Læsetid: 11 min.

’Jeg må løbe nu, Spike, men lad os ses i en ikke alt for fjern fremtid’

Bernie Sanders og Spike Lee vil føre an i USA’s politiske og kulturelle opposition mod Donald Trump. Men først må det handle om at finde ud af, hvordan Trump overhovedet kunne vinde. Dernæst må Det Demokratiske Parti reformeres, så det igen kan appellere til de almindelige arbejdende amerikanere, der føler sig trængt i deres hverdag
Bernie Sanders og Spike Lee vil føre an i USA’s politiske og kulturelle opposition mod Donald Trump. Men først må det handle om at finde ud af, hvordan Trump overhovedet kunne vinde. Dernæst må Det Demokratiske Parti reformeres, så det igen kan appellere til de almindelige arbejdende amerikanere, der føler sig trængt i deres hverdag

Christopher Lane/The Guardian

2. december 2016

Bernie Sanders styrer hovedkulds ind på hotelværelset i Midtown Manhattan – han er en mand, der ikke har nogen tid at spilde.

Han ligner ikke den Bernie, vi kendte fra valgkampen eller fra memes på Facebook. Han er ikke til Feel the Bern-sjov. Alt det er erstattet med noget mere alvorligt og påtrængende. Som om Clintons nederlag forpligter ham til at træde frem på scenen, beherske situationen.

Så at kalde ham ’Bernie’ føles ikke passende i dag. I disse seriøse miner ser vi senator Sanders, en outsider i hele kampagnen, som en politiker med 40 års politisk erfaring. Som en mand, der vil bekæmpe politik med politik og ikke har tid til at hulke eller vride hænder.

Stævnemødets anden deltager, Spike Lee, er på den anden side i sine følelsers vold. Han kæmpede for Sanders’ kandidatur og vil så gerne bare have et kram af manden og en forsikring om, at alting nok skal gå, selv om verden tydeligvis er blevet sindssyg. Appeller, senatoren nok udviser forståelse for – men også utilsløret irritation.

De to mænd indtager to forskellige positioner på samme side: Den ene repræsenterer den politiske opposition til Trump, den anden den kulturelle opposition. Lee ønsker anvisninger fra Sanders om, hvordan oppositionen kan træde i karakter, men han ønsker også en anerkendelse af, at kompromiser med Trump ikke må ske på bekostning af kerneværdier.

På dette punkt adskiller de sig fra hiannden. Lee nyder som så mange af os godt af den luksus, at han kan tillade sig en total afvisning af Trump og total afstandtagen fra hans tilhængere.

Sanders, der ellers har ry som kompromisløs, indtager en linje, der lægger op til strategisk samarbejde, og han viser sig dermed som mere kompromisvillig.

Sanders fordømmer også Trumps racistiske udtalelser, men afholder sig fra at karakterisere millioner af hvide arbejderkvarterers vælgere som racister. Dels fordi han er politisk pragmatiker, dels fordi han selv har baggrund i den hvide arbejderklasse. Lee er ikke helt så klar til at lade tvivlen komme Trump-vælgerne til gode.

Bernie Sanders: »Hey, Spike. Hvordan går det så?«

Spike Lee: »Jeg har det helt elendigt, senator.«

BS: »Det kan jeg godt forstå. Det kan jeg godt forstå.«

SL: »Alligevel skal du have stor tak fra mig. For du leverede en kæmpeindsats. Og når man læser de ting, der er kommet frem – afsløringerne om Wasserman (Debbie Wasserman Schultz, tidligere formand for Demokraternes Nationalkomité (DNC), hvis lækkede mails under valgkampen viste, at komiteen var forudindtaget mod Sanders til fordel for Clinton, red.) og Donna Brazile, som jeg kender (fra Clintons kampagne, der skaffede Clinton CNN’s spørgsmål før debatten, så hun kunne forbedere sine svar, red.), må jeg bare sige, at snyd kan gå begge veje, hvabehar? (Griner.)«

BS: »Tja, det er jo sådan, det er. Vi gik op mod hele establishmentet, og det er, hvad der sker. Men vi går ind en tid nu, som bliver svær for os. Vi bliver nødt til at se fremad, og jeg ser frem til at arbejde sammen med dig, så vi kan komme videre.«

SL: »Nå, men altså, jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at hjælpe. Men prøv lige at se på de Trump-udnævnelser – hvem er den gut, Bannon? Brannon?«

BS: »Bannon.«

SL: »Whoo!«

BS: »Han skal vist være politisk rådgiver eller sådan noget.«

SL: »Hahahahahahahahaha!«

BS: »Yup.«

SL: »Ved du, hvad Malcolm X sagde? Han sagde: ’Hønsene vender tilbage til deres pind’ (talemåde som betyder, at tingene falder tilbage på én selv, red.). Det virker, som om alt det møg, der sker i dag, er en reaktion på en begivenhed for otte år siden: Den dag Obama lagde sin højre hånd på Lincolns bibel. Jeg tror, tingene startede, dengang en sort mand blev præsident for USA.«

BS: »Nå ja, Spike. Det tror jeg, der kan være noget om. Men jeg mener ikke, det er hele historien.«

SL: »Men jeg tror, det er en stor del af det.«

BS: »Ja ja, men jeg er ret sikker på, at mange af de mennesker, der stemte på Obama første gang eller både første og anden gang, har stemt på Trump denne gang. For mig at se er problemet, at vi har millioner af mennesker i det her land, der har stemt på Trump, uden at de derfor accepterer ... Jeg har ikke et sekund tænkt mig at benægte, at der er masser af racisme og fremmedhad og sexisme på færde, det er der helt sikkert. Men der er en helt masse andre mennesker, der føler sig enormt trængte i deres hverdag. De arbejder i to eller tre job. De er bekymrede for deres børn, de har ikke råd til at få dem passet ordentligt eller til at sende dem på college. Og så kommer Trump og siger: ’Jeg kæmper for arbejderklassen’. Og han er god til at føre sig frem og en god entertainer, så mange folk troede på ham. Men vi har en opgave nu, og som jeg ser det, er der to områder, hvor vi skal sætte ind. Nummer ét: Vi skal bekæmpe Trump med næb og kløer, i den udstrækning han gør sig til en del af enhver bevægelse i retning af racisme, fremmedhad, sexisme og forsøger at splitte vores land op. Og nummer to: Hvis han overhovedet mener det oprigtigt – og det vil vi snart få at se, om han gør – med hensyn til at udvikle programmer, der kan skabe arbejdspladser og øge folks lønninger, synes jeg, vi skal arbejde sammen med ham. Men jeg vil godt fortælle dig, hvad der især bekymrer mig – ikke kun for vores land, men for hele planeten, og det er, at den her fyr mener, at klimaændringer er svindel. Det er ikke svindel, kan jeg godt fortælle dig. Klimaændringerne er reelle, og hvis vi ikke lægger vores energisystem helt om, bliver den planet, vi efterlader til vores børn og børnebørn, ikke noget rart sted.«

SL: »Det er noget andet, som også er enormt bekymrende, og som kan få mig til at vende og dreje mig om natten: Den mand får koderne til atomknappen!«

BS: »Yup, yup.«

SL: (Griner vantro.) »Manden får de nukleare koder!«

BS: »Det er bekymrende, jeg er enig.«

SL: »Undskyld mig, sir, hvis jeg lige må komme ind her: Du ved, jeg elsker sport. Jeg har set det for mange gange, at når et hold mener, de har sejren, så pakker de sammen, ja, man kan næsten se spillerne gå ned til sidelinjen og begynder at fejre, og så fumler de lige ved deres egen målstreg. Clinton-folkene – og det her behøver du ikke kommentere, hvis du ikke vil, det er min mening – men for mig så det ud, som om Clinton-folkene var begyndt at feste, før dagen var omme.«

BS: (Med tør latter.) »Ha.«

SL: »Det var ikke Hillary Clintons førstefødselsret til at blive præsident for Amerikas Forenede Stater! Og Trump, han blev ved at spille og lignede en, der ville blive ved at spille, helt frem til at fløjten lød, og tiden løb ud!« 

BS: »Det stemmer. Du har ret. Ingen kan tage fra Trump, at han holdt tre eller fire massevælgermøder om dagen. Han var over hele landet og knoklede 20 timer i døgnet. Og det er sandheden. Men jeg tror, Spike, at det her problem stikker dybere end til Hillary Clinton. Det handler om, hvordan man tænker i hele det demokratiske parti.«

SL: »DNC!«

BS: »Lige præcis. Vi har simpelthen brug for at få lavet om på Det Demokratiske Parti, så folk kan forstå, at det her parti er et parti, der samler sorte og hvide og latinoer og kvinder og homoseksuelle og alle andre. Vi har brug for rydde op i vores eget hus. Jeg tror, ​​at DNC har brug for en helt ny retning. Jeg mener, ​​der er brug for et nyt lederskab, og at vi signalerer klarere, at vi står sammen med de arbejdende familier i det her land, og at vi er klar til at tage opgøret med milliardærklassen og Wall Street og corporate America og medicinalfirmaerne og forsikringsselskaberne. Folk har ondt i deres hverdag. Og vi har brug for et program, der stiller sig på de arbejdende familiers side og samler folk.«

SL: »Blev du nogensinde tilbudt posten som vicepræsident, sir?«

BS: »Nej. Absolut ikke.«

SL: »Ville du have taget imod den?«

BS: »Øh, sandsynligvis, ja. Men igen nytter det ikke at se for meget i bakspejlet her.«

SL: »Vi ser alle på ruinerne nu og prøver at finde ud af, hvad … undskyld mit sprog, hvad fuck der foregår? Jeg mener, da jeg vågnede op den morgen, var det en helt forandret verden. Det er en ny verden nu.«

BS: »Det er en meget anderledes verden. Og en meget skræmmende verden. (Brysk.) Men vi er nødt til at se at komme videre.«

SL: »Manden har de nukleare koder!«

BS: »Yup.«

SL: »Lad mig stille dig et andet spørgsmål: Hvordan kan man bare sige til et andet land, at I er nødt til at betale for en mur? Eller et hegn? Hvordan kan det fungere i praksis?«

BS: »Tja, Spike, jeg tror, ​​vi må sige, at der var en masse overdrivelser i den retorik, som Mr. Trump brugte i sin kampagne, som vil ende med alligevel ikke at være så frygteligt relevante for den virkelige verden.«

SL: »Så du tror ikke, hans vælgere vil holde ham fast på de uhyrlige ting, han sagde, han ville gøre?«

BS: »Næh, det tror jeg på mange måder, ikke de vil. Jeg mener: Det, vi kan gøre, er at holde ham fast på de udtalelser, han kom med, om, at han vil hæve lønningerne og skabe arbejdspladser, mens jeg mener, at ​​vi skal bekæmpe ham med næb og kløer i forhold til de uhyrlige ...«

SL: »Men hvordan kan vi gøre det, når Republikanerne sidder på både Huset og Senatet?«

BS: »For eksempel skal vi arbejde hårdt for at få hævet mindstelønnen til en løn, man kan leve af. Det er holdningen hos det store flertal af demokrater, og faktisk er også en del republikanere. Vi kommer til at kæmpe for at genopbygge infrastrukturen og skabe millioner af arbejdspladser og gøre offentlige gymnasier og universiteter gratis. Vi skal sanere studiestøtteordningen og børnepasningsordningerne – alle de spørgsmål har støtte fra det amerikanske folk. Vi bliver nødt til at trænge ham i defensiven, og lige her er der en vigtig rolle, som du kan spille – du, og andre mennesker, der har talent for at bruge medierne – og det er at bringe så mange som muligt sammen omkring den progressive dagsorden.«

SL: »Okay, men er det ikke USA’s præsident, der udpeger højesteretsdommerne?«

BS: »Åh jo, det vil han sikkert gøre. Okay, hør her. Det er så bare realiteterne, Spike. Vi er nødt til at tale realiteter. Jo, han bliver vores præsident. Det er et faktum. Vores opgave er at gøre, hvad vi kan, for at være en opposition til ham. Det er der, vi står lige nu. Og vi er nødt til at tackle det her meget meget klogt.«

SL: »Vi får brug for dit lederskab, sir.«

BS: »Nuvel, Spike, hør engang: Langt størstedelen af ​​det amerikanske folk er ikke tilhængere af, at Roe vs. Wade (en højesteretsdom fra 1973, der i praksis legaliserede abort, red.) bliver omstødt. Vores opgave er at gøre det klart, at går han den retning ... bliver der en pris at betale. Politik fungerer sådan her: Du har måske dit synspunkt, men hvis jeg kan samle massiv modstand mod dit synspunkt, kan du blive nødt til at genoverveje det. Det er der, vi står. Jeg tror ikke, det amerikanske folk ønsker at vælte Roe vs. Wade. Jeg tror ikke, det amerikanske folk ønsker at deportere millioner af mennesker. Jeg tror ikke, det amerikanske folk vil gøre det umuligt for muslimer at rejse ind i det her land. Men jeg tror, ​​det amerikanske folk vil have en økonomisk dagsorden, der fungerer for arbejdende mennesker, ikke kun for milliardærer. Så måden at besejre eller bremse dine modstandere på, er ved at bringe folk sammen og viser den mand, at han er på den forkerte side af historien. Det er det bedste, vi kan gøre.«

SL: »Hvad er dine kommentarer, senator, til de opstande, vi har set på tværs af USA – da resultatet blev kendt?«

BS: »Tja, som du også selv beskrev det, vågnede jeg også den morgen og var enormt foruroliget og trist til mode. Det er naturligt at gå på gaden for at udtrykke skuffelse og vrede. Vores opgave er at konvertere denne vrede ind i en konstruktiv indsats, der kan stoppe Trumps værste forslag og tvinge ham til at gøre noget, der er relevant for det amerikanske folk.«

SL: »Har der ikke været flere undersøgelser, der viser, at du kunne have vundet over Donald Trump?«

BS: »Jo. Flere meningsmålinger viste det.«

SL: (Lang tavshed.) »Hmmm. Det er et retorisk spørgsmål, men jeg vil bare have læserne til at forstå det her, meget klart. Hvad gør vi nu? Hvor kan vi finde håb?«

BS: »OK, håbet består i at forstå, at Det Demokratiske Parti hen over de seneste årtier er kommet ud på et vildspor. Det gælder ikke kun det her valg, Spike, hvor katastrofalt det end var. Det er et faktum, at Det Republikanske Parti kontrollerer Senatet, kontrollerer Huset, kontrollerer noget i retning af to tredjedele af guvernørposterne i det her land, og at Demokraterne har mistet flere end 900 folkevalgte i delstatsparlamenterne over de sidste otte år. Hvad alt det fortæller mig, er, at det demokratiske parti bliver nødt til meget fundamentalt at genoverveje, hvad det er for et parti, og hvor det vil hen. Det er nødt til at skrotte den position, det står i, hvor det er blevet til en del af den liberale elite. Det Demokratiske Parti bliver nødt til at melde ud, at vi står på de 99 procents side. Det vigtigste for vores parti er ikke at have fancy fundraisers, men at møde folk til faglige møder, i små landbosamfund, i storbyernes fattigkvarterer. Det er at bringe folk sammen om den progressive dagsorden og få regeringen til at arbejde for os alle og ikke kun for den øverste ene procent. Det er derfor, jeg støtter Keith Ellison (som ny formand for DNC).«

SL: »Hvem?«

BS: »Keith Ellison. Fra Minnesota.«

SL: »Åh, ja. Det er ham den muslimske bror, ikke?«

BS: »Ja. Han er en rigtig fin fyr og medformand af Husets progressive partibestyrelse. En meget progressiv fyr. Og jeg tror, ​​Keith forstår, at fremtiden for det demokratiske parti må ligge i igen at knytte bånd til græsrødderne. Nå, jeg må løbe nu, Spike, men lad os mødes i en ikke alt for fjern fremtid.«

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Holger Madsen
  • ingemaje lange
  • Niels Duus Nielsen
Holger Madsen, ingemaje lange og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Svaret på hvorfor Trump vandt er selvklart lidt kompliceret, men nogle få ting er meget tydelige og spejler DK og Europa - og det er, at venstrefløjen ikke længere varetager arbejdstageren (ingen diskussion og arbejde mod bedre arbejdstid, bedre arbejdsmiljø, bedre ansættelsesforhold (pension, arbejdsløsunderstøttelse) OG DET GÆLDER ALLE LIGE FRA UFAGLÆRT, FAGLÆRT, KORT-MELLEM-OG LANGE UDDANELSESESJOB - OG DET ER DET RADIKALT NYE (ellers er alting ganske som for 10, 20, 30, 40, 50, 60 år siden - intet nyt (alt ævl om deleøkonomi er bare nye varer på hylderne, mens strukturen er helt som den altid har været (arbejdstager og arbejdsgiver).
Så det handler også om bedre omfordeling, bedre velfærd, bedre fagforeninger (her er det nærmest grotekst absurd, at vi nu har fagforeninger, er kæmper med hinanden om "kunderne" - på den vis er de udspillede inden de overhovedet kommer i gang (så det er en tragisk joke)
Herudover handler det om boligpolitik, så vi har råd til at bo og leve uden at blive flået helt unødvendigt.

Når alt det ikke er på plads - så kommer fantasierne om, at Trump ene mand kan skære igennem "alt pisset" og få "jobbene" skal at blive i USA eller som herhjemme, når DF ævler løs om bedre velfærd, mens de er i regering med højrefløjen som IKKE skaber noget som helst andet end at gøre de rigere rigere og de fattige fattigere (det er jo ikke dem, der skaber velfærden - de skal tvinges til det ellers er det bare den samme gamle historie uhæderlig udbytning af arbejdskraften (DET ER OGSÅ PROBLEMET I DAG)

john andy houbo Pedersen, Flemming Berger og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Snart kan man jo ikke nævne velfærden uden at få tics - Trump er en klovn og bliver ikke andet, det er tiden for "Stars"!
Om fagbevægelsen finder sine rødder igen med den modstand fra "magten" er nok tvivlsomt.
Loyalitet bliver en mangelvare, hvis ikke mennesker finder sammen.

Thomas Bindesbøll, john andy houbo Pedersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Svaret ser Spike Lee og Bernie Sanders når de står foran spejlet. Folk er bare trætte af politikere og des lige som fortæller den samme historie igen og igen mens verden ændrer sig til det værre.

Thomas Bindesbøll

NB: Husk lige, at Clinton - nationalt set - faktisk VANDT valget med over 2,5 mio stemmer. Det største stemmemæssige "gap" mellem national stemmeafgivning og så det dybt forældede "Electoral Vote" system = Some Democracy, anno Year 2016...?
Seneste optællingsresultater - og i detaljer HER:
http://cookpolitical.com/story/10174

Thomas Bindesbøll

Der vasr f.ø. også lige denne her - altimens der heldigvis takket være græsrodskræfter med hatten af for de Grønnes Jill Stein, forsøges genoptælling i blot 3 delstater....

Senators call for declassification of files on Russia's role in US election
Eight members of Senate intelligence committee hint that government may still hold secret information ‘concerning the Russian government’
https://www.theguardian.com/us-news/2016/nov/30/senators-hint-russian-in...

Der er snart intet onde i verden man IKKE kan give Putin skylden for!

Så har vi da endeligt vores fjendebillede igen, næsten 30 år efter Sovjetunionens feje kapitulation som kapitalismens fjende nr. 1

Det er her og nu - man kan godt mistænke "The Trump" for manipulation og mere i forhold til valget, på bedste reality maner. Spørgsmålet er i hvilken grad og hvordan.

Om det er ren underholdning med Trump og Putin vides ikke, det kunne man så bore lidt i. Vedr. Bernie Sanders, så er det klart at han gerne ser opmærksomhed og da de fleste med lidt objektivitet kan følge tanken om "Trumps manglende evner", så er al modstand kun ønskelig...