Årets nye børneteaterforestillinger i 2016 dannede en sjælden, men åbenlys parallel til voksenteatret.
At være flygtning og at være i krig fyldte i hvert fald overvældende meget i repertoiret. Ikke mindst i forestillingerne for de større børn.
Zilan B. Min historie hos ZeBU på Amager var en hjertegribende flygtningebarnsfortælling fortalt af en pige, der var nået frem til et asylcenter i Danmark. Og Betty Nansen Teaters projektteater C:ntact turnerede med dokumentarforestillingen Hvad skal de her?, hvor unge flygtninge fortæller deres egne, hårrejsende historier.
Opgang 2 i Aarhus skabte Sunny Side om en dansk pige, der løber væk fra sin håbløse far under en ferie i Spanien. Men hendes oprørstrang forsvinder, da hun møder en flygtningedreng, der er blevet tvunget til at rejse væk fra sin familie for at overleve.
At flygte fra noget blev dog også til en mere symbolsk teaterfortolkning i Randers Egnsteaters smukke fattigdomskrønike Drømmen om Amerika. Og Teaterhuset Filuren og Nord-Trøndelag Teater skabte sammen den følelsesfine modstandskampsforestilling Den Blå Tid om et nyforelsket norsk par, der blev skilt fra hinanden under Anden Verdenskrig.
Til gengæld valgte Teater Batida i Nordvest at se på hele flygtningesituationen med et glimt i øjet i en sjældent munter nyfortolkning af Biblens beretning om Adam og Eva i En solskinsdag i Paradis.
Glimt i øjet
Teater Nordkrafts Ordet på Bordet var en flygtningefri tyggegummigyser om at drømme sig væk fra ’gråt i gråt’-hverdagen til en legeverden af sne og glæde.
Og teater ZeBU og Musikteatret Saum overrumplede med sin dystre, men også uhyggeligt smukke forestilling om børn, der elsker deres forældre – og om forældre, der slår deres børn – i operaforestillingen Min far og Vrede Mand for skolestarterne.
Selvfølgelig var der også ubekymrede børneteaterforestillinger, der simpelthen handlede om glæden over at være til. Ellers ville det jo ikke være til at holde ud.
Åben Dans’ småbørnsforestilling Tre ben var i hvert fald aldeles uimodståelig i sin nysgerrige undersøgelse af kroppens balance, og Citroner i vand på Det Lille Teater var en æstetisk liflighedsforestilling om glæden ved farven gul og smagen af den syrligste sure citron. Det var hvinende skønt teater.
