Læsetid 12 min.

Dansk film er i krise – ligger redningen på Fyn?

En kriseramt film- og tv-branche søger mod Fyn, hvor hele 10 filmprojekter er blevet optaget i 2016 takket være økonomiske indsprøjtninger fra fonden FilmFyn. De regionale filmfonde skaber arbejdspladser og styrker den nationale sammenhængskraft, lyder argumentet. Der er bare lige ét krav ...
Rasmus Botoft og en flok andre danske skuespillere under optagelserne til den kommende tv-serie ’Radio Mercur’, der foregår i 1950’ernes København – men optages på Sydfyn.

Rasmus Botoft og en flok andre danske skuespillere under optagelserne til den kommende tv-serie ’Radio Mercur’, der foregår i 1950’ernes København – men optages på Sydfyn.

Nils Lund Pedersen
9. december 2016

»Hvis du kommer tættere på, så stikker jeg dig en plade!« siger Rasmus Botoft og vifter med stakken af lp’er, han har gemt under tweedjakken. I baggrunden slår vintersolen smut over Svendborgsund og ind gennem vinduerne på Kogtved Søfartsskole, som er ombygget til at ligne kontorlokaler i København anno 1958.

Hvilket vil sige, at farveskalaen spænder fra brunt og helt til beige, mens røgmaskinen pulserer i Mad Men-tempo, og hvis væggene kunne synge, ville de lyde som Otto Brandenburg.

I 10 år har manuskriptforfatter Adam Price forsøgt at stable fortællingen om Danmarks første kommercielle radio på benene, men periodedramaer koster kassen. Når det første af 10 afsnit om Mercur nu endelig får premiere til marts på TV 2 Charlie, skyldes det, at fonden FilmFyn har finansieret 4 mio. kr. af det samlede budget.

Derfor er situationen også lidt spøjs. Den rigtige Radio Mercur sendte sine illegale, ungdomsrebelske toner fra en båd i Øresund – men FilmFyn har krævet, at optagelserne skulle flyttes ud af København og til Svendborg. Derfor må Gantzler, Neel Rønholt og resten af filmholdet lade, som om de befinder sig i hovedstaden. Naboøen Tåsinge på den anden side af sundet skal i tv-serien forestille Sverige, hvilket mange svendborgensere synes er ret morsomt.

Cremen af Københavns skuespillermiljø rejser i disse år til Sydfyn for at lave film og fjernsyn. Flere end 70 filmproduktioner er det blevet til siden 2003. Alene i år er 10 produktioner afviklet helt eller delvist på Fyn, herunder store satsninger som Nikolaj Scherfigs DR-julekalender Den anden verden, tredje sæson af Arvingerne og filmen Dan-Dreams med Casper Christensen og Frank Hvam.

Det er FilmFyns fortjeneste. Fondens otte medlemskommuner finansierer gildet ved at pålægge borgerne en årlig filmskat på 45 kroner pr. næse. Som modydelse skal filmkunsten skabe lokale arbejdspladser, styrke lokalpatriotismen og promovere Fyn udadtil, fortæller FilmFyns direktør Bo Damgaard:

»Vi drømmer jo om et Strisser på Samsø-øjeblik – en film eller serie, der sætter Fyn på landkortet. Men det er en helhedsvurdering, når vi overvejer at finansiere en film. Hvordan er den visuelle identitet? Har den kunstnerisk værdi for Fyn? Er der fynsk arbejdskraft, der kan bruges?«

Dansk film på støtten

Der er brug for FilmFyns støttekroner i disse tider, hvor dansk filmproduktion er mere end almindeligt meget på røven. På to år er overskuddet hos landets 25 største filmproducenter faldet med 80 procent – fra 86.879 mio. kr. i 2012 til 17.293 mio. kr. i 2014, viser en analyse fra Deloitte, der blev offentliggjort tidligere i år. I biograferne er markedsandelen for danske film på ét år faldet fra 35 til 26 procent, og halvdelen af de danske film, der har haft premiere i 2016, har trukket færre end 10.000 i biografen, det dårligste resultat i 16 år.

En positiv nyhed er den støt stigende eksport af danske film og tv-serier til udlandet – men til gengæld er bunden faldet ud af det fysiske salg af dvd’er og bluray-film. På bare et år, fra 2014 til 2015, faldt danskernes køb af dvd’er med en million eksemplarer ifølge Foreningen af Danske Videodistributører, svarende til 19 procent af det samlede salg. En negativ udvikling, som forventes at fortsætte i 2016, vurderer Kim Pedersen, formand i brancheforeningen Danske Biografer:

»For få år siden betalte forbrugerne 179 kr. for én dvd-film, mens de i dag betaler 89 kr. om måneden for 5.000 film på Netflix. Det er svært for filmbranchen at konkurrere med ’kvit og frit og ubegrænset adgang’. Konsekvensen er, at de danske producenter er i svære økonomiske problemer, fordi de digitale tjenester har slagtet de fysiske medier.«

De faldende indtægter betyder, at finansiering fra andre kilder, såsom de regionale filmfonde, er blevet vigtigere end nogensinde. I Danmark eksisterer foruden FilmFyn også Den Vestdanske Filmpulje, som er en sammenslutning af ni jyske kommuner, samt Copenhagen Film Fund, der fokuserer på at tiltrække internationale produktioner til Danmark.

I det nuværende filmmarked kan det være afgørende for, om et projekt bliver realiseret eller ej, at en regionalfond som FilmFyn tilbyder at dække 10-15 procent af omkostningerne. Det forklarer Stine Meldgaard, der som producer for SAM Productions har stået for at lægge budgettet for Mercur.

»Det har altid været et økonomisk puslespil at få danske produktioner til at lykkes, men i disse år er det kun blevet sværere. Jeg er bange for at lyde, som om jeg sidder og piver, for det gør jeg virkelig ikke. Men sådan er vilkårene for alle, der vil lave dansk film og tv,« siger hun.

Mads Mikkelsen lavede en 'Hollywood-flise' i november foran HELIOS-biografen i Faaborg. Det skete for at fejre FilmFyns første store succes, De Grønne Slagtere fra 2003.

FilmFyn/AlexTran

Ne’e på den båå’ der

Mercur er finansieret – fortæller Meldgaard – med et kludetæppe af støttemidler. Foruden 10 mio. kr. fra Det Danske Filminstitut, samt penge fra TV 2/Danmark, TV 2 Charlie og et par private investorer, dækker FilmFyn omtrent 15 procent af budgettet. Som modydelse er stort set hele Mercur optaget i Svendborg for at leve op til FilmFyns grundkrav om, at enhver produktion skal lægge to kroner på Fyn for hver krone, filmen modtager i støtte.

Meldgaard afleverer løbende regnskaber til FilmFyn, som dokumenterer, hvordan pengene er Fyn Spent, som producerne og FilmFyn kalder det. Dermed er filmfonden indirekte kommunalstøtte til særligt hotel- og restaurationsbranchen. Mercur-holdet har således været indlogeret på Hotel Ærø siden august måned, bortset fra en periode i september, hvor der udbrød filmkrig om værelserne, eftersom skuespillerne fra Arvingerne også ville bo på det lille gule hotel.

»Cateringbranchen nyder godt af os,« siger skuespiller Peter Gantzler i en pause fra optagelserne på Kogtved Søfartsskole. »Gå ned og spørg sushiforretningen, om de har opdaget, at der er 30 københavnere på besøg lige for tiden.«

Som led i aftalen med FilmFyn afholdes premieren på Mercur og løbende pressearrangementer også på øen. Endelig har FilmFyn fået ret til at promovere skibet Caroline S, hvor Mercur har optaget et par scener, i håb om at skabe filmturisme nede ved havnen.

»Det synes jeg er helt rimelige krav, mod at vi får lov til at lave den tv-serie, vi drømmer om. Men havde det været Film Skåne, der havde lagt pengene, havde vi selvfølgelig optaget Mercur i Sverige,« forklarer Stine Meldgaard.

Hov, der var en svensker!

Tjeneren på café Børsen i Svendborg er nervøs. Kaffekopperne klirrer mod understellet, da hun med rystende hånd stiller dem på bordet foran Neel Rønholt og undertegnede.

Hun er lige kommet ind ad døren fra en forgæves julegavejagt i gågaden – »butikkerne lukker for tidligt, vi har jo ret lange optagedage«. Men ellers har hun nydt de sidste fire måneders optagelser af Mercur i Svendborg.

»Jeg har været skuespiller i 15 år, men de sidste to år har jeg været på Fyn to gange for at filme. Vi joker med det i faget, sådan ’nårh, skal du nu til Fyn igen?’. Jeg mærker en klar ændring fra dengang, jeg startede, hvor vi optog alt ude hos Zentropa eller i et studie på Valby Bakke,« siger Neel Rønholt.

Hun er glad for at kunne bidrage til den regionale økonomi og kulturproduktion i en tid, hvor mange frygter, at Danmark er ved at knække over i to dele: København og alt det andet. Hun ser det som win-win, når FilmFyn til gengæld medfinansierer dansk filmkunst i en svær tid.

Konkurrencen fra udlandet er dog hård. Med et budget på 16,5 mio. kr. i 2016 er FilmFyn en af de mindre spillere i Europa, hvor der i dag eksisterer omtrent 70 regionale filmstøttepuljer.

I Skandinavien er den største aktør Film i Väst, der har til opgave at »tiltrække og udvikle filmkunsten i Västra Götalands amt« med et årligt budget på omtrent 90 mio. danske kr. For at støtte en film kræver Film i Väst, at dele af produktionen lægges i Västra Götaland, samt at filmholdet delvist skal være ansatte, der til daglig bor i det svenske amt.

På sigt kan det godt bekymre Neel Rønholt, om de forskellige krav, der følger med regionalfondenes tilskud, kommer til at gå ud over den kunstneriske proces.

»Der har da været gange, hvor jeg har tænkt, hvorfor der pludselig skulle være en svensk skuespiller med i hver eneste danske film. Der er vildt mange fantastiske skuespillere i Sverige, men det handler også om at finde en balance. Jeg er med på, at når man giver nogen penge, vil man gerne have noget igen – men vi skal huske at bibeholde den kunstneriske frihed inden for de økonomiske rammer,« siger Neel Rønholt.

»Hvis FilmFyn for eksempel havde krævet, at Mercur skulle skrives om, så filmen foregik i Svendborg, ville det have undermineret hele projektets historiske integritet. Det er et tænkt eksempel, for det har de jo slet ikke gjort – men jeg kan godt blive bekymret for, om de regionale filmfondes krav bliver en kunstnerisk glidebane, hvis ikke vi tænker os om.«

Død over københavneriet

Allerede i dag blander regionale fonde som FilmFyn sig dog indirekte i kunsten, både hvad angår filmenes visuelle identitet og valg af skuespillere – men indimellem også i filmens handling.

Eksempelvis var Susanne Biers film En chance til (2015) med Nicolai Coster-Waldau i hovedrollen oprindeligt tænkt som et Vesterbro-drama. Men på grund af støtte fra FilmFyn blev historien skrevet om til at foregå i provinsen, så filmen kunne optages på Langeland.

Producer Stine Meldgaard kan godt forstå, hvis den slags omskrivninger får nogle til at frygte, at »kapitalen bestemmer over kunsten«. Men personligt bekymrer det hende ikke.

»Jeg er mere fokuseret på, hvad der skal til for at lave filmen. Kunsten er nødt til at flyve frit, men inden for de budgetrammer, den har. Mercur kunne da flyve friere, hvis vi havde 30 mio. kr. mere at lege med – så havde jeg valgt noget andet musik og taget nogle flere klippedage, så serien blev visuelt endnu flottere,« siger Meldgaard.

»Og hvis det er rigtigt, at En chance til var et Vesterbro-drama, der blev til et Fyn-drama ... Ja, så tænker jeg, at det også kunne have været et Aarhus-drama, uden at vide præcist hvad Susanne (Bier, red.) tænkte med historien. Jeg vil endda sige, de her benspænd kan være en god ting. Regionalfondene tvinger alle os i det københavnske filmmiljø til at tænke ud af boksen og lave film, der repræsenterer hele Danmark.«

Flere fonde, tak!

De Regionale Filmfondes evne til at tvinge kunsten ud af storbyen er også en kongstanke for filmproducent Regner Grasten. Han har tidligere været kritisk over for regionalfondene, som han har kaldt »en destruktiv pengemaskine for nogle få selskaber«, der suger penge ud af fynske borgeres lommer og direkte til København.

»Det er en kendt sag i branchen,« skrev han i Filmmagasinet Ekko i 2014, »at det meste udstyr og hold kommer fra København og bliver også her faktureret lokalt for at skabe omsætning. Kun meget sjældent bliver der lavet en film til gavn for lokalområdet.«

En af de »kendte sager« er den om Peter Aalbæk Jensen, der i 2012 blev anklaget for at overfakturere udgifter og kanalisere penge fra FilmFyn til København gennem et skuffeselskab registreret i et fynsk sommerhus. Dermed lignede det, at pengene var Fyn spent. Dansk Filminstitut pudsede en revisor på Zentropa, som dog ikke kunne be- eller afkræfte påstanden, da Zentropas bilagsregnskab var spækket af fejl og mangler.

Siden Regner Grasten kritiserede fondene, har han selv fået FilmFyn-støtte til at realisere filmen En-To-Tre-Nu! (2016), der blev optaget på Svendborg Gymnasium. Han har ændret holdning til de regionale fonde, som han mener er afgørende for at genetablere forbindelsen mellem filmkunsten og det Danmark, der lever uden for København.

»Jeg må sige, jeg er blevet meget klogere, siden jeg skrev det indlæg. Faktisk mener jeg, at den danske filmindustri er død om fem år, hvis ikke vi får øjnene op for, hvad der foregår uden for København,« siger Regner Grasten. Han henviser til animationsskolen i Viborg, samt filmskolerne Super8 i Aarhus og 18Frames på Fyn, der får støtte fra regionalfondene og dermed er med til at udvikle nye talenter til filmbranchen.

»Det eneste problem med regionalstøtten, som jeg ser det, er, at der kun findes to fonde i Danmark til at give den. Det betyder, at hvis jeg vil lave en film uden for København, kan jeg kun lave den på Fyn eller en bestemt bid af Jylland. Jeg kan ikke tage til Nørre Snede og lave en film, selv hvis jeg har den oplagte historie, for filmen ville give gigantunderskud. Simpelthen.«

Slaget om Dybbøl i Tjekkiet

Og måske er tiden knap. Spørgsmålet er, om de danske regionalpuljer kan være et bolværk mod konkurrencen fra udlandet, hvor op mod en tredjedel af danske film optages i disse år. Enten fordi arbejdskraften er billigere, eller fordi deres støtteordninger er langt mere fordelagtige end de danske.

Eksempelvis blev tv-serien 1864 delvist optaget i Tjekkiet, fordi landets kulturministerium refunderer 20 procent af alle udgifter til filmproduktion, forklarer producer Peter Bose fra Miso Film.

»Vi brugte omkring 50 mio. kr. på at filme 1864 i Tjekkiet og fik dermed en skatterabat på 10-12 mio. kr., da vi forlod landet. Flere lande har langt mere aggressive støtteordninger end i Danmark. For eksempel kan du i Belgien og Luxemborg få helt op mod 40 procent af de udgifter, du har i landet, refunderet. Og i Norge har de for nylig etableret en skatteordning som den tjekkiske. Der er en skærpet international konkurrence om at tiltrække filmproduktioner i de her år,« siger han.

Eftersom 1864 blev til på en særbevilling fra Folketinget på 100 mio. kr., var der kritik af, at filmen blev optaget i Tjekkiet og dermed ikke kom danske filmarbejdere tilstrækkeligt til gode. Produktionen var imidlertid så omfattende, at det rent praktisk ville være umuligt at bygge så store scener og ansætte så mange filmfolk i Danmark, forklarer Peter Bose. Miso Film løb også ind i problemer med Norsk Filminstitut, der under optagelserne valgte at trække sin støtte på 2 mio. kr. til 1864, da der ikke var nok nordmænd ansat på settet.

»Det er ikke super nemt at navigere i alle de forskellige krav. Og dér, hvor det kan blive farligt, er, hvis de økonomiske krav tvinger os til at tage beslutninger, der går ud over kvaliteten af de film, vi laver. Vi er nødt til at have respekt for historien, men i lyset af vores finansielle udfordringer i branchen er det en risiko, vi løber med filmfondene,« siger Peter Bose.

Fyn er film

Dansk filmproduktions eksistentielle udfordringer mærker man dog ikke noget til på Fyn. Vintersolen bader Svendborg i lys i disse decemberdage – og det samme gør projektørlamperne og tv-stjernerne.

Ved havnen nede på Hotel Ærø byder direktør Ellen Sandal på kaffe, mens Neel Grønholt står udenfor og taler i telefon. Dagens optagelser er slut, nu skal hun på julegavejagt op’ i gåga’en.

»Der er liv i huset, og filmholdet lægger mange penge i byen. De er kommet en del oppe på café Under Uret, og Ole henne på Svendborgsund har leveret mad til Mercur. Vi har haft 80 procent belægning på hotellet siden sommer, og det er bedre end normalt. Så os i erhvervslivet, vi synes jo, det er fantastisk,« siger Ellen Sandal.

For nylig var Mads Mikkelsen i Faaborg for at sætte sine håndaftryk i en flise foran Faaborgs nye film- og kulturhus. Det var en »Hollywood-flise«, skrev FilmFyn om begivenheden, der skulle fejre fondens første store succes, De Grønne Slagtere fra 2003.

Den slags giver fynboerne lidt at tale om, siger Ellen Sandal og griner:

»Der er jo den der kendiseffekt – 'guuuud, vi så lige Neel Rønholt og Peter Gantzler oppe i byen'. Gæsterne her på hotellet synes også, det er sjovt at bo samme sted som filmstjernerne.«

»Så jo, jeg tror, det har stor betydning for Svendborg, at de vil herned og lave film. Vi er spændte på, om vi får flere film hernede. De er i hvert fald hjerteligt velkomne.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Oluf Husted
    Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu