Interview
Læsetid: 2 min.

Arbejdspladsen: Kim Blæsbjerg

Hvordan indretter forfatterne sig, når de skriver? Hvilke genstande omgiver de sig med, og hvordan ser der i det hele taget ud, der hvor værkerne skrives? Hver uge viser vi en dansk forfatters skrivebord
Hvordan indretter forfatterne sig, når de skriver? Hvilke genstande omgiver de sig med, og hvordan ser der i det hele taget ud, der hvor værkerne skrives? Hver uge viser vi en dansk forfatters skrivebord
Kultur
3. december 2016

Bogstabel

Mens jeg skriver, kommer der ofte spørgsmål op. Det kan være noget med en kapitelafslutning, en overgang, eller hvordan man får inkorporeret noget research i handlingen. Så kommer jeg i tanke om nogle bøger og bliver nysgerrig efter, hvordan den forfatter har løst det problem. Så jeg finder bogen frem og ser, om der er noget, jeg kan lade mig inspirere af. Stablen vokser stille og roligt, og når den bliver lidt for høj og vakkelvorn, sætter jeg bøgerne på plads igen og begynder forfra.

Tastaturbørste

Jeg har fået den af min kone i julegave, lidt som en vittighed. Den roman jeg er i gang med, er en kæmpe roman i tre bind, der bl.a. er inspireret af Thomas Manns Buddenbrooks. Samtidig har jeg sådan et sort tastatur, der har det med at samle støv. Så min kone kom hjem med denne her børste og sagde, at den sikrer, at jeg ikke kommer til at skrive for støvet. Nu kan jeg konstatere, at jeg faktisk bruger den rigtig tit, fordi mit tastatur støver til, så den er fin og praktisk.

Papirlapper

Jeg har lært fra Hemingway, at man skal satse på virkelig at være til stede, når man skriver. Til gengæld når man så rejser sig fra skrivebordet, skal man ud i livet og glemme alt om skrivningen. Jeg synes, det er et godt udgangspunkt, som jeg gerne vil efterleve, men i praksis er det svært. Jeg synes tit, at der myldrer en masse idéer frem om aftenen, når jeg har slukket computeren. Så må jeg notere det ned på nogle små papirlapper, som så skal integreres i romanen senere.

Lommeregner

En lommeregner forbinder man normalt ikke med kunstnerisk virksomhed. Men den har vist sig at være nyttig i arbejdet med den roman, jeg skriver, som bliver på ca. 1.500 sider og har mange karakterer. Jeg bruger den til at strukturere stoffet og få flettet de forskellige personers historier sammen, så det virker logisk, når man læser det. Hvis jeg ikke havde lommeregneren, ville det være sværere at styre, og der ville være en risiko for, at jeg glemte nogle personer undervejs, så det er en hjælp.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Det med lommeregneren er interessant. Kan Information ikke bede Kim Blæsbjerg uddybe?