Læsetid: 9 min.

Med fangerne på isen

Med et kamera under armen dokumenterer fotograf og biolog Carsten Egevang den grønlandske fangerkultur, som er i fare for at forsvinde på grund af de klimaforandringer, der præger Grønland netop nu
’Min fotografering når længere ud, end når jeg laver frontforskning i biologi. Nu laver jeg mere formidling, hvor jeg kombinerer min forsking med mine billeder,’ siger Carsten Egevang, som har taget dette billede.

’Min fotografering når længere ud, end når jeg laver frontforskning i biologi. Nu laver jeg mere formidling, hvor jeg kombinerer min forsking med mine billeder,’ siger Carsten Egevang, som har taget dette billede.

Carsten Egevang

28. december 2016

Isen knaser under mederne, og hundene maser sig frem i det kridhvide, pandekageflade landskab, der kun bliver afbrudt af gigantiske isbjerge. De er fanget i havisen, indtil foråret kommer. Der er åbne vidder, så langt øjet rækker, og ind imellem kan man i horisonten skimte kysten med bjerge og bygder i det østgrønlandske Scoresbysundområde.

12 muskelspændte humørbomber af nogle slædehunde løber ivrigt fremad, vikler sig ind i hinanden og efterlader sig en slipstrøm af ildelugtende gasser, som bryder med den ellers bemærkelsesværdige friske og rene luft, der kendetegner Grønland

På hundeslæden sidder fotograf og biolog Carsten Egevang, der sammen med fire fangere er taget af sted for at fange en isbjørn. Turen, der foregår i kolde marts, men hvor lyset er på vej tilbage, tager seks dage.

Det er tredje gang, han med sit kamera under armen er af sted for at fotografere, når de grønlandske fangere spotter, dræber, parterer og tager en isbjørn med hjem til bygden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Torbensen
Per Torbensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu håber jeg ikke, at jeg brister nogles illusioner, men i dag kan man ikke leve af at være fanger, og det må anses mere som en hobby end en indtægtskilde.

Grønland har forlængst omfavnet den vestlige verdens goder og forbruger kultur med alt hvad det indebære, derud af også selvstændighedstrangen som figurere højt i visse kredse, som derved tror de selv kan blive rigere og få mere magt, men det er en helt anden debat.

Men tilbage til emnet, faktisk så kunne den globale opvarmning gå hen og blive en stor fordel for Grønland, ikke for fanger kulturen eller arktiske dyr som sådan, men det kunne åbne op for nye muligheder og ny udvikling af det Grønlandske landbrug.

I dag er det allerede muligt, at dyrke div. grøntsager i Grønland, og man kunne sagtens forstille sig en større satsning på disse ting og andre afgrøder ved en temperatur stigning.

Det samme gælder mht. skovrejsning, som på længere sigt, også vil kunne give Grønland nye industrier og arbejdspladser.

En anden fordel af mere isfrit land, det er også, at det bliver nemmere, at etablere infrastruktur og komme til evt. mineraler i jorden osv. så for Grønland vil et varmere klima kunne give en masse nye muligheder og fordele, og vil sandsynligvis også åbne op for nye fangst steder længere nord på, hvis man stadig ønsker at dyrke det gamle fanger miljø.

Michael Kongstad Nielsen

Fangerkulturen kan godt opretholdes deltids. Ved siden af arbejdet på fiskefabrikken eller lignende. Ligesom byen tømmes for mænd når rensdyrjagten går ind den 1. august - det er skrevet ind i overenskomsten, og inden for en måneds tid kommer nummer bådene tilbage fra fjordene med byttet.