Interview
Læsetid: 4 min.

’Jeg er jo Limfjordsmanden’

Hans Edvard Nørregaard-Nielsen er vokset op under barske kår i Humlum ved Limfjorden, som de seneste år er blevet omdrejningspunkt for hans forfatterskab. Han mener, at Danmark er ved at miste sin identitet
’Jeg er meget vejrlabil. Jeg holder uendeligt meget af vinden, som sætter mig i et særligt humør‚’ siger Hans Edvard Nørregaard-Nielsen, som finder inspiration i en vind, der blæser langs fjorden.

’Jeg er meget vejrlabil. Jeg holder uendeligt meget af vinden, som sætter mig i et særligt humør‚’ siger Hans Edvard Nørregaard-Nielsen, som finder inspiration i en vind, der blæser langs fjorden.

Tor Birk Trads

Kultur
28. december 2016

Der er bøger overalt på reolerne, og de originale røde stoftapeter med engle fremstår, som de gjorde i 1800-tallet. Den 71-årige kunsthistoriker Hans Edvard Nørregaard-Nielsen viser rundt i sit hjem i Ny Carlsbergfondets historiske lokaler i Brolæggerstræde i Indre København.

»Carl Jacobsen blev født lige derinde i mit soveværelse,« siger Hans Edvard Nørregaard-Nielsen. Han peger ud i gården og forklarer, hvor bryggeriet lå, og hvor arbejderne boede.

Det er her, i den smukke gamle lejlighed i de små og til tider trange københavnske gader, at Hans Edvard Nørregaard-Nielsen tilbringer det meste af sin tid, selv om han betegner sig selv som Limfjordsmand og naturmenneske. Han ville gerne tilbringe mere tid i sit sommerhus i Nordvestsjælland, men årene har sat sig i kroppen, og det er lidt svært at komme frem og tilbage.

»Jeg er jo efterhånden gammel som Metusalem. Jeg ville ønske, jeg kunne komme mere op i sommerhuset. Naturen i Nordvestsjælland minder på mange måder om jysk natur,« siger han. Og netop den jyske natur betyder meget for Hans Edvard Nørregaard-Nielsen. I november udkom Sallingland, som er et uddrag af den store bog om Limfjorden – stemmer og steder, som han udgav i 2011 sammen med fotograf Kirsten Klein.

»Limfjorden er ikke sjov at gå i seng med,« som Hans Edvard formulerer det. Planen er, at han sammen med Gyldendal udgiver seks mindre bind, der skal være mere tilgængelige end den store bog, og dem kan man altså sagtens tage med i seng.

Hans Edvard Nørregaard-Nielsen er vokset op i Humlum ved Limfjorden, som han mener, mange er knyttet til enten igennem deres familier og igennem deres egen historie. Og den vedbliver at være et sted, som man tænker på med en bestemt glæde og taknemmelighed.

»Jeg havde en kummerlig opvækst, men alting var, som det altid havde været. Fiskerne kom på de der gamle damecykler uden skærme på. Alle var så rare, og alle var fra Indre Mission. De havde en godhed i sig, som man kunne se i de vandblå øjne. Og alle kaldte mig ’bette dreng’.«

Mine steder i verden

  • Jeg sætter pris på: Jyllands dimensioner

»Limfjorden er et skæbnested og en livsmakker. En stor, smuk karakter, som jeg er glad for og føler mig tilknyttet,« fortæller han.

»Det er ikke sådan, at jeg bemægtiger mig Limfjorden, men det at sejle ned langs Mors og være steder, du har været før, hvor du både møder dig selv og den forandring, der er kommet til siden, er noget særligt. Der er så mange menneskelige aftryk, som falder ind i et landskab og får en større fylde, sødme og karakter, end hvis man bare gik i Tivoli og kørte en tur i rutsjebanen. Det andet er en større helhed. Jylland har nogle dimensioner i sig, som kalder noget andet frem i dig, end Samsø gør. Der er ikke så mange læsteder.«

  • Det bekymrer mig: At landskaberne ændrer sig

»Landskaberne ændrer sig. Duften af kartofler er væk. Der er et Danmark, som er forsvundet, imens jeg har kigget på. Jeg er meget tilbageskuende, det ved jeg, men der er så uendeligt meget, der forsvinder. For eksempel er kirken, som man havde et entydigt forhold til før, ved at blive lukket. Jeg holder meget af kirker. De er kulturmonumenter og en stor del af vores identitet,« mener Hans Edvard Nørregaard-Nielsen.

»Jeg er hverken apostel eller missionær – jeg vil bare gerne minde om, hvordan det var engang. Jeg havde en helvedes barndom, fordi alt var så simpelt og primitivt. Vi havde ingen mad. Om vinteren måtte jeg ud på isen hver dag og hente to spandfulde blåmuslinger. Og så åd vi blåmuslinger 30 dage i træk. Man levede af stedet og var så forbundet med fjorden, at det blev en del af ens identitet. I dag har vi ingen identitet mere. Vi har brug for kulturel ballast, som kan være klangbund i vores liv.«

  • Det inspirerer mig: Når vinden blæser langs fjorden

»Jeg er meget vejrlabil. Jeg holder uendeligt meget af vinden, som sætter mig i et særligt humør. Jeg sidder lige nu og skriver lidt om Sønderjylland. En af de dejlige ting ved Sønderjylland er, at vinden er alle steder, og det er et helvede med vinden, men du kan møve dig ned i en grøft og ligge og lytte til den. Den bliver en kammeratlig rejsesvend. Jeg holder meget af de små skift i vejret. Jeg er naturmenneske, en primitiv person. Jeg er meget glad, når jeg bevæger mig ned langs Ringkøbing Fjord og ned langs klitterne. Der er en skønhed i det, som ikke alle kan se, fordi det er en beskeden skønhed. Det er ikke et hav af tulipaner, men det er lyngen, der står lige så troskyldigt og blomstrer. Jeg bliver dybt bevæget over det hver gang.«

  • Jeg føler mig fri: På de danske øer

»Der er noget ved øer. Jeg ved ikke, om det er, fordi man ikke kan komme nogen steder, og jeg ikke kan svømme. Jeg holder uendeligt meget af Fur. Jeg kan komme i en lykketilstand ved at gå og se på, om klokkeblomsterne nu også er blå på den der særlige måde, og se ud over vandet mod Mors,« fortæller Hans Edvard Nørregaard-Nielsen.

»Hele den der kombination af rigdom og generøsitet, som ligger i det danske landskab, giver mig en frihedslykkefornemmelse.«

iVerden december 2016

I denne udgave af iVerden rejser vi ud i det ukendte. Tag med, når vi besøger det urbane undergrundsmiljø i Teheran, kom på afveje i Cuba og tag på tangeventyr i Japan. Få rejseeksperternes bedste bud på steder, der er værd at besøge i det nye år. Og oplev naturens kraft, når vi drager på en spektakulær hundeslædetur på jagt efter en isbjørn i Grønland, hvor den lokale fangerkultur er truet af klimaforandringer.

Andre artikler i dette tillæg

  • Fidel Castro, amerikanske sexturister og hundredetusind krabber

    28. december 2016
    Vi rullede vinduerne ned og strakte hals i den fede salte luft – og så så vi dem: Den sorte asfalt var farvet rød
  • Juleaften for én

    28. december 2016
    Det er juletid og Annette Birkmann er på vej sydover efter otte måneder på et motorcykelværksted i Buenos Aires. Hun har sagt sit job i Danmark op og købt sin første motorcykel i Argentinas hovedstad for at køre igennem Latinamerika på egen hånd. Hun opdager dog hurtigt, at at nissen er rejst med, for uanset hvor hun befinder sig, er der noget, hun genkender: sig selv
  • Med fangerne på isen

    28. december 2016
    Med et kamera under armen dokumenterer fotograf og biolog Carsten Egevang den grønlandske fangerkultur, som er i fare for at forsvinde på grund af de klimaforandringer, der præger Grønland netop nu
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Formidable skriverier