Læsetid: 12 min.

Dengang DR mistede sin uskyld

Danmarks Radio var i krise, da det i 2007 besluttede at sende X Factor – et program, der skulle blive koncernens største underholdningssucces nogensinde. Men både på bestyrelsesgangen og i offentligheden medførte det store diskussioner, for programmet brød med ideen om, hvad der var ’DR-værdigt’. Siden er X Factor blevet centrum for debatten om public service. En række hovedpersoner genfortæller det skelsættende første år
Danmarks Radio var i krise, da det i 2007 besluttede at sende X Factor – et program, der skulle blive koncernens største underholdningssucces nogensinde. Men både på bestyrelsesgangen og i offentligheden medførte det store diskussioner, for programmet brød med ideen om, hvad der var ’DR-værdigt’. Siden er X Factor blevet centrum for debatten om public service. En række hovedpersoner genfortæller det skelsættende første år

Fra DR

29. december 2016

Journalistens note: Alle interviewede optræder med de jobtitler, de havde i perioden 2007-2008, da X Factor blev udviklet og sendt på DR1.

Ulla Pors, chef for DR1: »X Factor var blevet tilbudt til stort set alle tv-kanaler i Danmark gennem tre år, da det landede i bunken af mulige DR-koncepter på mit bord i 2007. På det tidspunkt var DR1 i krise – vi var ikke the hot shit, hvad angik fredagsunderholdningen, og pressen gad knapt nok møde op, når vi lancerede et nyt format. Vi manglede i den grad en succes, og i 2007 stod valget mellem et koncept, der var meget traditionelt og DR-agtigt, og så X Factor. Jeg vidste, det ville være kontroversielt at vælge X Factor, som har så klare realitygreb i sig, så jeg tog Lars Grarup med på råd.«

Lars Grarup, mediedirektør for DR: »Ulla Pors og Søren Therkelsen (daværende underholdningschef på DR, red.) gav mig nogle videobånd med X Factor fra England, hvor formatet var meget populært. Som jeg husker det, brugte vi to uger på at diskutere, om det var noget for os. Vi vidste, det ville skabe rumlen, for X Factor var et stort og meget dyrt format. Beslutningen blev diskuteret helt oppe i direktionen og i ledelseskredsen, hvor jeg var passioneret fortaler for, at vi kunne styre det og gøre X Factor ’DR-værdigt’.«

Danmarks Radio og dansk public service står over for de måske største og vigtigste forandringer i årtier, hvor opgaven ikke mindst bliver at være hele Danmarks radio- og tv-udbyder. Hvor vigtigt det er, tydeliggjorde det amerikanske valg, siger to eksperter
Læs også

Kenneth Plummer, generaldirektør i DR: »Du må forstå, at DR nok var midt i sit vanskeligste år nogensinde i 2007. Som følge af budgetafvigelserne på byggeriet af DR Byen i Ørestad var vi nødt til at gennemføre en frygtelig spareplan (næsten 500 stillinger blev nedlagt, red.). Som følge af fyringerne havde dele af den mere intellektuelle presse dømt os helt ude. DR’s hårdtprøvede medarbejdere trængte til noget at samles om – og vi trængte alle til at slå fra os over for kritikken udadtil.«

Ole Hyltoft, bestyrelsesmedlem i DR for Dansk Folkeparti: »Vi blev orienteret om X Factor i bestyrelsen. Det var et meget dyrt koncept, der ville gå ud over andre musikudsendelser såsom torsdagskoncerterne, som jeg arbejdede meget for at få tv-transmitteret. Men jeg ville ikke tage stilling til X Factor uden at have set det på skærmen. Man kan jo ikke på forhånd være imod et koncept, hvor amatører står på en scene og synger. Min modstand begyndte derfor først, da jeg havde set det første program.«

Bag om X Factor

X Factor er et musiktalentprogram udviklet i 2004 af den britiske producer Simon Cowell. Navnet henviser til den ’skjulte x-faktor’, en udefinérbar kvalitet, som en popstjerne skal have.

Danmarks Radio er den eneste ikkekommercielle tv-station i verden, der har sendt X Factor. Konceptet er blevet eksporteret og vist i 11 lande, i Danmark siden 2008.

Også uden for Danmark har X Factor vakt debat. I Storbritannien, hvor showet er en stor publikumssucces, er X Factor blevet kritiseret for at bifalde mobning, når værterne brutalt afviser deltagere i de tidlige runder.

Andre kritikpunkter inkluderer, at X Factor er eksponent for en overkommercialisering af musik, og at de mange konflikter, som tilsyneladende opstår spontant i showet, i virkeligheden er del af et manuskript.

2.196.000 danskere så den første X Factor-finale på DR, svarende til 81 pct. af alle danske fjernsynsseere i 2008. Dermed blev det danmarkshistoriens hidtil mest sete tv-program.

Den hidtidige rekord tilhørte ’Talkshowet’ på DR1 fra 1993. Her så 1,9 mio. danskere med, daJarl Friis-Mikkelsen interviewede Christian og Janni Kjær.

Per Zachariassen, producent for produktionsselskabet BLU og programansvarlig for X Factor: »Vi vidste, at TV 2 ville lancere ’Varm På Is’ lige over for os om fredagen, og det gjorde os dybt angste. Vi troede, det ville blive den hårdeste konkurrence nogensinde, og vi vidste, at hvis X Factor skulle lykkes, var essensen at finde tre gode dommere. Den lidt klichéagtige reference, man bruger i vores verden, er, at du har brug for ’one to like, one to hate and one to identify with’

Ulla Pors, chef i DR: »Vi var blevet enige om Lina Rafn og Remee, og BLU ville have Thomas Blachmann som den tredje dommer, men jeg blev ved med at sige nej. Han havde allerede lavet et eller andet talentprogram på TV3, det virkede slidt at bruge ham igen. Enhver kan i dag se, at X Factor aldrig var blevet det samme uden Blachmann, men dengang kæmpede jeg fandme imod til sidste øjeblik, det må jeg indrømme.«

Thomas Blachman, dommer i X Factor: »Jeg var nybagt far, stod der med halvt barnevogn, halvt rollator, fuldstændig udmattet, da de ringede fra tv og spurgte, om jeg ville lave fjernsyn. Det kunne jeg godt forstå, de gjorde, jeg har altid været meget passioneret om musikken, og Danmark trængte til et opgør med al det røvballefjernsyn. Der manglede ilt, for fanden. Men det var en længere proces, hvorvidt de turde lukke mig ind i fjernsynet. Det tog en måned, hvor jeg var til audition ude i nogle tarvelige lokaler med nogle tarvelige sangere, men jeg leverede en pragtpræstation, og til sidst sagde de ja.«

Fra DR

Det første program blev sendt 4. januar 2008. I de første auditionrunder mødte danskerne en række sangoriginaler, hvis mere eller mindre talentløse sangstemmer fik dommerne til at skære ansigter. Enkelte blev øjeblikkeligt danmarkskendte, såsom tvillingerne Michael og René, der vandt Thomas Blachmanns hjerte med deres monotome, næsten robotagtige duet ’She said to me’. 

Jan Lagermand Lundme, nyansat underholdningschef i DR: »Jeg var netop blevet ansat og havde mega optur over X Factor, som skulle være min første store arbejdsopgave. Jeg sad i sommerhuset med min mand og så udsendelsen, og jeg kan huske, at sms’erne begyndte at tikke ind. En af dem var fra en guru i tv-branchen – du får mig ikke til at sige, hvem det er! – men han skrev, at X Factor var en kæmpe, gigantisk katastrofe. Han var et stort navn i branchen og havde normalt altid ret, så jeg tænkte: ’Shit mand ... Jeg er lige startet i det her job. Hvad gør jeg?’«

Per Zachariassen, producent for BLU: »Vi pressede citronen med de første programmer, også mere end DR brød sig om, tror jeg. Set i bakspejlet vil jeg dog sige, vi holdt meget igen sammenlignet med de efterfølgende år. Jeg kunne sagtens have klippet et værre, mere underholdende og mobbende første program.«

Jan Lagermand Lundme, underholdningschef i DR: »Jeg mødtes med guruen mandag morgen kl. 9 for at se, hvor meget vi kunne nå at redigere i program nummer to, der skulle sendes om fredagen. Vi var i færd med at klippe X Factor fuldstændig fra hinanden, klippe alle følelserne væk, alt det med at dommerne skælder ud på deltagerne ... Alt det forbudte skar vi ud. Og mens vi nørklede med det, kom en medieforsker ind med seertallene fra det første program. En million danskere havde set X Factor. Det var helt uhørt højt. Vi aflyste øjeblikkelig mødet, det er klart.«

Laura Kjærgaard, finaledeltager i X Factor: »Da den første X Factor-udsendelse næsten var slut, lavede DR sådan en teaser for det næste program, hvor jeg var med i ét sekund. Jeg nåede lige at synge: ’Aaaaah!’, så var jeg væk igen. Dagen efter blev jeg stoppet på gaden i Aarhus, da jeg skulle købe en sandwich. ’Er det ikke dig fra X Factor?’«

Remee Jackman, dommer i X Factor: »Jeg var i udlandet, da de første programmer blev sendt, men jeg kunne mærke trykket fra Danmark. Det var en eksplosion. Jeg gik fra at være en person, der gav ét interview om året om noget musikfagligt, til at alt i mit liv blev endevendt. X Factor blev et fænomen, der transcenderede alle normer for, hvad et tv-program kan gøre. Det var fantastisk, men panikken begyndte også at melde sig, for DR var slet ikke klar til at håndtere det. Vi holdt krisemøde, fordi jeg var ved at knække. Min krop var så anspændt, at jeg nærmest var en hård knude. Det endte med, at jeg søgte behandling, body-sds, for at kunne bearbejde det.«

Seerne er ved at være trætte af X Factor-dommerne. Nok unge mennesker er blevet svinet til af Thomas Blachman, og nok unge mennesker er blevet spået store karrierer af de skiftende kvindelige dommere, selv om alle ved, at det aldrig bliver til noget. Et multitalent som Jens Olaf Jersild vil snildt kunne udfylde alle dommerpladser og samtidig være vært. Han formår om nogen at blande journalistiske spørgsmål og personlige holdninger.
Læs også

Jan Lagermund Lundme, underholdningschef i DR: »Den offentlige debat om, at DR Byen slog revner, at Koncertsalen var for dyr, forsvandt som dug fra solen. Det gav selvtillid – gud, vi kan jo godt finde ud af noget, vi kan samle danskerne om noget

Kenneth Plummer, generaldirektør i DR: »Jeg har været i medie- og underholdningsbranchen hele mit liv, og jeg har aldrig har set et tv-program, der i dén grad satte sit spor i hele Danmark, som X Factor gjorde første sæson. Det satte talent på dagsordenen, det satte mobning på dagsordenen, det satte public service på dagsordenen. Selv seriøse medier som Information skrev stolpe op og ned om X Factor.«

Ralf Christensen, musikredaktør for Dagbladet Information: »Jeg regnede med, jeg skulle se et show, der bekræftede glansbilledet om popmusik, at det bare er det nemmeste og fedeste i verden. Men X Factor var en overrumplende begivenhed, selvfølgelig på grund af Blachmann, der satte spørgsmålstegn ved alt. Han udfordrede og undergravede popkulturen og skød med skarpt mod middelmådigheden og tidens kulturelle socialdemokratisme. Det kan godt blive lidt trættende at høre på i tiende sæson – men dengang var det vildt og forfriskende.«

Thomas Blachmann, dommer i X Factor: »For første gang i mit liv begyndte jeg at google mig selv. Det var en eksplosion. Mordtruslerne væltede ind i min mailboks, gravstene med mit navn på, det var en vild fantasi, folk havde, mand. Ude i DR talte de om en ’Blachmann-kurve’, de havde aldrig fået så mange klager på én gang før, haha.«

Jacob Mollerup, seernes redaktør på DR: »Jeg var fra starten optaget af, hvordan de svage medvirkende blev behandlet på X Factor. Det væltede ind med klager, og der var stor debat i medierne. Det var dog først i tredje sæson, jeg syntes, det tog overhånd og blev alt for groft i auditionrunderne. Det angreb jeg dengang offentligt.«

Læs også

Laura Kjærgaard, finaledeltager: »Det var vildt at gå fra at være anonym til kendis på ingen tid. Jeg fik lov til at prøve en masse spændende ting, men der var også en bagside af medaljen. Der blev oprettet hadegrupper imod mig på grund af mit udseende. Dommerne nævnte det, og pressen gravede i det. Folk skrev på nettet, at jeg var klam og grim og skulle dø. Jeg tror ikke på dem, der siger, det ikke påvirker dem.«

Peter Viskinde, sanger og guitarist, bl.a. Big Fat Snake: »Jeg udtalte til Jyllands-Posten, at X Factor var ’det mest ulækre program, jeg nogensinde havde set’. For mig at se var X Factor udtryk for tidens pornografiske ’brug og smid væk’-kultur, hvor familien sad med næven fuld af fredagsslik og latterliggjorde dem på skærmen. Man stak deltagerne blår i øjnene, for man får jo ikke en sangkarriere af at være i X Factor. Hvor mange af dem, der har vundet, lytter vi stadig til i dag?«

Dommerne ankommer til audition til 2017-versionen af X Factor.

Pressefoto

Efterhånden som sæsonen skred frem, kom danskerne på fornavn med deltagerne Basim, Heidi, Laura og ikke mindst 15-årige Martin fra Ørum, der blev kaldt en ’ung Justin Timberlake’. Til live-programmerne sms’ede seerne på deres favoritter i en sådan grad, at det truede med at vælte TDC’s mobilnetværk. Men selv om X Factor var blevet en seersucces, var programmet stadig en kilde til diskussion i bestyrelsen.

Ole Hyltoft, bestyrelsesmedlem i DR: »Op mod finalen blev X Factor et kardinalpunkt i bestyrelsen, om DR kunne holde til det eller ej. Man forsvarede sig med, at det var folkeligt, men min holdning har altid været, at der skal være kvalitet over det folkelige. X Factor var et hysterisk Forum Romanum-råberi, og jeg var klar til at lukke det. Michael Christiansen (bestyrelsesformand i DR pr. 1. november 2008, red.) var enig med mig, man han turde aldrig gå linen ud. Det ville jeg, og det var forskellen på os to. Vi havde det overordnede programansvar i bestyrelsen, og vi kunne have lukket X Factor, hvis vi ville. Men Michael lukkede munden i stedet.«

Michael Christiansen, bestyrelsesformand i DR: »At lukke X Factor har aldrig været, og det bliver aldrig, en bestyrelsessag. Vi kan diskutere den overordnede redaktionelle linje, men det er ikke vores opgave at lukke et enkelt program. Det ved Ole (Hyltoft, red.) godt, men det har han aldrig helt respekteret, om man så må sige. Jeg synes, man har udviklet X Factor-konceptet de senere år i en langt mere public service-venlig retning, end det var i starten, så i dag er jeg mere positiv over for det.«

I ugen op til finalen havde Danmark fået ’X Factor-feber’, skrev flere medier. Laura skulle i finalen dyste mod storfavoritten Martin, der iklædt hvid jakkesæt sang Queen med ’I Need Somebody to Love’.

Laura Kjærgaard, finaledeltager: »Martin (Hedegaard, den anden finaledeltager, red.) og jeg spillede en koncert på Rådhuspladsen, hvor der kom 60.000 mennesker, det var ren EM-fodbold-stemning. Da vi kørte mod studiet inden finalen, hamrede folk på ruderne. Det var rockstjerneagtigt.«

Remee Jackman, dommer: »Det var et kulminationen på et H.C. Andersen-eventyr med figurer som Laura, Martin, Basim, VocaLoca, alle de her relaterbare individer.«

Jan Lagermand Lundme, underholdningschef i DR: »Finalen i første sæson af X Factor blev det mest sete underholdningsprogram nogensinde (2,2 mio. seere, svarende til 81 pct. af alle danske fjernsynsseere, så finalen, red.). Jeg tror, vi fik 1,5 mio sms’er den aften til afstemningen. Vi kiggede på hinanden og tænkte: ’Sker der her virkelig?’«

Laura Kjærgaard, finaledeltager: »Jeg var ikke ked af det, da Martin vandt finalen. Jeg var lettet over, det hele var slut. Men da jeg gik op i garderoben, stortudede jeg. Det var forløsning, nu var det hele overstået. Det ændrede mit liv at være med i X Factor.«

Thomas Blachman, dommer: »Til efterfesten rejste jeg mig og bankede på glasset, fordi jeg stadig var fuld af ord. I 10 minutter stod jeg og bankede, men der var ikke nogen, der ville høre på mig mere. Det endte med, at min kone kom hen og sagde, at nu skulle jeg slappe af.«

Ulla Pors, chef for DR1: »En gang imellem sker det i tv, at nogen kommer og rykker grænserne for, hvad der kan lade sig gøre, både hvad angår indhold og kvalitet. Sådan var det første år med X Factor, som jeg ser det. Det er også derfor, det har været en succes i 10 år, men jeg må indrømme, jeg personligt ikke gider at se det mere. Jeg er jo et nyhedsmenneske.«

Lars Grarup, mediedirektør for DR: »Første sæson blev starten på et interessant fænomen, nemlig at X Factor er blevet et symbol i public service-debatten. Enten er du for eller imod det. Skal DR lave noget, der har så stor en succes?«

Thomas Blachman, dommer: »X Factor er en succes alene af den grund, at alle kan definere sig selv ud fra, hvad de mener om det. P3 er blevet meget mere P3, fordi det ikke er X Factor. Undergrunden er blevet mere undergrund, fordi den ikke er X Factor. Du skal forholde dig til X Factor, du kan ikke komme uden om det, du kan kun gå til venstre eller højre. Det er sindssygt vigtigt, at der findes de her fællesskabsorienterede holdepunkter. Så kan man være for eller imod. Men i det mindste er der noget at snakke om.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mathias Løkke Madsen

Jeg holdte op med at se TV.

Henriette Bøhne, Jens Kofoed, Morten P. Nielsen, Thomas Toft, Jens Falkenberg, peter hansen, Hans Aagaard, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Jens Erik Starup og john andy houbo Pedersen anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Jeg mener slet ikke det hører hjemme på DR. Og de må forøvrigt godt skrue kraftigt med for alle deres spots, fillers og andet overflødigt bras lånt fra T2 og NBC. Det handler alligevel kun om dem selv. DR har desuden kraftigt brug for at skrue OP for de journalistiske ambitioner i stedet for den evindelige overksponering af "stjerne" værter med meget lidt interessant at sige og et alt for tæt forhold til magthaverne.

Flemming Berger, Hanne Ribens, Carsten Wienholtz, Egon Stich, Christian Larsen, Thomas Toft, Torben K L Jensen, Hans Aagaard, Kim Houmøller, Britt Kristensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det mest pinlige er det stadig sendes. Det ødelægger argumenterne for et DR. DR skal netop være der hvor man satser, ikke bekymrer sig stort om seertal, men tør noget nyt.

Og så køber man et hundedyrt udenlandsk program der er beregnet til store seertal. Jo, DR mistede sin uskyld, og gav kritikerne en masse argumenter for at ændre på foretagnet. Et hav af DRs programmer er gentagelser og programmer der kun eksisterer qua seertal, og sådanne kanaler findes der rigeligt af i forvejen. Hvis DR skal opføre sig så kommercielt, så skal de ikke tvangsfinansieres.

Hanne Ribens, Henriette Bøhne, Benjamin Bach, Thomas Toft, Britt Kristensen, Jan Kønig, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Jeg elsker musik. Jeg hører alt muligt. Fra det flotteste flotte pæntpolerede klassiske shit til det grimmeste obskure og funeral doom og death metal og danskpop og...

Jeg elsker X Factor. Det er skide...sjovt. Blachman er for meget og for cool. Deltagerne er latterlige og passionerede og dygtige og håbløse og mennesker.

Jeg abonnerer ikke på den tanke, at der er et modsætningsforhold mellem X Factor og finkultur eller kultur generelt. It's all the same. Vi er lavet af det samme ler, drejet på den samme klode. It's all good, fuck you.

Peter Fenger Lund, kjeld jensen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

VI GIDER IKKE SE KONKURRENCER!!!
For mange år siden er DR ophørt med at ville lønne professionelle medvirkende i udsendelser ud fra en idé om sin egen betydning: når du har været i TV, har du fået ubetalelig reklame!
For det første skal DR ikke reklamere, for det andet er det uhørt misbrug af folks talent og levebrød. Et demokratisk TV handler ikke om at give 'almindelige mennesker' "en chance", men at give 'almindelige mennesker' adgang til at høre, se og opleve, hvad der ellers kun ville være de færreste, privilegerede beskåret.

Thomas Toft, Britt Kristensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Når DR var i krise i 2007, var det ikke bare fordi at DR Byen var blevet dyrere.
Det var også fordi DR havde sendt Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm 'Den Hemmelige Krig', hvilket resulterede i et hidtil uset politisk angreb på DR og resulterede i at DR blev tvunget til at udlicitere 25% af deres produktion i næste medieforlig.

Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Benjamin Bach, kjeld jensen, Jens Falkenberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Til alle X-Faktor haderne, personligt bliver jeg mere negativ hvis 'Den store bagedyst' dukker op på skærmen.

kjeld jensen, Torben K L Jensen og Benny Larsen anbefalede denne kommentar

Og nu, hvor vi er ved det - så behøver jeg heller ikke se politikere på slap line uden indhold og seriøsitet!

Thomas Toft, Britt Kristensen, Jan Kønig og Benny Larsen anbefalede denne kommentar

På de danske plejehjem kører DR og for den sags skyld TV 2 for fuld smadder, så egentlig er det trist hvis de foretager nedskærringer i DR.
Specielt Lise Rønne og Thomas Blachmann har godt fat i målgruppen 80 - 90 årige.

Søren Kristensen, kjeld jensen og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar

DRs problem er en afspejling af den kundegørelse, som borgerne alle steder er ofre for i forhold til den offentlige sektor; men det er ikke det, der er rollen: DR skal levere det, der er det offentlige Danmark, men for tiden leverer man mest det, der er det private Danmark.

DR leverer vel bare det de er i stand til at levere, og udsendelserne er vel kun et udtryk for det ledelsen i DR selv magter at forstå. Hvis niveauet sættes i vejret kan stakkels Mikael ikke følge med. Jeg ser ikke X factor, måske afslutningen på seancen, hvem ved, Blachman kan være meget sjov.

Personlig ser jeg flow tv via telefonen, men streamer sjældent i arkiverne. De er en rodebutik. Det er derfor primært udenlandsk tv.

Jeg ved ikke om Nissens placering af DR på Amager var en rigtig beslutning, men den var en årsag til, at økonomi blev styrestang på bekostning af journalistik. Det blev Plummers endeligt, og da ledelsen har fortsat forringelserne, så er vi måske på vej til DRs endeligt. De gider ikke engang lytte, så det er spildte kræfter at blande sig selvom det er brugerbetalt.

TV er i dag placeret i et forandret medielandskab. DR mener, at de skal levere på alle platforme, hvilket har medført, at de ikke leverer nogen steder. Måske det er lykkedes med Ultra og Ramasjang. Kender ikke kanalerne. Det er imidlertid ikke nok at være synlig på en platform med genudsendelse på genudsendelse, og ligegyldig, ofte sygelig underholdning, som ofte opleves på DR 3. Selv nyhedsfladen er i dag overfladisk og ligegyldig, og flere af journalisterne er egentlig også ret konforme, både at se og høre på. Lønningerne er der vist ikke noget i vejen med.

Mine børn ser derfor aldrig DR. De ser alene HBO og film når det passer i programmet. Jeg ser som sagt flow tv, men kun DR sporadisk. TV avis kl. 18.30 til 18.45, og så igen fra omkring kl. 22.30, en gammel vane fra engang DR sendte en "ny" krimi klokken 22.30. Det bliver vist HBO fremover.

Da jeg slog over i aftes 22.30 kom Stallone på skærmen. Han virkede udbrændt i en smagsløs action film, som hele tiden fremkaldte billedet af massakren i Berlin. DRs juleshow, i guder. Nu rejser vi frem til marts, så måske de har fundet en ny Beck til den tid, for han gad heller ikke mere.

Ja men så er det da godt at ingen er nødt til at se TV og i øvrigt er der et bredt udvalg af valg.
Jeg er taber herhjemme da vi kun har et tv og min kone gider ikke konkurrencer og slet ikke at folk skal forlade programmer, som X faktor. Men almindelige mennesker vælger jo her at prøve sig selv musikalsk på en lidt anderledes måde end stjerne for en aften. Nogen har dog fået en lille karriere og Martin er jo på vej, Heidi har haft en del på et mindre plan. Jeg kan så med min bedste vilje ikke se DR er dårligere end andre stationer-tværtimod, mener nogen her at TV 2 er bedre? P.S. jeg er 71.

Torben K L Jensen

Bagedysten og X-faktor bliver elimineret med et tryk på en rød knap og blikket bliver koncentreret på en god bog - Feks. " Zen og kunsten at reparere en motorcykel" Kan anbefales.

morten rosendahl larsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

X-faktor, Melodi Grand Prix, dårlige amerikanske B-film skåret over samme skabelon hører ikke hjemme på en public service kanal. Skær dem væk og nedsat licensen med minimum 25%. Endnu bedre ville være, hvis finansieringen af DR skete over skatten. Urimeligt, at folkepensionister, studerende og andre lavindkomstgrupper skal betale det samme til DR som milliardærer.

Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Wienholtz, Anders Hede, kjeld jensen, Thomas Toft, Niels Duus Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det er navnet på en bog skrevet af en amerikansk forfatter der hedder Robert Pirsig og handler om en dannelsesrejse hele vejen over USA sammen med sin søn. På motorcykel - en Honda 250 cc.

Thomas Blachman: »X Factor er en succes alene af den grund, at alle kan definere sig selv ud fra, hvad de mener om det. P3 er blevet meget mere P3, fordi det ikke er X Factor. Undergrunden er blevet mere undergrund, fordi den ikke er X Factor. Du skal forholde dig til X Factor, du kan ikke komme uden om det, du kan kun gå til venstre eller højre. Det er sindssygt vigtigt, at der findes de her fællesskabsorienterede holdepunkter. Så kan man være for eller imod. Men i det mindste er der noget at snakke om.«

Argumentet er absurd og viser, at manden selvfølgelig ikke kan have et substantielt argument for et show, der på alle tænkelige parametre er tarveligt rendestens-tv. Prøv at skifte ordet "X Factor" ud med ordet "lort" og se, at det giver (mindst) lige så meget mening:

»Lort er en succes alene af den grund, at alle kan definere sig selv ud fra, hvad de mener om det. P3 er blevet meget mere P3, fordi det ikke er lort. Undergrunden er blevet mere undergrund, fordi den ikke er lort. Du skal forholde dig til lort, du kan ikke komme uden om det, du kan kun gå til venstre eller højre. Det er sindssygt vigtigt, at der findes de her fællesskabsorienterede holdepunkter. Så kan man være for eller imod. Men i det mindste er der noget at snakke om.«

Eller prøv med "fodvorter":

»Fodvorter er en succes alene af den grund, at alle kan definere sig selv ud fra, hvad de mener om det. P3 er blevet meget mere P3, fordi det ikke er fodvorter. Undergrunden er blevet mere undergrund, fordi den ikke er fodvorter. Du skal forholde dig til fodvorter, du kan ikke komme uden om det, du kan kun gå til venstre eller højre. Det er sindssygt vigtigt, at der findes de her fællesskabsorienterede holdepunkter. Så kan man være for eller imod. Men i det mindste er der noget at snakke om.«

Men man må give (Blach)manden - som jeg i parentes bemærket virkelig har nydt som trommeslager til koncert og på plade i selskab med Ginman og Dahl - , at han er i verdenseliten hvad angår virkelighedsforskruet (selv)retfærdiggørelse.

Bjarne Bisgaard Jensen, Henriette Bøhne, Thomas Toft og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Sjovt!

Det var nøjagtig på det tidspunkt, hvor X-Factor startede på DR, at jeg mistede lysten til at se TV.
Og det er egentlig først efter jeg har læst artiklen, at jeg er blevet klar over, at det netop var dette program der var årsagen. DR blev for ligegyldig og poppet. Der manglede den alvor og faglighed jeg altid havde troet var.... ja, evig og uantastbar.

Finn Årup Nielsen

"2.196.000 danskere så den første X Factor-finale på DR, svarende til 81 pct. af alle danske fjernsynsseere i 2008. Dermed blev det danmarkshistoriens hidtil mest sete tv-program."

Jeg tror der er faktuelle fejl her. Matador og Krøniken har højere seertal iflg. disse kilder:

"Ifølge DR Medieforskning er der dermed tale om den stærkeste dramapremiere siden 'Krøniken' i 2004, hvor hele 2.240.000 danskere så med. 'Krøniken' havde dengang en seerandel på 85 procent" http://tvtid.tv2.dk/2014-10-13-DR-seertal%3A-'Kr%C3%B8niken'-og-'Arvingerne'-sl%C3%A5r-'1864'

"Den 10. februar 1985 sad 3.641.000 danskere (13 år og ældre) foran skærmen for at se 9. episode af Matador. En præstation som aldrig siden er blevet overgået af nogen anden tv-serie."
http://matadoronline.dk/?p=1139

Kunne der menes underholdningsprogram?

Jeg har set X-Faxtor, da den startede! Så blev jeg ret hurtigt meget alvorligt allergisk...

Men det er ikke kun seer-fladen. Nu skal "Sproglaboratoriet" på P1 nedlægges, nok for svært - og så får vi skal en "Sprog-quiz" i stedet (mon man kan vinde noget)?

Finn Årup Nielsen

I opfølgningen på min egen kommentar om "danmarkshistoriens hidtil mest sete tv-program".

Jan Lundme siger "Finalen i første sæson af X Factor blev det mest sete underholdningsprogram nogensinde (2,2 mio. seere, svarende til 81 pct. af alle danske fjernsynsseere, så finalen, red.)." Her siger han underholdningsprogram.

Jeg tror faktaboksen er forkert.

DR er vores tv og radio, dvs. samfundsgavnligt og med det smarte mærkelige ord 'public service', som ingen alligevel kan forstå eller rette sig efter.

DR skal oplyse og oplive. Være vores uafhængige talerør, dem vi kan regne med, den ærlige og seriøse oplysning af højeste kvalitet. DR er et kulturhus, ikke et medie-selskab.

DR skal derfor af indlysende grunde IKKE sende programmer, der bevidst manipulerer med seerne, jvf. producentens egne ord i artiklen. DR skal netop det modsatte, nemlig vise os, hvordan medier manipulerer, sminker sandheden, og i øvrigt bevidstgøre os om hvilke virkemidler i øvrigt medier og mennesker bruger, når vi formidler til hinanden. Herunder reklamerne. Og i politik. Oplyse om samfundets mange institutioner og systemer, gøre os alle klogere. Redskaberne er blandt andet den demokratiske samtale mellem ansatte og modtagere, mellem alle borgere. De ansatte i DR er jo også borgere og en del af folket.

Men DR opfører sig som et kommercielt medieselskab. De har så travlt med at beholde deres arbejde, at de glemmer at udføre deres arbejde. Se fx Lundmes kommentar. Det er ikke antal seere, men kvaliteten, det handler om. DR skal være det sted vi alle ved at vi altid kan finde den troværdige viden.

Derfor skal DR naturligvis heller ikke selv bruge reklamer. Heller ikke bruge en 'stemme', der præsenterer programmer, som en smart sælger udenfor et cirkustelt, med overtalende stemmeføring og forførende tale. Han bruges i øvrigt netop til X-faktor!
Sammenstødet mellem det seriøse og det reklame-agtige kom i øvrigt frem på en ufrivillig og ret komisk måde, da samme 'stemme' skulle advare om uhyggelige scener i julekalenderen 'Den anden Verden'... Det var han ikke særlig god til, den manipulerende og overtalende stemmeføring ville hele tiden tage over. Det var jo som at høre ulven advare Rødhætte... ;o)

Der er stadig dele af DR, der fungerer i forhold til opgaven, men der må være nogle redaktioner og noget af ledelsen, der trænger til genopdragelse... ;o)

Sjovt som det blev sagt, da TV2 havde 10-års jubilæum:
TV2 blev ikke så dårlig som frygtet, til gengæld havde ingen forventet DR ville prøve at efterligne TV2 så meget... ;o)

Flemming Berger, Steffen Gliese, Vibeke Rasmussen og Morten P. Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er da en pissesjov anekdote, at X-faktor blev til, fordi DR var bange for konkurrencen fra TV2's hjernedøde "Varm på is", som ingen mennesker så, og som derfor faldt død om lige efter premieren.
Hvori bestod konkurrencen?
Hvorfor ikke bare sige det, som det er: Vi gik efter den laveste fællesnævner - og det har vi også tænkt os at gøre i al evighed fremover.

Flemming Berger, Steffen Gliese og Morten P. Nielsen anbefalede denne kommentar
Morten P. Nielsen

"Vi vidste, at TV 2 ville lancere ’Varm På Is’ lige over for os om fredagen, og det gjorde os dybt angste. Vi troede, det ville blive den hårdeste konkurrence nogensinde, og vi vidste, at hvis X Factor skulle lykkes, var essensen at finde tre gode dommere."

Den hårdeste konkurrence. Udtaler direktøren for et eksternt produktionsselskab. Den nationale public service station kan ikke selv finde ud af at definere og fastholde sig selv i rollen, men lader de eksterne kommercielle aktører gøre det for sig. Det er påfaldende, hvor svag DR's ledelse har været de sidste 20 år. Men I DR har der jo i perioden siddet nogle borgerlige chefer med TV2 blod i årerne og trukket i trådene.

Vibeke Rasmussen

Det er snart mange år siden, jeg sidst – ja, sidst ikke senest :) – har set X-Factor, men fra dengang husker jeg endnu denne gut, som en af de mest charmerende deltagere. Man grinede mere med end ad ham. Selv Thomas Blachmann måtte overgive sig.

Når man bruger så mange penge på noget der hører til på kommercielle kanaler får licensmodstandere det bedste argument for at skære licensen.

Sammenholdt med hvorledes bøger, kunst og kultur i det hele taget får en ekstrem sekundær rolle, så bliver jeg ærlig talt sur over at man har en kanal med tvangsudskrevne midler, som som på hovedkanaler på radio og tv leverer så meget underholdning, amerikanske koncepter og 10-20 sæsoner af det samme bras, når man netop har friheden til at være original og give folk det de ikke vidste de ville have.