Læsetid: 2 min.

Tre filosofiske indvendinger mod kunstig intelligens

Computerekspert og filosof Joseph Weizenbaum på Computermuseum Paderborn i 2005. Han mener, at internettet er en ’losseplads’, der frister folk til at overvurdere egne evner.

Computerekspert og filosof Joseph Weizenbaum på Computermuseum Paderborn i 2005. Han mener, at internettet er en ’losseplads’, der frister folk til at overvurdere egne evner.

dpa/lnw (c) dpa - Report

18. november 2016

1. John Searle: En maskine er ikke bevidst

En computer kan udføre intelligente handlinger, men den vil aldrig være bevidst om det, og derfor er det højst en imitation af den menneskelige intelligens. Det er grundtanken i ‘Det kinesiske rum‘, som er et tankeeksperiment og principielt argument fremsat af den amerikanske filosof John Searle i 1984.

I Searles tankeeksperiment er en engelsktalende person placeret i et forseglet rum. Den eneste kommunikation med omverden er tekstbeskeder på kinesisk. Hertil har personen tekniske anvisninger på, hvordan beskederne skal skrives, så det for en person udenfor rummet virker som om, at personen i rummet forstår kinesisk.

Ifølge John Searle er der her ikke tale om forståelse, men alene genkendelse og gengivning af symboler. Når en kunstig intelligens laver talegenkendelse, så analyserer den variationer og sammenhænge mellem fraktioner af lyd, men den forstår ikke ordene på samme måde, som vi gør.

Med neurale netværk forsøger man i dag i kunstig intelligens at efterligne den menneskelige hjerne og den måde den behandler information på. John Searle vil formentligt afvise tanken om, hvorvidt det vil skabe en reel bevidsthed, men hvordan kan vi afgøre det? Hvordan ved vi, om vi selv og hinanden har bevidshed?

2. Thomas Nagel: Hvordan føles det at være flagermus?

Det er et simpelt spørgsmål stillet af den amerikanske filosof Thomas Nagel i 1974. Tanken er, at selv hvis man laver den mest nøjagtige beskrivelse af, hvordan en flagermus ser, navigerer og lever, vil det stadig være en helt særlig erfaring at være flagermus. Vi kan ikke meningsfuldt sige noget om, hvordan det er at navigere efter lyd.

Det er et argument, der betoner den subjektive oplevelse, hvor flagermusen ikke bare er et dyr, vi kan erkende objektivt, men også et subjekt i sig selv, som har sin egen opfattelse af virkeligheden.

Den objektive anskuelse er ikke forkert, men utilstrækkelig. Argumentet er en filosofisk afvisning af, at komplekse systemer ikke er mere end summen af dens dele, som er en grundkerne i neurale netværk.

Det er ifølge Nagel ikke muligt at slutte fra naturens byggesten til bevidsthed og tanker. »Det er en klar mulighed, at sand heden er uden for vores rækkevidde,« skrev han i bogen Mind and Cosmos.

3. Joseph Weizenbaum: Robotter er konservative

Den tysk-amerikanske datalog Joseph Weizenbaum, der er kendt som en af grundlæggerne af kunstig intelligens, udviklede i 1962 programmet ELIZA, der kunne indlæse og behandle naturligt sprog, og han udviklede den til at kunne imitere en psykolog.

ELIZA stillede åbne spørgsmål, og Weizenbaum blev rystet over, at testpersonerne reagerede, som om de kommunikerede med en virkelig psykolog. I en berømt anekdote bad hans egen sekretær ham om at forlade rummet, når hun talte med robotten. Det grundlagde den ambivalens over for anvendelsen af kunstig intelligens i en social kontekst, som han senere nedfældede i 1976 i bogen Computer Power and Human Reason.

Her argumenterer han for, at computere aldrig må tage afgørende beslutninger, der vedrører mennesker, idet de mangler vigtige menneskelige kvaliteter som reel empati og visdom. Han betragter computeren som konservativ kraft, der kan ende med at hindre sociale fremskridt. Den vil kunne effektivisere ethvert system til en grad, der vil forhindre nytænkning af måderne hvorpå, vi bygger vores systemer.

 

Kammerat AI

Kunstig intelligens kan effektivisere den menneskelige formåen, hæve vores levestandard, udrydde fattigdom og føre til kuren mod kræft. Sådan lyder bare nogle få af de forhåbninger, som knyttes til den revolution, der for øjeblikket foregår indenfor kunstig intelligens.

Modsat frygter kritikere, at udviklingen kan komme ud af kontrol – at vi mister arbejdspladser, autonomi og nærvær. Vi har stadig en mulighed og et ansvar for, hvordan vi udvikler den, hvad vi bruger den til og i hvor høj grad vi inddrager menneskelige vurderinger inden der tages vigtige beslutninger. Det kræver, at vi forstår teknologien og forstår at bruge den.

Læs med i Informations særtillæg om kunstig intelligens.

Andre artikler i dette tillæg

  • Guide: Seks robotter du skal kende

    18. november 2016
    Fremtiden er her! Mød blandt andet pizzarobotten Zume, Jeopardy-mesteren Watson og den yndefylde, livagtige Sophia der alle sætter nye standarder for udviklingen af kunstig intelligens
  • ’Vi er jo stadig nybegyndere’

    18. november 2016
    Kunstig intelligens kan styrke socialrådgiverne, hvis fokus er kvalitet snarere end effektivisering, mener formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbritt Berlau
  • Arbejderne og maskinerne

    18. november 2016
    Robotter og algoritmer er svære at organisere og få til at strejke. Hvad stiller fagbevægelsen op med et arbejdsmarked, hvor en del af kollegerne udgøres af kunstig intelligens?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Oxvig
Thomas Oxvig anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu