Læsetid: 4 min.

I Spanien må man ikke længere have det rart med mafiaen

Populærkulturen er fuld af fascinerende mafiosi, mens Italien er fuld af slægtninge til mafiaens ofre. EU’s varemærkeagentur har nu forbudt en spansk restaurantkæde at markedsføre sig ved at fremstille mafiaen som et hyggeligt middagsselskab
Mafiaen er blevet portrætteret rigt i populærkulturen, blandt andet i HBO’s tv-serie ’The Sopranos’. En spansk restaurantkæde er nu blevet forbudt at bruge mafiaen i sin markedsføring. 

Mafiaen er blevet portrætteret rigt i populærkulturen, blandt andet i HBO’s tv-serie ’The Sopranos’. En spansk restaurantkæde er nu blevet forbudt at bruge mafiaen i sin markedsføring. 

HBO

18. november 2016

For et par år siden vakte det en del opsigt og forargelse i Italien, da en italiener bosiddende i Tyskland, Francesco Sbano, begyndte at distribuere »mafiaens musik«.

Var der tale om kulturantropologi og som sådan en legitim interesse for en voldelig og hemmelighedsfuld subkultur, eller var det snarere rendyrket propaganda for en kriminel sekt?

På en af pladerne kan man høre en hyldest til de mafiosi, der i 1982 slog Palermos præfekt Carlo Alberto Dalla Chiesa, hans kone og deres livvagt ihjel. Men det markedsføres som italiensk populærkultur.

Nu har Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) besluttet, at det ikke er i orden at bruge udtrykket ’mafia’ – samlebetegnelsen for Italiens store forbrydersyndikater, Cosa Nostra, La Camorra og La ’Ndrangheta – til at markedsføre italiensk mad.

EUIPO har annulleret en spansk franchisekædes ret til at bruge varemærket ’La Mafia se sienta a la mesa’ (Mafiaen sætter sig til bords):

»Anvendelsen af ordet ’mafia’ manipulerer med det italienske køkkens ekstremt positive image. Desuden er udtrykket ’se sienta a la mesa’ et forsøg på at give en af de farligste organisationer, der nogensinde har eksisteret i Italien, en godartet karakter,« hedder det i klagen fra den italienske ambassadør i Madrid, som ligger til grund for EUIPO’s beslutning:

»De kriminelle organisationer af mafiøs art er en indlysende og aktuel trussel mod hele EU, fordi de ikke blot er aktive i Italien, men også i andre medlemslande: Spanien er for mange af dem et af de foretrukne lande.«

Loyale kunder

Trods den økonomiske krise i Spanien, hvor ungdomsarbejdsløsheden er højere end noget andet sted i EU, har kæden kunnet ekspandere kontinuerligt, siden den første temarestaurant blev åbnet i Zaragoza i 2000.

I dag er der 38 af slagsen over hele landet, tre mere på vej – i Granada, på Tenerife og Mallorca – samt en enkelt i Portugal. Mere end 400 personer er beskæftiget i virksomheden, der har appelleret EUIPO’s afgørelse.

Ambassadøren er som officiel repræsentant for Italien »særligt disponeret for at føle sig krænket og bør derfor ikke tages i betragtning«, for målgruppen er snarere »normale spanske familier«, klager restauratørerne. Og »mafiaen skaber arbejdspladser«, lyder et af deres slogans.

Den spanske restaurantkæde har forsøgt og haft succes med at udvikle ’La Mafia se sienta a la mesa’ som et såkaldt lovemark. Det er et markedsføringskoncept, som sigter efter at skabe kundeloyalitet gennem »mystik, sensualitet og intimitet«:

»En markedsundersøgelse viste, at for en del mennesker i Spanien er udtrykket mafia forbundet med noget positivt,« udtaler franchisevirksomhedens kommunikationsansvarlige, Pablo Martínez, til den italienske avis La Repubblica: »Det handler om en gruppe venner, der sætter sig rundt om et bord. Sådan bruger vi ordet i Spanien.«

Det skønnes, at mafiakrige i Syditalien gennem 1980’erne kostede mindst 10.000 menneskeliv: »Det er minder om blod i ét land, der bliver til morskab og folklore i et naboland,« skriver sociologiprofessoren Nando Dalla Chiesa, søn af den dræbte præfekt, Carlo Alberto, i avisen Il Fatto Quotidiano.

 Til sammenligning opgøres antallet af ofre for 40 års terrorisme i Baskerlandet til under 1.000. Alligevel ville ingen drømme om bruge den væbnede organisation ETA’s navn til at reklamere for det baskiske køkken.

Akademisk aktivist

Det var en italiensk Erasmus-studerende i Madrid, Mauro Fossati, der først tog anstød af afstanden mellem den sociale virkelighed i Italien og de spanske restauranters glorificering af mafiaen. I protest startede han en Facebook-gruppe og besluttede at skrive kandidatafhandling om emnet med Nando Dalla Chiesa som vejleder:

»På et tidspunkt var jeg nødt til at gribe ind for at tale ham fra en usund idé. Han havde sat sig for at finde ud af, hvem de virkelige indehavere var. For at gøre det havde han planlagt at give sig ud for at være stenrig og give et guldrandet købstilbud på hele kæden,« skriver Dalla Chiesa.     

Men efter omtale i italienske aviser begyndte også parlamentets antimafiaudvalg at interessere sig for sagen.   

»Der var endda tale om at tage på en symbolsk rejse til Madrid med en bus fuld af slægtninge til mafiaens ofre, som skulle stille sig op foran en af restauranterne med billeder af deres afdøde familiemedlemmer for på den mest opsigtsvækkende vis at protestere mod myndighedernes kriminelle træghed,« beretter Dalla Chiesa.

I stedet blev ambassadøren sat i sving, og i sidste uge kom så EUIPO’s beslutning om at annullere varemærket, fordi det er »i for stor modstrid med gældende moralprincipper«:

»Europa gennemlever det samme, som Norditalien har gennemlevet og på mange måder stadig gennemlever,« udtaler Rosy Bindi, forkvinde for det italienske parlaments antimafiaudvalg, til La Repubblica: 

»Det er en kulturel eftergivenhed, som er forudsætningen for at reducere mafiaen til folklore. Den mafia, der begik terrorattentater, er blevet besejret. Men vi har ikke besejret mafiaen i erhvervslivet og mafia som metode.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu