Læsetid: 7 min.

Opbrud i litteraturkritikken

Siden kritikkens opkomst i det 18. århundrede har den været en vigtig ordstyrer i samtalen om litteratur. I dag kæmper den for ørenlyd i en digital offentlighed, der summer af stemmer
Siden kritikkens opkomst i det 18. århundrede har den været en vigtig ordstyrer i samtalen om litteratur. I dag kæmper den for ørenlyd i en digital offentlighed, der summer af stemmer

Nilas Røpke Driessen

2. december 2016

»Litteraturen har altid haft en central placering i offentligheden – og det er det, som er til forhandling nu,« siger Torben Jelsbak, lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, om efterårets norske debat om litteraturkritikken.

Den har handlet om, hvordan kritikken i Norge i stigende grad bliver nedprioriteret af medierne og flytter over på blogs.

»Historisk har litteratur, presse og offentlighed været tæt forbundne, og litteraturen er stadig et centralt emne i den trykte offentlighed. Når den her debat er interessant, er det, fordi den handler om en bestemt praksisform, som har haft uforholdsmæssig meget plads i de trykte medier, men som oplever konkurrence i nutidens medieudbud.«

Siden 1800-tallet er kampen om den gode smag og den rigtige litteratur blevet udkæmpet i aviser og tidsskrifter. På mange måder er litteraturkritikken en litterær institution i sig selv, mener Jelsbak.

Litteraturkritikerne spiller en afgørende rolle for anerkendelse og prestige – eller med Pierre Bourdieus ord fordelingen af »symbolsk kapital«.

»Kritikken fastsætter og fordeler den valuta, man kæmper om, som netop ikke er økonomisk valuta, men en mere uhåndgribelig og symbolsk valuta,« forklarer han.

»Inden for litteraturkritik foregår der ofte en form for magtkamp. Anmeldelser er jo ikke rene smagsdomme – der er altid interesser og en bagvedliggende poetik forbundet med det at udøve litteraturkritik.«

Kimen til en offentlighed

Når debatten om, hvor litteraturkritikken skal foregå, kan sætte så store følelser i gang, er det fordi litteraturen historisk set har været tæt knyttet til den trykte presse og opkomsten af den borgerlige offentlighed. I 1700-tallet fik Europa en tidsskriftsoffentlighed, hvor borgere kunne udveksle synspunkter om samfundets interesser, og her blev debatten om litteratur central.

»Jürgen Habermas peger på, at litteratur- og kunstkritik spillede en stor rolle for opøvelsen af kritisk tænkning; og evnen til kritisk at ræsonnere, argumentere og acceptere det gode argument. Det skete på et tidspunkt, hvor det var begrænset, hvilke udsagn man kunne fremsætte. Man kunne f.eks. ikke diskutere politiske styreformer og anfægte den enevældige kongemagt, men man kunne diskutere f.eks. smag og æstetik,« fortæller Jelsbak.

I Danmark optræder litteraturanmeldelsen første gang som genre i 1720’erne i tidsskriftet Nye Tidender om lærde Sager – dog ikke i den form, vi kender i dag. De første årtier er det blot en nyhedsmeddelelse om, at en ny bog er blevet udgivet.

I de efterfølgende årtier bliver formatet udvidet med et referat af bogen, og i 1741 drister redaktøren Thomas Christensen Clitau sig til at kritisere en ny bog om retskrivning, Et Lidet Orthografisk Lexikon af Niels von Haven. Det er første gang, at et værk vurderes direkte med det argument, at læseren skal kende sandheden.

Efter at have skiftet navn adskillige gange bliver Nye Tidender opkøbt af familien Berling, som i 1749 også grundlægger Berlingske Tidende, det første danske dagblad.

Kampen om den gode smag

Særligt i sidste halvdel af det 19. århundrede udviklede litteraturkritikken sig i takt med det moderne gennembrud og den skandinaviske guldalder inden for litteratur med frontfigurer som Henrik Ibsen, Georg Brandes og Herman Bang.

»Litteraturen var ikke længere skrevet af præster, statslige embedsmænd og folk ansat på universitetet, men af folk, der skulle leve af litteratur, og så fik litteraturen behov for nogle specifikke værdikriterier og kapitalformer. Herfra kom litteraturkritikken til at spille en afgørende rolle,« fortæller Torben Jelsbak.

I slutningen af 1800-tallet var det særligt realismepoetikken, der bidrog til at skabe smags-normerne for god litteratur.

Georg Brandes var fortaler for litteratur, der var virkelighedsrepræsenterende, og som debatterede problemer i samfundet, på den tid f.eks. kvindefrigørelse og religionskritik. Herman Bang bekendte sig også til den realistiske poetik, men uden at have en specifik politisk dagsorden.

Desuden opstod der en tredje position i tilknytning til symbolismen, båret af idéen om, at litteraturen netop ikke skal beskæftige sig med hverdagen, men med universelle, eksistentielle eller metafysiske problemstillinger.

Ifølge Jelsbak er det en position, som havde stor indflydelse op igennem det 20. århundrede, og som samvirkede med fremkomsten af omnibusavisen, der ikke var bundet til partipolitiske holdninger, som pressen hidtil havde været. Litteraturen vandt større autonomi og blev i stigende grad vurderet på egne præmisser.

»Tom Kristensen blev kendt for sin insisteren på at være anmelder, ikke kritiker. Anmelderen anmelder sæsonens nye bøger umiddelbart og objektivt og forsøger at sætte sig ind i bogens æstetiske projekt. Hvorimod kritikeren er sådan én som Georg Brandes, der havde en ideologisk dagsorden med sin kritik,« siger Jelsbak og tilføjer, at Tom Kristensens anmelderposition nok også er dér, litteraturkritikken i dag oftest placerer sig, selvom den brandesianske position med jævne mellemrum dukker op, f.eks. når der efterlyses den nye generationsroman.

Kontekstkollaps

Medieudviklingen har imidlertid grundlæggende forandret vilkårene for kritikken, og mens litteraturanmeldelser fortsat bliver trykt i dagbladene, er de trykte tidsskrifter under pres. Det norske forlag Cappelen Damm har netop opsagt kontrakten med litteraturtidsskriftet Vagant, og Gyldendals Kritik måtte lukke i efteråret.

Den litterære samtale flytter over på digitale platforme som f.eks. blogs eller på sociale medier som Facebook. Blogkollektivet Promenaden er et eksempel på, hvordan litteraturfolk fra universitetsmiljøet har forsøgt at skabe et alternativ eller et supplement til den litterære samtale i offentligheden.

Litteraturkritiker og tidligere oldermand ved Litteraturkritikernes lav Mai Misfeldt mener ikke, at litteraturkritikken bliver nedprioriteret – hverken på Kristeligt Dagblad, hvor hun anmelder, eller i andre dagblade.

»Jeg synes ikke, at der er nogen trussel fra blogs, men jeg mener, at det er vigtigt, at aviserne stadig prioriterer kritikken og kulturstoffet som en del af en offentlig samtale. Den skal ligge dér også, og hvad der så ellers foregår ude på nettet af alle mulige samtaler, det ser jeg ikke som noget problem,« siger Mai Misfeldt og fortsætter:

»Allerede nu ligger meget af debatten på sociale medier, som på en måde erstatter læserbrevsfeltet. Jeg ved ikke, om det er negativt.«

Samtidig understreger hun, at det kan være et problem, hvis den offentlige samtale i fremtiden kommer til at foregå for spredt.

»Kulturstoffet er en væsentlig del af dagpressens identitet, så det er vigtigt, at der er en samtale der. Kultur og den måde, vi tænker om og forstår hinanden på, er også en vigtig form for nyheder.«

Samme tanke har lektor Stefan Kjerkegaard fra Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.

Han mener, at blogs det sidste par år er blevet overhalet indenom af de sociale medier. Det har gjort den litterære samtale levende, men også diffus – på en blog havde man i det mindste et specifikt sted på nettet som samlingspunkt.

»De sociale medier bidrager med gode debatter, men problemet er den hurtighed, hvormed samtalen finder sted. Det her enorme imperativ omkring aktualitet gør, at aviserne kommer for sent. Så den litterære samtale er meget levende, men omvendt ikke så tilgængelig, fordi den er diffus,« siger Kjerkegaard.

Han fortæller, at man i forhold til sociale medier taler om »kontekstkollaps«, fordi det er svært at få overblik over, hvor, hvem og hvilke omstændigheder, der sætter gang i en debat eller samtale.

Et eksempel kunne være den såkaldte »hvidhedsdebat« i foråret 2014, hvoraf en stor del foregik på Facebook, efter at litteraturkritiker Lars Bukdahl på sin profil havde kommenteret en svensk anmeldelse af Yahya Hassans debutdigtsamling.

Debatten forgrenede sig ud i flere kommentartråde og fandt også vej tilbage til avisspalterne, bl.a. i læserbreve i Information. Derfor efterlyser Stefan Kjerkegaard også et digitalt centrum for den diffuse offentlighed på nettet i dag – et sted på nettet, som samler trådene i en debat, og som man som litteraturinteresseret naturligt opsøger for at få overblik.

Udvidelse af det litterære felt

Hvis der er tale om en krise i litteraturkritikken er det mere præcist den traditionelle litteraturkritik – ikke kritikken som sådan. De traditionelle former passer måske ikke længere til vores virkelighed, mener Stefan Kjerkegaard.

»I forhold til tidsskriftet Kritik, så mener jeg, at redaktionen satsede forkert. De lavede nogle æstetiske flotte numre i fysisk form, men i stedet skulle man måske være gået mere ind i den digitale virkelighed. I princippet er Kritik stadig et meget troværdigt brand, som de kunne have fortsat med at leve højt på, blot i andre formater end det traditionelle,« siger Stefan Kjerkegaard.

Han peger på USA, hvor tiderne også har ændret sig for store litteraturtidsskrifter, men hvor de gamle brands lever videre på nettet.

Også Torben Jelsbak er positivt stemt over for litteraturkritikkens fremtid på digitale platforme.

»Jeg ved, at folk, der interesserer sig meget for genrelitteratur – krimi eller fantasy – har oplevet, at der opstår en ny og mere saglig litteraturkritik på blogs, skrevet af folk med specialiseret kendskab til disse genrer. I dagbladenes litteraturkritik er det på en måde stadig sådan, at det er den ’rigtige’ skønlitteratur, som har fortrinsret, og det er stadig dens kriterier – om det velskrevne og eksperimenterende udtryk – som sætter en standard, også når man anmelder genrelitteratur. Og mange af de her nye blogs er lavet af aficionados med et kæmpe genrekendskab, som tager genren alvorligt på dens egne præmisser«, siger han og tilføjer:

»Så opsplitningen af den litterære offentlighed i de mere nicheprægede blogs betyder også, at litteraturkritikken bedre kan leve op til Tom Kristensens gamle kriterium om, at værket skal vurderes på dets egne præmisser.«

Vinterbøger 2016

Den nordiske samtidslitteratur spænder vidt, og vi har været en tur rundt i hele Norden for at tale med seks debuterende forfattere om deres værker og deres drivkraft. Samtalerne med den kommende forfattergeneration udmønter sig blandt andet i historier fra DSB-toget, et turismeboomende Island og et sneklædt landskab i Norge.

Vi går også litteraturkritikken efter i sømmene. Den har siden sin fødsel været omdrejningspunkt for den dannede, offentlige samtale, men bliver i dag udfordret på sin autoritet af digitale alternativer for anmelderi. Samtidig har et prominent tidsskrift som Kritik drejet nøglen om – men er det et problem? Vi tegner kritikkens historie og horisonter op.

Læs med i Informations særtillæg om Vinterbøger, der udkommer fredag den 2. december 2016.

Andre artikler i dette tillæg

  • På opdagelse i teksternes tilblivelse

    2. december 2016
    Som editionsfilolog tilbringer Johnny Kondrup en del tid på biblioteker, hvor han forsker i klassiske værkers tilblivelse og udgivelse. Han frygter en fremtid, hvor breve er udskiftet med e-mails, og hvor computeren sletter de spor fra skriveprocessen, som er afgørende for vores kulturarv
  • Fugle som eneste vidne

    2. december 2016
    Agnes Ravatns roman ’Fugletribunalet’ handler om en voksende kærlighed mellem to fremmede. Men også om sorg, skam og ønsket om at sone
  • ’Jeg vidste kun, at jeg ville skrive en verdensroman’

    2. december 2016
    Hédi Kaddour var over tres, da han i Frankrig vandt Goncourts prestigefyldte debutantpris for romanen Waltenberg. I en alder af 71 rejser han nu verden rundt med ’De toneangivende’, der foregår i det Nordafrika, han forlod som 12-årig, men beskriver med stor indsigt
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu