Læsetid: 7 min.

Verdens fabrik er ved at blive fuldautomatisk

Næste år vil Kina være det land i verden, der har installeret flest industrirobotter. Kinas fagbevægelse kæmper for at følge med udviklingen og opkvalificere den ufaglærte del af arbejdsstyrken, der skal være klar til nye job i serviceindustrien
Massearbejdsløshed er næsten uundgåelig i Kina, når robotterne for alvor indtager fabrikkerne. Flere instanser forsøger imidlertid at håndtere udviklingen gennem efteruddannelse af millioner af arbejdere. Foto: STR/AP/Polfoto

Massearbejdsløshed er næsten uundgåelig i Kina, når robotterne for alvor indtager fabrikkerne. Flere instanser forsøger imidlertid at håndtere udviklingen gennem efteruddannelse af millioner af arbejdere. Foto: STR/AP/Polfoto

18. november 2016

Kina ønsker at ryste sig fri af rollen som verdens fabrik for billigt skrammel og i stedet satse på serviceindustrien og produktion af højteknologi. Ikke mindst det sidste kræver automatisering, og det har sat gang i den kinesiske efterspørgsel efter robotteknologi.

Tidligere i år erstattede den taiwanesiske virksomhed Foxconn, der blandt andet producerer mobiltelefoner for Apple, omkring 60.000 arbejdere med robotter på sine 12 fabrikker i Kina, skriver BBC.

Hver fjerde af de industrielle robotter, der blev solgt i 2014, blev købt af fabrikker i Kina. Det svarer til, at kinesisk industri årligt aftager 56.000 ud af 227.000 robotter på verdensplan.

Sidste år iværksatte lokalregeringen i Kinas største produktionsområde i den sydlige Guangdong-provins et subsidieprogram for køb af robotter på 2.000 af provinsens største fabrikker. Det officielle mål i provinsen er at have automatiseret 80 procent af provinsens fabrikker inden 2020.

Arbejdsløshed og nye muligheder

Mens Kina endnu er kendt som verdens fabrik, så kan kinesiske jobs ved samlebåndene vise sig at forsvinde hurtigere, end de gør i USA, forudså Martin Ford, forfatter til Rise of the Robots: Technology and the Threat of a Jobless Future, i en analyse i The New York Times sidste år.

Mellem 1995 og 2002 forsvandt omkring 16 millioner fabriksjobs i Kina.

Landet mangler dog et pålideligt system til at registrere arbejdsløshedstallet. De officielle tal fra Kinas Nationale Statistikbureau har i de sidste fem år ligget på omkring fire procent.

Det tal omfatter kun arbejdere med bopælsregistrering i byerne og ser bort fra landbefolkningen, migrantarbejdere og udlændinge samt arbejdere på deltid eller i usikre ansættelser.

Et studie fra Southwestern University of Finance and Economics i Chengdu anslog i 2012, at arbejdsløsheden dengang lå på omkring otte procent. I betragtning af de lavere kinesiske væksttal og den faldende efterspørgsel i udlandet er arbejdsløsheden formentlig steget siden.

Ifølge Kinas Nationale Statistikbureau var der 277,5 millioner migrantarbejdere i Kinas byer i 2015. Tilsammen udgør de 36 procent af Kinas arbejdsstyrke på 770 millioner mennesker, og det er især dem, der bemander de jobs, som er i færd med at blive automatiseret.

Det, der fremstår som fornuftige langsigtede beslutninger for omstillingen af Kinas økonomi, kan altså få direkte konsekvenser for arbejderne ved samlebåndene, der må rejse hjem til landsbyen eller prøve lykken i serviceindustrien, siger Anita Chan, der er gæsteforsker ved Coral Bell School of Asia Pacific Affairs i Australien. Hun har i flere år forsket i udviklingen i arbejdsforholdene i både Kina og Vietnam.

Fabrikkernes kapløb om at producere billigst muligt har kastet ufaglærte arbejdere ud i en evig kamp om at få en løn, de kan leve af, og for ikke at miste deres job, siger Anita Chan:

»Robotter kommer til at overtage jobs i produktionsindustrien. Opkvalificering og efteruddannelse kan kun give jobs til nogle få.«

Kina har længe haft problemer med at skabe jobs til den veluddannede del af arbejdsstyrken.

Hvert år kommer omkring syv millioner dimittender fra Kinas universiteter ud på arbejdsmarkedet. Det er mere end syv gange så mange som for 15 år siden. Arbejdsløsheden blandt de 16- til 25-årige med en videregående uddannelse var 5,6 procent i første kvartal af 2015, skriver Bloomberg, der henviser til kinesiske tal.

Det reelle tal kan være langt højere.

Martin Ford spår i sin bog, der i år udkom på dansk under titlen Robotterne kommer, at kunstig intelligens verden over vil accelerere automatiseringen i en grad, hvor vi ikke kan nå at skabe nye jobs. Og med en stor industri under voldsom forandring af robotteknologien ligger det lige for, at Kina er i farezonen for den massearbejdsløshed, Martin Ford ser som en næsten uundgåelig konsekvens.

Udsigterne til afskedigelser i produktionsindustrien bliver dog indtil videre taget med et gran salt i kinesiske medier, der i stedet skriver positivt om introduktionen af den nye teknologi. Robotterne er med til at skabe nye jobmuligheder, lyder argumentet ifølge det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Serviceindustrien voksede med 8,3 procent sidste år og bidrog for første gang med lidt over halvdelen af bruttonationalproduktet, eller 50,5 procent, ifølge Kinas Nationale Statistikbureau. I 2012 arbejdede 36 procent af arbejdsstyrken i servicesektoren mod 27,5 procent i 2000, skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Udviklingen i serviceindustrien er ofte det argument, Kina selv bruger til at afvise frygten for, at Kinas økonomiske omstilling kommer til at koste arbejdspladser.

Så længe Kinas økonomi fortsat præsterer pæne væksttal, tager robotterne ikke brødet ud af munden på Kinas ufaglærte arbejdere, men spørgsmålet er, hvor længe det fortsætter, siger Meng Quan fra Capital University of Economics and Business. Han forsker i forebryggelse af arbejdsstridigheder og fagforeningsreformer i Kina.

»Det er ikke naturgivent, at en arbejder bare kan flyttes fra at lave samlebåndsarbejde til at yde en service for en kunde. Det kræver efteruddannelse.«

I sin forskning i forebyggelse af arbejdskonflikter og fagforeningsreformer i Kina har han observeret, at de nye jobtyper på fabrikker med robotter i det store vækstcenter i Guangdong-provinsen ofte kræver teknisk viden:

»Det er primært unge med mere end ni års uddannelse, der har mulighed for at blive i job, mens ældre migrantarbejdere må søge andre steder hen, åbne en lille forretning eller rejse hjem til landsbyen.«

Efteruddannelse i Kina

Introduktionen af ny teknologi har endnu ikke været en direkte årsag til lokale strejker, siger Keegan Elmer fra China Labour Bulletin i Hong Kong, der peger på, at strejker i Kina fortsat primært omhandler overtrædelser af arbejdernes elementære rettigheder, som manglende udbetaling af løn eller kompensation.

China Labour Bulletin følger udviklingen i arbejdstagerrettigheder tæt og registrerer blandt andet antallet af arbejdsnedlæggelser i Kina.

For at gøre Kinas ufaglærte arbejdere parat til nye jobs i serviceindustrien bliver de tilbudt kurser i forretningsførelse, regnskab, elinstallation og bygningsvedligeholdelse, fortæller en lokal fagforening til Information.

Opkvalificering af arbejdsstyrken står højt på centralregeringens dagsorden. Ufaglærte arbejdere skal lære »Tekniske færdigheder«, »professionel kvalitet« og »entreprenørskab« hedder det i de officielle kinesiske planer for opkvalificering fra det kinesiske Undervisningsministerium, Kinas Ministerium for Beskæftigelse og Social Sikkerhed samt fra Kinas nationale paraplyorganisation for alle Kinas fagforeninger, All-China Federation of Trade Unions.

Den lokale afdeling af Kinas fagforening i Guangdong-provinsen lægger stor vægt på efteruddannelse, skriver Kinas Undervisningsministerium i maj i år.

Under kursusslogannet »Drømmekompetencer« har Guangdong-provinsen siden 2013 hvert år brugt mere end 10 millioner kroner på efteruddannelse. Forbedrede kompetencer er i de sidste tre år kommet mere end 43.000 mennesker til gode. Til sammenligning bor der omkring 104 millioner i provinsen.

Den lokale afdeling af den statsanerkendte fagforening i Shenzhens Baoan-distrikt oplyser til Information, at de allerede i flere år har tilbudt efteruddannelseskurser til arbejdere i området, fortæller en medarbejder, der ikke ønsker at oplyse sit navn:

»Kurserne er populære, og vi koordinerer med fagforeningsrepræsentanterne i virksomhederne. Vi håber på at kunne hjælpe ufaglærte arbejdere med at finde andre jobmuligheder.«

Hvor mange der deltager i kurserne, vil han ikke oplyse, men kurserne er gratis for fagforeningsmedlemmer og ligger som regel efter arbejdstid.

Korruption og mistillid

Intentionerne er gode, men fagforeningernes efteruddannelsestilbud lever ikke altid op til de flotte slogans, fortæller Meng Quan. Han peger også på, at korruption hele vejen ned igennem Kinas administrative system er en stor udfordring for fagforeningerne.

I sin forskning har Meng Quan blandt andet observeret eksempler på, at den lokale fagforening har ansat en underviser, der var i familie med en af de lokale politiske ledere.

»Vi undrede os over, hvorfor arbejderne blev tilbudt et kursus i dekoration, og fandt ud af, at underviseren var i familie med en lokal kadre. Det er tegn på, at pengene nogle steder bliver brugt skødesløst. For arbejderne betyder det, at de ikke nødvendigvis bliver tilbudt kurser, som rent faktisk kan hjælpe dem til at øge deres jobmuligheder.«

De fleste arbejdere kender desuden ofte ikke mulighederne for at søge efteruddannelseskurser hos fagforeningerne, fortæller Meng Quan.

All-China Federation of Trade Unions har lokale afdelinger på alle niveauer af det administrative system samt repræsentanter hos virksomhederne.

Trods sin tilstedeværelse på græsrodsniveau bliver den officielle fagbevægelse imidlertid ofte kritiseret for ikke at repræsentere arbejdernes interesser i forbindelse med massefyringer eller sager om kompensation. I stedet søger arbejdere til lokale ngo’er for at få hjælp, forklarer Meng Quan.

Mange kinesiske arbejdere kender deres ret til kompensation i forbindelse med afskedigelser. Det skyldes blandt andet, at Kina i forbindelse med udarbejdelsen af dets arbejdskontraktlov i 2007 valgte at have en åben proces, hvor udkastet til loven blev lagt frem og diskuteret offentligt.

»Ngo’erne går ofte længere for at hjælpe arbejdere, der kommer i klemme, end den lokale fagforening ville gøre. Derfor er arbejdere begyndt at gå direkte til ngo’erne hvis de har problemer,« siger Meng Quan og fortsætter:

»Det udfordrer Kinas nationale fagbevægelses eksistensberettigelse. Og det er de bevidste om. I de seneste år har vi set eksempler på fagforeninger, der gør mere for at beskytte arbejdernes rettigheder og udbyde efteruddannelseskurser, der kan give arbejderne bedre jobmuligheder.«

Kammerat AI

Kunstig intelligens kan effektivisere den menneskelige formåen, hæve vores levestandard, udrydde fattigdom og føre til kuren mod kræft. Sådan lyder bare nogle få af de forhåbninger, som knyttes til den revolution, der for øjeblikket foregår indenfor kunstig intelligens.

Modsat frygter kritikere, at udviklingen kan komme ud af kontrol – at vi mister arbejdspladser, autonomi og nærvær. Vi har stadig en mulighed og et ansvar for, hvordan vi udvikler den, hvad vi bruger den til og i hvor høj grad vi inddrager menneskelige vurderinger inden der tages vigtige beslutninger. Det kræver, at vi forstår teknologien og forstår at bruge den.

Læs med i Informations særtillæg om kunstig intelligens.

Andre artikler i dette tillæg

  • Guide: Seks robotter du skal kende

    18. november 2016
    Fremtiden er her! Mød blandt andet pizzarobotten Zume, Jeopardy-mesteren Watson og den yndefylde, livagtige Sophia der alle sætter nye standarder for udviklingen af kunstig intelligens
  • ’Vi er jo stadig nybegyndere’

    18. november 2016
    Kunstig intelligens kan styrke socialrådgiverne, hvis fokus er kvalitet snarere end effektivisering, mener formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbritt Berlau
  • ’Jeg fucking hader feminister, og de burde alle dø og brænde i helvede’

    18. november 2016
    Microsofts racistiske, homofobiske, misogyne, Trump-elskende, holocaustbenægtende, Hitlerglade chatbot Tay blev udskreget som en fiasko, men det kommer an på, hvordan man spørger. Måske er det nærmere en tragikomisk lektie i kunstig intelligens og en påmindelse om, at vi skal lære at leve med robotter, der kan fejle
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu