Læsetid: 2 min.

’Det er ikke mere synd for skuespillerne end alle mulige andre’

Hvor langt må man gå som filmskaber for at få en oprigtig reaktion fra sine skuespillere? Skuespillere fortæller blandt andet om, hvordan de først få minutter inden der råbes ’action’, får at vide, at de skal indspille en sexscene. Men filmproducent Peter Aalbæk Jensen mener ikke, at der er nogen grund til at have synderligt ondt at skuespillere
16. december 2016

For at opnå ægte vrede og angst undlod instruktøren Bernardo Bertolucci at fortælle skuespilleren Maria Schneider om, hvad der skulle ske i den berygtede voldtægtscene i filmen Sidste tango i Paris, hvor hendes karakter bliver voldtaget af Marlon Brando. Det har fået flere danske skuespillere til at fortælle om lignende oplevelser i den danske filmbranche og om, hvordan man som skuespiller altid forventes at sige ja. Vi har spurgt filmproducent Peter Aalbæk Jensen om, hvor langt man må gå i kunstens navn.

– Er det okay at tilbageholde information for skuespillere, for eksempel om sexscener, for at få en mere oprigtig reaktion ud af dem?

»Ja, det mener jeg. Vi skaber kunst. Vi bliver nødt til at være kyniske i forhold til at få frembragt det ypperste produkt. Jeg har selv stået og givet børn lussinger for at få den rigtige reaktion. Jeg vil presse alt og alle langt ud over, hvad der er rimeligt og anstændigt for at lave den bedst mulige film.«

– ­Har du selv erfaring med at tilbageholde information for skuespillere?

»Jamen, vi laver jo ikke andet. Jeg er nok den filmproducent i Nordeuropa, der har været involveret i de mest ekstreme ting og bedt folk om flest sindssyge og grænseoverskridende ting, men det er jo også, i al ubeskedenhed, derfor dansk film har en position. Jeg lever af at presse folk. Men det er lykkes mig at lave omkring 165 film, hvor jeg mig bekendt har opnået en vis atmosfære af tillid. Og det er først og fremmest filmproducentens ansvar – moralsk og juridisk – at sikre den tillid. Men det er samtidig vores ansvar, at filmen bliver bedst mulig. Vi vil altid være i et dilemma mellem de to mål.«

– Har man som filmproducent ikke et ansvar for sine skuespilleres velbefindende?

»Jeg kan garantere, at en skuespiller ikke er mere presset end en journalist eller en lastbilchauffør. Jeg bliver selv presset hver dag. Det gør alle mennesker på en arbejdsplads. Det er ikke mere synd for skuespillerne end alle mulige andre. Jeg er forresten også selv blevet bollet i røven. Da vi lige havde startet Zentropa og var i gang med at indspille vores første film, der havde vi ikke råd til at hyre en skuespiller, så der skulle jeg spille kunde hos en trækkerdreng. Og der fortalte instruktøren mig ikke en skid. Først blev jeg bollet i røven af en 13-årig dreng, derefter blev der smadret en bilrude i hovedet på mig, og til sidst fik jeg sprøjtet de-icer ned i lungerne. Det var sindssygt ydmygende. Jeg skulle jo bare have sagt nej for fanden, men jeg var bange for at miste mit firma. Alle mennesker siger da ja til noget, de ikke har lyst til en gang imellem, fordi de er bange for at miste deres arbejde.«

Peter Aalbæk Jensen er filmproducent

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu