Læsetid: 4 min.

Fugle som eneste vidne

Agnes Ravatns roman ’Fugletribunalet’ handler om en voksende kærlighed mellem to fremmede. Men også om sorg, skam og ønsket om at sone
Agnes Ravatns roman ’Fugletribunalet’ handler om en voksende kærlighed mellem to fremmede. Men også om sorg, skam og ønsket om at sone

Agnete Brun

2. december 2016

Eg synest det er sterkt. Han såg mørkt på meg. Inga sak å elske Balder, han var jo elska av alle. Men tenk å elske Loke, sa eg. Ho hindrar han i å sone. Eg trekte pusten. Eg ville gjort det same for deg, sa eg og raudna i same sekund.

– ‘Fugletribunalet’, s. 168-169

Den norske forfatter Agnes Ravatn har altid været optaget af nordisk mytologi. I sin nye roman Fugletribunalet refererer hun til fortællingen om drabet på Balder, der ifølge forfatteren rummer et billede på den rene kærlighed.

Myten skildrer den usårlige Balder, der som daglig underholdning for aserne lader dem skyde pile efter sig. Det vækker had og jalousi hos jætten Loke, der med list finder ud af, at en pil af mistelten kan slå Balder ihjel.

Efter Balders død forsøger aserne at bringe ham tilbage fra dødsriget, hvilket kun er muligt, hvis alle i verden kan græde for Balder. Alle græder for ham på nær Loke, der som straf anbringes som fange i en hule, hvor en slange drypper gift i hans øjne. Af kærlighed bliver Lokes kone Sigyn hos ham og holder en skål under slangen, så giften ikke rammer ham.

For Agnes Ravatn er fortællingen om Balder en parallel til historien om de to hovedpersoner i Fugletribunalet.

I bogen følger vi tv-journalist Allis Hagtorn, der har forladt sin mand og sit job efter en offentlig sexskandale. Hun flygter fra mediernes søgelys og får arbejde som hushjælp hos Sigurd Bagge, en mand i fyrrerne, der bor isoleret i et hus på landet.

Allis og Bagge drages mod hinanden og midt i sorgen og skyldfølelsen spirer en kærlighed, som Agnes Ravatn kobler til den nordiske myte:

»Der er ikke noget specielt ved at elske Balder, da alle elsker Balder. Men for Allis er det stærkt og smukt at kunne elske en, som alle hader. Hun har førhen ladet sig forføre af dem, som var anerkendt af samfundet, men Bagge ved hun ingenting om. Dette er en mere ren form for kærlighed. At falde for den, som ikke elskes af andre,« fortæller hun.

Dommere og vidner

Agnes Ravatns roman indeholder både spændingselementer, islæt af gotisk litteratur og filosofiske refleksioner. Det er en meget sanselig roman, hvor detaljerede beskrivelser af naturen, maden og haven fremkalder billeder af det enkle liv på landet.

Hele bogen kredser om en mystik mellem de to hovedpersoner, hvis dystre hemmeligheder løbende udfoldes, hvilket kulminerer i en dramatisk slutning. En litterær teknik, der minder om den, Henrik Ibsen benytter i sine dramaer, som forfatteren har ladet sig inspirere af:

»Jeg har forsøgt at arbejde med så få elementer som muligt og finder Ibsens litterære teknik, hvor han løbende opruller karakterernes fortidige historier, fascinerende,« fortæller Agnes Ravatn om Fugletribunalet, der har været sat op som teaterstykke i Norge.

Fuglene i romanen bliver billede på den fortid, som det synes umuligt at flygte fra. Bagge har begået en forbrydelse, som der ikke var vidner til og har ikke taget sin straf for den. Kun fuglene ved, hvad han har gjort.

De bliver dermed både vidner til og dommere over den hemmelighed, han har så svært ved at afsløre. »Der er en symbolik i det. Bagge forsøger flere gange at fortælle sin historie for at blive tilgivet, men det er en indre kamp for ham,« fortæller Agnes Ravatn.

Fugletribunalet’ udkommer på forlaget Batzer & Co, april 2017.

Bøger på vej

  • Subtile referencer

Med fascination af det stilfærdige sprog har Kirstine Reffstrup oversat Rune Christiansens roman om litteraten Agnes, der lever isoleret i Schweiz. »

Det er en rørende fortælling om det isolerede menneske, som arbejder sig over imod at møde andre mennesker. Christiansen bruger aktivt referencer fra film, bøger og almindelige livserfaringer, men gør det på en åben og ikkelitterær måde og inviterer læseren ind i Agnes’ verden. Det er et interessant greb, da referencer ofte kan være vældig subtile,« fortæller redaktør Lea Vilhelmsen.

’Krysantemum’ af Rune Christiansen. Forlaget LESEN, 17. marts.

  • Blik på kønsroller

Geir Gulliksens roman udforsker det moderne syn på ægteskab. Redaktør Charlotte Jørgensen fortæller:

»Romanen vil sin læser og sin samtid noget. Ved at beskrive et ægteskab og dets opløsning får den sagt noget centralt om vor tids ændrede syn på kærlighed og kønsroller. Den mandlige fortæller forholder sig til disse størrelser ved at se sig selv gennem et kvindeligt blik. Vi skal tilbage til Hans-Jørgen Nielsens epokale roman Fodboldenglen for at finde noget lignende.«

’Historie om et ægteskab’ af Geir Gulliksen. C&K Forlag, 3. marts.

  • Norsk udkant

Roy Jacobsens skæbnefortælling skildrer naturen, ensomheden og kærligheden i skyggen af Anden Verdenskrig. Ingrid vender tilbage til sin barndomsø, hvor et skib er forlist, men ikke alle er døde, og i vinterkulden oplever hun kærligheden. Redaktør Louise Kønigsfeldt fortæller:

»Roy Jacobsen har en vidunderlig prosa og en fintmærkende og dybtgående forståelse for det menneskelige. Hvidt hav er for mig at se et nyt højdepunkt i et forfatterskab, der allerede tæller mesterværker som Vidunderbarn og Huggerne.«

’Hvidt hav’ af Roy Jacobsen. Rosinante & Co, 13. januar.

  • Lysende prosa

I Linda Boström Knausgårds kortroman om at fastholde kærligheden i en familie på randen af sammenbrud er den 11-årige Ellen holdt op med at tale, efter at hendes alkoholiserede far er død.

»Hun bad til Gud om, at han ville dø – og da det endelig sker, må det ifølge hendes barnelogik også være hende, der har taget livet af ham,« fortæller redaktør Christina Yhman Kaarsberg: »Knausgårds prosa er lysende klar og præcis, og hendes skildring af barnets sorg og skyld er både foruroligende og gribende.«

’Velkommen til Amerika’ af Linda Boström Knausgård. Lindhardt og Ringhof, 9. februar.

Vinterbøger 2016

Den nordiske samtidslitteratur spænder vidt, og vi har været en tur rundt i hele Norden for at tale med seks debuterende forfattere om deres værker og deres drivkraft. Samtalerne med den kommende forfattergeneration udmønter sig blandt andet i historier fra DSB-toget, et turismeboomende Island og et sneklædt landskab i Norge.

Vi går også litteraturkritikken efter i sømmene. Den har siden sin fødsel været omdrejningspunkt for den dannede, offentlige samtale, men bliver i dag udfordret på sin autoritet af digitale alternativer for anmelderi. Samtidig har et prominent tidsskrift som Kritik drejet nøglen om – men er det et problem? Vi tegner kritikkens historie og horisonter op.

Læs med i Informations særtillæg om Vinterbøger, der udkommer fredag den 2. december 2016.

Andre artikler i dette tillæg

  • Opbrud i litteraturkritikken

    2. december 2016
    Siden kritikkens opkomst i det 18. århundrede har den været en vigtig ordstyrer i samtalen om litteratur. I dag kæmper den for ørenlyd i en digital offentlighed, der summer af stemmer
  • På opdagelse i teksternes tilblivelse

    2. december 2016
    Som editionsfilolog tilbringer Johnny Kondrup en del tid på biblioteker, hvor han forsker i klassiske værkers tilblivelse og udgivelse. Han frygter en fremtid, hvor breve er udskiftet med e-mails, og hvor computeren sletter de spor fra skriveprocessen, som er afgørende for vores kulturarv
  • ’Jeg vidste kun, at jeg ville skrive en verdensroman’

    2. december 2016
    Hédi Kaddour var over tres, da han i Frankrig vandt Goncourts prestigefyldte debutantpris for romanen Waltenberg. I en alder af 71 rejser han nu verden rundt med ’De toneangivende’, der foregår i det Nordafrika, han forlod som 12-årig, men beskriver med stor indsigt
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu