Læsetid: 4 min.

Forsker: Plan for Vestindien-fejring overser øerne selv

Det er Danmark, der er i centrum i Kulturministeriets nye plan for markeringen af 100-året for salget af de danske besiddelser på Jomfruøerne. Planen fokuserer på at fremme bevidstheden om historien herhjemme, og selv om det er vigtigt, glemmer man ifølge forsker at fokusere på, hvad man kan gøre for øerne
2. december 2016

På Statens Museum for Kunst vil man dykke ned i kunstarkiverne og finde hidtil ufortalte historier. Ved Vestindisk Pakhus i København vil man opføre en statue, der skal minde os om historien. Og på Vestsjælland vil man undersøge de spor, som slaveriet trak i det danske samfund uden for hovedstaden.

Kulturministeriet har offentliggjort en plan for markeringen af 100-året for salget af øerne Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix til USA, som den danske stat foretog i 1917.

Men planen og den officielle udtalelse fra Bertel Haarder, som følger med, fokuserer mest på at udvikle den danske bevidsthed om historien.

Så selv om den også indeholder mange gode projekter, overser man Jomfruøerne, mener Astrid Nonbo Andersen, der forsker i erindrings- og historiepolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier.

»Det er for så vidt godt at arbejde på at udvikle den historiske bevidsthed om kolonitiden i Danmark. Men det er jo kun den ene side af sagen, og det er tankevækkende, at kun ét af projekterne i planen fokuserer på at gøre noget for efterkommerne af slaverne på øerne og for at gøre noget for samarbejdet imellem Danmark og de tidligere besiddelser,« siger hun og kommer ind på det tilbagevendende spørgsmål om, hvorvidt man bør finde en måde, hvorpå man kan yde en symbolsk kompensation:

»Det er svært at forestille sig, at Danmark vil give en egentlig undskyldning for slaveriet – for ikke at tale om en økonomisk kompensation. Dels mangler viljen til det i Danmark. Dels er øerne amerikanske, så det lægger i sig selv en masse begrænsninger. Men det, man kan gøre, er at støtte kulturelle initiativer, der gavner øerne. På den måde kunne man give en slags undskyldning, sådan som Bertel Haarder efterlyste i 1998.«

Projektet på øerne

Spørgsmålet om undskyldningen til De Amerikanske Jomfruøer går 20 år tilbage. Da man i 1998 markerede 150-året for befrielsen af slaverne i det tidligere Dansk Vestindien, opstod der fra lokale politikere på øerne krav om, at Danmark skulle komme med en officiel undskyldning, samt at Danmark skulle yde efterkommerne af de slavegjorte mennesker erstatning.

Det beskriver Astrid Nonbo Andersen i en ny bog om emnet, der udkommer næste forår. Her berører hun også tidligere kulturminister Bertel Haarders (V) rolle i debatten.

For i den debat, der opstod i Folketinget i kølvandet på kravene, rettede han et paragraf 20-spørgsmål til daværende udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R), hvor han gav udtryk for, at Danmark burde komme med en symbolsk undskyldning:

»Det strider naturligvis mod den danske selvforståelse, at danskerne har været lige så grimme slavehandlere som alle andre. Men netop derfor burde Danmark i lighed med andre regeringer vedkende sig den historiske arv og give en symbolsk undskyldning,« sagde Bertel Haarder.

En dråbe i havet

Selv om man ikke kan give en officiel undskyldning, lever muligheden for at komme med en sådan symbolsk kompensation stadig.

Og der er et enkelt punkt i planen fra Kulturministeriet, som har potentiale for at udvikle sig netop til en symbolsk kompensation, siger Astrid Nonbo Andersen. Nemlig projekterne under navnet In Search Of Identity, der modtager en af de tre millioner kroner, der er afsat fra statens side som en del af finansloven 2016 til markeringen af 100-året.

Projekterne består i, at man vil ombygge gamle danske bygninger til henholdsvis et erhvervsakademi i en tidligere dansk kaserne på Sankt Croix, hvor lokale skal kunne tage uddannelser inden for håndværk, arkitektur og kulturarv, samt et nationalmuseum i et gammelt dansk militærhospital på Sankt Thomas.

Men den ene million kroner, der er afsat fra statens side, er »en dråbe i havet«, som Astrid Nonbo Andersen siger.

Den danske arkitekt Ulla Lunn, som er med i styregruppen for projektet, forklarer, at man håber på, at private fonde vil komme med den største del af finansieringen, men at støtten fra den danske stat er meget vigtig, fordi det fungerer som en blåstempling af hele projektet, som er nødvendig for at få private fonde til at bidrage.

»Projektet kommer til at blive realiseret over en femårig periode, og vi skal rejse 10 mio. dollar fra dansk side, halvdelen af udgifterne. Det er mange penge i dagens Danmark, men hvis staten kan se, at projektet er bæredygtigt, kan vi håbe på lidt flere støttemidler,« siger hun.

Det har ikke været muligt at få Bertel Haarder i tale, men over mail svarer han til Information, at man både kan »argumentere for og imod en undskyldning, og jeg kan udmærket se sagen fra begge sider. Men skiftende danske regeringer har hele tiden fastholdt det standpunkt, at det er ufrugtbart at tale om en undskyldning. Og jeg er medlem af en regering, der fastholder dette standpunkt,« skriver han og peger på, at en halv million kroner fra bevillingen på tre millioner kroner går til »selve markeringen på øerne – altså Transfer Day 2017«, og at dette beløb sammen med den ene million kroner, der er afsat til In Search Of Identity gør, at den samlede bevilling er »delt lige mellem projekter i Danmark og på øerne.«

Historien om erstatningskravene og Bertel Haarders krav om en undskyldning i 1998 bliver beskrevet i Astrid Nonbo Andersens bog, der udkommer på Gyldendal i foråret 2017

Serie

Danmark som kolonimagt

I Danmark erindres kolonitiden med nostalgi, hvilket blandt andet kan ses i den stædige fastholdelse af forskellige kolonialvarers emballager.

Information sætter i denne serie fokus på den mangelfulde historiske bevidsthed om, at Danmark har været kolonimagt og slavenation.

Seneste artikler

  • Vestindiens ’Nelson Mandela’ gør fortidens brutalitet lettere at bære

    16. marts 2017
    På De Vestindiske øer fik General Buddhoe æren for at lede oprøret, der afskaffede slaveriet, og han er siden blevet kaldt ’den vestindiske Nelson Mandela’. Men historikere har sået tvivl om, at han var den oprørsleder, han bliver gjort til. Alligevel holder befolkningen fast i fortællingen, for heltebilleder gør det lettere at håndtere fortiden
  • Huller i hukommelsen

    7. oktober 2016
    Op til 100-året for salget af Jomfruøerne retter en bølge af bøger opmærksomhed mod Danmarks kolonitid og sætter spørgsmålstegn ved opfattelsen af Danmark som human kolonimagt. Opgøret med forestillingerne om koloniherredømmet er del af en europæisk tendens, som var bemærkelsesværdigt lang tid om at nå til Danmark
  • Danmarks største arbejderopstand er skrevet ud af historien

    1. oktober 2016
    Danmarks største arbejderopstand brød ud i Dansk Vestindien blandt vrede plantagearbejdere ledet af den mytiske Queen Mary. Oprøret blev slået brutalt ned af de danske myndigheder og er siden fortrængt, ikke bare fra historiebøgerne, men også fra arbejderbevægelsens fortælling om sig selv
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu