Læsetid: 4 min.

Det er umuligt at sige, hvad der kommer til at ske med Hillary i Det Hvide Hus – heldigvis kommer tv-serierne os til hjælp

Her er fem tv-serier, der forbereder os på livet med en kvindelig præsident
Julia Louis-Dreyfus spiller den inkompetente vicepræsident, der ender som præsident i komedieserien ’Veep’. Foto: HBO

Julia Louis-Dreyfus spiller den inkompetente vicepræsident, der ender som præsident i komedieserien ’Veep’. Foto: HBO

8. november 2016

Der er brug for en mor i Det Hvide Hus, ikke endnu en far. Det mener den amerikanske komiker Louis C.K., der i sidste uge gæstede Conan O’Briens talkshow, Conan, og dér forklarede, hvorfor han stemmer på Hillary Clinton ved tirsdagens præsidentvalg.

»Ikke en kvinde, men en mor. Hun fodrer dig, underviser dig, beskytter dig, tager sig af dig. Vi har haft 240 år med fædre. Skaldede, fede fædre, alle mulige slags fædre. Og de er ok, jeg er selv far. En god far kan give et barn 40 procent af det, barnet har behov for. Men enhver mor, selv én, der ikke engang prøver, giver 200 procent.«

Hillary Clinton er klog, fortsatte Louis C.K., hun rejser sig altid op igen trods utallige tæsk, og så er hun det voksne valg.

Men hvad vil det betyde, når Hillary Clinton – politiker, kvinde, demokrat, tidligere senator, førstedame og udenrigsminister, mor og menneske – bliver valgt som USA’s første kvindelige præsident – som landets førstemoder?

Det er umuligt at sige, men der er hjælp at hente i den amerikanske populærkultur, ikke mindst tv-serierne, hvor man gerne placerer kvinder på betydningsfulde politiske poster, ja, sågar i Det Hvide Hus.

Det er dog ikke alle serierne, der er lige opmuntrende.

1. Den bekymrende

Veep er slang for vicepræsident i USA, og i HBO-serien af samme navn bliver Selina Meyer (en forrygende morsom Julia Louis-Dreyfus) som kvindelig vicepræsident kørt ud på et sidespor af præsidenten.

Her prøver hun sammen med sin temmelig uduelige stab at styre dagsordenen og drible mellem senatorer, medier og drømmen om det ovale værelse – hvor hun utroligt nok ender i en af de seneste sæsoner, selv om det er svært at greje, hvad hun egentlig står for.

Ifølge Zetland har en tidligere rådgiver for Obama udnævnt Veep til den mest autentiske serie om amerikansk politik overhovedet, hvilket er en smule bekymrende – de mange upassende jokes, inkompetencen og absurditeterne taget i betragtning.

Men så slemt kan det da umuligt blive under Hillary, eller kan det!? Bag Veep står briten Armando Ianucci, der satiriserede over britisk politik i The Thick of It, og man må sige, at han har et skarpt øje for al den bullshit, nepotisme og mere eller mindre hellige alliancer, der synes at udgøre moderne politik.

2. Den satiriske

Som en såkaldt mockumentary i stil med Ricky Gervais’ The Office skaber Parks and Recreation et på én gang absurd og jordnært univers centreret omkring Leslie Knope (Amy Poehler), en overentusiastisk, kommunal embedskvinde.

Som leder af park- og vejafdelingen i lille Pawnee, en fiktiv by i Indiana, kæmper Leslie utrætteligt for at tæske de luddovne kolleger og medarbejdere rundt til vielser af homoseksuelle pingviner og for sin store drøm om at få opført en ny, flot park i Pawnee.

Inderst inde kan hun godt se sig selv som præsident, men der er langt fra Det Hvide hus til bureakratisk lokalpolitik med finanskrise, overforbrug, vanskelige borgere og ophedede diskussioner om den politisk ukorrekte kunst af indfødte amerikanere, der hænger i Pawnees officielle bygninger.

3. Den brutale

Det er godt nok Francis Underwood (Kevin Spacey), der er USA’s præsident i House of Cards, men lige bag ham – ja, faktisk ved siden af ham – står en stærk kvinde, nemlig hans kone, Claire (Robin Wright).

Og hvem vil ikke gerne se hende tage over for Francis? Hun er lige så iskold, benhård og begavet som han, og hun er træt af at stå i skyggen af sin mere og mere magtfuldkomne mand.

Ifølge Guardian mener Ruslands præsident, Putin, at House of Cards tegner et korrekt billede af amerikansk politik, så vi andre kan ligeså godt tage hans briller på og følge nøje med i, hvad House of Cards ellers fortæller os om ’den typiske amerikanske politiker’ og en hverdag bestående af løgn, bedrag og mord på allerhøjeste plan. Det er i øvrigt værd at bemærke, at Francis og Claire Underwood ingen børn har.

4. Den opmuntrende

Madam Secretary handler især om en kvindelig, amerikansk udenrigsminister, Elizabeth McCord (Téa Leoni), og hendes kamp for at holde balancen mellem et krævende arbejde og et privatliv med mand og tre børn.

Det er selvfølgelig ikke spor nemt, men den Mellemøst- og sprogkyndige McCord, der er tidligere CIA-analytiker og professor i statskundskab, gør, hvad hun kan, og det er en selvfølgelig en hel del; både i forhold til USA’s sjældent komplicerede udenrigspolitik og sine børn, der ikke altid opfører sig, som hun eller hendes lige så veluddannede, intelligente mand ønsker det.

Den dygtige og sympatiske McCord-figur, der har et velfungerende moralsk og menneskeligt kompas, kunne godt være baseret på USA’s første kvindelige udenrigsminister, Madeleine Albright – hun har endda skrevet erindringer med samme titel – og måske også på Hillary Clinton, der bestred posten under Obama, inden hun stillede op til præsidentvalget.

5. Den håbefulde

I den kortlivede Commander in Chief spiller Geena Davis vicepræsident Mackenzie Allen, der bliver en af populærkulturens få kvindelige amerikanske præsidenter, da præsidenten pludseligt dør af en hjerneblødning.

Madam Secretarys Elizabeth McCord blev i øvrigt også kun udenrigsminister, fordi den forrige udenrigsminister styrtede ned med et fly, og ligesom den serie fokuserer Commander in Chief på en kvindelig toppolitikers vanskeligheder med at få arbejdsliv og privatliv til at balancere på tilfredsstillende vis.

Det er sjældent det, tv-serierne med mandlige toppolitikere og præsidenter drejer sig om – og mændene bliver som regel også valgt til deres embeder.

Commander in Chief holdt ikke så længe – blot en enkelt sæson – men den uafhængige Allen, der stillede op sammen med republikanerne, gjorde en glimrende figur i dobbeltrollen som menneske og politiker.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
  • Søren Kristensen
ulrik mortensen og Søren Kristensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus E. Petersen

Mit gæt er at Hillary vil sælge ud til højestbydende mens Trump vil bruge de første 3 år på at forstå at en stat som USA består af millioner af parasitter som alle vil kæmpe for at holde snablen i statskassen, noget som Hillary er helt klar på.
For at citere Al Bundy "Im an american. Im sorry!" så er det nok følelsen hos rigtig mange USA'nere, på begge sider efter valget.

ulrik mortensen

Også film (som kvindelige rolle modeller), ikke kun tv-serier. Husker tydeligt første gang jeg så en kvindelig amerikansk præsident på film. Det var i filmperlen "Les Patterson Saves the World" fra 1987 med den australske skuespiller Barry Humphries, (præsident ca. 40 sek. inden i videoen her) ;-) https://www.youtube.com/watch?v=coDpxhAXONI

Et oplagt emne for enhver mandschauvinist med selvrespekten i behold og en glubende interesse i at få et solidt tag i det 'Det Ovale Kontor', lissom Mr. Pussy Hentehår ... ;-)

Grethe Preisler

Oh, say can you see
by the dawns early light
what so proudly we hailed?

Så er bunden vist nået for, hvem der kan blive folkevalgt præsident i God's own country United Bluff. Herfra kan det kun gå én vej med realiseringen af The American Dream - opad.