Læsetid: 5 min.

Nobelprisens litterære no-shows

Det er ’usædvanligt’, men ikke ’exceptionelt’, at dette års nobelpristager i litteratur, Bob Dylan, har meldt afbud til prisceremonien i Stockholm i morgen

Carolina Byrmo

9. december 2016

Det er ’usædvanligt’, men ikke ’exceptionelt’, at dette års nobelpristager i litteratur, Bob Dylan, har meldt afbud til prisceremonien i Stockholm i morgen. Sådan siger nobelkomiteens formand, Sara Danius.

Faktum er, at hver tredje litterære prisvinder de seneste 15 år er udeblevet fra festlighederne. Den ene var for gammel, den anden for syg, den tredje for skrøbelig, den fjerde for fobisk – mens den femte skulle noget andet den dag

DEN TRAVLE

»Jeg kan desværre ikke komme på grund forudgående forpligtelser« – Bob Dylan, 2016

Carolyn Kaster
Først var han som sunket i jorden, den amerikanske sangskriver. Flere dage måtte det ophøjede svenske akademi, der uddeler den litterære nobelpris, vente på svar – hvilket til sidst blev for meget for det 83-årige svenske akademimedlem Per Erik Wästberg, der gik til pressen og anklagede Bob Dylan for at være »uhøflig og arrogant«.

Det var en dårlig start på et ellers progessivt tiltag, der skulle have hjulpet med at børste nobelpriskomiteens støvede image af, men som nu i stedet truede med at sætte de fine akademimedlemmer i forlegenhed.

Da sangskriveren langt om længe lod høre fra sig forsøgte komiteens formand, Sara Danius, ikke at tabe ansigt ved at understrege, at Bob Dylan i et personligt brev havde fortalt, at han følte sig »dybt beæret« over at modtage prisen – men at han imidlertid ikke havde mulighed for at komme til Stockholm, da han allerede havde påtaget sig »andre forpligtelser«.

Den fraværende forfatter, digter og musiker har i stedet skrevet en takketale, som vil blive læst op til lørdagens festmiddag i Stockholm, mens hans kollega Patti Smith vil fremføre en version af en af hans sange »A Hard Rain’s a-Gonna Fall« fra 1963.

DEN FOBISKE

»Jeg ville gerne, men jeg lider af social fobi« – Elfriede Jelinek, 2004

Friedrich Brigitte
7. oktober 2004 åbnede den østrigske forfatter og dramatiker Elfriede Jelinek modvilligt døren til en journalist fra den svenske tv-station SVT.

Den nyudråbte nobelpristager i litteratur havde i mange år levet et afsondret liv langt fra offentlighedens søgelys, og hun gjorde det straks klart for journalisten, at hun ikke havde tænkt sig at komme til Stockholm for at modtage prisen.

»Jeg ville gerne gøre det, men jeg lider af social fobi,« sagde hun. »Jeg kan ikke holde offentlig opmærksomhed ud, jeg kan bare ikke. Men hvis jeg må, vil jeg selvfølgelig gerne skrive noget i stedet.«

Modsat hvad mange tror, er dét at møde op til ceremonien i Stockholm ikke en forudsætning for at modtage prisen. Til gengæld er det et krav, at man senere holder et nobelforedrag. I 2004 klarede Elfriede Jelinek sig ved i stedet at filme sin tale i en tom Börssalen i Stockholm.

Til det franske nyhedsbureau AFP forklarede hun senere, hvor hæmmende det er for hende ikke at kunne færdes i offentligheden uden at blive grebet af angst: »Jeg kan ikke tåle at være i søgelyset,« fortalte hun. »Jeg håber, at det en dag vil ende, så jeg kan få mit liv tilbage. Jeg vil have mit liv tilbage.«

DEN SYGE

»Jeg vil have flere ord, når jeg kommer til Stockholm« – Harold Pinter, 2005

»For øjeblikket har jeg ingen ord.« Den engelske forfatter og dramatiker Harold Pinter talte med tynd stemme på en skrattende telefonlinje, da han 13. oktober 2005 blev ringet op for en kommentar til sin nyslåede status som nobelpristager.

»Jeg kan ikke sige andet, end at jeg er dybt bevæget. Jeg har ingen andre ord i øjeblikket. Jeg vil have flere ord, når jeg kommer til Stockholm,« sagde Pinter.

»Så du kommer altså til Stockholm?« spurgte den kvindelige interviewer.

»Åh, ja!«

Men Harold Pinter kom aldrig til Stockholm.

Få dage inden han skulle rejse, blev han indlagt med en infektion, der næsten tog livet af den i forvejen sygdomssvækkede forfatter.

Pinter holdt i stedet sin nobeltale på video fra London, hvor han siddende i en kørestol med et tæppe over sig rasede mod de angrebskrige, USA og Storbritannien stod bag, og argumenterede for, at Tony Blair burde retsforfølgelse ved Den Internationale Straffedomstol i Haag. Det 46 minutter lange foredrag blev vist på tre storskærme i det svenske Akademi i Stockholm om aftenen den 7. december 2005.

Tre år senere, juleaftensdag 2008, døde Harold Pinter.

DEN GAMLE

»Det har stået på i 30 år, så jeg kan ikke rigtig blive begejstret over det« – Doris Lessing, 2007

Ullstein Bild - Meller Marcovicz
En flok journalister havde taget opstilling foran Doris Lessings hjem i London, da den aldrende forfatter den 11. oktober 2007 vendte vendte hjem fra en tur hos grønthandleren.

»Har du hørt nyheden?‚« spurgte en reporter og stak en mikrofon frem.

»Nej,« svarede Dorris Lessing og stillede indkøbsposerne fra sig.

»Du har vundet nobelprisen i litteratur.«

»Oh Christ,« udbrød hun og viftede reporterne væk med en håndbevægelse.

Forundret over den afmålte reaktion forsøgte journalisten at lokke lidt begejstring ud af den 88-årige dame:

»Hvad føler du?«

»Det har stået på i 30 år,« sagde Doris Lessing med henvisning til, at hendes navn var blevet sat i forbindelse med prisen i mange år, »så jeg kan ikke rigtig blive begejstret over det,« sluttede hun.

Nobelprisen tog hun imod, men hun mødte ikke op til festbanketen i Stockholm, officielt fordi hun havde rygproblemer og skrøbeligt helbred. Hendes nobelforedrag, som blev holdt per stedfortræder af hendes britiske forlægger, var betitlet: On not winning the Nobel prize, og formede sig som en metafor over, hvordan bøger og uddannelse er en forudsætning for at vinde priser. Doris Lessing døde seks år senere i 2013, 94 år gammel.

DEN SKRØBELIGE

»Jeg synes, det lyder sjovt, men det lyder også, som om det kræver en stor grad af udholdenhed« – Alice Munro, 2013

Peter Morrison
Allerede i 2009 afslørede den 82-årige canadiske forfatter, at hun havde fået en bypassoperation og desuden var i behandling for kræft.

Derfor kom det heller ikke som nogen overraskelse, da det svenske akademis permanente sekretær Peter Englund meddelte, at Alice Munro ikke kunne deltage i ceremonien i Stockholm »på grund af helbredsproblemer«.

I stedet troppede hendes datter Jenny op for at modtage medaljen, diplomet og checken på vegne af  moren, der selv overværede ceremonien på tv hjemme i Ontario hos sin anden datter Sheila.

Adspurgt om hun fortrød ikke at være rejst til Stockholm for selv at modtage prisen, svarede hun med et grin: »Åh nej, nej, nej nej! Jeg synes, det lyder sjovt, men det lyder også, som om det kræver en stor grad af udholdenhed.«

Alice Munro kvitterede i stedet for prisen med et halv times langt videointerview, der blev godtaget af det svenske akademi som erstatning for det traditionelle og obligatoriske nobelforedrag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Mr. Jones: - When will you come and recieve your Nobel prize, mr. Dylan?
Bob Dylan: - The answer is blowing in the wind. I´m quite bussy the next couple of weeks. Can you send it, or can I have someone pick it up?