Læsetid 8 min.

Overvågning er en universel oplevelse

Der er ifølge den tyske kunstner Hito Steyerl masser af måder at kæmpe imod brug af teknologi til overvågning, undertrykkelse og dataindsamling af alle tænkelige sociale relationer. ’Imperier kan smuldre meget hurtigt,’ siger Steyerl, der er en af verdens mest indflydelsesrige kunstnere
Der er ifølge den tyske kunstner Hito Steyerl masser af måder at kæmpe imod brug af teknologi til overvågning, undertrykkelse og dataindsamling af alle tænkelige sociale relationer. ’Imperier kan smuldre meget hurtigt,’ siger Steyerl, der er en af verdens mest indflydelsesrige kunstnere
16. december 2016

Der er mange måder at gøre sig usynlig for et kamera: Du kan gemme dig. Fjerne kameraet. Forsvinde. Være en kvinde over 50. Flytte i et gated community.

I filmen How Not to be Seen: A Fucking Didactic Educational mov.file, foreslår den tyske kunstner Hito Steyerl en lang række tricks til at omgås den konstante mediering og indfangelse af vores data og billeder på internettet.

»Det er en slags universel oplevelse af at blive indfanget og sporet i realtid,« siger Hito Steyerl, der bor i Berlin og har en ph.d. i filosofi.

Hun er verdenskendt for sin brug af videoinstallationer og sit arbejde med den essay-dokumentariske genre, og for tiden er hun aktuel med en skandinavisk premiere på videoinstallation Factory of the Sun på Kunsthal Charlottenborg.

På Charlottenborg har man lige nu mulighed for at opleve Hito Steyerls videoinstallation ’Factory of the Sun’, der cementerer kunstnerens position som en af de mest markante og interessante samtidskunstnere. Videoinstallationens overophedede digitale collager undersøger – kritisk og gakket – digitaliseringens konsekvenser for arbejde og liv
Læs også

Værket var den største attraktion på den seneste Venedig Biennale, og både her og i sin tidligere kunst leverer Hito Steyerl en kritik af, hvordan magten over dataindsamling og overvågning af vores adfærd og præferencer er samlet på alt for få hænder.

»Der er masser af fordele ved teknologi. Det muliggør kommunikation, udveksling og cirkulation. Men bagsiden er, at stort set alle fordelene er monopoliseret hos den ene procent af virksomheder og delvis stater.«

Hito Steyerl blev for nylig rangeret som nummer syv på Artreviews liste over verdens mest indflydelsesrige personer inden for samtidskunst.

Hun har med kun ét døgn i København drøntravlt. Svarene er korte, for hun synes ikke, at det behøver være sværere end som så, det der med at bekæmpe overvågning, skjulte algoritmer og dataindsamling via medier som Facebook. 

Har du selv oplevet den form for overvågning?

»Måske.«

– Undskyld?

»Hvad vil du have mig til at sige, hvordan skulle man vide det.«

Vi tappes for data og energi

I Factory of the Sun træder man ind i en sort boks med et lysende blåt trådnet. Her vises på en skærm en række arbejdere i en blanding af nyhedsreportage, Youtube-dansevideoer og computerspil. Arbejderne bliver tilbageholdt i en slags videospil og får trukket energien ud af deres bevægelser, der derefter bliver omskabt til kunstigt sollys.

Lyset er ifølge beskrivelsen en »metafor for det lys, der udsendes fra digitale skærme og de elektromagnetiske frekvenser, der bruges til at sende data og information kloden rundt«.  Deutsche Bank fremstilles her som virksomheden, der profiterer nådesløst på de tilfangetagne arbejdere.

Før ferniseringen giver Hito Steyerl i neonfarvede kondisko og afslappede Nike-bukser en forelæsning for en sal fyldt med kunstnere om, hvordan spilmekanikkerne i de ofte udskældte computerspil allerede er en del af vores sociale liv.

Egentlig, fortæller hun, fordi hun i en anmeldelse af Factory of the Sun sidste år læste om sig selv, at hun helt skulle have givet efter for en tankeløs fascination af computerspil.

For hende er det en underlig kritik, fordi vi allerede i årtier har kvantificeret sociale relationer og accepteret økonomiske modeller, simulationer og immitationsspil som videnskabeligt grundlag for politik og krigsstrategier. Vi lever dermed allerede i det, hun kalder et gamified miljø, hvor vi rangerer hinanden konstant ud fra ting som kreditværdighed og akademiske test-scorer.

»Alt det er kvantificering af menneskelig opførsel, samt udsigterne til at de frem over bliver profitable.«

Som eksempel nævner Hito Steyerl flere gange udviklingen af den kinesiske ’Social Sincerity Score’, eller ’Social Credit Score’, som det kinesiske kommunistparti er i gang med at teste.

Målet med scoren er at reducere alle sociale og finansielle interaktioner som shopping, transportmønstre og sundhedsjournaler til én score, et socialt ID. Hvis man køber bleer er der større chance for, at man er socialt ansvarlig og måske forælder, end hvis man spiller computerspil 10 gange om dagen, fortæller hun grinende.

»Det er typisk ’spil-politik’, fordi dine handlinger kan kvantificeres til én score. Men modsat et computerspil, kan du ikke bare slukke det. Det er ikke et spil, det er social realitet, og du vil blive dømt ud fra denne score, for eksempel som fremtidig ægtefælle.«

– Hvorfor ikke bare acceptere det og være ligeglad, hvis man ikke har noget at skjule?

»Hvis du er overbevidst om, at du intet har at skjule, og du finder det helt fint, at virksomheder overser og udnytter viden om sygdomme, du måske ikke engang kender til endnu, og derefter sælger dig som produkt baseret på den viden, så er det jo fint. Det handler ikke om kriminel adfærd, det handler om al slags adfærd, alle dine præferencer og forudsigelser om, hvorvidt du er et subjekt, det er værd at investere i. Hvis du er cool med det, behøver du ikke bekymre dig.«

Et selfie-udslettende værk

I Hito Steyerls tidligere værker er hun ikke udelukkende kritisk over for potentialet, at vi konstant er online og deler billeder af os selv. Blandt andet fordi vi ved at dele og moderere vores billeder i en uendelighed i flere og flere pixels næsten kan blive helt usynlige som en del af det store cyberspace.

– Hvad tænkte du tidligere, at det kunne, som du ikke tror på mere?

»I begyndelsen var internettet et mere horisontalt organiseret medie. Ikke en installation for masseovervågning, reklamer, click-bait og alt-right-konspirationsteorier. Der var i et stykke tid en måske overoptimistisk idé om, at det ville være en mere demokratisk teknologi, men nu er kræfterne tippet i en anden retning. For alle detaljer af privatlivet bliver delt konstant, og også æstetisk har det nået et niveau af total overflødighed.«

Med æstetisk overflødighed mener hun blandt andet alle de selfies, madbilleder og andet unødvendigt indhold, vi smider ud på nettet i et konstant bombardement, som hun kalder en »æstetisk degenerering, der bliver til larm.« I Factory of the Sun er hun derfor selv yderst tilfreds med særligt én begrænsning ved installationen:

»Det er et selfie-udslettende kunstværk. Det er bare næsten fysisk umuligt at tage selfies i den installation, og jeg synes det er et godt aspekt.«

– Hvordan kan man gøre det umuligt at tage en selfie?

»Det er ikke umuligt, men det er enormt vanskeligt at tage et billede af dig selv og skærmen på samme tid i det her rum. Det er ikke praktisk.«

Det sjove begynder først i kampen mod overvågning

Det er svært at høre Hito Steyerls budskaber som andet end kapitalismekritik og opråb til modstandskamp, og selv anser hun mulighederne for rimelig simple og realistiske.

– Er det overhovedet muligt at undslippe?

»Ikke 100 procent. Medmindre du flytter ud i en ørken. Men det er altid muligt at formindske den slags overvågning eller bruge værktøjer, som ikke er ligeså sporbare.«

Som eksempler nævner hun krypterede e-mails, bedre sikring af passwords og særligt browseren Tor, der ved at føre din kommunikation på nettet rundt blandt forskellige computere forhindrer overvågning af din internetforbindelse.

»Alt det er jo ikke raketvidenskab. Det er gratis, alle kan bruge det, så det er et mysterium, hvorfor mange ikke implementerer det. For det er meget oplagt.«

Hito Steyerl ser derfor masser af potentiale i, at man ikke behøver flytte ud i ørkenen, men godt selv kan bruge teknologien til at kæmpe imod overvågningen og den totalitet, hvormed virksomheder ifølge hende har overtaget vores informationer.

»Man behøver ikke være en misantrop, som aldrig vil kommunikere eller nogensinde have det sjovt. Nej, omvendt tror jeg først, den rigtige sjov begynder, når du overskrider det.«

– Hvordan for eksempel?

»Som eksempelvis Uber og Airbnb. Det er teknologiske platforme, som tilbyder bestemte services og derved fuldstændig transformerer bestemte industrier og byer. Her ender de fleste af fordelene hos virksomhederne. Men på det sidste har der været flere initiativer med kooperativer, der prøver at yde den samme service og også er teknologibaserede, men med anderledes former for ejerskabsmodeller og social ansvarlighed.«

– Hvis der var et ’best case’-scenarie, hvad ville så være de besøgendes reaktion på at se ’Factory of the Sun’?

»Det ville være at gå hjem og lave en strategi til at bekæmpe den stigning i ekstreme konservative, kapitalistiske bevægelser, hvorend de bor.«

– Hvordan det?

»Det er op til dem. Men det er den logiske reaktion på min kunst, synes jeg egentlig. At gå hjem og gøre lige præcis det.«

– Så det er ikke nok bare at gå hjem bagefter og lukke sin facebookprofil?

»Min gud, jeg vil da opfordre alle til at holde op med at bruge Facebook med det samme!«

Hito Steyerl kan få det til at lyde åbenlyst, nemt og næsten idiotisk ikke at forholde sig meget bevidst til udlevering af private data i sin dagligdag. Alligevel er hun udmærket klar over, at balancen mellem helt at udelukke sig fra det sociale liv online på den ene side og på den anden blot omfavne og bruge teknologien er en svær størrelse for mange.

»Det er en interessant spænding, for du kan ikke løse den. Du kan bare intensivere den. Der er ingen klar løsning, og på en måde må du have begge ting på samme tid, hvilket er logisk umuligt, men stadig nødvendigt.«

Hun forklarer, at måden at gøre det på er at følge og analysere udviklingen af virksomhedernes teknologier, som eksempelvis Facebooks hemmelige algoritmer for, hvad der bliver vist på vores facebookvæg, når enten vi eller vores venner liker noget bestemt eller har søgt på en julegaveidé på Google.

»Samtidig skal folk til at bygge alternativer. De behøver ikke være særligt tekniske, det handler bare om at bruge kommunikationsformer og så gøre dem kendte for folk. For lige nu kommunikerer vi en ukendt ramme, hvor det er uklart, hvordan vi sættes i relation til hinanden.«

– Det kan bare føles, som om der ikke findes nogen måder at bekæmpe dataindsamling og overvågning, fordi det er allestedsnærværende, og alternativet om at flytte ud i en ørken og slette Facebook heller ikke er særligt tiltalende…

»Nej. Men masser af ting er blevet bekæmpet i historien. Factory of the Sun er optaget på Teufelsberg, som plejede at være en lyttestation for NSA. Det er nu ødelagt. Men nedenunder er der en enorm fascistisk ruin af det tekniske universitet, som blev bygget i den fascistiske urbane planlægning i Berlin. Det viser, at alle slags imperier kommer og går, og selv om folk tror, de vil holde for evigt, kan de smuldre meget hurtigt.«

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for jens wolff
    jens wolff
  • Brugerbillede for Mikael Velschow-Rasmussen
    Mikael Velschow-Rasmussen
jens wolff og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Søren Pold

Fin artikel men man kunne måske i tillæg til begejstringen over at Steyerl udstiller i Kbh nævne at Kunsthal Aarhus har udstillet hende i over en måned. En glimrende udstilling som godt kunne have fortjent en anmeldelse. Men der er selvfølgelig langt...

Kurt Nielsen, Sup Aya Laya og Klaus Seistrup anbefalede denne kommentar