Læsetid: 1 min.

Angående Seeberg

Angående Seeberg

Polfoto

10. december 2016

Vi optrykker i dag den gymnasiestil om Adolf Hitler, som den unge Peter Seeberg skrev i 1942 eller ’43. I stilen udtrykker Seeberg både gru over Hitlers brutalitet og en fascination af hans evne til at bevæge.  Han skriver både om Hitlers dæmoni og hans genialitet. Det gør vi ikke for sensationens skyld eller for  at antyde, at en ung mands sværmerier for et bestemt sæt af tanker, filosofiske og litterære, på nogen måde kan kaldes nazistisk. Det kan de heller ikke.

Vi gør det, fordi gymnasiestilen er med til at kaste et nyt lys over den nybagte students kontroversielle beslutning om frivilligt at rejse til Berlin i sommeren 1943 som tysklandsarbejder.

Og vi gør det, fordi stilen sammen med øvrigt materiale fra forfatterens arkiv af utrykte manuskripter får justeret på det hidtidige billede af et stort dansk forfatterskab.

Æren for de nye indsigter tilfalder litteraturforskeren Anders Juhl Rasmussen, som vi også interviewer i dagens tillæg. Han har efter studier i arkivmaterialet på Hald Hovedgaard ved Viborg fundet frem til de filosofiske og litterære inspirationskilder for den unge Seeberg og hans senere  prosaværker. En uvurderlig indsigt for at forstå den sande betydning af Seebergs interesse for det små og enkle, for det tilsyneladende perifere og historiens bipersoner, som er en tydeligt signatur for Seebergs litteratur.

Anders Juhl Rasmussens fund giver et enestående indblik i et forfatterskab og ikke mindst dets modsætningsfyldte tilblivelse. Seebergs ungdommelige sværmerier og dobbelttydige fascination af Hitler gør ikke hans forfatterskab mindre; tværtimod kan de siges også at være en forudsætning for den udvikling, han efterfølgende gennemgår. I hvert fald skal den del af hans historie ikke forties af frygt for at skandalisere ham eller ødeægge hans gode ry og rygte.

Og Seeberg selv, han sørgede for, at alt kom med i arkivet, og at det var åbent for alle.

Marianne Juhl overvejer at dukke op, hvis Anders Juhl Rasmussen skal forsvare sin afhandling om Seeberg. ’Det kunne jeg godt tænke mig. Teoretisk set ville det være rigtigt at gøre det,’ siger hun, med henvisning til at hun er uenig i Anders Juhl Rasmussens udlægning af Seebergs tidlige forfatterskab.
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Man finder ikke Peter Seebergs stil på information.dk, men i papirudgaven er den optrykt i Litteratur på side 13.

Hvad mon lærerens kommentar var til stilen?

Det er ganske naturligt, at mange af de unge mennesker, der levede i mellemkrigstiden havde et behov for at prøve at finde ud af, hvad der rørte sig dernede sydpå …

Selv Frode Jakobsen, der senere kom til at blive personligt berørt af alt dette og bekæmpede nazismen med livet som indsats, havde også beskæftiget sig med Nietzsche i sin specialopave fra 1937 med titlen: Nietzsches Kamp med den kristelige Moral - hvor han i forordet skrev: -

”Det er ikke muligt at fortstaa det moderne Tyskland uden at kende Nietzsche. Det er ikke engang muligt at forstaa den verden, vi selv lever i.”

Men det gør forhåbentlig ikke Frode Jakobsen til nazistsympatisør …