Interview
Læsetid: 6 min.

Ideologier udtrykt i finske dialekter

Finske Johannes Ekholms debutroman ‘Rakkaus Niinku’ er blevet kaldt et generationsmanifest. Selv synes Ekholm, det er en misforståelse. Han er optaget af arbejdsliv og ideologi
’Siden 2013 har jeg beskæftiget mig med arbejdsliv og ideologi, og hvordan neoliberal politik influerer på vores måde at forme vores personlighed og identitet på,’ siger debuterende romanforfatter Johannes Ekholm.

’Siden 2013 har jeg beskæftiget mig med arbejdsliv og ideologi, og hvordan neoliberal politik influerer på vores måde at forme vores personlighed og identitet på,’ siger debuterende romanforfatter Johannes Ekholm.

Sakari Piippo

Kultur
2. december 2016

HELSINKI – Egentligt bryder Johannes Ekholm sig slet ikke om opmærksomhed – en størrelse, som han har fået i rigelige mængder, siden han i august udgav sin første roman Rakkaus Niinku – oversat til engelsk Love, kinda (Niinku er et typisk fyldeord, som generation Y bruger i alle sætninger) og var nomineret til dette års debutantpris, der uddeles af Finlands største dagblad, Helsingin Sanomat.

Ekholms roman tager livtag med identitetsmæssige problematikker, der opstår i mødet mellem generation Y, livet og hverdagen, når de hvileløst kæmper for at finde fodfæste i sig selv, i arbejdslivet og i trangen til frihed på tværs af generationer og klasseskel.

Hen over en hvid skærm på iPhonen i Ekholms hånd ses en designet baggrundsskærm. Der står ’SAY NO TO EVERYTHING’, med store, sorte versaler.

»Den skal hele tiden minde mig om, at jeg skal huske at sige fra,« siger han med et lille skævt smil og fortsætter:

»Jeg bryder mig ikke så meget om, at min roman er blevet stemplet som et generationsmanifest. Det er selvfølgelig en generation, der portrætteres, så det er ét af temaerne, men det fjerner fokus fra noget, jeg synes, er vigtigere. Mit drive ligger i diskussionen af nutidens arbejdsliv og værdiskabelse, og om hvem, der udnytter hvem – specielt i den kreative klasse. Jeg har følt det på egen krop, og jeg brød mig bestemt ikke om det.«

Under en sky og ved første øjekast lidt kejtet overflade fornemmer man en ung mand med en dybtliggende frygt for, med sin nylige succes, at ryge i kløerne på kommercielle interesser. Johannes Ekholm vil have kontrol over sit udtryk.

Han værner om sin egen sfære, og loyaliteten mod hans eget kunstneriske virke har hans allerhøjeste prioritet.

Egentligt har han bestemt sig for at trække sig fra offentlighedens søgelys og sige nej til alle interviewhenvendelser og anden spinoff på hans debutudgivelse.

Johannes Ekholm har alligevel forbarmet sig over os, så vi er nu rejst de 1.027 kilometer til den finske hovedstad, der byder på lav grå himmel, to grader og isnende våd kulde.

Hør uddrag fra Johannes Ekholms 'Rakkaus Niinku':

Fragmenter fra en virtuel notesblok

Vi sidder i en café på anden sal i Helsinkis gamle sportsanlæg Tennispalatsi, der huser byens største biografkompleks. Her søger Ekholm hen, når han skriver på sine mange noter, som ofte udgør materialet til hans udgivelser, uanset om det ender i romanform eller som et teatermanuskript.

Her har de det nødvendige; gratis wi-fi og alt for dyr kaffe, så der er aldrig ret mange gæster. Der er alligevel et konstant flow af mennesker, der driver forbi på vej et andet sted hen, som Ekholm finder interessant.

»Jeg kan lide det her sted, fordi det er et stille og ’uncool’ sted, hvor det er usandsynligt at møde nogen, jeg kender. Og så er det indbegrebet af et kitschet monument på kapitalisme og Hollywood-underholdning osv. Film er en stor inspirationskilde for mig, og min roman er på en måde skrevet som et filmmanuskript,« siger han.

Johannes Ekholm fortæller i en lidt genert tone om handlingen i Rakkaus Niinku. Hans finske accent klinger i den bageste ende af ganen, når han former de engelske ord, og de finske r’er ruller talrige hen over tungen.

På tre år har forfatteren haft to telefoner og på dem lagret mere end 2.300.000 noter. Af de mange noter formede Rakkaus Niinku sig.

I sin grundform er romanen bygget op af dialogfragmenter, hvor hovedpersonen Joona fører samtaler både i virkeligheden og på internettet med ni forskellige personer, der repræsenterer ni forskellige finske klasser.

Med hver af dem har Joona en række teoretiske diskussioner om nutidens arbejdsliv og værdiskabelse, hvor tematikker som neoliberalisme, postfordisme og cruel optimism hele tiden runger som en grundlæggende klangbund.

Ind imellem samtalerne har Ekholm bygget en meget enkel handling, der foregår over syv dage.

»Det hele begyndte med en bunke noter og essays, som jeg havde vist til en forlægger. De ville gerne udgive det, men der manglede en overordnet handling. Så jeg opfandt Joona og satte ham ind i et helt enkelt narrativ. Der er mange sammenfald mellem, hvad jeg har gjort i det virkelige liv, og hvad hovedpersonen Joona gør i romanen. Romanen er 100 procent fiktion, men stilen, formen og nogle af de ting, der sker, er nogle, jeg har hentet fra min tidligere praksis og i mit eget liv generelt,« siger han.

Romanen handler om Joona, en ung journalist, der efter at have lækket en racistisk samtale mellem to ansvarshavende redaktører på det magasin, hvor han arbejder, bliver arbejdsløs. Joona får overraskende meget positiv opmærksomhed, specielt på internettet, for sin gerning og får tilbudt en bogkontrakt hos et forlag.

Men Joona har ingen erfaring med at skrive litterært, så han går på jagt efter at finde både form og indhold til sin bog. Langsomt finder han sin form ved at transskribere samtaler, som han fører med folk omkring sig om livet, om kærlighed og identitet og arbejde.

Hans samtalepartnere tæller blandt andre Joonas egen far, der er forfatter og repræsenterer den finkulturelle elite, andre er fra forskellige dele af arbejderklassen, og igennem Googles chatroom Hangout møder Joona karakteren SAD9IRL, som han forelsker sig i.

Johannes Ekholm selv er uddannet grafisk designer. Da han i 2013 deltog i en designopgave for et designmuseum, lavede han en interviewbog, hvor arbejdsmetoden minder 1:1 om hovedpersonen Joonas.

Ekholm selv havde ikke noget udgangspunkt for at begive sig ud i den litterære genre, så han opfandt sin egen værktøjskasse. Interviewbogen kom til at hedde Grafisk Design og klædte den finske designbranche af til skindet.

Udgivelsen kom til at udgøre en form for opgør med industrien, som Ekholm over længere tid havde fundet både hul og overfladisk. Ekholms skriftlige opgør med branchen blev taget ilde op af kollegerne, men gav ham til gengæld en adgangsbillet til den litterære branche.

Siden er det blandt andet blevet til flere teatermanuskripter, hvor han sammen med sin gamle skoleven og teaterinstruktør Akse Pettersson står bag den finske teatersucces Kaspar Hauser, der handler om generation Y, sociale medier og angstkultur.

Stykket blev af kritikere kaldt et ’generationsbeskrivende mesterværk’. I øjeblikket er han aktuel med teaterstykket Wunder Kinder, der deler mange tematikker med Rakkaus Niinku.

En herre med format

Johannes Ekholm er formentusiast, og han gør en dyd ud at have fingrene med på alle tangenter. Både hans praksis som interviewer og manuskriptforfatter har sat sit tydelige præg på debutromanen. Selve bogen er en formøvelse.

I bogens dialogfragmenter skifter Ekholm hele tiden mellem de finske dialekter, så de passer til de forskellige klasser, han beskriver. Som repræsentant for den finkulturelle klasse taler faderen for eksempel et formelt og konservativt finsk, hvorimod Joona, der repræsenterer den kreative klasse, taler et slangfyldt hverdagsfinsk.

I Google Hangouts chatroom skriver han internetsprog og akronymer med SAD9IRL, og atter andre taler svenskfinsk eller russiskfinsk.

»Med min dialogbaserede og dekonstruktivistiske opbygning forsøger jeg at skabe opmærksomhed omkring det finske sprog – både formmæssigt og tematisk. Jeg bruger de finske dialekter til at vise det store spektrum i det finske sprog. Hver dialekt kendetegner en bestemt klasse, og derfor bliver sproget et udtryk for skellet mellem klasser af arbejdere, men også skellet mellem generationer«, siger han.

Udover bogens transskriberede samtaler består teksten også af de scenerier, som samtalerne foregår i; blandt andet transskriberer Ekholm fuglesang, billyde, lange stilheder, hosten, baggrundsmusik og lydsiden fra tv-programmer, som man ville gøre det i et teatermanuskript.

Men det ikke kun inde i bogen, Ekholm har udført en formøvelse. Han har også haft en finger med i spillet i designet af bogens omslag. Han havde som krav til forlaget, at han selv ville vælge de grafikere, der skulle designe udtrykket.

At Ekholm er iscenesætter til fingerspidserne, oplever vi også, da fotografen møder os på det aftalte tidspunkt. Den sky og kejtede debutantforfatter, som interviewet startede hos, er forsvundet. Tilbage er kun den unge mand med den dybtliggende frygt for at ryge i kløerne på kommercielle interesser.

Vi går ud i Helsinkis fugtige gader for at finde det motiv, som Ekholm synes er perfekt. En benzinstation, der er bygget efter modernistiske traditioner. Nu bebor discount- og fastfoodkæden ABC bygningen og er ifølge forfatteren endnu et kitschet monument på kulturens kommercialisering.

»Det er ligesom en virus, der spreder sig,« siger Johannes Ekholm.

Rejsen til Helsinki var støttet af Finlands Ambassade i København.

Vinterbøger 2016

Den nordiske samtidslitteratur spænder vidt, og vi har været en tur rundt i hele Norden for at tale med seks debuterende forfattere om deres værker og deres drivkraft. Samtalerne med den kommende forfattergeneration udmønter sig blandt andet i historier fra DSB-toget, et turismeboomende Island og et sneklædt landskab i Norge.

Vi går også litteraturkritikken efter i sømmene. Den har siden sin fødsel været omdrejningspunkt for den dannede, offentlige samtale, men bliver i dag udfordret på sin autoritet af digitale alternativer for anmelderi. Samtidig har et prominent tidsskrift som Kritik drejet nøglen om – men er det et problem? Vi tegner kritikkens historie og horisonter op.

Læs med i Informations særtillæg om Vinterbøger, der udkommer fredag den 2. december 2016.

Andre artikler i dette tillæg

  • Opbrud i litteraturkritikken

    2. december 2016
    Siden kritikkens opkomst i det 18. århundrede har den været en vigtig ordstyrer i samtalen om litteratur. I dag kæmper den for ørenlyd i en digital offentlighed, der summer af stemmer
  • På opdagelse i teksternes tilblivelse

    2. december 2016
    Som editionsfilolog tilbringer Johnny Kondrup en del tid på biblioteker, hvor han forsker i klassiske værkers tilblivelse og udgivelse. Han frygter en fremtid, hvor breve er udskiftet med e-mails, og hvor computeren sletter de spor fra skriveprocessen, som er afgørende for vores kulturarv
  • Fugle som eneste vidne

    2. december 2016
    Agnes Ravatns roman ’Fugletribunalet’ handler om en voksende kærlighed mellem to fremmede. Men også om sorg, skam og ønsket om at sone
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her