Satire
Læsetid: 2 min.

Postfaktuel Jul: Nu indfører Folketinget ’arbejderkvoter’ for partierne

For og imod kønskvoter har været diskuteret i årevis. Men nu kommer de såkaldte arbejderkvoter. Folketingets Præsidium har nemlig besluttet, at fra næste valg skal mindst halvdelen af alle partiers folketingsgrupper være uden akademisk uddannelse. Enhedslisten går dog imod forslaget. Dette er 12. låge i Informations postfaktuelle julekalender
Alternativets forslag om at indfører 'arbejderkvoter', møder opbakning i Folketinget.

Alternativets forslag om at indfører 'arbejderkvoter', møder opbakning i Folketinget.

Rune Aarestrup Pedersen

Kultur
12. december 2016

Skal der være lige mange kvinder og mænd i selskabsledelser, i kommunalbestyrelser og i Folketinget? Den diskussion har med varierende heftighed bølger frem og tilbage, siden rødstrømperne holdt deres farverige indtog i Danmark i starten af 1970’erne.

Nu kan vi imødese en tilsvarende diskussion for og imod, men denne gang handler det om, hvorvidt der skal være lige så mange arbejdere som akademikere.

I modsætning til rødstrømperne, der dannede basisgrupper, er det denne gang Folketinget, der går i spidsen for forandring og ligestilling. Et flertal af partierne i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen (alle partier undtagen Enhedslisten) har nemlig besluttet, at fra og med næste folketingsvalg skal minimum halvdelen af alle opstillede folketingskandidater være såkaldt ’almindelige mennesker’.

Det sker efter et forslag fra Alternativet, der har ønsket, at det spirende globale opgør med elitær tænkning, intellektuel bedrevidenhed og snakken hen over hovedet på det jævne folk også skulle omfatte Folketingets partier.

»Vi har set de truende skyer i horisonten. I Alternativet vil vi fremover ikke deltage i debatter, hvis ikke mindst halvdelen af deltagerne er arbejdere eller på anden måde borgere med erfaringer som almindelige mennesker,« sagde Uffe Elbæk under fremsættelsen af forslaget.

Han erkender, at forslaget umiddelbart vil blive et problem ikke mindst for hans eget parti, hvor ikke en eneste af de ti folketingsmedlemmer i dag er arbejdere.

»Men jeg er trods alt ikke helt uden kendskab til, hvordan almindelige mennesker lever. Før jeg begyndte at læse til socialpædagog, var jeg en hel sommer flaskedreng i Salling i Aarhus,« sagde han.

DF er helt enig

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, har været en ivrig støtte bag Alternativets initiativ.

»Vi er enige om, at det er på tide at råbe vagt i gevær, hvis vi ikke skal blive fejet væk af useriøse populister, men tværtimod skal bevare det, som med et fint ord kaldes the establishment,« siger hun, der selv har arbejdet som kontoransat og hjemmehjælper, inden hun i 1984 kom i Folketinget for Fremskridtspartiet.

Det vil dog kræve en ændring af valgloven at indføre arbejderkvoter, men VLAK-regeringen er indstillet på til foråret at fremsætte det nødvendige lovforslag.

Christine Antorini (S) er positiv over for ændringsforslaget, selv om hun erkender, at arbejderkvoter kan ramme højtuddannede folketingsmedlemmer som hende selv.

»Jeg har jo en uddannelse som cand.comm. fra RUC, og selv om det er uheldigt, skammer jeg mig trods alt ikke over den,« siger hun og tilføjer, at hun både har sin ministerpension samt folketingspension at falde tilbage på, »hvis uheldet skulle være ude«.

Enhedslisten er det eneste parti, som ikke støtter arbejderkvoterne. Ifølge Pelle Dragsted er den enkle forklaring, at partiet ikke har særlig mange almindelige mennesker som medlemmer.

»Normalt gør vi jo et stort nummer ud af at tale på den jævne mands vegne, men lige her ville vi simpelthen komme i bekneb med at kunne opstille tilstrækkelig mange kandidater, hvis arbejderkvoter gøres obligatorisk for alle partier,« siger han.

»For dog at gøre noget har vi i folketingsgruppen besluttet fremover kun at gå i tøj, vi har købt i Føtex,« tilføjer en lettere brødebetynget Pelle Dragsted.

Information ville gerne have talt med en fra Alternativet til denne artikel, men det har ikke været muligt, da der ikke er en ligelig fordeling af arbejdere, kvinder, personer af anden etnisk herkomst end dansk, kontanthjælpsmodtagere, kaospiloter og LGBTQ-personer blandt de interviewede.

Serie

Informations postfaktuelle julekalender 2016

Pyh, 2016 har været lidt af et år. Vi har sagt farvel til mange store ikoner, sagt goddag til en ny verdensorden og for alvor stiftet bekendtskab med begreber som ’det postfaktuelle samfund’ og de farlige ’fake news’.

Nu vender Information hele bøtten og laver sin egen julekalender med positive fake news. Hvorfor ikke sprede lidt postfaktuel glæde her i den mørke juletid?

Information bringer hver dag frem til jul en historie, som kunne have gjort 2016 lidt sjovere, men som aldrig fandt sted. Det er den postfaktuelle julekalender.

Seneste artikler

  • Postfaktuel Jul: Protester får ’Ditte & Louise’ tilbage på DR

    23. december 2016
    Det lignede en lukning, men efter massive protester er komedieserien ’Ditte & Louise’ tilbage på DR. Det er en sejr for den kvindelige antihelt, for demokratiet og for hele kvindesagen. Dette er 23. låge i Informations postfaktuelle julekalender
  • Postfaktuel Jul: Hackerangreb lukker forældreintra

    22. december 2016
    »Vi genindfører kontaktbogen.« Sådan lyder udmeldingen fra Undervisningsministeriet efter en lang række cyberangreb på forældreintra. Dette er 22. låge i Informations postfaktuelle julekalender
  • Postfaktuel Jul: Eksport af ’hygge’ sprænger statens modeller

    21. december 2016
    Ingen havde hidtil tænkt på at medregne Danmarks vel nok vigtigste nationalprodukt i de økonomiske modeller. Enhedslisten kræver brandbeskatning af det nye eksporteventyr. Dette er 21. låge i Informations postfaktuelle julekalender
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her