Læsetid: 5 min.

»Jeg er kun julemand i julemånederne. Resten af året rejser jeg rundt med Prop og Berta«

En centerjulemands bekendelser. I denne uge med Niels Ingolf Rasmussen, 61 år, der arbejder som julemand i Aalborg Storcenter
En centerjulemands bekendelser. I denne uge med Niels Ingolf Rasmussen, 61 år, der arbejder som julemand i Aalborg Storcenter

Line Høstrup/iBureauet

9. december 2016

Jeg møder klokken kvart over et i Aalborg Storcenter. På personalegangen har jeg et garderoberum med alt mit julemandstøj og mine bolsjer. Så bruger jeg små tre kvarter til at få tøjet til at sidde og hælde bolsjer op. Af sundhedsmæssige årsager deler vi ikke pebernødder ud, kun indpakkede bolsjer, for du kan godt tænke dig, at når du går rundt med sådan en kurv med måske 3.000 pebernødder, og børnene stikker hånden ned, så bliver det jo en bakteriebombe. Der er mere fokus på bakterier og smittefare i dag end for 20 år siden. Dengang var folk ligeglade.

Jeg tror heller ikke, at man for 20 eller 25 år siden stillede så store krav til julemanden, som man gør i dag. I dag vil man gerne have en julemand, som for det første er ædru og ikke går og drikker bajere ude i baglokalet, men der stilles også større krav til underholdningen. Den kvalitet, du leverer, skal være i orden. Du kræver også god kvalitet for alle andre typer arbejde, håndværk og alt muligt andet. Tingene skal være i orden, og sådan er det også, når man er julemand. Der er en myte om, at man bare kan dele pebernødder ud, men når man er julemand, skal man spille en professionel rolle, og spille den ordentligt.

Min julemandsdragt består af bukser, som går til lidt over knæet, støvler med pelsfor, en rød vest med nogle guldbroderier på og en stor kåbe. Selvfølgelig også paryk og skæg og en ske i mit bælte. Det er det udstyr, jeg har.

Når jeg er færdig med at klæde om – det er jeg omkring klokken to – går jeg ned på Centertorvet. Det er et torv med butikker hele vejen rundt, og så går jeg derfra op ad gul gade og derefter ned forbi Bilka ad en meget lang gade og ned til enden og drejer ned ad den næste, som fører tilbage til centertorvet. På vejen taler jeg med alle.

Det bedste man kan gøre, når man møder børn, er at rose dem, men også deres forældre, for børnenes forbilleder er deres forældre. Uanset hvor du kommer fra, hvem du er, eller hvordan dit liv er, så er dine forældre dine forbilleder i de første år, og derfor er det vigtigt at rose forældrene over for børnene: »Din søde mor og din søde farmand skal da også have et bolsje,« siger jeg. Så hygger hele familien sig, og børnene hører, at julemanden også godt kan lide mor og far. Det er det, det hele handler om: at sprede den glæde i de par minutter eller sekunder, man har folk close up.

Jeg startede som julemand i Aalborg Storcenter for 23 år siden. Jeg havde været sælger i en del år og kørt rundt i Jylland og solgt kontaktlinser og plejemidler. Jeg har også haft et distributionsfirma med 30 avisbude, som kørte ud med Jyllands-Posten, men på et tidspunkt blev priserne så dårlige, at jeg sagde: Nu gider jeg sgu ikke mere. Så startede jeg som Pjerrot i Tivoli Karolinelund i Aalborg. Senere fik jeg en rolle som safarimand i Aalborg Zoo, men hvis jeg skulle leve af at være artist, kunne jeg lige så godt tage julemand med, for så var der noget til hele året. 

Jeg er kun julemand i julemånederne. Resten af året rejser jeg rundt med Prop og Berta og arbejder som underholdningsformidler i Aalborg Zoologiske Have og i Aalborg Storcenter. Nogle julemænd optræder hele året for at få økonomien til at hænge sammen, og det kan jeg måske synes er lidt træls. Julemanden skal kun være julemand, når det er jul, og hvis der render en julemand rundt i starten af november ... det er for tidligt, simpelthen. 

Når jeg er færdig med en runde, tager jeg en pause, hvor jeg lige får noget frisk luft og går udenfor og tørrer sveden af panden. Så går jeg ind og gør klar til en ny tur. En tur tager mellem 35 minutter og en time.

Jeg har en meget professionel indstilling til det at være julemand. Det er man nødt til. Du skal være i stand til at smide dine problemer ned i en stor sæk og så gå ud og være professionel og glad. For fem år siden mistede jeg min kone. Hun døde af kræft. Vi var lige flyttet til Aalborg, og jeg var engageret i Aalborg Zoo, hvor jeg lavede sceneshows med den figur, jeg har derude, Safarimanden. Det var hårdt, fordi det gik så stærkt, og jeg boede nærmest på hospitalet. Min chef var selvfølgelig med til begravelsen, og direktøren for Aalborg Zoo, og så sagde han til mig: »Du, Niels, tror du ikke, du skal tage en pause på et par måneder.« Og så sagde jeg: »Nej, det tror jeg ikke, jeg skal. Det duer ikke, for så sætter jeg mig bare ned og falder til jorden i sorg. Jeg skal lave noget.« Det var det bedste, jeg kunne gøre. Når du laver underholdning, skal du kunne smide dit liv væk og kunne gå ind i en anden figur, og det var godt for mig, for når jeg var Safarimanden i Zoologisk have, gik jeg ind i en anden verden og fik noget luft fra alt den sorg. Jeg var i et andet univers og var nødt til at have fokus på, at de 500 mennesker, der sad og kiggede på mig, fik en god oplevelse. Jeg kunne ikke stå der og være sorgfuld. Det var hårdt, men hele den situation, jeg stod i, var jo hård, og man kan jo ikke sætte sig ned og drikke sig skide fuld og isolere sig på et værelse.

Når du er underholdningsformidler og for eksempel er julemand, så er du nødt til at træde ind i den verden og give den fuld gas. Hvis du ikke kan det, så kan du ikke leve af det.

Serie

Centerjulemændene

Hver fredag indtil jul interviewer Information en dansk centerjulemand. I dag 61-årige Niels Ingolf Rasmussen fra Aalborg Storcenter.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu