Læsetid: 6 min.

’Nogle siger, jeg er diktatorisk. Andre vil kalde det målrettet’

Torsdag aften optrådte den skandaleombruste Jørgen Ejbøl til et debatarrangement. Hovedpersonen nægtede at tale om Flemming Rose, ytringsfrihed og håndfæstninger. I stedet fortalte han om sin ledelsesfilosofi, sine børnebørn og mediernes ’ensidige’ fremstilling af ham
Jørgen Ejbøl i Pressen sammen med forfatter Kirsten Jacobsen onsdag aften, hvor der var debat om den nye portrætbog ’Pansergeneralen’.

Jørgen Ejbøl i Pressen sammen med forfatter Kirsten Jacobsen onsdag aften, hvor der var debat om den nye portrætbog ’Pansergeneralen’.

Mogens Flindt

19. november 2016

En gruppe grå hårtoppe fra Politiken Plus-segmentet har torsdag aften taget opstilling foran Politikens Hus.

De står og tripper foran dobbeltsluserne til det befæstede mediehus, fordi Jørgen Ejbøl i aften skal tale med forfatter og journalist Kirsten Jacobsen om portrætbogen Pansergeneralen. Bogen, hun har skrevet om Ejbøl, Danmarks måske mest magtfulde mediechef de sidste ti år.

»Nu må vi se, om han kommer,« hvisker en mand til sin kone.

Han må være Flemming Rose. Den tidligere kultur- og udlandsredaktør på Jyllands-Posten udgav for nylig bogen De besatte, i hvilken han retter skarp kritik af ledelsen i JP/Politikens Hus – og ikke mindst af Jørgen Ejbøl, tid­li­gere che­fre­dak­tør og for­mand for JP/Politikens Hus, i dag både for­mand for Jyllands-Postens Fond og næstformand for JP/Politikens Hus.

I bogen dokumenterer Rose, hvordan Ejbøl pålagde ham en såkaldt håndfæstning, som indebar, at Rose ikke måtte optræde i medierne, deltage i foredrag eller på anden vis kommentere Muhammed-tegningerne. Han anklager også Ejbøl for at blande sig i redaktionelle beslutninger på Jyllands-Posten, selv om han sidder i bladets bestyrelse, og for at nægte Rose at vidne ved en retssag i USA.

Og forventningen om, at Flemming Rose kunne finde på at dukke op, er ikke helt ubegrundet. Da Jacobsen og Ejbøl for nyligt deltog i et lignende arrangement i Publicistklubben, satte Flemming Rose sig på tilskuerrækkerne og prøvede forgæves at få Ejbøl til at svare på kritikken. En øvelse, ingen journalist endnu har haft held med.

Da dørene åbnes, fornemmer man, at denne aften skal blive knap så konfrontatorisk. Smooth jazz blandes med et blødt lys og duften af rødvin. Rose er her ikke.

Til gengæld har Lonnie Lynggaard sammen med sin mand taget plads på en af de bagerste tilskuerrækker.

– Hvorfor er du her i aften?

»Fordi jeg synes, han er en idiot,« svarer hun prompte.

Indtil hun gik på pension, arbejdede hun som bogholder på Ritzau, hvor hun ofte mødte Ejbøl.

»Han er nedladende og selvpromoverende. Jeg synes, han har behandlet Flemming Rose rigtig dårligt. Jeg vil gerne høre, hvad han har at sige til sit forsvar,« siger hun.

Et andet sted sidder Lise Antonsen sammen med sin datter Sille Marie Jørgensen. Deres afdøde mand og far var tillidsmand på Jyllands-Posten under Muhammed-krisen.

»Det med medarbejdernes sikkerhed er enormt vigtigt. Men det er meget uheldigt, at man giver manden mundkurv på,« siger hun og afbrydes af aftenens ordstyrer, journalist og Ejbøls »gode ven«, Per Mikael Jensen:

»Nå, men vi er nødt til at tage hul på det. Du vil i aften ikke have kommentarer til Rose, Ejbøl.«

»Det har jeg ingen kommentarer til,« siger Ejbøl og griner. »Den sag er afhandlet, det er den linje, vi har lagt.«

»Det er glimrende,« siger Per Mikael Jensen.

Stolt voldsmand

Ejbøl understreger indledningsvist, at bogen er »frit lavet af Kirsten«, og at han ikke har set manuskriptet før udgivelsen.

»Nogen snakker om ytringsfrihed, andre demonstrerer ytringsfrihed,« siger han.

Så læser Kirsten Jacobsen en passage op fra bogen, hvor Ejbøl angiveligt blev rasende på et par ATP-medarbejdere, som ville trække den planlagte lejeaftale om Jyllands-Postens domicil på Kongens Nytorv i land.

»Jeg har det sådan, at når jeg har bundet mig selv op på en sag, så stopper jeg ikke, før jeg er i mål. Jeg får det fysisk dårligt, hvis jeg ikke kan få det igennem,« forklarer Ejbøl.

»Jeg mener nu aldrig, at jeg har skreget og råbt, men jeg har altid været meget målrettet. De bedste beslutninger tager man ikke på baggrund af 30 kompromiser, men ved at holde fast i sin strategi. Der er nogen, der siger, at jeg er diktatorisk. Andre vil kalde det målrettet.«

Næste passage handler om Ejbøls rolle i frigivelsen af fotografen Daniel Rye, som var gidsel hos Islamisk Stat i over et år.

»Jeg har det i mig, at når mennesker kommer og spørger om hjælp, så hjælper man,« siger han og indskyder aftenens eneste kommentar om dagens store mediehistorie:

Ifølge Radio24syv har Ejbøl misbrugt sin position til at true Bispebjerg Hospital med at inddrage medierne i en sag om en lægestuderende, som var under mistanke for videnskabelig uredelighed. Ejbøl har forklaret, at kvinden er 'en slags plejedatter' for ham, men afviser i øvrigt at have gjort noget forkert.

»Sådan en sag som den i dag, hvor jeg fremstår som en voldsmand, der har lagt et sygehus ned – så bliver jeg næsten stolt,« siger han ironisk og vender tilbage til Daniel Rye-sagen:

»Det er en almenmenneskelig forpligtelse, at man stiller op i sådan nogle situationer og ikke finder på undskyldninger.«

’En bister mand’

Ejbøl lægger ikke skjul på, at han synes, medierne har været ensidige i hans dækning af Pansergeneralen.

»Jeg fremstår som en person, som er iskold. Men prøv at se mig i morgen, når jeg henter mit barnebarn. Så kan alle de mennesker, som siger det, hoppe og danse,« siger han.

Kirsten Jacobsen er heller ikke begejstret for modtagelsen af bogen.

»Da jeg begyndte, var det ikke meningen, at det skulle handle om ytringsfrihed og elefanten i rummet, Flemming Rose. Så det er klart, jeg spørger mig selv, om de her 500 sider overhovedet har flyttet en skid. Jeg har ingen respekt for det, der bliver skrevet. Det er så enøjet. De kører i én rille,« siger hun.

Ejbøl er blevet kritiseret for at have blandet sig i Jyllands-Postens redaktionelle linje, hvilket regnes for højst usædvanligt for et medlem af bestyrelsen.

»Jeg har da blandet mig. Det erkender jeg,« siger han fra scenen og vender håndfladerne ud mod publikum.

»Prøv at forestille jer, at vi ansatte Per Mikael, og vi, fra det øjeblik han skrev under, ikke snakkede med ham. Selvfølgelig snakker vi sammen. Alt andet ville være mærkeligt. Bare for at få det helt på plads.«

Flokdyr

Det er blevet tid til spørgsmål fra salen. Ingen spørger til Rose-sagen. En læser mener til gengæld, at medierne opfører sig som flokdyr. Ejbøl giver ham ret:

»Se nu bare den aktuelle sag fra Bispebjerg Hospital. Den startede i morges i en lille lokalradio (Radio24syv, red.). Jeg starter med at sige til journalisten, at jeg går ud fra, at han har læst hele sagen, som er flere tusind sider. Det havde han ikke. Så du har ret. Vi er simpelthen flokdyr,« siger Ejbøl.

Per Mikael Jensen spørger Ejbøl, om han ville anbefale et ung menneske at blive journalist.

»Ja,« svarer Ejbøl. »For man kan ringe til Gud og hver mand, og så tager de telefonen.«

»Det gælder så ikke alle, Ejbøl,« siger Per Mikael Jensen.

»Nej, man kan jo være i bad,« svarer Ejbøl.

Til sidst takker Per Mikael Jensen Ejbøl »for at have stillet sig til rådighed for Kirsten« og erklærer, at Kirsten Jacobsens bog er på hans toptre over biografier. Jazzen strømmer igen ud i rummet.

Lise Antonsen og Sille Marie Jørgensen er overraskede over, hvor lidt aftenen handlede om de aktuelle sager.

»Det var mere et BogForum-arrangement end et debatarrangement,« siger Sille Marie Jørgensen og suppleres af sin mor:

»Det er utroligt, at tre så dygtige journalister kan få så lidt ud af det. Det var fuldstændig ligegyldigt.«

Ovre foran scenen indvilger Ejbøl i at svare Information på et hurtigt spørgsmål. Spørgsmål til Rose-sagen har »ikke nogen gang på jorden«, siger han.

– Men du er selv leder af tre medier, der lever af, at kilder udtaler sig. Har du så ikke en forpligtigelse til selv at udtale dig?

»Det har vi ikke noget problem med. Der er masser af virksomheder, der ikke kommenterer. Sådan er det. Vi er ikke forpligtet til at udtale os. Læs bogen. Der siger jeg, hvad jeg synes,« siger Ejbøl, inden han retter sin opmærksomhed mod en læser, som vil have signeret sin bog.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
  • Hans Aagaard
Oluf Husted og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer