Læsetid 8 min.

’Af en intelligent art at være er vi bemærkelsesværdigt dumme’

Vores børn vil blive meget vrede på os, hvis vi ikke gør noget ved den måde, vi forvalter naturen på, siger den britiske biologiprofessor og forfatter Dave Goulson, som mener, der er brug for en hær af protester for at få politikerne til at tænke langsigtet og tage naturen alvorligt
Vi er forbundet med livet på Jorden, vi er afhængige af naturens kredsløb, dens gendannelsesprocesser – hele naturens cykliske proces, siger Dave Goulson, som i sidste uge holdt foredrag på Glyptoteket i København, i forbindelse med dets aktuelle udstilling af den franske, romantiske maler Théodore Rousseau.

Vi er forbundet med livet på Jorden, vi er afhængige af naturens kredsløb, dens gendannelsesprocesser – hele naturens cykliske proces, siger Dave Goulson, som i sidste uge holdt foredrag på Glyptoteket i København, i forbindelse med dets aktuelle udstilling af den franske, romantiske maler Théodore Rousseau.

Sigrid Nygaard
6. december 2016

Dave Goulson bor i England, men han har derudover for en del år siden erhvervet sig en ældgammel, stærkt forfalden gård i Frankrig med 30 hektar jord, som han har udlagt som blomstereng med føde og ly for så mange smådyr som muligt.

Hans store passion er humlebier, dem har han skrevet flere bøger om (en af dem, Humlen ved det hele, er oversat til dansk, anmeldt i Information d. 23. april 2015).

Men det betyder ikke, at andre insekter, springhaler, mider, orme, edderkopper, biller og snegle, foruden fugle og planter, ikke nyder hans bevågenhed.

Dave Goulson har indtil videre fundet mere end 70 arter bier, 50 sommerfuglearter, 60 fuglearter og langt over 100 forskellige blomstrende planter i sin eng. Hvortil kommer alt det indendørs; de mus, syvsovere, firben, pilsnoge, bænkebidere og flagermus, som hurtigt finder ud af at slå sig ned i et gammelt utæt hus.

Dave Goulson værdsætter alt levende i dets egen ret, selv når flagermus forstyrrer hans nattesøvn ved at baske ham om næsen!

50 æbletræer har han også plantet, eller rettere sagt sået. Er han ikke klar over, at der meget sjældent kommer spiselige æbler ud af en spiret kerne, spørger jeg. Jo, det ved han godt, griner han, men frøtræer bliver til store kronetræer. Han vil ikke have små podede plantagetræer, og desuden er det blomster til insekterne, der interesserer ham!

Er uberørt natur en nødvendighed, spørger jeg – mange byboere synes jo at leve udmærket uden ret meget natur?

»Vi er forbundet med livet på Jorden, vi er afhængige af naturens kredsløb, dens gendannelsesprocesser  – hele naturens cykliske proces, vi er en del af livet på Jorden,« svarer han.

Så tilføjer han, at han slet ikke bryder sig om at argumentere ud fra en nyttetænkning.

»Alle væsner er der for deres egen skyld, og de har lige så meget ret til at være der som os. Vi bor på denne her pudsige klippe i rummet, og der er milliarder af kilometer til den næste, det er et mirakel, at vi har denne planet, vi skulle være taknemmelige! Men vi er hensynsløse, det er så trist, at vi ikke værdsætter alle arter. De fleste af dem kender vi ikke engang,« påpeger han. 

»Vi bør værdsætte dem, hvad enten vi har nytte af dem eller ej. De lever så spøjse liv og foretager sig så mange skøre og interessante ting.«

Bittesmå mennesker

Jeg møder Dave Goulson på Glyptoteket i København, hvor han har holdt foredrag i forbindelse med dets aktuelle udstilling af den franske, romantiske maler Théodore Rousseau (1812-1867).

De to ligner hinanden, mener man, »begge er toneangivende fortalere for beskyttelse af naturområder, ligesom de deler ønsket om få folk til virkelig at se naturen. Ligesom Rousseau igen og igen malede træer ned til hver eneste lille detalje, er Goulson også den store formidler af naturens mikroskopiske og livgivende processer«, som Goulsons forlag, don max, formulerer det.

Og ganske rigtigt er der ligheder mellem Rousseaus malerier og Dave Goulsons måde at betragte dem på. Han bemærker anerkendende, at Rousseaus egetræer har brækkede og udgåede grene, han noterer sig, at skovbunden i billedets baggrund ser ud til at være afgræsset af kvæg, og han lægger mærke til, at mennesker og dyr på billederne er bittesmå i forhold til træerne, til Mont Blanc i uvejr, og hvad Rousseau ellers har malet, tegnet og skitseret af en overvældende natur, hvor menneskene ikke fylder meget. Det svarer til Dave Goulsons verdensbillede.

»Sådan nogle træer, som Rousseau maler, er fulde af insekter,« erklærer han tilfreds, da vi har sat os med en kop kaffe i Glyptotekets cafeteria med udsigt til Kai Nielsens Vandmoderen. 

Er Dave Goulson romantiker, spørger jeg ham. 

»Nej,« griner han. »Jeg elsker landet, jeg elsker naturen ... men jeg er i øvrigt ikke sikker på definitionen af en romantiker?«

Siden Rousseau har ordet måske ændret betydning i retning af en lidt urealistisk utopist?

»Hvis jeg ikke havde min eng, ville jeg bestemt mangle noget, men man er ikke romantiker, fordi man mener, at naturen er vigtig. Folk har brug for den, den er vigtig for vores overlevelse.«

»Jeg prøver at oplyse folk om naturens tilstand, for jeg er bekymret. Jeg er faktisk panisk for, hvad fremtiden vil bringe! Jeg forsøger at få folk til at lytte og forstå, for de fleste ved ikke, hvordan det står til ude på landet, de bor i byer, de har ingen ide om de langsigtede konsekvenser af den måde, naturen bliver forvaltet på. Det er de store kooperationer, der kontrollerer, hvordan landmændene skal dyrke jorden, der er ingen fornuft i det, og til sidst virker det heller ikke længere, landmændene ødelægger deres egen fremtid.«

»De nyere insektgifte, neonikotinoiderne, bliver i jorden i årevis. De forurener vandet, de forurener de vilde blomster, alt, hvad der har en rod, opsuger dem. Og det er kun fem procent, der havner i afgrøderne, 95 procent ender i omgivelserne.«

»Det var lige sådan med tobakken,« tilføjer Dave Goulson.

– Men tobaksfirmaerne tabte dog til sidst!

»Jeg tror også, at nikotinoiderne vil tabe til slut, men så kommer der bare noget nyt. Det var det samme med DDT, det blev for farligt. Så kom organisk fosfat og så glyphosat! Vi gentager de samme fejl igen og igen. Af en intelligent art at være er vi bemærkelsesværdigt dumme.«

Frøfirmaernes magt

I 2013 besluttede EU at forbyde visse neonikotinoider i en toårig periode. Dave Goulson tror egentlig, at dette moratorium vil fortsætte, »men det gjaldt kun for blomstrende planter, og det hele havner jo i jorden«, indvender han.

»I Storbritannien gik forbruget desuden i vejret, efter at moratoriet var blevet indført. Og frøfirmaerne påstår stadigvæk, at nikotinoiderne ikke dræber honningbier. Det er et insekticid! Det er åbenlyst nonsens! Men de har pet scientists, til at gøre arbejdet.«

Og frøfirmaernes magt er stor. I øjeblikket dominerer seks frøfirmaer den agrokemiske industri: Bayer, Monsanto, Dow, DuPont, Syngenta og BASF. Men DuPont er i færd med at fusionere med Dow, Bayer har allerede opkøbt Monsanto, og kineserne planlægger at overtage Syngenta. Hvis det hele går i orden, vil tre firmaer kontrollere 62 procent af verdens såsæd og 62 procent af alle pesticider.

»Storbritannien stemte i øvrigt imod EU’s moratorium,« tilføjer Dave Goulson tørt.

Ineffektivt

»Jeg var i Argentina for at se verdens største humlebi, Giant Golden Humble. Vi kørte i bus fra Buenos Aires, og vejen gik gennem endeløse sojamarker uden så meget som et hegn. Det er ligesådan i Brasilien: soja, hvor der tidligere var urskov.«

»Og hvad bruger man den til? Griseføde, der bliver eksporteret til den anden ende af verden. Man kunne ikke opfinde noget mere ineffektivt! Vi behøver ikke handle på den måde.«

»Samtidig bliver tonsvis af mad smidt væk.«

»Der er meget bedre måder,« fortsætter Dave Goulson; økologisk landbrug, skovlandbrug, hvor flerårige grøntager vokser side om side med frugtbærende buske og træer. Det kræver ikke pesticider, men frømonopolerne prøver at overbevise om, at man ikke kan brødføde verden uden deres produkter. Men det er noget sludder! Hvis folk sulter, er det fordi, de er for fattige til at købe mad,« erklærer han og refererer til en britisk undersøgelse af fødemængden pr. hektar ved forskellige dyrkningsformer.

Her vandt markerne med mange forskellige afgrøder, det var de store monokulturer, der viste sig mindst produktive.

»Hvis man overalt satsede på små lokale brug, ville der være mad nok. Det er der imidlertid ingen, der investerer i, du og jeg betaler skat til de store industrielle farmere.«

»Men folk begynder øjeblikkelig at kede sig, hvis man tager fat på landbrugspolitikken. De bliver fjerne i blikket, når man eksempelvis fortæller om subsidiering af de store sukkerfabrikker. Raffineret sukker er usundt, men det bliver solgt for 400 euro pr. ton. Man skulle vende subsidieringen på hovedet og støtte det bæredygtige, vi skal væk fra de store fabrikker.«

Der er brug for en hær

– Du sagde, at Storbritannien stemte imod EU’s toårige stop for neonikotinoider. Hvad tror du Brexit kommer til at betyde?

»For god ordens skyld, så stemte jeg imod Brexit, men når det nu er sådan, så kunne der vel ligge en mulighed for en ændret landbrugspolitik dér. Blot har England en højreregering, der vil fortsætte, som den plejer. Jeg tror, at lobbyisterne vinder.«

Hvorfor tror du, det er sådan?

»Der er ikke nok, der protesterer, der er brug for en hær!«

»Forudsigelserne tyder på, at Afrika og Australien vil være ubeboelige inden udgangen af dette århundrede. Det bliver kaos.«

»Men vi er først lige ved at forstå det.«

 – Er du pessimist?

»Jeg er realist! Fremtiden bliver forfærdelig, og hvis vi ikke gør noget, bliver den endnu værre, vores børn vil blive meget vrede på os over, hvad vi har gjort. Jeg fortsætter, prøver at overtale folk, men jeg ligger ikke søvnløs, for jeg gør, hvad jeg kan.«

»Man kan skrive til politikerne, man kan stemme, man kan købe bæredygtigt, der er mange små ting, man kan gøre, som er bedre end ingenting. Men politikere tænker ikke langsigtet. Måske gør de i Kina. De har ødelagt deres eget miljø, men de er i stand til at lægge langsigtede planer.«

Haverne er håbet

Der er dog også lyspunkter. Dave Goulson peger på, at havearealet i Storbritannien overstiger det samlede areal, der er udlagt til naturreservater. Hvis man kunne overtale haveejerne til at lade være med at bruge gift, ville noget være vundet, mener han.

»Hvordan kan det være, at byggemarkedernes hylder er fyldt med gift til private? Hvordan kan man tillade helt uerfarne folk at gå rundt og sprøjte,« spørger han.

»I Toronto er pesticider blevet forbudt i byen, og Brighton følger nok efter. For landmændene er brugen af pesticider et spørgsmål om liv og død, det er det ikke i byerne, man behøver dem ikke – hvad sker der ved lidt stråleplet på roser?«

Mange havemennesker lægger vægt på velordnede haver?

»Bare der er blomster nok, gør det heller ikke så meget. Kew Garden i England er overordentligt velordnet, men den bugner af blomster, og det vrimler med insekter. Og i haverne kan man bare grave ukrudtet op. Masser af folk er interesseret i haver og parker i byerne. Man kan lære børn om naturen, så de ikke vokser op uden at have set en sommerfugl. Spørg ikke, hvad naturen kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for naturen,« slutter Dave Goulson og griner: »JFK opdateret!«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Troels Holm
    Troels Holm
  • Brugerbillede for Klaus Seistrup
    Klaus Seistrup
  • Brugerbillede for Carsten Mortensen
    Carsten Mortensen
  • Brugerbillede for Albertina Vistoft
    Albertina Vistoft
  • Brugerbillede for Lars Rasmussen
    Lars Rasmussen
  • Brugerbillede for Carsten Pedersen
    Carsten Pedersen
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Jørn Andersen
    Jørn Andersen
  • Brugerbillede for Ruth Gjesing
    Ruth Gjesing
  • Brugerbillede for jens wolff
    jens wolff
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Peter Jensen
    Peter Jensen
  • Brugerbillede for Anne Schøtt
    Anne Schøtt
  • Brugerbillede for odd bjertnes
    odd bjertnes
  • Brugerbillede for charlie white
    charlie white
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
David Zennaro, Troels Holm, Klaus Seistrup, Carsten Mortensen, Albertina Vistoft, Lars Rasmussen, Carsten Pedersen, Flemming Berger, Jørn Andersen, Ruth Gjesing, jens wolff, Anne Eriksen, Peter Jensen, Anne Schøtt, odd bjertnes, charlie white, Lise Lotte Rahbek og Kristen Carsten Munk anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Kurt Loftkjær

Er håbet stort nok?

Dave Gouleson mener tilsyneladende at haverne er håbet? Men er det nok? Se fordelingen af "Arealtyper i Danmark" som stammer fra et materiale netop uddelt af DN til lokalkomitéerne under overskriften "Naturkapitalindeks for danske kommuner":

Skov 14,0 %
Mark 59,9 %
Hede/overdrev 2,8 %
Eng/mose 5,9 %
Sø 1,7 %
Byer/grønt 6,4 %
Byer/befæstet 2,7 %
Andet. 6,9 %

Brugerbillede for Jan Troelsen

Kurt Loftkjær: Jeg ved ikke, hvor du har fået indtrykket, at "Dave Gouleson mener tilsyneladende at haverne er håbet"?

Med nedenstående citat vil jeg jo mene, at han ville satse på omlægning af landbruget:

»Hvis man overalt satsede på små lokale brug, ville der være mad nok. Det er der imidlertid ingen, der investerer i, du og jeg betaler skat til de store industrielle farmere.«

Men hvorfor nøjes? Søg på Permakultur på nettet, og du vil opdage verdens hurtigst voksende bevægelse, hvor haver, landbrug, skovlandbrug m.m. er under udvikling med open-source tilgang.

Brugerbillede for Hasse Gårde-Askmose
Hasse Gårde-Askmose

Det er efterhånden mange år siden, at jeg begyndte med at kalde "Homo Sapiens" for "Homo non Sapiens".

Bernd Åke Henriksen, Lars Rasmussen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming S. Andersen
Flemming S. Andersen

Industrilandbruget skal nok blive lagt om, men af helt andre årsager end omsorg for naturen. Det vil blot være en side gevinst.
Jeg vil dog håbe at få lov til at opleve livet blomstre og trives igen i hele landet og mennesker l tættere kontakt med naturen.
Tak for en fin artikel.

Per Torbensen, Søren Fosberg, Lars Rasmussen og Jan Troelsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Bo Jensen

Jan Troelsen. Det er nok dette afsnit fra artiklen Knud Loftkjær har overfortolket lidt: "Der er dog også lyspunkter. Dave Goulson peger på, at havearealet i Storbritannien overstiger det samlede areal, der er udlagt til naturreservater. Hvis man kunne overtale haveejerne til at lade være med at bruge gift, ville noget være vundet, mener han."

Brugerbillede for Kurt Loftkjær

@Jan Troelsen

Baggrunde for det jeg skrev er:

"Haverne er håbet

"Der er dog også lyspunkter. Dave Goulson peger på, at havearealet i Storbritannien overstiger det samlede areal, der er udlagt til naturreservater. Hvis man kunne overtale haveejerne til at lade være med at bruge gift, ville noget være vundet, mener han."

Men man kan med rette sige et overskriften ikke passer så godt til teksten.

/Kurt

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Folk vil spise kød, køre i biler og rejse på ferie, foruden alt det andet de vil. og det vil deres nabo og deres børn også og snart vil hele verden det. Sådan er det bare.

Lars Rasmussen, ib lynæs hansen og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Intelligens er en sej ting i evolutionen, men det er jo først lige begyndt. Trist at være så promitiv som det man er, lungefisk.... Og bagsiden af intelligensen i forhold til 'dyret's intuition og rent genetisk kodede adfærd er : forvirring. Noget for noget.

Brugerbillede for Peter Jensen

"Dave Goulson, som mener, der er brug for en hær af protester for at få politikerne til at tænke langsigtet og tage naturen alvorligt"

Eller også er der brug for protester og visioner, som gør det muligt for os at blive fri for politikerprofessionen, som vi kender den? Mange veje kan føre til dom.

Jan Troelsen, Anna Lønne Sørensen, Søren Fosberg, Ruth Gjesing, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Schøtt

Mange går meget op i at alt skal være præsentabelt. De sprøjter deres haver for at de skal se pæne ud og vasker tøj i tide og utide og køber ananas fra den anden side af planeten, smider madrester ud, rejser tit med fly osv. ...og stemmer på fakta-resistente politikere. Vi gør det sikkert alle mere eller mindre. Men de har alt for meget magt. De dumme og dem med rundsavene på albuerne.

Anne Eriksen, Anna Lønne Sørensen, Jens Falkenberg og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

I sidste uge kom jeg for skade at vælte på en bycykel. Jeg kom til at snitte en holdende bil (farve: sort) og der kom en lille (fem cm.) overfladisk ridse i bundpanelet (under døren). Ejeren (en arkitekt) observerede desværre mit uheld og vores respektive forsikringsselskaber er nu igang med at beregne skadens omfang, som efter min bedømmelse nemt kan udbedres af et støg med en sort tusch. Fantastisk, så meget vi går op i biler, mens verden smuldrer for øjenene af os. For mig er en bil bare et transportmiddel, jvf. et stykke værktøj. Sender du også din hammer eller din skruetrækker til polering, hver gang den bliver ridset?

Søren Fosberg, Lars Rasmussen og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nikolaj Sahlstroem
Nikolaj Sahlstroem

Dave Goulson "refererer til en britisk undersøgelse af fødemængden pr. hektar ved forskellige dyrkningsformer. Her vandt markerne med mange forskellige afgrøder, det var de store monokulturer, der viste sig mindst produktive."

Er der mon nogen her, der kender denne undersøgelse, og kan linke til den? På forhånd tak!

Jens Falkenberg, Søren Fosberg, Lars Rasmussen, Flemming S. Andersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Leffers

Den eneste vej til en bedre verden er meget færre mennesker! -Og især færre mennesker i de rigeste lande! -Det kan gøres på en acceptabel måde, simpelthen ved at få færre børn. Men vores politikere er meget bekymret over et fødselstal på 1.8 pr. kvinde, og forsøger at øge det... I stedet burde de aktivt opfordre folk til at få færre børn, og børnepenge burde kun være til det første barn. Det kunne hjælpe lidt. -Men måske verden er ved at blive så vanvittig, at løsningen bliver en 3. verdenskrig! -Så må vi bare "håbe", at reduktionen ikke kun sker i de (u)lande, vi kan bombe...

Brugerbillede for Martin Munk

Glimrende artikel. Håber at ledende politikere indser ræsonnementet! tænk og handl langsigtet!

Anna Lønne Sørensen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Rasmussen

"Hvad er det for tider, hvor

En samtale om træer næsten er en forbrydelse

Fordi den rummer tavshed om så mange ugerninger!"

Bertolt Brecht, Til efterkommerne.

Anna Lønne Sørensen, Søren Fosberg og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anna Lønne Sørensen
Anna Lønne Sørensen

Til Karen Syberg, en ellers særdeles klog kone efter min bedste mening ;o)
Hvordan kan du spørge så dumt? (undskyld jeg siger det lige ud ;o), som du gør her:
Er uberørt natur en nødvendighed, spørger jeg – mange byboere synes jo at leve udmærket uden ret meget natur?
Så kan vi vist ikke blive mere snæversynede og overfladiske? Jeg er klar over, du refererer til flere moderne menneskers manglende naturbevidsthed og naturviden, og at det ikke står for din egen regning (håber jeg ;o), men alligevel... Kommer æggene så også fra Brugsen? Sammen med kødet, grøntsagerne og al anden mad...? Og hvad med regnvejret? Solen? Eller hele kloden er noget vi bare kan bytte eller betale for en erstatning, når vi har brugt denne her op? Måske kan vi opfinde en ny...?

Nej vel, selvfølgelig ved vi det godt. At byboere så ikke bekymrer sig mere om naturen er mig en stor gåde?? Alt i naturen, ALT, hænger sammen. Man behøver ikke gå ind for indisk karma-tænkning, for at indse, at alt det vi sender ud i naturen, kommer tilbage. Og at vi selv er natur. Vores urin fx med medicinrester ender... ja hvor? Der er ingen affaldsspand i naturen og VÆK i at smide noget væk findes ikke. ;o)
Naturen er alle dyr og planter, som danner fødekæden. Den kæde vi er en del af og ikke mindst vores mad. Så natur = mad. NATUR=MAD. (Gentagelsen fremmer forståelsen ;o)
Naturen =også klima, vejr, regn, sol, ild, osv osv. Den CO2 vi snakker så meget om omdannes til O2 i alle grønne blade, så derfor planter vi selvfølgelig overalt, hvor vi bare kan finde den mindste plads og plet jord!! Nej, det gør vi underligt nok ikke.

Det er en kæmpe-vildfarelse, at vi kan dele naturen op i klima og så det der sted, hvor vi bliver godt underholdt (ude i naturen i skoven, ved stranden, på blomsterengen...).
Vi skal passe på naturen, fordi den er alt. Altså ALT!! Energi, el, CO2, jordskælv, ozonlag, vand, luft..........
-Hvis vi skal redde kloden, vores hjem, så skal natursyn og naturviden opdateres (OPDATERES HOS ALLE), for klima er bare en del af naturens kredsløb og biologiske mangfoldighed.
-Klima- og miljøministerium er naturligvis ET ministerium, det andet giver jo ikke mening.
-Naturens biologiske mangfoldighed skal styrkes og vi skal give plads til naturen OVERALT hvor det kan lade sig gøre (herunder hustage og gavle).
-Alt skal naturligvis være bæredygtigt og klodevenligt!!
-Al snak om CO2 skal have resten af naturen med, fordi alt i naturen er en HELHED. Ja, alt i livet skal ses i en helhed.

Brugerbillede for Anna Lønne Sørensen
Anna Lønne Sørensen

PS Der mangler nogle citationstegn omkring " Er uberørt natur en nødvendighed, spørger jeg – mange byboere synes jo at leve udmærket uden ret meget natur?", som er det spørgsmål Karen Syberg stiller. Desværre kan jeg ikke finde ud af at redigere, når jeg har udgivet teksten. ;o)

Brugerbillede for Anna Lønne Sørensen
Anna Lønne Sørensen

Og så glemte jeg en vigtig vigtig pointe:
Jeg kan så godt forstå den pessimisme man kan føle på menneskehedens vegne, jeg kender den selv, men kun indtil jeg tænker på vores skønne skønne børn!! Jeg arbejder nemlig i en børnehave, og her er der masser af optimisme at finde, samt hele grunden til at vi mennesker nu alligevel er en fantastisk art. ;o) ;o)
Hva' søren er det så lige der sker, når vi vokser op....?

Brugerbillede for Anna Lønne Sørensen
Anna Lønne Sørensen

Bymennesker holder i øvrigt meget af naturen. Tænk bare på den første forårsdag, parkerne om sommeren, solskin, sne, frostklare dage med høj blå himmel. Og så er vejrudsigter meget populære, som bekendt. Det siger jo også noget om behovet for at høre om naturen. ;o)

Brugerbillede for Troels Holm

Nikolaj Sahlstroem,
Jeg er i tidens løb stødt på adskillige beskrivelser af, hvordan dyrkningsformer baseret på mange forskellige afgrøder på samme areal, giver et større udbytte end monokulturer. Desværre har jeg ikke kilderne i hukommelsen. Dokumentationen bliver også vanskeliggjort af, at der findes mange former for polykultur. Lige fra en simple kombination af to afgrøder til yderst komplekse former for agroforesting med et dusin forskellige afgrøder inklusive træer.

Men specielt i varme lande med lave indkomster og billig arbejdskraft er der ingen tvivl om, at traditionelle dyrkningsformer med mange afgrøder kombineret med moderne viden om permakultur giver langt bedre resultater, når man måler på fødevaresikkerhed, lokal selvforsyning, uafhængighed af udenlandske investorer, milø- og klimabelastning samt sikring af beskæftigelse og sundhed.
Den ene parameter, hvor kapitalintensiv, industrialiseret monokultur altid vinder, er hvad angår eksportindtægter. Men det er jo ikke noget, verdens fattige har megen glæde af. Tilsyneladende heller ikke forgældede danske bønder.

Google er jo altid god for et par links:
Rapport om agroecology projecter i Sydamerika.http://agroeco.org/doc/LApeasantdev.pdf

Multiple Cropping Systems
https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=12&ved=0ahU...

Citat fra ovenstående:
Better weed control is achieved, and insect pests are largely controlled by natural enemies. Corn
yield was significantly higher for the polyculture as compared to different densities of
monoculture, but beans and squash suffered a distinct yield reduction (table 5). Interestingly,
the LER (Land Equipment Ratio) value of 1.73 tells us that the sum of the yields in the
mixture can only be equaled in monoculture by planting 1.73 times the area divided proportionally
among the three sole crops,

In summary, although it appears that multiple cropping systems use more water, their ability to obtain water not available to monoculture, use the water more efficiently, and contribute significantly to soil conservation, demonstrate a further potential for their more widespread use.

The belief that multiple cropping is only suitable for marginal or underdeveloped regions
ignores the fact that just a relatively short time ago, such systems were the most common type
of agriculture. Only recently have they been replaced by monoculture systems dependent on the use of massive quantities of inexpensive high energy inputs. For the moment, this time has passed and we need to learn from the past to reshape agriculture for the future. This will be a great challenge for agricultural research.

Brugerbillede for Kurt Loftkjær

@Anna Lønne Sørensen
Din beskrivelse af bymenneskers oplevelse af natur har vel ikke meget natur at gøre?

Det samme kan man vel sige om tidligere formand for Folketinget Thor Petersens udtalelse om, at han ikke kender noget smukkere natur end en bølgende kornmark. Ser han virkelig natur i den omtalte monokultur eller ser han en kommende høst?

Lad os arbejde for et natursyn, hvor den tilbageværende natur har sit eget uregulerede liv og hvor det ikke handler om, hvad mennesket kan udnytte naturen til. I dag er der ikke den natur, som ikke kan undværes.

Lad ikke snævre økonomiske interesser være bestemmende for naturens tilstand og lad os ikke stille os tilfreds med enklavenatur, som vi kender den i byerne og ude i landbruget. Vi har brug for sammenhængende ugødet og selvregulerende natur, hvor der plads til en større biodiversitet - for naturens skyld og dermed menneskenes.