Læsetid: 6 min.

Alle har deres egen Strindberg

Den svenske forfatter Marit Furn låner fra litteraturhistorien og leger med historiske kendsgerninger. I debutromanen ’Skuggan’ forestiller hun sig, at August Strindberg ikke led af forfølgelsesvanvid, men rent faktisk blev forfulgt, da han i slutningen af 1890’erne forsøgte sig som alkymist i Paris
’Man kan jo også anvende bogen til at udspionere med,’ siger Marit Furn om hullet i omslaget på hendes debutroman.

’Man kan jo også anvende bogen til at udspionere med,’ siger Marit Furn om hullet i omslaget på hendes debutroman.

Rebecka Uhlin

2. december 2016

STOCKHOLM –Det er Marit Furns yndlingsårstid, efteråret, og hun er klædt i dets farver, da vi mødes på konditoriet Ritorno i den stockholmske bydel Vasastaden. Her serverer de filterkaffe i blå og gule kopper, og man kan købe smörgås og kanelsnegle med perlesukker.

»Her har jeg siddet meget og skrevet,« siger hun, da vi har sat os. »Den første sætning i Skuggan er skrevet her. For fem år siden, eller hvor meget det nu er.«

Skuggan er Marit Furns debutroman. Den udkom i Sverige i september. I romanens første sætninger forklarer en fiktiv forlægger, at han er kommet i besiddelse af et hidtil ukendt manuskript.

Det kaster nyt lys over en ellers veldokumenteret periode i svensk historie: årene 1895-1896, hvor forfatteren August Strindberg boede i Paris. Mens han led af paranoia, forsøgte han sig som alkymist og ville fremstille guld.

»Han var stor og hyldet i Europa, og så pludselig kaster han sig over disse helt håbløse projekter, som er dømt til at mislykkes. Han graver sig bare dybere og dybere ned. Jeg synes, det er fascinerende, at det kan gå så galt,« siger hun.

Marit Furn er uddannet journalist og har skrevet skønlitteratur det meste af sit voksne liv. Som 22-årig sendte hun sit første manuskript ind til et forlag og fik afslag. Hun fortsatte med at skrive, mens hun forsørgede sig med forskellige småjobs.

Men det var først, da hun besluttede sig for at stjæle en biperson fra en anden roman og gøre ham til sin egen, at indholdet til debutromanen faldt på plads.

Ideen til Skuggan opstod, da hun læste svenske Lars Gustafssons satiriske roman Tennisspelarna fra 1977. Heri optræder en kemiker ved navn Zygmunt Pietziewzskoczsky. Han er en del af en bande, der forfølger Strindberg under hans såkaldte inferno-krise.

Gustafssons roman skaber tvivl om, hvorvidt Strindberg havde forfølgelsesvanvid eller rent faktisk blev forfulgt. Et kontrafaktisk tankeeksperiment, som Marit Furn fik lyst til at forfølge.

»Der er denne her lille episode med et manuskript, som er væk. Zygmunts dagbog. Den havde sådan et komisk potentiale. Jeg så det helt tydeligt for mig, næsten som i en Tintin-tegneserie. Strindberg som en karikatur på sig selv. De her agenter og 1800-tallets hoteller.«

Hun besluttede sig for at skrive det manglende manuskript. Det krævede, at hun først satte sig ind i perioden og læste op på Strindbergs liv. Hun granskede hans værker, bl.a. Inferno (1897), der omhandler hans tid i Paris.

»Inferno er jo ikke en regelret selvbiografi, man kan stole på. Han siger selv, at det er en roman. Så jeg læste breve og forskellige biografier om ham og de personer, han omgav sig med. Det gjorde jeg ret længe. Der gik nogle måneder, før jeg begyndte at skrive. Så skrev jeg et hurtigt udkast. Siden har jeg skrevet den om rigtig mange gange, og for hver omskrivning har historien ændret sig. Jeg har leget mig frem til, hvad det i virkeligheden handler om.«

Hør uddrag fra Marit Furns 'Skuggan':

Hul i væggen

I Skuggan bliver Zygmunt hyret til at holde øje med August Strindberg. Han flytter ind på det samme snuskede hotel, som Strindberg bor på, og borer et hul i væggen til hans værelse, så han kan holde øje med alt, forfatteren foretager sig.

»At kalde Zygmunt en spion er måske lidt … Men det er et godt ord. Det sætter ligesom sagen på spidsen. Strindberg er jo denne her grænseløst selvsikre person, som hele tiden kræver opmærksomhed og vil, at alt, han skriver, skal forandre verden. Men Zygmunt er mere sådan ’det er ligegyldigt, hvad jeg gør’. Det var vigtigt for mig at få det perspektiv ind som kontrast,« siger hun og vedkender, at hun deler karaktertræk med sin hovedperson.

»Jeg er selv streng empiriker. Jeg er meget som Zygmunt på den måde, at man skal kunne bevise ting. Ja, jeg er meget rationel.«

Derfor har hun også reflekteret over formen på sin roman.

»I dagbogsformen ved man ikke, hvad der sker i morgen. Alting er ekstremt nærværende. Man bliver nødt til at være i nuet, og jeg ville have, at det skulle være skrevet på den måde, som man faktisk skriver dagbog på. Selvfølgelig måtte jeg gøre det lidt mere litterært. En almindelig dagbog kan jo være utrolig kedelig, det er mine egne i hvert fald.«

»Jeg tænkte meget på, hvordan det ville se ud, hvis det virkelig var en dagbog, man havde fundet. Så ville man jo have kommentarer, man ville have et noteapparat, man ville tilføje historiske referencer. Der fandtes et potentiale i det her noteapparat, en ekstra stemme, som kunne løbe parallelt og have sin egen agenda. Det kom naturligt af tanken om, at det skulle være noget, man havde fundet, og som man nu har lagt frem for verden.«

Udover dagbogen indeholder Skuggan breve, rapporter og små skitser af bl.a. Eiffeltårnet, som Zygmunt har tegnet. Eller rettere som Marit Furn har tegnet. For hun er også billedkunstner. Men at male og at skrive er for hende to forskellige ting.

»Skrivningen er så ekstremt koncentreret. Det er et bogstav ad gangen, mens maleriet er mere intuitivt. Det føles, som om jeg anvender forskellige dele af hjernen. Når jeg maler, kan jeg lytte til musik imens, men skrivning kræver et ekstremt nærvær.«

Tekstuddrag fra 'Skuggan'

”Jag påminner mig om att dessa anteckningar inte ska handla om mig. Över huvud taget borde jag inte skriva ned något i den här boken som kunde anses komprometterande om den hamner i orätta händer. Likväl kommer jag på mig med att ideligen fatta pennan på nytt, om så bara för att ge fingrarna en syssla, samla tankarna och få nervarna i styr.”

’Skuggan’, side 11.

Strindberg er ingen gigant

Ved at lade en opdigtet karakter udspionere en af svensk litteraturs legender rejser Marit Furn spørgsmålet, om man kan tillade sig at skrive hvad som helst om virkelige personer.

»På en måde har alle jo deres egen Strindberg. Der findes så mange aspekter af ham, at det føles som om, man må tage sig sine friheder. Havde det været en ukendt person, som jeg for første gang skulle kaste lys på, havde det nok været anderledes. Men med én, der er så kendt, som der er skrevet så meget om, og som har været død i hundrede år, må man gøre, hvad man vil. Og med den varme jeg har beskrevet ham med, håber jeg, at jeg har gjort ham menneskelig. Han er ingen gigant. Han er en mand i krise,« siger hun.

August Strindberg fik sit litterære gennembrud med Röda rummet i 1879 og var en kontroversiel person i sin samtid, bl.a. på grund af sit kvindesyn.

Han regnes for en af det moderne teaters fædre, og hans stykker opsættes stadig på scener rundt omkring i verden. Så det virker modigt for en debutant at kaste sig over en mastodont som ham.

»Det er der flere, der har sagt, men jeg tænkte ikke selv på det. Jeg var snarere bange for, at det var et lidt fortærsket emne. Der er skrevet så meget om Strindberg, at jeg måtte gøre noget anderledes.«

Hun frygtede, at nogle skulle komme efter hende og beskylde hende for at have misforstået noget. Men kritikken udeblev. Skuggan fået mange fine ord med på vejen, men Strindberg har fyldt meget i anmeldelserne. Så meget, at hans person har skygget for andre af bogens tematikker.

Men Skuggan er også et tidsbillede, der i glimt spejler vores nutid. Og det ærgrer Marti Furn, at ingen anmeldere har beskæftiget sig med det aspekt.

»Stemningen i Paris. Det er en tid med terrorattentater og anarkistiske grupper. Et samfund, præcis som i dag, hvor man med spændte nerver venter på næste død. Terror kommer fra et andet sted i dag, men det er ikke unikt for vores tid. Det har også været sådan tidligere,« siger hun.

Alt i alt er hun dog godt tilfreds med modtagelsen. Det har ikke været så slemt, som hun havde frygtet. At debutere, at blive anmeldt og læst.

»Det føles, som om jeg endelig er dér, hvor jeg skal være. Nu er jeg et sted, hvorfra jeg kan begynde. Det er lidt som at finde hjem til mig selv.«

Vinterbøger 2016

Den nordiske samtidslitteratur spænder vidt, og vi har været en tur rundt i hele Norden for at tale med seks debuterende forfattere om deres værker og deres drivkraft. Samtalerne med den kommende forfattergeneration udmønter sig blandt andet i historier fra DSB-toget, et turismeboomende Island og et sneklædt landskab i Norge.

Vi går også litteraturkritikken efter i sømmene. Den har siden sin fødsel været omdrejningspunkt for den dannede, offentlige samtale, men bliver i dag udfordret på sin autoritet af digitale alternativer for anmelderi. Samtidig har et prominent tidsskrift som Kritik drejet nøglen om – men er det et problem? Vi tegner kritikkens historie og horisonter op.

Læs med i Informations særtillæg om Vinterbøger, der udkommer fredag den 2. december 2016.

Andre artikler i dette tillæg

  • Opbrud i litteraturkritikken

    2. december 2016
    Siden kritikkens opkomst i det 18. århundrede har den været en vigtig ordstyrer i samtalen om litteratur. I dag kæmper den for ørenlyd i en digital offentlighed, der summer af stemmer
  • På opdagelse i teksternes tilblivelse

    2. december 2016
    Som editionsfilolog tilbringer Johnny Kondrup en del tid på biblioteker, hvor han forsker i klassiske værkers tilblivelse og udgivelse. Han frygter en fremtid, hvor breve er udskiftet med e-mails, og hvor computeren sletter de spor fra skriveprocessen, som er afgørende for vores kulturarv
  • Fugle som eneste vidne

    2. december 2016
    Agnes Ravatns roman ’Fugletribunalet’ handler om en voksende kærlighed mellem to fremmede. Men også om sorg, skam og ønsket om at sone
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu