilgængelige medier som en vigtig en del af løsningen, hvis vi skal forebygge den type af ekkokamre, fordi de offentlige medier som de eneste har en forpligtelse til at samle hele befolkningen.

Det forudsætter så, at disse medier evner at forny sig, så de kan trække folket tilbage til ’truget’ og de fælles samtaler.

»Mit råd er, at public service-medierne skal holde samtalen systematisk derinde, hvor hovedparten af borgerne befinder sig. Tal med dem og drop så det automatiske mikrofonholderi over for politikerne, som ofte er med til at dele i stedet for at samle. Politikere kan så komme ind i den journalistiske dækning senere, når et repræsentativt udsnit af borgerne er blevet grundigt hørt,« siger hun.

Læs også: Mediedebat præget af ’synsning’

Ud over fragmenteringen af den offentlige debat er der også en risiko for et generelt dalende nyhedsforbrug blandt dele af befolkningen.

Og det er et problem, mener professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet og forsker i medier og fragmentering David Nicolas Hopmann. Han har blandt andet forsket i betydningen af public service for befolkningen i Sverige og fundet ud af, at public service-medierne spiller en særlig rolle i at informere den del af befolkningen, der ikke interesserer sig for politik.

»En af de vigtigste effekter er den utilsigtede læring,« siger han.

»Man tænder for fjernsynet for at se underholdning eller en fodboldkamp, men i den forbindelse bliver man hængende i pausen og ser måske en nyhedsudsendelse. Her har public service-medierne en særlig forpligtelse til at blande nyheds- og samfundsstoffet med populært stof og dermed sørge for, at den del af befolkningen, som ellers ikke interesserer sig så meget for politik og ikke ved så meget om det, alligevel bliver oplyst.«

Populærkultur eller populisme

Debatten om fremtidens Danmarks Radio har blandt andet handlet om, hvorvidt det er en opgave for statsradiofonien at producere underholdningsprogrammer som X Factor, eller om den blot skal producere nyheds- og dokumentarprogrammer samt store dramaserier og taleradio – kerneydelserne inden for public service.

Ifølge David Nicolas Hopmann viser forskningen, at det er nødvendigt med underholdning og bredt appellerende programmer, hvis man ønsker at bevare public service som et samlende tilbud til danskerne.

»Tilgængelighed er ikke nok. I USA har man public service-indhold af en høj journalistiske kvalitet, men ingen ser det. Andelen er én eller to procent,« siger han.

»Hvis man har et ønske om, at man gerne vil have en oplyst befolkning, så skal man sikre sig, at public service-institutionerne fortsat har mulighed at producere noget, der bruges af flest muligt, og til sådan et tilbud hører også populært stof. Ellers falder en stor del af befolkningen fra.«

David Nicolas Hopmann er enig med Cathrine Gyldensted i, at konsekvensen af et polariseret medieforbrug kan blive et polariseret samfund.

»Hvis det kun er de politisk interesserede, der ser nyheder, mens andre falder fra, så vil man se en todeling, hvor vi på den ene side har en gruppe som ved meget og er politisk interesserede, og på den anden side har en anden gruppe, som er totalt hægtet af.«

Fem udfordringer for Danmarks Radio

  • Det samlede medieforbrug er voksende – men vi bruger mindre tid på de seriøse medier

Danskerne bruger mere tid foran skærmen end tidligere. Både forbruget af tv og forbruget af sociale medier som Facebook er vokset, og en dansk borger over 12 år bruger ifølge rapportenPublic Service de næste 10 åri gennemsnit en time og 34 minutter om dagen på sociale medier, heraf 44 minutter alene på Facebook.

Selv om forbruget på både radio og tv fortsat er domineret af DR og TV 2, så vil de traditionelle medier som Danmarks Radio og dagbladene samt nye netmedier, der »mest direkte understøtter dansk demokrati og kultur« over de kommende 10 år »antages at ville lægge beslag på en stadig mindre del af befolkningens tid.«

Og: »Den nok mest markante ændring i medieforbruget skyldes fremvæksten af sociale medier.«

  • Det er blevet lettere at deltage i den offentlige debat – men den fælles offentlighed er truet af små menigheder

De seneste år har bragt en række ændringer i udbuddet og forbruget af medier. Den mest markante ændring er ifølge rapporten fremvæksten af sociale medier: Danmark er ifølge Galllup Social Media Life 2015 et af de lande i verden, hvor de sociale medier er mest udbredt. Næsten alle danskere har i dag en profil på Facebook.

Udbredelsen af de sociale medier er ifølge udvalget »et udtryk for en mere interagerende måde« at bruge medierne på, som kunne bidrage til opfyldelsen af ambitionerne med public service – at skabe demokratisk debat i det danske samfund - men ifølge rapporten ofte gør det modsatte: Den »interagerende måde« at bruge medierne på fører ofte til debatter om ukontroversielle emner om vores nære verden eller til at dele synspunkter med ligesindede.

  • Danmarks Radio har flere kanaler end nogensinde til de unge - men det er svært at få dem til at bruge tilbuddene

DR Ultra. Ramasjang. DR 3. Antallet af tv-kanaler og andre tilbud på Danmarks Radio henvendt til børn og unge er de seneste år vokset. Men konkurrencen fra blandt andet YouTube og Facebook er i samme periode vokset så meget, at det er svært for Danmarks Radio at fastholde de unge generationer.

Der er ifølge rapporten en »generationskløft« mellem de unge og voksne over 40 år, som ifølge forfatterne er et alvorligt og voksende problem:

»Dybden af denne generationskløft mangler at blive reflekteret i den mediepolitiske debat i Danmark,« står der blandt andet.

Unge mellem 15 og 25 bruger ifølge rapporten tre timer og 19 minutter om dagen på at se tv eller video, men kun 22 minutter af disse er fra Danmarks Radio.

Samtidig har digitaliseringen ifølge rapporten medført en »markant ændring af det klassiske forbrugsmønster«, hvor børn og unge tidligere overtog deres forældres medievaner, når de voksede op.

»Sådan er det efter alt at dømme ikke længere,« står der i rapporten.

  • Vi bruger flere penge på medier og apparater samlet – men vi bruger dem ikke på indhold

Fra 2000 til 2014 er danskernes udgifter til indkøb af forbrugsgoder med betydning for medieforbruget steget. Fra lidt over 10.000 kroner om året til lidt under 30.000. I perioden er udgifterne til trykte medier som dagblade og aviser faldet med omkring 1.050 kroner per husstand, mens udgifter til internet- og telefonabonnementer er steget fra 3.700 kroner til knap 9.400 og udgifter til apparater fra 1.400 kroner til 13.600.

Der kan være flere årsager til stigningen i udgifterne til apparater, blandt andet er antallet af computere og telefoner per husstand i perioden steget, men udviklingen viser, at danskerne gerne vil betale for apparater, abonnementer og indhold, og at husstandene »uanset socioøkonomisk situation anvender dobbelt så meget på audiovisuelt indhold som i år 2000.«

  • Det er nødvendigt at stille krav til kvaliteten i Danmarks Radios indhold – men det er svært for politikerne at blive enige om, hvad kvalitet er

Et af stridspunkterne i debatten om fremtidens public service handler om underholdning: Skal Danmarks Radio for eksempel lave et program som X Factor – eller skal Danmarks Radio holde sig fra det?

Dansk Folkeparti foreslog i starten af august at spare op mod 25 procent i Danmarks Radios budget, blandt andet ved at lukke en række kanaler eller flytte dem fra æteren til internettet som for eksempel radiokanalen P3.

Der er politisk enighed om at bevare Danmarks Radios kerneydelser som nyheder og dokumentarprogrammer, det er ifølge politikerne public service i sin reneste form, men blandt andre Socialdemokraterne peger på, at bredt appelerende programmer, herunder underholdning, er med til at samle og fastholde befolkningen, også om nyheder og dokumentarprogrammer. Dette bakkes op af flere undersøgelser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vild med bagning og Go Morgen. Kombineret med ukritiske journalister, og spilleregler for interviews med politkere. Der er også genudsendelsen af kronprinsens bryllup og Sporten. Jamen, helt sikkert! :)

David Joelsen, Anne Eriksen, Kim Houmøller og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
John Rohde Jensen

Jeg har selv oplevet, hvordan grotesk partiske medier fordrejer nyheder til ukendelighed i USA. DR har altid været et dejligt 'neutralt' referencepunkt i disse situationer.

Det er sindsygt farligt når de to lejre kan slippe afsted med at have deres egne facts som resultat af grotesk spin i deres egne medier. Fox og Breitbart er gode eksempler fra højrefløjen, men venstrefløjen er heller ikke altid helt fine i kanten.

DR er en garant for at vi kan have en fælles sandhed i Danmark. MEN det kræver at man dropper mikrofonholderiet og bider sig fast i haserne på politikkerne. Man kan f.eks. køre faktatjek på alle de populistiske udtalelser og konfrontere politikerne med deres vrøvl. Det må ikke være gratis at lukke løgn og overdrivelser ud.

Kim Houmøller, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Olav Bo Hessellund, Carsten Wienholtz, Flemming Berger og Bjarne Tingkær anbefalede denne kommentar

Polariseringen er der i forvejen nu har den bare fået en stemme. En stemme der ikke stemmer med den demokratiske myte om lighed, men en stemme som konkretisere uligheden og de velbjergedes hykleri. Den udemokratiske stemme søger ikke flertallets diktatur men konsensus men en enighed som respektere forskelligheder og forskellige interesser. En forudsætning for konsensus er, den vedblivende samtale, og den vedblivende overskridelse af modsætninger. Men uden angsten for polariseringen!
Public service, som det fremgår af artiklen, er ikke andet end social og politisk kontrol med borgene – derfor panikken over, at det fragmenterede samfund unddrager sig denne kontrol.

Britt Kristensen, David Joelsen, Bastian Barx, Stig Bøg, Flemming Berger og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

I dag kørte jeg med linje 10. Normalt tager jeg bycyklen og så slog det mig at der er sket den udvikling at der ikke længere er nogen skilte inde i bussen, som fortæller noget om hverken ruten eller dens stoppesteder og man kan godt føle sig lidt lost. Lost føler man sig også når man farer forvildet rundt i fx. Netto (det gjorde jeg nemlig også i dag) på jagt efter de varer man har bestemt sig for hjemmefra. Der er ingen logik i placeringen og batterierne ligger ved siden af småkagerne. I dag. I morgen ligger de et andet sted, osv. Lidt det samme med de mange tv-kanaler, som efterlader sig rundforvirret, dels fordi de flyttes med jævne mellemrum og dels fordi der skal zappes uden om reklameblokkene, hvis du ikke kan lide dem, hvorfor du, eller i hvert fald jeg, kun får set halvdelen af de udsendelser jeg gerne ville se. En medvirkende årsag er at de virkelig gode udsendelser ofte sendes samtidigt, af hensyn til konkurrencen. En fremragende film på DR-2, samtidig med Vild med Dans på TV-2 er et klassisk eksempel. Altså er der to ting der gør dig livet besværligt: reklamer og jagten på profit. Ingen af delene er der noget at gøre ved, fordi de er det fundament de hele er bygget på. Men nogle gang kan man godt savne den gode gamle købmand, hvor der var service og orden på hylderne, samt en gammeldags monopol-tv-aften, som er fuldstændigt tilrettelagt og som du kan være grænsende til sikke på din nabo også har oplevet. Sådan var verden af i går, hvor man forsøgte at efterstræbe den kvalitet der hedder hjemlighed i det store som i det små. I dag synes det at være det modsatte der efterstræbes. Eller i hvert fald det der er flest penge i.

Jeg tror ikke længere på DR. Ledelsen har forpasset de muligheder de havde for at skabe et effektivt troværdigt medie. Nyhederne på TV er en tynd kop te, og der er snart kun holdningsløse journalister tilbage, som skal underholdes på hoteller i USA. DR1 er heller ikke længere interessant, den eneste radiokanal vi brugte, og de mange life style og reality programmer ser jeg heller ikke. Krimiland er forbeholdt BBC tilsat lidt svensk, og er genudsendelser af det samme. Det eneste program jeg hører er Kurt Strand, resten kun hvis det lige passer. En gang imellem en film, hvis der er en. Tidspunkterne for de fleste flow programmer passer også dårligt, og skal vi streame så er det ikke DR vi vælger. Hverken de ensformige kedsommelige debatter eller tv serier. Så nyskabelse kræver at DR må ned og starte forfra, og så fri os for det åndelige. Det kan folk få i kirken.

Egon Stich, Kim Houmøller, Bastian Barx, Claus Oreskov og erik winberg anbefalede denne kommentar
Jesper Pedersen

@John.
DR er ikke garant for en fælles sandhed.

Det kan godt være, at du er enig med DR.

Men Fox's seere mener jo også, at Fox er Fair and Balanced (tm).

Alle journalister og redaktioner udvælger og vinkler nyheder, så de passer ind i deres eget verdensbillede.

Der findes ikke nogen fælles sandhed eller neutralt referencepunkt (bortset fra i Nordkorea :-)

peter hansen, Peter Jensen, Viggo Okholm, Janus Agerbo, Bastian Barx og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Fra artiklen ovenfor: "Næsten alle danskere har i dag en profil på Facebook."

Vrøvl! Det er færre end 4 mio.

Sloganet med hele Danmarks radio udspringer nok af en joke i bestyrelsen. I hvert fald lader det ikke til at nogen i huset bestræber sig på at skabe et indhold, som er anderledes nuanceret end hvad man kan opleve i bananrepublikker og diktaturstater. Senest demonstreret med en ekstremt ensidig og omfangsrig dækning af det amerikanske valg, der traditionen tro gennem flere måneder overskyggede alle andre nyheder i Danmark. Men også på indhold, som mestendels var banale tacklinger, spin, håndplukkede eksperter og valg fetichister, stillingen i tabellen og det resterende kamp program. Tomme kalorier dag ud og dag ind i månedsvis. Men også på vægtningen, hvor det ikke var til at tage fejl af, hvem som var DR regimes præsidentkandidat. Man savnede bare den ophidsede nyhedsoplæser, som de har i Nordkorea.

Desværre er det ikke kun i de ca. 2-3 måneder USA valg pr. år, hvor man som licensbetaler uden for DR’s dansker målgruppe, gør bedst i at undlade at tænde og tænke, men stilen er ikke stort anderledes resten af tiden, når andre emner skal behandles, hvor ideerne og værdier alene bliver spejlet i nogle allerede etablerede tænketanke og i de to blokke, som i store træk set tænker rimeligt ens. Politisk smagsdommeri er måske en dækkende betegnelse, men ikke underligt hvis det går som med folkekirken, hvor flere og flere hopper af, trods nogens frygt for at noget sådant skulle føre til radikalisering hvis staten ikke længere kontrollerer hvad folk tror og tænker.

Claus Oreskov, Egon Stich og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Fra fugleperspektiv ser det ud som om medierne i Dk kørte en massiv pro Hillary kampagne, det var konsekvent de Hillary venligtstillede amerikanske medier som ukritisk blev refereret.
Resultatet er feks at 97% danskere vill stemme Hillary...... Syv og halvfems procent!
Det er sgu skræmmende efter Wikileaks totale afklædning af Hillary og Clinton klanen.

Ja vore medier er virkelig både skidt og kanel, fordi disse medier egentlig godt ved at de er så væsentlige for såkaldt almindelige menneskers livsoplysning. Disse almindelige mennesker arbejder og uddanner sig og skal også have en form for helle til bare at koble af og være til. Det sidste kan ske på uanede mange måder. lige fra den stille eftertænksomhed over nærhed og elskov til at give den gas som skrigende tilskuer til Brøndby og FCK. Hvem af disse mennesker har størst kvalitet? vel det menneske som i balance med sine valg,føler sig set og hørt ,men samtidig har øje for andres behov. At mennesket i det spil skal være vidende om kronprinsens bedrifter, hvad politikerne nu er kommet frem til om landets budget, hvor mange flygtninge er vi nu og hvad er billigst i Netto. Medierne er og bliver på godt og ondt vores adgangsmulighed til bred viden, og dette ansvar burde faktisk kræve en form for kvalitetskontrol menneskelig set af hver enkelt medarbejder. Kan en form for sandhed og erkendelsen af faldgruber i den "sandhed" formidles så den både fanger og udfordrer?

Vibeke Rasmussen

Selv om jeg ikke i væsentlig grad fulgte DRs 'helt vildt' overdrevne dækning af det amerikanske valg, kunne jeg alligevel konstatere, at en fuldstændig … overvældende andel af DRs journalister og studieværter åbenbart var sendt til USA for at dække valget! Ikke ulig situationen under de Olympiske Lege, hvor man også gang på gang måtte undre sig: "Og hvad gør så lige han/hun dér?" og "Er der snart nogen tilbage i DR-'byen'(!) til at dække andet end OL/valg?".

Kunne man forestille sig – mon ikke ganske mange seere godt kunne ønske sig? – at DR dækkede eksempelvis tyske valg bare tilnærmelsesvist så intenst som det amerikanske! Ligesom i hvert fald denne bruger godt kunne tænke sig, at man i langt højere grad så mod syd end over Atlanten i forhold til at afvikle nyhedsudsendelser: På tysk tv kan man eksempelvis med helt neutrale, ikke-pludrende studieværter dagligt levere seriøse og fuldt dækkende nyheder på et kvarter!

For ikke at tale om at lade sig inspirere af debatter på tysk tv, hvor alle kommer til orde, hvor man lytter til hinanden, og hvor debatten får lov at udvikle sig uden unødig indblanding og konstante afbrydelser, men hvor studieværten i stedet er kyndig moderator.

Og opfordring til DR: Hvad med at ansætte nogle jounalister der kan tale tysk! Det er ikke kun pinligt, men går også ud over præcisionen, når man sætter en dansk interviewer, med en for alles vedkommende pinagtig dårlig udtale, og en tysker til at kommunikere på et sprog, der er fremmed for dem begge, engelsk.

Britt Kristensen

Søren Kristensen. Jeg har en optage-boks. Tror nok man stadig kan købe sådanne. Jeg optager det, jeg gerne vil se og kan hurtigt spole forbi reklamerne. Desuden kan jeg, hvis jeg ønsker at se to programmer, der vises på samme tid, optage det ene til senere og se det andet, mens det bliver sendt. Det minder til forveksling om hedengangne video-optagere. Jeg er alt alt for gammeldags til streaming og den slags. Måske jeg en dag hopper på det, hvis optage-bokse bliver uopdrivelige. I virkeligheden er jeg også alt for gammeldags til pc, men det blev jo pludselig et must at eje en sådan, og nu kan man dårligt nok sende breve længere. Det hele foregår på nettet. At være omstillingsparat er blevet et must. Jeg savner de gode gamle dage. Det hele er på samme tid totalitært og super-kapitalistisk. Skræmmende i grunden!

Mikkel Kristensen

lad os hurtigst muligt få privatiseret TV2 // mit gæt er, at kanalen hurtigt vil minde om Tv3 / tv4 + tv5 osv. min frygt er, at den vil blive en ny og skarpere Fox - jeg ser ofte Tv2 News dog mest magasiner og så ser jeg DR2 eller DR's programmer på nettet - og yes der er meget L... på DR, men at plukke i programmerne på DR vil kun dele vores befolkning endnu mere op i "lærte og uvidende" - og det vil kun gøre DR endnu ringere, og dermed øge denne debat - lad DR leve som i dag, DR kan altid øge skarpheden i forhold til programmer og indhold (så er de for røde og så er de for blå) - men, at spare på DR, svare til, at spare på materialer i ens hus eller bil - man ser det ikke til, at starte med, men pludselig mærker man det, og en genrenovering bliver pludselig meget mere dyr eller helt umuligt.

Lennart Kampmann

De unge poder i huset ser alt på youtube og lign. Hvis de 10-13 årige er en indikation, er flow-tv stendødt. Kun lang forventet levetid hos folk over 40 forhaler denne uddøen.

med venlig hilsen
Lennart