Kommentar
Læsetid: 3 min.

Nordisk genklang

Kultur
2. december 2016
I dette tillæg er vi taget ud i Norden for at møde seks skønlitterære debutanter, der hvor de lever og skriver, for at tale med dem om deres værker, baggrund og drivkraft. De seks forfattere bidrager med hver sin unikke stemme til det mangfoldige, nordiske litteraturfællesskab

Line Høstrup/iBureauet

Det kan være en bekostelig affære at have et lidenskabeligt forhold til skandinavisk litteratur på originalsprogene. For år tilbage kunne man konsultere den velassorterede Svensk-Norsk Bogimport i St. Kongensgade i København, men i dag har meget få danske boghandlere uoversatte værker på hylderne. Hvis man vil snuse til bøgerne, inden man køber dem, må man udenlands.

Det betyder, at danske læsere selv skal gøre en større indsats for at opdyrke kendskab til de dele af den rige nabolandslitteratur, der ikke oversættes. Det betyder, at de enkelte lande lukker sig om sig selv i stedet for at åbne sig mod hinanden. Og det betyder, at vi fjerner os fra det unikke sproglige fællesskab, der har knyttet os sammen igennem en lille evighed.

Hvis vi som læsere tør tage udfordringen op og åbne en bog på svensk eller norsk og bruge de få ekstra kræfter, det kræver at finde ud af, hvad det nu er örngott eller svaberg betyder, så vil der åbne sig en veritabel rigdom af fortællinger, landskaber, kulturelle og sproglige egenarter for os.

Det vil kaste lys tilbage på dansk sprog, kultur og litteratur, og vi vil have tre litterære modersmål i stedet for et. Skal vi gå ind i det nordiske samarbejde på individplan, er skønlitteraturen og kunsten generelt et (vel)oplagt sted at begynde. Her kan vi mødes om lighederne og fællesskabet og blive beriget af forskellene.

I dette tillæg er vi taget ud i Norden for at møde seks skønlitterære debutanter, der hvor de lever og skriver, for at tale med dem om deres værker, baggrund og drivkraft. De seks forfattere bidrager med hver sin unikke stemme til det mangfoldige, nordiske litteraturfællesskab.

I Froland i det sydligste Norge har vi mødt Jan Kristoffer Dale, der i sin debut Arbeidsnever skriver noveller, der tager afsæt arbejderklassen, og fra Stockholm fortæller Marit Furn om at inddrage August Strindberg i sin roman Skuggan. Johannes Ekholm beretter i Rakkaus Niinku om den kreative klasse i Helsinki, og i Reykjavik går Arngunnur Árnadóttir kritisk til det vildtvoksende turistboom i romanen Að heiman.

Herhjemme har vi mødt Sophia Handler, hvis digtsamling Feberfrihed sætter ord på livet med angst, og Tine Høeg, hvis Nye rejsende udfolder en kærlighedshistorie fra regionaltoget mellem Næstved og København. På information.dk kan du læse tekstuddrag og høre forfatterne læse op af deres værker.

Den demokratiske samtale

Et andet spor i tillægget har vi samlet under overskriften »Kritik af kritikken«. Litteraturkritikken har en lang historie og har traditionelt set været epicenter for den borgerlige offentlighed.

Avisernes kritik har i høj grad været omdrejningspunkt for den litterære diskussion, men i de senere år er dagbladenes autoritet blevet udfordret. I Norge oplever man for eksempel, at litteraturkritikken bliver nedprioriteret, og i Danmark meddelte Gyldendal i september, at det velansete tidsskrift Kritik lukker.

Dele af kritikken og anmelderiet flytter fra aviser og tidsskrifter over på digitale platforme, hvor skrivende fællesskaber og blogs gør samtalen bredere og mere demokratisk. Men også uredigeret og decentraliseret.

Spørgsmålet er, hvilken indflydelse det får på den offentlige samtale og på niveauet i kritikken. Må den gode kritik nødvendigvis være fagligt funderet og redigeret, eller kan den lige så vel være båret af subjektiv begejstring for den gode fortælling?

Skal samtalen foregå i et fælles forum, eller bliver den mere mangfoldig af at sprede sig ud over forskellige medier og platforme? Med afsæt i litteraturkritikkens historie folder vi kritikkens landskab og horisont ud.

Vinterbøger 2016

Den nordiske samtidslitteratur spænder vidt, og vi har været en tur rundt i hele Norden for at tale med seks debuterende forfattere om deres værker og deres drivkraft. Samtalerne med den kommende forfattergeneration udmønter sig blandt andet i historier fra DSB-toget, et turismeboomende Island og et sneklædt landskab i Norge.

Vi går også litteraturkritikken efter i sømmene. Den har siden sin fødsel været omdrejningspunkt for den dannede, offentlige samtale, men bliver i dag udfordret på sin autoritet af digitale alternativer for anmelderi. Samtidig har et prominent tidsskrift som Kritik drejet nøglen om – men er det et problem? Vi tegner kritikkens historie og horisonter op.

Læs med i Informations særtillæg om Vinterbøger, der udkommer fredag den 2. december 2016.

Andre artikler i dette tillæg

  • Opbrud i litteraturkritikken

    2. december 2016
    Siden kritikkens opkomst i det 18. århundrede har den været en vigtig ordstyrer i samtalen om litteratur. I dag kæmper den for ørenlyd i en digital offentlighed, der summer af stemmer
  • På opdagelse i teksternes tilblivelse

    2. december 2016
    Som editionsfilolog tilbringer Johnny Kondrup en del tid på biblioteker, hvor han forsker i klassiske værkers tilblivelse og udgivelse. Han frygter en fremtid, hvor breve er udskiftet med e-mails, og hvor computeren sletter de spor fra skriveprocessen, som er afgørende for vores kulturarv
  • Fugle som eneste vidne

    2. december 2016
    Agnes Ravatns roman ’Fugletribunalet’ handler om en voksende kærlighed mellem to fremmede. Men også om sorg, skam og ønsket om at sone
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her