Interview
Læsetid: 2 min.

Arbejdspladsen: Karl-Emil Heiberg

Hvordan indretter forfatterne sig, når de skriver? Hvilke genstande omgiver de sig med, og hvordan ser der i det hele taget ud, der hvor værkerne skrives? Hver uge viser vi en dansk forfatters skrivebord
Hvordan indretter forfatterne sig, når de skriver? Hvilke genstande omgiver de sig med, og hvordan ser der i det hele taget ud, der hvor værkerne skrives? Hver uge viser vi en dansk forfatters skrivebord

Sille Veilmark

Kultur
10. december 2016

Skrivebord

Det er oprindeligt en del af et scenegulv fra et skoleteater. Der er en udskæring, hvor sufflørkassen har siddet. Nedenunder kan man se, at der er skrevet med blyant, hvilke forestillinger, der er blevet spillet, f.eks. Tryllefløjten 1961. At tænke sig at skoleelever har brugt det til at opføre teater, og at der har siddet en med hovedet stikkende sådan halvt op af den udskæring, det synes jeg er ret morsomt. Og så er det et godt, stort bord, som hele familien bruger til mange ting.

Billeder

Det billede, der hænger til højre, har min far malet, de to andre er af Tove Jansson, som vi er store fans af herhjemme, og som jeg har læst i min barndom. Jeg er specielt glad for Mumi-bøgerne. Hun kan noget særligt, der er sådan en magi i det nære og i de små ting, som jeg synes korresponderer rigtig godt med min egen skrift. Hun tillægger de små ting værdi, det er jeg meget glad for, og det arbejder jeg aktivt med. Og så er hun en dygtig illustrator.

Lampe

Jeg arbejder som smed, og en gang imellem får jeg lidt tid og lidt stumper tilovers. Så kan jeg godt gå og rode med nogle småting på værkstedet. Lampen har jeg lavet af nogle af de ting, jeg arbejder med til hverdag. Den er lavet af en stump af en bordplade og et bordben. Jeg har også arbejdet med at lave skulpturer. Jeg har altid været glad for at bruge hænderne, og jeg har fra starten valgt at adskille mit arbejde med at skrive fra det at skulle tjene penge.

Raritetskabinet

Jeg bruger det som et skiftende udstillingsrum, hvor jeg kan arrangere små udstillinger sammen med mine børn. Vi kan godt lide at gå og finde de her små ting, som man kan stille op og gå og kigge på og så på et tidspunkt skifte ud. Lige nu er der ting, der på en måde knytter an til den bog, jeg lige har arbejdet med. Der ligger blandt andet to små forstenede søpindsvin, nogle knogler, en lille gul æske med min ældste søns to første mælketænder, en piratlegomand og en bille.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her