Læsetid 9 min.

Kanonveteran er overrasket over, at danskerne ikke valgte medmenneskelighed

Det har været svært at blive enige for de seks kuratorer, der udvalgte bruttolisten af værdier, som danskerne har kunnet stemme på til Bertel Haarders Danmarkskanon. Og flere af kuratorerne ærgrer sig over værdier, som danskerne har valgt fra
Tidligere kulturminister Bertel Haarder uddelte mandag sin nye Danmarkskanon på Hovedbanegården i København - mens Koret fra Sct. Annæ Gymnasium sang i baggrunden. På listen over de ti værdier, der samlet har fået knap 200.000 stemmer fra borgere, topper velfærdssamfundet, frihed, tillid, lighed for loven og kønsligestilling

Tidligere kulturminister Bertel Haarder uddelte mandag sin nye Danmarkskanon på Hovedbanegården i København - mens Koret fra Sct. Annæ Gymnasium sang i baggrunden. På listen over de ti værdier, der samlet har fået knap 200.000 stemmer fra borgere, topper velfærdssamfundet, frihed, tillid, lighed for loven og kønsligestilling

Jens Dresling

13. december 2016

Først kom danskerne med 2.425 bud, som så blev skåret ned til 20, og i de seneste uger har danskerne så stemt på, hvilke ti værdier de mener bedst definerer det fælles danske værdigrundlag. Det er tidligere kulturminister Bertel Haarder (V), der fik ideen til den Danmarkskanon, der i dag er blevet offentliggjort, og han har lagt vægt på, at det er danskerne selv, der stemt.

»Denne kanon vokser ud af folkesjælen,« sagde eks-ministeren til Politiken.

Men på vejen har et panel af seks eksperter fravalgt en mængde bud for at kunne lave bruttolisten af tyve værdier, som de mente, danskerne skulle vælge imellem. Vi har talt med fire af dem om, hvilke værdier de selv var gladest for, hvad der har overrasket dem, og hvilke værdier de er ærgerlige over ikke blev stemt ind af danskerne.

Jørn Lund: »Jeg kæmpede længe for værdien medmenneskelighed«

Professor Jørn Lund har været med til at lave flere andre kanoner og kalder sig selv for en kanonveteran, og han mener, Bertel Haarder har set rigtig i, at folk har haft lyst til at drøfte de danske værdier.

– Hvordan har det været at være kurator på Danmarkskanonen?

»Jeg har været med til at lave tre-fire stykker, men her blev jeg udfordret nogle gange. Jeg vil sige som Kong Frederik 9., da han blev spurgt i fjernsynet, hvordan han syntes brylluppet med Dronning Ingrid havde været, og han sagde: ’Det var ikke et bryllup efter mit hoved’.«

»Det har været noget af det tungeste, jeg har været med til, men jeg går ind for tanken om, at vi ikke bare skal sidde og spise wienerbrød, men at vi også indimellem skal tale om noget, der er vigtigt. Vi havde engang noget, der hed idealer, og det lyder så tungt, men det betyder jo nøjagtigt det samme: noget man tilstræber.«

»Det jeg også godt kunne lide var, at der kom tusindvis af forslag fra borgere, der måske ikke normalt ytrer sig. Så vi havde masser af valgmuligheder, og de fleste var fornuftige. Så alt i alt har jeg det godt nok med det.«

»Nogle synes, det er åndssvagt, og andre synes, det er fantastisk interessant, og der er jo ikke noget facit. Det er egentlig ganske flot af en mand på snart 72 år at få sådan en idé.«

Tidligere kulturminister Bertel Haarder uddelte mandag morgen sin nye Danmarkskanon på Hovedbanegården i København
Læs også

– Hvilken værdi er du gladest for er kommet med i den endelige kanon?

»Jeg kæmpede længe for værdien medmenneskelighed. Der var nogen, der ikke syntes, at den hørte hjemme. Men det, synes jeg, er noget af det vigtigste i vores kultur og noget af det, jeg meget gerne vil have, at andre også fører videre.«

– Var det den værdi, du var mest ærgerlig over ikke kom med i den endelige kanon?

»Jamen den kom da med, det mener jeg da bestemt?«

– Den står ikke som en af de ti endelige værdier.

»Nå gør den ikke det? Jeg synes, at det der kendetegner et humant samfund er, at man ikke er ligeglad med andre mennesker. Jeg mener, det er helt afgørende for civilisationen, at det udbredes. Folk skyder jo hinanden alle vegne, østpå og vestpå, og EU er ved at gå op i limningen. Og så er vi altså nogle lande i Norden, som kører en helt anden linje, hvor lighed betyder noget, og hvor alle kan komme på sygehuset.«

»Jeg synes faktisk, at vi har en kultur, vi kan være bekendt at synes om. Vi har indrettet et samfund, hvor mennesker kan være. Der er selvfølgelig ridser ikke mindst nu, men det er ikke noget dårligt samfund, hverken historisk set eller globalt set. Det har vi ikke været meget for at sige selv, men det synes jeg, der er brug for, at nogen gør.«

– Hvilken værdi er du mest glad for er kommet med i Danmarkskanonen?

»Nu er jeg jo sprogforsker, og sprog rummer meget mere, end folk tror. Det rummer hele vores historie, de ord vi har haft brug for, og det er åbent for påvirkning udefra. Det er også det, der forbinder os. Vi har en masse ord, der er tusind år gamle, og så har vi også en masse helt nye ord. Og de spejler alt sammen, hvad vi har haft brug for at tale om.«

»Jeg synes, at det danske sprog er det mest danske, vi overhovedet kan have, for der er ingen andre, der taler det her sprog. Den måtte jeg kæmpe lidt for, men jeg syntes, det var selvindlysende, at vi skulle have den med.«

– Hvad overraskede dig mest i processen med Danmarkskanonen?

»Jeg synes, der var for få overraskelser.«

Danmarkskanonens ti værdier

  • Velfærdssamfundet
  • Frihed
  • Tillid
  • Lighed for loven
  • Kønsligestilling
  • Det danske sprog
  • Foreningsliv og frivillighed
  • Frisind
  • Hygge
  • Den kristne kulturarv

De ti værdier som ikke fik stemmer nok

  • Andelstanken
  • Det deltagende folkestyre
  • Folkelige bevægelser
  • Folkeoplysning
  • Håndværk
  • Den korte afstand til magten
  • Landskab og kultur
  • Medmenneskelighed
  • Plads til forskellighed
  • Danmark i verden

Mads Mordhorst: »Jeg ville gerne have haft værdien ’Danmark i verden’ med«

Det overraskede Mads Mordhorst, der er ekspert i national branding og lektor ved Department of Management, Politics and Philosophy ved CBS, at størstedelen af de indsendte forslag fokuserede på værdier, der er unikke for Danmark. For værdier bliver ikke mindre gode af, at vi deler dem med andre lande, mener han.

–Hvordan har det været at være kurator på Danmarkskanonen?

»Det har været en mærkelig oplevelse for mig, fordi jeg egentlig altid har været imod kanoner. Men da jeg blev inviteret, så synes jeg, at det var en del af et borgerligt ombud at være med til at være kurator på det her, når jeg nu er ansat på et universitet og arbejder med de her ting til daglig.

Under arbejdet er jeg blevet mere positivt stemt over for ideen om den her kanon. Det, der har været det afgørende for mig, har ikke været de ting, der er blevet valgt ud, men at man har prøvet på at rejse en diskussion. Derfor synes jeg heller ikke, at det vigtige nu er, at man har valgt ti ting, det er derimod, at der nu er en mulighed for at tage en diskussion om vores værdier på et andet grundlag en tidligere.

Der er flere, der er kommet med alternative kanoner de sidste par uger, og det synes jeg er præcis den måde, sådan en kanon her skal bruges på. Det er en invitation til dialog, ikke til at skabe ensretning. For det er ikke et forsøg på at sige ‘sådan er Danmark‘. Det er et snapshot – ikke en kanon, der skal stå til evig tid.«

– Er der noget, der har overrasket dig i denne her proces?

»Det overraskede mig egentlig, hvor mange forslag der kom. Det overraskede mig også, hvor mange der havde en ide om, at det skulle være noget unikt dansk. Det tror jeg måske har noget med navnet at gøre. Og det, synes jeg faktisk, har været en af de mere problematiske dele.

For mig at se så behøver værdierne ikke være unikt danske. Mange af de værdier, der er blevet valgt, er nogen, som vi deler med andre lande, og det, synes jeg, kun er en styrke. Det betyder jo ikke, at vi ikke kan synes, at en værdi er god i Danmark, bare fordi andre lande også har den. Det ville for eksempel være mærkeligt, hvis vi ikke synes, at demokrati er en god værdi. Men vi ved jo alle sammen, at demokrati ikke er opfundet i Danmark eller er unikt for os. I den forbindelse så undrede det mig også lidt, at det ikke kom tydeligere frem i de forslag, der blev stillet, at mange af de værdier, som vi har, kommer fra udlandet, og hvordan vi er en del af en global verden.«

– Hvilken værdi er du gladest for er kommet med i den endelige kanon?

»Frisind, kan jeg rigtig gode lide. Ikke fordi vi er super frisindede, men fordi vi siger, at det er en værdi, vi gerne vil have. Så kan der så være en løbende diskussion om, hvordan vi skal udfylde det her frisindsbegreb. Det, at de her værdier er blevet valgt, gør ikke, at de er afklaret for evigt. Frisind er et relativt begreb, som man kan have mere eller mindre af, og nogle ting overskrider sikkert vores alle sammens grænser. Jeg tror ikke, at der er nogen, der vil have ubegrænset frisind. Men i kanoniseringen af frisind ligger det, at vi ønsker at have et samfund, hvor man arbejder for at skabe mere frisind og mere tolerance.

Det samme kan man sige om værdien ’kønsligestilling’. Det er jo ikke fordi, at vi har kønsligestiling, men det er noget, som vi hele tiden skal arbejde frem imod. Og det er netop sådan, at jeg synes, man skal se de her værdier – det er noget, vi skal arbejde videre med som samfund.«  

– Hvilken værdi er du mest ærgerlig over ikke kom med?

»Jeg ville rigtig gerne have haft værdien ’Danmark i verden’ med, selvom den er lidt foggy. Netop for at understrege, at vi er en del af en global verden, og at vi skaber os selv og vores værdier i samspil med omverdenen.«

Eva Steensig, »Jeg har ikke haft nogen kæpheste«

For sociolog Eva Steensig var det vigtigt at holde fokus på værdiernes fremtidspotentiale. Derfor er hendes favoritværdier også dem, som hun mener har størst relevans for fremtiden – frisindet og velfærdssamfundet.

–Hvordan har det været at være kurator på Danmarkskanonen?

»Jeg har oplevet det som en fantastisk proces. Den der meget åbne lyst til at diskutere, hvad det er, der konstituerer os som danskere – uden at vi lukker os om os selv – den synes jeg har været rigtig spændende.«

– Er der noget, der har overrasket dig i denne her proces?

»Jeg har jo ikke nogen tidligere kuratorerfaring. Men hvis jeg er overrasket over noget, så er det, hvor relativt enige vi alle sammen er om, hvad det er, der udgør os. Derfor var det heller ikke særligt svært at danne mønstre i besvarelserne, for de kredsede alle sammen om den samme kerne.«

– Hvilken værdi er du mest ærgerlig over ikke kom med?

»Jeg har ikke haft nogen personlige kæpheste, så der er ikke nogle forslag, jeg er ked af ikke kom med.«

– Hvilken værdi er du gladest for er kommet med i den endelige kanon?

»Min rolle har meget været i forhold til det fremtidsorienterede. Derfor er mine favoritværdier dem, der handler om, hvad der er vigtigt at tage med os i fremtiden. Og der synes jeg, at ’frisind’ har været en vigtig værdi, og det er en værdi, der er truet, fordi danskerne bliver mere og mere intolerante over for folk, som lever anderledes end dem selv. Det handler for eksempel om, at vi synes, at folk, der er tykke eller ryger, skal bagerst i sundhedskøen. Jeg synes også at ’velfrædssamfundet’ er vigtig, for det tror jeg ikke er noget, som vi kommer sovende til i fremtiden.«

Marianne Holm Pedersen: »Kulturarv er noget, vi deler med andre lande«

Seniorforsker og sektionsleder ved Dansk Folkemindesamling Marianne Holm Pedersen blev overrasket over, at så mange har sagt »Jamen, det er jo ikke unikt for Danmark« om værdierne. Hun mener nemlig ikke, at kanonen lægger op til en identitetsdiskussion, men derimod en samfundsdiskussion.

–Hvordan har det været at være kurator på Danmarkskanonen?

»Det har været et interessant projekt. For mig har det her ikke været et danskhedsprojekt, det har været et projekt om, hvilke værdier der har præget samfundet, og som vi skal have med ind i fremtiden. Det er en pointe, at langt størstedelen af vores kulturarv er noget, som vi deler med andre lande, og som er kommet udefra.«

– Er der noget, der har overrasket dig i denne her proces?

»Jeg ved ikke, om det har overrasket mig, men det, der slog mig, da jeg læste forslagene, var, at der faktisk var en ret stor mangfoldighed af forslag, som jo viser, hvor bredt immateriel kulturarv kan fortolkes. Det var meget opløftende. De forslg skal helt klart gemmes, fordi der var nogle meget gode observationer og formuleringer i dem.«

– Hvilken værdi er du gladest for er kommet med i den endelige kanon?

»Jeg har egentlig besluttet, at jeg helst ikke vil udtale mig om, hvilke værdier der er mine favoritter. Der er ikke min rolle at sige, at noget er bedre end andet. For mig at se er det debatten, der har været projektets største bidrag.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Solrart Sørensen

Lille Muhammed og lille Børge i skal lytte til jeres mor og løbe hjem hvis Bertel Haader og andre nationalister tiltaler jer....

Poul Solrart Sørensen

Ægte kultur personligheder deltager ikke Bertel Haaders julelege... de brænder derimod for noget.

Natasha Hegelund Latif, Mikael Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

V har i den grad arbejdet for at luge medmenneskelighed ud af det danske samfund, så ingen overraskelse herfra.

John Andersen, Tino Rozzo, Morten Balling, Niels Nielsen, Hanne Ribens, Lise Lotte Rahbek, Britt Kristensen, Carsten Mortensen, Vibeke Hansen, Carsten Wienholtz, Roselille Pedersen, Hans Larsen, R M J Spliid, Helene Kristensen, Anne Eriksen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

Jeg har også en liste over 'værdier' som danskerne hylder: griskhed, grådighed, praleri , selvfremføring, egoisme, materialisme, forbrugerisme og kommercialisering. De kan iagttages overalt i samfundet og er et produkt af den altgennemtrængende kapitalisme og dens opløsning af alle traditionelle normer og elementær social solidaritet.. Kulturministeriets værdikanon er blot et katalog over de myter og illusioner, som skal tilsløre den grimme virkelighed.

Kenneth Krabat, John Andersen, Tino Rozzo, Niels Nielsen, Hanne Ribens, Britt Kristensen, Carsten Mortensen, Claus Oreskov, Vibeke Hansen, Lars Rasmussen, Roselille Pedersen, R M J Spliid, Rasmus Knus, Ivan Nielsen, Lars Bo Jensen, Poul Solrart Sørensen, Torben Skov, Rikke Nielsen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Mon ikke nogle venner har tjent lidt på at lave denne fuldstændig absurde kanon?
Medmenneskelighed? Den slags bruger vi da ikke i Danmark mere - kun sådan lidt gedulgt når vi er sikre på at ingen myndighedspersoner holder øje og står klar til at straffe.
Hykleri ud over alle grænser, faktisk akut kvalmefrembringende.

John Andersen, Hanne Ribens, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Claus Oreskov, Carsten Wienholtz, Roselille Pedersen, Ivan Nielsen, R M J Spliid og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Det skal nok blive godt, når de fire første Velfærdssamfund, Frihed, Tillid og Lighed for loven engang slår igennem.

John Christensen, Niels Nielsen, Anne Eriksen og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar

"Jeg kæmpede længe for værdien medmenneskelighed"

Det er godt med dig Bertel. Du er en sand humanist. Sådan da. For der er vist stor forskel på, hvordan en ventreorientret og en højreorienteret definere medmenneskelighed.

John Andersen, Janus Agerbo, Hanne Ribens, Claus Oreskov og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar

Tillid ? Det passer da vist ikke sammen med konkurrencestat-(rivalisering).

Velfærdssamfundet ? Jamen halvdelen af befolkningen stemmer jo på politiske partier der gør hvad de kan for at afvikle det.

Det er altså en syret liste.

John Andersen, Torben Skov, Niels Nielsen, Janus Agerbo, Lise Lotte Rahbek og Roselille Pedersen anbefalede denne kommentar

"Dette er H.C. Andersens land
lær af ham og bliv klogere
nationalsporten er kanøfling
humoren brolagt med bananskaller
i folkeviddets troldspejl ses
ofre
som trusler
medmenneskelighed
som udansk"

Benny Andersen, H. C. Andersens land (1985).

Janus Agerbo, Olav Bo Hessellund, Torben Skov og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

En unødvendig bruttoliste bestående af 2425 bud koges ned til til en gang miskmask med 10 bestanddele.

Hvem kan og skal dog tage det her alvorligt?

Kenneth Krabat, Anker Nielsen, Anne Schøtt, Janus Agerbo, Hanne Ribens, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Claus Oreskov, Torben Skov og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

Bliver man medmenneskelig fordi det er nedfældet i en kanon? Eller er det en egenskab, der fremtrylles gennem komplekse sociale situationer? Værdier kan de overhoved indfanges af det skrevne ord? Eller fremtrylles de gennem det levende ord, og de dermed spontane hverdags dialoger mellem mennesker?
Behøver vi denne sindelagskontrol, og de dermed forbundne direktiver, om hvad vi skal tænke og fornemme?
Det er selvfølgeligt interessant at konstatere at de borgerlige dyder knæsættes som vores alle sammens kulturelle rødder – nå men det gælder så ikke mig! Jeg er heldigvis proletar.

Torben Skov, Per Torbensen, Niels Nielsen, Hanne Ribens, Lise Lotte Rahbek, Bill Atkins og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

Medmenneskelighed - afvist. Mon folk har tænkt på deltagelsen i angrebskrige i fremmede lande og den officielle holdning til konsekvenserne? Hyklere er danskerne så ikke.

Claus Oreskov, John Andersen, Torben Skov og Stig Bøg anbefalede denne kommentar

En gang manipulerende fis, og har man hørt Bertel H på p1, kan man ikke være i tvivl om hvad det skal bruges til, Bertel du kan da ikke tale ned til dine medmennesker på den måde, kom igen Bertel der er ikke mange år tilbage til at finde sandheden, din tid rinder ud.

Der er kun 2 værdier der tæller:

Medfølelse

Evidens

De gælder desuden for hele verden.

TILLID! som en dansk værdi, det kan man nok gå med til, når man tænker på den nagelfaste tillid, den "Danske Skattefar" har næret til udenlandske borgeres krav på tilbagebetaling af aktieskat. Var der i dag i TV avisen nævnt et tal omkring 12 milliarder. Ret mig hvis det er helt forkert. Så Tillid til andre har min fulde opbakning, som en dansk værdi! Muligheden for at det kunne ske, var vist ikke tillid, men nedskæring i skattevæsenet, og temmelig meget "uopmærksomhed" i Skats (klasse)lokaler. Nej dette spøjse foretagende som Bertels afskedsgave, må vist siges at være en kanonjoke.

Lise Lotte Rahbek, John Andersen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar

Når en kultur skal kodificeres er det fordiden er passe. De værdier, der ikke er gavnlige i nutiden uddør. Haarders kanon er en plait til alderdommen.

Olav Bo Hessellund

Prof. Jørn Lunds overraskelse over, at danskerne ikke tillægger medmenneskelighed nogen særlig høj værdi, ville næppe have overrasket Søren Kierkegaard. Ifølge Kierkegaard nåede det nye testamentes kristendom aldrig til Danmark.

Niels Nielsen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Tja. Hvem viste at det her eksisterede før, at man så resultatet.
Det her minder mig om nogen af de her manipulerende HR øvelser man har i virksomheder, hvor man gerne vil have medarbejderne til at mene noget bestemt.

Jeg vil tro at en den demografiske gennemgang ville afsløre, at det i høj grad er Bertels bagland, der har fået talerør her.

// Jesper

Lise Lotte Rahbek, Niels Nielsen, Claus Oreskov og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Det er kanon, men det er så også det.
"Folket" har talt! (i en totalt styret proces).

Forstår ikke hvorfor "folk" ikke kunne vælge 10 ud fra bruttolisten.
Hvad er/var man bange for?

Giver sådan en kanon overhovedet mening?
Eller tager den fokus fra de reelle problemer vi slås med?

God dag der ude

Det eneste, alle danskere har tilfælles, er, at de taler dansk.
Og ikke engang dét kan de finde ud af at gøre på samme måde.

@Olav Bo Hessellund. Er du i gang med at sprede din egen mytiske kanon? Kristendommen har da aldrig været medmenneskelig, men til gengæld ualmindelig grusom og umenneskelig!

jens peter hansen

Jeg har også en liste over ’værdier’ som danskerne hylder: griskhed, grådighed, praleri , selvfremføring, egoisme, materialisme, forbrugerisme og kommercialisering.

Sig mig hvem omgås hvem omgås du Curt Sørensen ?og du får 16 likes på denne fordømmelse af danskerne. Er en sådan værdisætning ikke mindst ligeså latterlig som hele den kanon der er sat i værk ?? Den som er ren kaster den første sten og ved at svine alle de andre til så står man tilbage som en renvasket uskyldighed. Ak ja.

Lise Lotte Rahbek

jens peter hansen
Tak. Du har lige forårsaget at min skærm nu er fuld af kaffestænk.
Kast nu bare den sten laaangt væk.

*tørrer skærmen af*

Hvordan skal denne Kanon forstås?
Er det idealer vi skal stræbe efter? I så fald forstår jeg ikke at 'hygge' er med. Er det et ideal?
Det dur ikke rigtigt i bydemåde: 'Hyg'!!
Er det en konstatering af hvad vi allerede har opnået af prisværdige egenskaber?
Så er der mange at de nævnte værdier der ikke klare testen. 'Frisind' er f.eks. under voldsom angreb. Vi kan godt lide tanken om, at vi er frisindede - det er et positivt værdiladet ord - men i praksis har vi meget svært ved at være frisindede eller tolerante, som det også kaldes. Vi kan bedst med folk, der er lige som os selv. Det er den særlige danske udgave af 'frisind'

Hvis kanon?

Hvem er mon de ca. 6 %, der har tilkrndegivet deres mening? Og hvad mener de øvrige 94 %?

Kan det bruges til noget?

Liliane Murray, Steen Sohn og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

KAnoner er elitært-populistisk pis, og at hoppe på dén galaj er at tilstå magten retten til at afstikke retningen i samfundet. Lad da for H***** DR lave nogle ordentlige SAMTALE-programmer UDEN personager som Clemens Kærsgaard til konstant at afbryde og smalspore debatten. Debat er ikke altid spændende, og at sigte mod en top10 udvander og betydningsdræber enhver debat blandt jævne, travle mennesker, som selvfølgelig altid regner de i udgangspunktet mindst komplekse blandt abstrakterne.

Empati. Hvis alle havde empati, ville samtalerummet inkludere alle. Men ikke alle evner empati, og så forsøger intellektuelle og verdensfjerne som Bertel med brobygning og societal ansporing til selvcencur. Rend og hop! Hvor der ingen respons på empati er, må der kæmpes hårdt på andre fronter for lighed, retfærd, oplysning, indsigt og så videre.

Olav Bo Hessellund

@Claus Oreskov: Kierkegaard skelnede skarpt mellem det, han kaldte kristenheden, dvs. den kulturbestemte kristendom i det borgerlige samfund, der bilder sig ind, at man er kristen, når blot man bekender sig til den i ord - og så den egentlige kristendom, der i sin yderste konsekvens - således som verden er indrettet - indebærer forfølgelse, forhånelse, afsavn og og lidelse. Kristenheden, med biskopper og præster i spidsen - havde efter Kierkegaards mening afskaffet kr.dommen. Det brød de sig ikke om at høre, og det gælder jo nok stadig.