Læsetid: 2 min.

Postkort fra beduinernes verden

I den jordanske sandørken Wadi Rum lever der stadig beduiner, og de jager stadig ørkenens dyr. Hvis jeepen da ikke kører fast inden
’Det tog en hulens tid at få jeepen fri igen. Den truede flere gange med at vælte om på siden, og på et tidspunkt så det ud, som om vi bare kørte mere og mere fast, jo mere vi baksede med den.’

’Det tog en hulens tid at få jeepen fri igen. Den truede flere gange med at vælte om på siden, og på et tidspunkt så det ud, som om vi bare kørte mere og mere fast, jo mere vi baksede med den.’

Sille Veilmark

28. december 2016

»Vi var på vej på jagt med drengene, der mente, at vi skulle skyde vores egen aftensmad. Men lige efter vi havde ramt noget, der så ud til at være spiseligt, kørte vi i et stort indtørret vandhul,« fortæller Informations fotograf Sille Veilmark om billedet fra Wadi Rum i det sydlige Jordan. Det var hendes tredje rejse i den jordanske ørken, og ’drengene’ var nogle af de lokale beduiner, som hun havde lært at kende undervejs.

»Det var fugle, vi skulle skyde. Fugle, der næsten ikke er til at skelne fra de klipper, de bor i, fordi de har samme farve som sandsten. Vi kørte bare derudad, for de mente, at jeepen kunne klare det meste, hvilket den jo også kan. Men så endte vi altså alligevel nede i det hul, hvor der for længe, længe siden må have været noget vand, og som vi bare ikke kunne komme ud af igen.«

Wadi Rum er gammel havbund med klipper af gul og rød sandsten, der er ru og derfor ret lette at rende rundt på og klatre op ad. Den kæmpestore ørken er fuldstændig gold, og midt i sandet rejser sig nogle gigantiske fritstående klippeformationer, der er så smukke, at de trækker turister til fra hele verden.

Fornøjelsesbeduiner

Turisternes ankomst har betydet mange forandringer for de lokale beduiner, fortæller Sille Veilmark, der oprindeligt tog dertil for netop at dokumentere ændringerne i beduinernes livsvilkår.

»Mange af dem er blevet det, jeg kalder ’fornøjelsesbeduiner’, der lever af turisterne og mere eller mindre spiller rollen som beduiner. De sørger for, at turisterne kommer ud at klatre, vandre og ride på kamel, og det har gjort Wadi Rum til en ret turistet ørken, for der er ikke mange af stammerne, der lever af at drive deres geder rundt i området længere.«

Men der skal ikke så meget til, før man får lov til at opleve det mere ægte liv bag facaden, for beduinerne er både venlige og imødekommende.

»Drengene tog os med ud at campere under åben himmel. Vi tændte bål i aftenskumringen, satte os på sivmåtterne, snakkede under den åbne himmel. Og så de tog os altså med ud for at skyde vores aftensmad – desværre uden det store held,« griner Sille Veilmark.

»Det tog en hulens tid at få jeepen fri igen. Den truede flere gange med at vælte om på siden, og på et tidspunkt så det ud, som om vi bare kørte mere og mere fast, jo mere vi baksede med den. Men efter et utal af forsøg kunne vi genoptage jagten på aftensmaden. Nogen fugl blev det dog ikke til, for den ene, vi ramte, inden vi kørte galt, løb væk og gemte sig mellem klipperne.«

iVerden december 2016

I denne udgave af iVerden rejser vi ud i det ukendte. Tag med, når vi besøger det urbane undergrundsmiljø i Teheran, kom på afveje i Cuba og tag på tangeventyr i Japan. Få rejseeksperternes bedste bud på steder, der er værd at besøge i det nye år. Og oplev naturens kraft, når vi drager på en spektakulær hundeslædetur på jagt efter en isbjørn i Grønland, hvor den lokale fangerkultur er truet af klimaforandringer.

Andre artikler i dette tillæg

  • Fidel Castro, amerikanske sexturister og hundredetusind krabber

    28. december 2016
    Vi rullede vinduerne ned og strakte hals i den fede salte luft – og så så vi dem: Den sorte asfalt var farvet rød
  • Juleaften for én

    28. december 2016
    Det er juletid og Annette Birkmann er på vej sydover efter otte måneder på et motorcykelværksted i Buenos Aires. Hun har sagt sit job i Danmark op og købt sin første motorcykel i Argentinas hovedstad for at køre igennem Latinamerika på egen hånd. Hun opdager dog hurtigt, at at nissen er rejst med, for uanset hvor hun befinder sig, er der noget, hun genkender: sig selv
  • Med fangerne på isen

    28. december 2016
    Med et kamera under armen dokumenterer fotograf og biolog Carsten Egevang den grønlandske fangerkultur, som er i fare for at forsvinde på grund af de klimaforandringer, der præger Grønland netop nu
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu